I dag får Khader svar på, om han må kalde Sherin Khankan for islamist
Den kvindelige imam har lagt sag an mod tre politikere for injurier - og tirsdag kommer kendelsen fra Østre Landsret.
Må politikeren Naser Khader sige, at en fremtrædende, dansk kvindelig imam er kendt for ikke at ville afvise sharialov, og at hun har forsvaret pisk som straf for utroskab?
Må hans konservative partifælle Marcus Knuth og resten af Folketingets politikere i det hele taget sige, hvad de vil om borgerne, blot fordi de er politikere?
Det svar giver Østre Landsret efter alt at dømme, når der afsiges dom i sagen, som direktør i Exitcirklen Sherin Khankan har anlagt mod de tre politikere Naser Khader (K), Marcus Knuth (K) og Martin Henriksen (DF). Svaret bliver sendt til parternes e-boks klokken 10 tirsdag.
Hvad handler sagen om?
Forud er gået to dage med afhøringer og procedurer i maj måned i år. Sherin Khankan har sagsøgt de tre politikere for injurier. Det hele begyndte, da Naser Khader i 2017 sendte en mail til tre andre folketingspolitikere, Holger K. Nielsen (SF), Josephine Fock (ALT) og Sofie Carsten Nielsen (R).
På vegne af sig selv og folketingskollegaerne Marcus Knuth og Martin Henriksen forsøgte Naser Khader i mailen at trække 680.000 kroner tilbage, som var tildelt Exitcirklen fra satspuljemidlerne til at hjælpe kvinder, der er udsat for æresrelateret vold.
Exitcirklen er en organisation, der forsøger at bekæmpe psykisk vold og negativ social kontrol.
Men Sherin Khankan havde forsvaret piskeslagsstraffen for utroskab, skrev Naser Khader blandt andet, for derved at ændre ved Folketingets tildeling af satspuljemidler til Exitcirklen.
- Khankan er også kendt for ikke at ville afvise sharialov, som hun mener er foreneligt med dansk lovgivning, skrev Naser Khader i samme ærinde i mailen.
Men det er ganske enkelt forkert og injurierende, mener Sherin Khankan, og da de tre politikere ikke ville trække deres ord tilbage, men tværtimod har gentaget dem i medierne og på sociale medier, har Sherin Khankan nu trukket dem i byretten.
Her var vurderingen dog, at sagen er så principiel, at den i stedet skal behandles i landsretten.
Home free i Folketinget
Nu venter parterne så på kendelsen fra Østre Landsret. Det samme gør professor ved Juridisk Institut på SDU Frederik Waage.
- Det her er voldsomt interessant, fordi det siger noget om, hvilken frihed vores politikere har. Man er home free, hvis det, man siger, blot er sagt i Folketinget, siger professor, dr. jur. ved Syddansk Universitet Frederik Waage med henvisning til anden halvdel af grundlovens paragraf 57.
- For sine ytringer i Folketinget kan intet af dets medlemmer uden Folketingets samtykke drages til ansvar udenfor samme, står der således.
Men Folketinget har ikke ladet nogen politiker blive draget til ansvar for en ytring siden 1873, påpeger Frederik Waage.
Mens folketingsmedlemmer i praksis kan sige, hvad de vil i folketingssalen og i direkte forbindelse med Folketingets arbejde, er det mere tvivlsomt, hvor grænsen går, når politikerne bevæger sig uden for Folketingets regi.
- Grundlovens udvidede ytringsfrihed for politikere gælder kun ved folketingsarbejdet. Der er en forståelse for, at man gerne må vedkende sig, hvad man har sagt fra talerstolen eller i udvalget. Men i den forfatningsretlige teori antages det, at man ikke må udbygge udsagnet, siger Frederik Waage.
- Det betyder, at man gerne må bekræfte, hvis man for eksempel har sagt noget fra talerstolen, der er på kant med racisme-paragraffen i straffeloven. Men ifølge teorien må man ikke udbygge det videre og bruge anledningen til at komme med nye beskyldninger uden for Folketinget, siger han.
Fortsatte på Facebook
Netop denne skelnen mellem, hvad der er sagt i regi af Folketinget og i det offentlige rum, har været et af omdrejningspunkterne i Østre Landsret.
- De er alle tre efterfølgende stillet op til interviews uden for Folketinget og i disse ikke blot vedstået, men også underbygget og udvidet deres påstande mod min klient. Naser Khader har tilmed gjort det på sin egen Facebook, siger Sherin Khankans advokat, Poul Hauch Fenger, til TV 2.
