Statue af dansk-norsk præst udsat for hærværk i Nuuk
Hærværket kommer efter en lang række andre angreb på statuer verden over.
En statue af den dansk-norske missionær Hans Egede er blevet udsat for hærværk natten til søndag på Grønlands nationaldag.
Statuen er blevet overhældt med rød maling, og på siden er der skrevet "decolonize", altså afkoloniser.
Det bekræfter politiet i Nuuk over for det grønlandske medie Sermitsiaq.
Hans Egede var en dansk-norsk præst, der anlagde en koloni på vestkysten i Grønland i 1721.
Ifølge Danmarkshistorien.dk påbegyndte han her en missionsvirksomhed i forsøget på at kristne den grønlandske befolkning. Flere steder går han under navnet 'Grønlands apostel'.
Men i Grønland er meningerne om hans gerninger delte.
Vil have statuen fjernet
I hvert fald har den grønlandske kunstner Aqqalu Berthelsen har lagt billeder op af hærværket på statuen med teksten: "Glædelig nationaldag".
Han skriver, at han ikke selv haft noget med hærværket at gøre, men at han kender gruppen, der står bag. Derfor er han også i besiddelse af et statement fra gruppen.
- Det er på tide, at vi stopper med at hylde kolonisatorer og begynder at tage det tilbage, der tilhører os. Det er tid til at afkolonisere vores tanker og vores land. Ingen kolonisator fortjener at stå på toppen af et bjerg. Vi bliver nødt til at lære sandheden om vores historie, lyder gruppens begrundelse.
Selv er Aqqalu Berthelsen stor fortaler for at få fjernet statuen af Hans Egede fra Nuuk og de andre steder i Norden, hvor lignende statuer er rejst. For eksempel står der også en statue af Hans Egede foran Marmorkirken i København, som han mener burde fjernes.
- Mange ser på Hans Egede som en redning af mig og mit folk. Men det er ikke tilfældet. Den mand var en forfærdelig mand. Han så ikke mit folk som mennesker, men som ressourcer, siger Aqqalu Berthelsen og fortsætter:
- Jeg synes, det er forkert at fortælle hans historie - og koloni-historien - gennem en statue, for jeg mener ikke, at han skal hyldes. Vi skal begynde at fortælle historien fra vores øjne. Fra inuitternes øjne.
Men hvorfor er det nødvendigt at hælde maling på statuen?
- Den frie verden er bygget af mennesker, der har malet på statuer og lavet protester. Det er den bedste måde at skabe debat på. Det er teatralsk, og alle snakker om den statue i Grønland lige nu, siger Aqqalu Berthelsen.
En hvid mands værk
Spørger man historiker Thorkild Kjærgaard, der er dr. phil og gennem 13 år var leder af historieafdelingen på universitetet i Nuuk, er det paradoksalt, at statuen af Hans Egede bliver oversprøjtet med maling.
- Hans Egede bliver kritiseret for at kolonisere Grønland, men han har sådan set gjort det stik modsatte. Det er faktisk takket været Hans Egede, at Grønland aldrig blevet en britisk koloni, og at Grønland har bevaret deres eget sprog, siger han.
Derfor blev Hans Egede i 1700-tallet og 200 år frem beundret som den nationale figur i Grønland, lyder det fra historikeren.
Efter anden verdenskrig begyndte antikolonialismen at vinde frem og skabe en dyb modvilje mod den hvide mand - herunder også Hans Egede.
- Han er og bliver jo en hvid, europæisk magt, der intervenerede i Grønland. Det kan man ikke komme uden om. Og den modvilje kan hele tiden aktiveres, siger Thorkild Kjærgaard, som dog mener, at det er et mindretal i Grønland, der ønsker statuen af Hans Egede fjernet.
Thorkild Kjærgaards udlægning af kolonispørgsmålet strider dog imod den gængse, da der blandt andre historikere hersker enighed om, at Grønland har været en dansk koloni. Ifølge Statsministeriet var det tilfældet frem til 1953.
En del af en større bevægelse
Ifølge det norske medie Vårt Land er statuen af Hans Egede blevet udsat for hærværk flere gange - både i 1977, 2012 og 2015.
Hærværket sker i denne omgang i forlængelse af en lang række angreb på statuer verden over.
Angrebene er sket i forbindelse med Black Lives Matter-bevægelsens demonstrationer, der blussede op mange steder i verden i maj og juni som følge af amerikaneren George Floyds død.
Her har forskellige grupper vandaliseret statuer af personer, de mener bliver glorificeret til trods for, at de i deres øjne har en blakket fortid som for eksempel slavehandlere eller kolonisatorer. Og Aqqalu Berthelsen føler sig tæt forbundet til bevægelsen i de andre lande.
- Vi er mange folkeslag, men vi hører under et større folkeslag. Vi er alle sammen familie, vi er inuitter og kæmper for det samme: afkoloniseringen, fortæller han.
Her kan du se nogle af de skulpturer, der er blev udsat for hærværk de seneste måneder.
Artiklen er opdateret 23. juni 2020 med en præcisering af andre historikeres holdning til kolonispørgsmålet.