Folketinget holder afslutningsdebat

Efter at have debatteret siden klokken 9 mandag morgen er årets afslutningsdebat nu hævet. 

Enhedslistens Peder Hvelplund er dagens sidste spørger. Han vil høre, om statsminister Mette Frederiksen er enig i, at det var en fejl at indføre tolkegebyret. 

- For os er tolkegebyret ikke sundhedspolitik. Det handler om, at man skal tale dansk, når man er i Danmark. Det er helt grundlæggende for integrationen, at man lærer vores sprog og ikke ligger samfundets til last - for eksempel med tolkeudgifter, siger statsministeren. 

Og således slutter dagens afslutningsdebat, der har stået på siden klokken 9. 

Marie Bjerre fra Venstre vil gerne vide, om statsminister Mette Frederiksen (S) ikke finder det problematisk, at hendes særlige rådgiver Martin Rossen fortsætter i sin stilling til og med august, trods han har afleveret sin opsigelse til fordel for en stilling som senior vice president i Danfoss. Hun mener, der er tydelige habilitetsproblemer, og at Rossen har helt åbenlyst interesser i de klimaforandringer, der fortsat pågår. 

- Jeg synes ikke, man skal diskutere konkrete personalespørgsmål i offentligheden - og heller ikke her i Folketingssalen, siger statsminister Mette Frederiksen (S).

Både Venstres Sophie Løhde, Ulla Tørnæs, Eva Kjer Hansen, Ellen Trane Nørby, Martin Geertsen og Kristian Jensen forsøger at få statsminister Mette Frederiksen til at svare på det spørgsmål, som Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen indledte med at stille: Hvordan vil regeringen finansiere det, de under valgkampen kaldte "løftet om en tidlig og værdig pension". Kampagnen gik under ordene: "Nu er det Arnes tur". 

Af flere omgange svarer statsminister Mette Frederiksen, at det skal finansieres krone til krone - men ikke hvor pengene skal komme fra.

Forslaget vil blive præsenteret efter sommerferien, siger statsministeren.

Pia Olsen-Dyhr indledte sin spørgetid med at italesætte, at timerne i Folketingssalen efterhånden er mange - og at hun efter utallige timer i Finansministeriet er så godt som flyttet ind. Til det svarer statsministeren: 

- Nu tror jeg snart, finansministeren skal have lov at komme hjem til sin kone og ikke alle mulige andre...

Trods folketingsmedlemmerne nu debatterer på 15. time, fik kommentaren salen til at bryde ud i latter. 

Kommentaren fik formanden for Folketingets Præsidium, Henrik Dam Kristensen, til at tilføje, at "de ord, der bliver sagt, er indenfor forretningsordningen. Det er måske mere tankerne, den er gal med."

Morten Østergaard fra Radikale Venstre tager ordet og siger med reference til åbningsdebatten, hvor Mette Frederiksen brugte en del taletid på at tale om cirkuselefanter, at han har savnet dyr i dagens afslutningsdebat.

Han vil derfor meget gerne tale om pandaen i København Zoo, som - trods at være kendetegnet ved at være en smule ugidelig - kæmpede sig ud af sin indhegning. Den vilje synes Morten Østergaard, at Folketinget skal lade sig inspirere af på den anden side af coronakrisen.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, indleder med at spørge, om regeringen specifikt ønsker at hæve skatten for at styrke efterlønnen? Til det svarer statsministeren med atter et spørgsmål: 

- Hvad er egentlig Venstres svar til de mennesker, der år efter år har bygget det her samfund op?

Svaret - eller måske rettere spørgsmålet - godtager Ellemann-Jensen ikke. Han spørger igen, hvordan regeringens plan om efterløn skal finansieres. 

- Det skal finansieres krone til krone, svarer statsministeren. 

Regeringen har ikke nået alt det, de gerne ville, siger Mette Frederiksen (S). Men coronakrisen taget i betragtning er hun glad for det, de faktisk har nået. Her fremhæver hun blandt andet vedtagelsen af klimaloven og aftalen om en klimahandlingsplan, der landede natten til mandag. 

- Det er ikke løst i morgen, og vi ved godt, at det kommer til at gribe ind i mange menneskers liv, men hold da op, hvor er vi allerede godt på vej, siger statsministeren. 

Statsminister Mette Frederiksen (S) er i det rosende hjørne og siger, at danskerne under krisen har vist, at vi kan løfte i flok. Men det er kun første halvvej, vi er igennem, fortsætter hun. 

- Hvis vi lader som om, at vi vandt kampen, risikerer vi, at befolkningen vil stå overraskede tilbage, hvis vi må genindføre restriktioner. Måske er dansen med corona først lige begyndt. Vi ved det ikke, siger statsminister Mette Frederiksen.

Statsministeren indleder med at sige, at hun blev lidt overrasket over, at der under den seneste debat om Sikandar Siddiques ordførertale blev råbt i Folketingssalen.

