Nyheder

Da Halfdan og Pippi blev for racistiske – her er seks værker, der blev ændret

'Borte med blæsten' er ikke den eneste klassiker, der har gennemgået en modernisering.

I disse dage er debatten om racisme i vores kulturarv blusset op på ny, da det onsdag kom frem, at filmklassikeren 'Borte med blæsten' er blevet fjernet fra den amerikanske streamingtjeneste HBO Max.

Ifølge en talsperson fra HBO viser filmen nemlig nogle "etniske og racemæssige fordomme", som er "forkerte i dag og dengang".

Det kritiske blik på racisme i kulturen er en del af en større debat, som sker i kølvandet på afroamerikaneren George Floyds død i USA, som har fået millioner af mennesker verden over til at demonstrere mod strukturel racisme.

Afstemning

Skal man ændre ældre værker, så de bedre svarer til samtiden?

Det er dog langt fra første gang, at vi debatterer censurering af værker fra fortiden.

Her er nogle eksempler på andre gange, hvor værker er blevet redigeret, eller helt fjernet, fordi de indeholdt elementer, som kunne opfattes racistisk.

Seks gange, hvor værker blev ændret

  1. Da Jacob Haugaard fjernede ’negerdistrikt’ fra klassiker

    Jacob Haugaard ændrede teksten i 'Havaje' i efteråret.

    I et hyldestprogram til Kim Larsen i efteråret optrådte Jacob Haugaard med sangen 'Havaje', kendt fra filmen ’Midt om natten’. En sang, som Haugaard selv er ophavsmand til, og som Kim Larsen gjorde til et landskendt hit.

    Men i første vers havde Haugaard ændret et ord i sangen. ’Negerdistrikt’ var nemlig skrevet om til ’fattigt distrikt’ - og det var der en helt bestemt grund til.

    - Det er af almindelig høflighed. Man må ikke sige ’neger’ mere, så jeg har taget det ud, sagde Jacob Haugaard til TV 2 i oktober.

    Haugaard tror selv, at den sproglige korrekthed kommer på retur engang i fremtiden. Men indtil da synes han ikke, det noget problem at synge "fattigt distrikt" i stedet.

    - Hvis nogen er generet af, at jeg synger 'neger', lader jeg være med det. Det er harmløst. Der er så meget i verden, vi ikke kan gøre noget ved, men det her kan vi faktisk gøre noget ved, sagde han.

  2. Halfdans ’Børnerim’ - uden ’hottentot’

    Halfdan Rasmussens 'Børnerim' måtte give slip på otte rim.

    I maj 2019 udkom Halfdan Rasmussens berømte bog 'Børnerim' i en ny udgave.

    Men denne gang var otte rim taget ud. De indeholdt nemlig ord som "neger" og "hottentot", som ifølge bogens forord kan virke "racistisk nedsættende".

    Halfdan Rasmussens egen datter var dog ikke begejstret for forlaget Gyldendals beslutning.

    - Jeg synes, at det er en form for censur. Det virker mærkeligt. Hvor ender man så? Det er jo et tidsbillede også. Jeg synes personligt, at det er ærgerligt, sagde Iben Nagel Rasmussen dengang til Radio24Syv.

    Men ændringen i 'Børnerim' var helt efter bogen, mente forlagschefen for Gyldendal Børn & Unge, Lotte Hjortshøj.

    - Unge forældre i dag skal også synes, at det er relevant at købe og videregive litteraturen til deres børn. Jeg tror også, at det kan være en hindring for mange unge forældre i dag, at de skal sidde og læse ordet 'neger' højt for deres børn, sagde Lotte Hjortshøj dengang til Radio24Syv.

  3. Statens Museum for Kunst ændrede 'stødende' titler

    Statens Museum for Kunst ændrede titler og beskrivelser til 14 kunstværker i 2016.

    I 2016 ændrede Statens Museum for Kunst 14 kunstværkers titler og beskrivelser.