Naser Khader har på Facebook har skrevet, at ”jeg kunne ikke drømme om at undskylde til en person, der med blide, harmløse og floromvundne sætninger romantiserer sharia”. Martin Henriksen har over for Berlingske flere gange har gentaget, at Sherin Khankan ikke har villet afvise sharialov, ligesom Marcus Knuth i DR-programmet ’Vi ses hos Clement’ i december 2017 sagde:
- Jeg ønsker ikke sharialovgivning i Danmark.
Sagen er principiel – ikke bare for Sherin Khankan, men for samfundet i det hele taget, mener Poul Hauch Fenger.
- For nøjagtig hvor går grænsen for politikerne ytringsfrihed? Den er udvidet, men ikke ubegrænset, som man kan få indtryk af, at de sagsøgte mener, den er. Ytringsfriheden kan afgrænses for at beskytte andres gode navn og rygte, sådan som det efter min opfattelse bør ske i denne sag, siger Sherin Khankans advokat.
- Sherin Khankan var nødt til at trække en rød linje, for vi kan i Danmark ikke have en tilstand, hvor politikere – både i og uden for Folketinget – kan kalde hvem som helst for hvad som helst, i den tro at de nyder en ubegrænset ytringsfrihed og ubegrænset parlamentarisk immunitet, siger Poul Hauch Fenger.
Politikere er valgt på holdninger
Ikke overraskende er Naser Khaders advokat, Heidi Højmark Helveg, uenig i Poul Hauch Fengers vurdering af danske politikeres grad af ytringsfrihed.
- Vi har en bestemmelse i grundloven – som i de fleste øvrige civiliserede lande – om, at når man er medlem af et parlament, har man en beskyttelse mod at blive stævnet i tide og utide. Man er stemt i Folketinget, fordi der er nogle, der er enige i de holdninger, man har. Så nytter det ikke noget, at andre vil trække politikeren til domstolene for de holdninger, siger Heidi Højmark Helveg til TV 2.
- Der findes nok en grænse, for hvad man kan tillade sig, men vi har ikke fundet den endnu. Uden for Folketinget er situationen en lidt anden, for der skal politikerne ikke kunne gå og fornærme alle og enhver. Men de har stadig en meget udvidet ytringsfrihed i forhold til vi andre, siger hun.
Sagens anden akt udspiller sig netop uden for Folketinget. Nærmere bestemt på Naser Khaders Facebook.
Her har den konservative værdiordfører brugt vendinger som ”islamisten Sherin Khankan fortsætter med at lyve, manipulere og klynke om Exitcirklen”, ” Khankans sorte islamistiske fortid” og ” Khankans fortid som radikal islamist”.
Kan ikke gradbøjes
Men også det er helt efter bogen, hævder hans advokat. Også selv om det ikke er foregået i direkte regi af Folketinget.
- Khader har fældet det, der hedder en værdidom. Han har vurderet noget og udtalt det. Det med værdidomme er praksis for menneskeretsdomstol. Der er forskel på at udtale sig om noget faktuelt – lyst og mørkt hår. Grimt hår er min subjektive holdning og vurdering. Og dem må jeg komme med, som jeg har lyst inden for Grundlovens grænser. Og der findes ikke gradbøjninger, siger Heidi Højmark Helveg.
Men netop fordi politikere har så vide rammer for, hvad de siger, stiller det særlige krav til, at det, de siger, også er korrekt, påpeger Poul Hauch Fenger.
- Med den magtfulde, priviligerede position og platform, et parlamentsmedlem har til at ytre sig om andre mennesker, følger en særlig pligt til at sikre, at der er belæg for det, man siger. Ens udsagn kan potentielt være ødelæggende for andres menneskers liv og karriere, siger Poul Hauch Fenger.
- Sherin bekæmper præcis alt det, de sagsøgte siger, hun står for. Alligevel fremkommer Khader, Knuth og Henriksen med udtalelser om Sherin Khankan, som efter min klients opfattelse taler direkte ind i folks frygt, og som er populisme i sin mest rendyrkede form, siger advokat Poul Hauch Fenger.
Populisme eller ej. Frederik Waage lægger ikke skjul på, at han vil blive overrasket, hvis de tre politikere ender med at blive dømt for injurier.
- Der er ingen tvivl om, at der skal mere til, at man bliver dømt, når det hele sker i en politisk debat. Det vil være opsigtsvækkende, hvis de bliver dømt for injurier. Danske politikere har en meget vidtgående ytringsfrihed. Dels gennem Grundloven, hvor den er næsten er uindskrænket fra Folketingets talerstol og i udvalg, dels gennem menneskerettighedskonventionen, der beskytter alle former for politiske ytringer, også uden for Folketinget, siger han.