Med den heftige racismedebat afrundet fortsætter statsministeren med en vittig bemærkning om de mange bogreoler, der under coronakrisen er blevet vist frem - og biceps, siger hun med henvisning til et billede, som klimaminister Dan Jørgensen har delt. 

Løsgængeren Sikandar Siddique har medbragt et papir til dagens debat, hvor der står eksempler på racistiske kommentarer. Her står blandt andet "perkersvin" og "abe". 

- Jeg er glad for de reaktioner, vi får fra den yderste højrefløj i Folketinget, for nu kommer det frem, hvordan man i 20 år har diskrimineret minoriteter - alligevel må man ikke sige, at der findes racisme, siger Sikandar Siddique. 

Sikandar Siddiques ordførertale bliver langt fra taget godt imod hos alle Folketingets medlemmer. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti siger, at Siddique ikke har "fattet en pind". Han mener, at han med stilheden har trukket en demonstration ind i Folketingssalen. 

- Vi har et demokrati, hvor man kan demonstrere alt det, man vil, men man fører det ikke ind i Folketingssalen, som ordføreren netop har gjort, siger Bent Bøgsted og tilføjer, at talen burde være holdt på en ølkasse. 

Den første spørger er Nye Borgerliges ordfører Lars Boje Mathiesen, som indleder med at sige, at han mener, at det er skammeligt, det han netop har været vidne til. Han siger, han føler sig dybt krænket over, at Sikandar Siddique skelner mellem hudfarve.  

Næste spørger er Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti. Hun mener, at Siddique skaber racisme ved at kalde folk sorte og hvide. Hun spørger direkte, om Sikandar Siddique mener, at Folketingets medlemmer er racister? 

- Jeg kan bare sige, at Dansk Folkeparti nu må vende sig til, at der nu er medlemmer i Folketinget, der taler på vegne af mangfoldigheden, svarer Sikandar Siddique. 

Løsgænger Sikandar Siddique bruger sin ordførertale på at holde et minuts stilhed for George Floyd. Forud for stilheden talte han om ulighed og racisme i Danmark. 

- Når den knægt, nogle betjente engang kaldte abekat, nu står her på Folketingets talerstol, så kan alt lade sig gøre, ikke? Svaret er desværre et rungende nej. Verden ligger ikke åben for alle, siger Sikandar Siddique, som kalder diskussionen om, hvorvidt der findes racisme i Danmark for absurd. 

Løsgænger Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der er tidligere medlem af Liberal Alliance, siger, at der skal gang i hjulene, så der igen kommer gang i optimisme i Danmark. Derudover mener han, at det borgerlige kompas skal genfinde den rette kurs. 

Formanden for Den Arktiske Delegation, Sjúrður Skaale fra partiet Javnaðarflokkurin, indleder sin tale med at tale om problemer med lakselus. Men lakselus giver anledning til at tage hul på andre problemstillinger - blandt andet racisme, som flere gange under dagens debat har været et tema. 

Færøerne findes faktisk, siger formand for Færøudvalget, Edmund Joensen, da han retter kritik af regeringen for at åbne grænserne til Norge, Island og Tyskland, men ikke Færøerne. 

- Det kan synes uskyldigt at glemme os i rejsevejledningerne, men det har enorm betydning for vores små samfund. Den lille forglemmelse koster også i kroner og ører. Jeg håber ikke, at dette gentager sig, siger han. 

Ifølge Edmund Joensen er cirka 1400 færinger afhængige af turismen. Han ønsker, at Udenrigsministeriet skriver i deres rejsevejledning, at danskerne trygt kan rejse dertil. 

Edmund Joensen fra partiet Sambandsflokkurin er formand for Færøudvalget og holder nu sin ordførertale. Han indleder med at sige, at det er vigtigt, at sammenholdet ikke tages forgivet. 

- Vi må ikke tillade sværvægterne at spille os op mod hinanden. Den største trussel mod arktis er ikke russerne, men udsigten til at vores sammenhængskraft svækkes. Derfor har sammenholdet aldrig været vigtigere, siger han. 

Formand for Grønlandsudvalget, Aki-Matilda Høegh-Dam fra det grønlandske parti Siumut, holder nu tale. Hun siger, at de grønlandske politikere aldrig har følt sig mere inddraget end nu. Det er historisk, men det er ikke nok, påpeger hun. Hun mangler, at det bliver til en selvfølge, at Grønland bliver inddraget i spørgsmål, der omhandler dem. 

Aaja Chemnitz Larsen fra det grønlandske parti Inuit Ataqatigiit har nu indtaget talerstolen. Hun kritiserer, at der ikke er sket nok, siden statsministeren sagde, at Grønland skulle have større indflydelse på udenrigspolitikken. Hun roser dog forsvarsministeren for god inddragelse. 

Første spørgsmål til ordføreren er fra Enhedslistens Christian Juhl og går på de millioner, Grønland har modtaget fra USA.