    Museets ansatte gennemgik nemlig deres database for ord, som de fandt ”stødende og utidssvarende”. Her fandt de ordet ”neger” 13 gange, og ”hottentot” en enkelt gang, og dem ændrede Statens Museum for Kunst til ”afrikaner” i stedet.

    - Vores opgave er at beskrive vores genstande så præcist som muligt, og det gør vi ved i stedet for ord som 'neger' og 'hottentot' at bruge ord som 'afrikaner' eller 'afroamerikaner', sagde museets samlings- og forskningschef, Peter Nørgaard Larsen, til TV 2.

    Men den beslutning havde de ikke truffet på Nationalmuseet. De mente, at Statens Museum for Kunst burde have holdt fast i originaltitlerne.

    - Ordet neger beskriver en ulighed mellem folk, som er en del af historien. Den må vi også tage på os, selvom vi ikke bryder os om den længere. Retter man i historien, risikerer man at miste de historiske dybder, sagde vicedirektør Camilla Mordhorst fra Nationalmuseet i København dengang til TV 2.

  4. 'Tintin i Congo' i retten for racisme

    En udgave af Tintin blev censureret allerede i 1975.

    Også den belgiske tegneserie Tintin er flere gange blevet anklaget for racisme og er blevet censureret ad flere omgange. 'Tintin i Congo' fik allerede sine første justeringer i 1975, og samme historie blev sågar involveret i en retssag.

    I 2007 blev 'Tintin i Congo' nemlig anmeldt for racisme af en mand ved navn Bienvenu Mbutu Mondondo, som selv var fra den Demokratiske Republik Congo.

    Igennem fem år forsøgte han at få den belgiske stat til at forbyde 'Tintin i Congo' i en retssag imod værkets udgiver. Han endte dog med at tabe sagen, da den belgiske domstol afgjorde, at 'Tintin i Congo' måtte blive på hylderne.

    Begrundelsen fra domstolen lød dengang, at den belgiske lov kun ville kunne bruges til at forbyde tegneserien, hvis det var den deciderede hensigt at diskriminere. Men tidsperioden taget i betragtning, var der altså ikke tale om racisme, fastslog domstolen i 2012.

  5. Pippi Langstrømpes ’negerkonge’-far fjernet

    I 2014 blev ordet 'negerkonge' fjernet fra Pippi Langstrømpes repertoire.

    I 2014 blev ordet 'negerkonge' fjernet fra Pippi Langstrømpes repertoire af den svenske tv-station SVT.

    Oprindeligt var 'verdens stærkeste pige' nemlig datter af en 'negerkonge', men i den reviderede version var hendes far blot 'konge'.

    Tv-stationen valgte desuden at klippe den scene om, hvor Pippi leger kineser og trækker huden omkring øjnene ud, så de bliver smalle.

    - Målgruppen er børn, og vi tror, at det kan opleves som sårende eller nedsættende for børn, som ser og hører det her, sagde Paulette Rosas Hott, salgschef for program og licens i SVT, dengang om ændringerne.

    Året efter fyldte Astrid Lindgrens bøger om Pippi Langstrømpe 70 år. I den anledning udkom bøgerne i en ny udgave, og i den version blev Pippis far kaldt 'sydhavskonge'.

  6. Elefanten får ikke længere en "niggerdreng" som rangle i vuggevisen

    Elefanten må bruge en kokosnød som rangle i den opdaterede version af vuggevisen.

    De fleste kender nok elefantens vuggevise som en ganske ufarlig børnesang. Men ligesom mange andre børnesange fra gamle dage indeholdt den nogle ord, som er mere kontroversielle i dag.

    I den oprindelige sangtekst fra 1947 lød det nemlig: "I morgen får du en niggerdreng, og ham må du bruge som rangle".

    I dag kan man dog i nyere udgaver synge med på et andet ord. Først blev 'niggerdreng' ændret til 'negerdukkedreng', og sidenhen er ranglen blevet til en 'kokosnød'.