Politik

I dag skal centralt vidne forklare sig i Støjberg-sagen

Hvad skete der? I Retten på Frederiksberg fortsatte Instrukskommissionen sagen om Inger Støjbergs ulovlige instruks om at adskille asylpar, hvor den ene var under 18 år.

Hvem blev afhørt? Dagens vidne var afdelingschefen i Udlændinge- og Integrationsministeriet, Line Skytte Mørk Hansen. 

Livebloggen opdateres ikke længere.

Søren Pind er næste vidne

Det var dagens sidste ord. Næste afhøringsdag er 19. juni, hvor blandt andre daværende justitsminister Søren Pind er sat stævne. 

Da afhøringerne i Instrukskommissionen gik i gang, skrev han på Twitter

- Beskeden dengang fra Justitsministeriet var klokkeklar: Man kunne ikke bare generelt skille mand og kone ad - hvert enkelt tilfælde skulle vurderes konkret. Andet manglede også bare. Og den besked tilgik også Integrationsministeriet.

19. Juni er sidste afhøringsdag i kommissionen inden sommerferien. Du kan se mere om afhøringerne her

Råbte aldrig op om ulovlig praksis

Kommissionsformanden spørger opklarende.

Line Skytte Mørk Hansen bekræfter, at hun aldrig har gjort departementschefen i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, som det hed dengang, at der foregik noget ulovligt.

- Nej, for jeg mener, at de har administreret lovligt i styrelsen hele tiden, svarer hun. 

Folketingets Ombudsmand har fastslået, at det er ulovligt at adskille asylpar uden individuel vurdering, sådan som pressemeddelelsen lagde op til.

Men Line Skytte Mørk Hansen mener altså, at Udlændingestyrelsen hele tiden har vurderet parrene individuelt. 

Støjberg nævnte aldrig konventioner

Line Skytte Mørk Hansens bisidder, advokat Thomas Ryhl, har nu lejlighed til at udspørge sin klient. Han spørger blandt andet, om det var sådan, at det ligefrem var forbudt at nævne de internationale konventioner, siden de aldrig blev nævnt i samrådstaler eller folketingssvar. 

Det var det ikke, svarer vidnet, men det var op til ministeren, hvad hun ville sige. 

Pressemeddelelsen var ikke en instruks, men den endte med at blive det

Vi er ved at være ved afhøringens ende. Line Skytte Mørk Hansen får ordet og bruger det til at sige, at pressemeddelelsen aldrig var en instruks i hendes hoved. 

- For mig ville en instruks være i en anden form, en anden tone, på andet brevpapir end det her. Jeg ser det som noget andet.

Hvad var så instruksen, spørgers der? Vidnet gentager forklaringen, at hovedreglen var, at parrene skulle adskilles, men at der ville være undtagelser. Men det kom kun frem mundtligt. 

- For mig var pressemeddelelsen ikke en instruks. Jeg ved godt, at den endte med at blive det, siger hun. 

Sikker på, at Støjberg blev advaret før pressemeddelelse

Daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg svarede på et tidspunkt, at hun ikke blev advaret - hverken mundtligt eller skriftligt - om at pressemeddelelsen beskrev en ulovlig praksis. 

Men Line Skytte Mørk Hansen mener, at der blev givet mundtlige advarsler om, at det var "ret uhensigtsmæssigt" at sende en pressemeddelelse ud, hvor der ikke stod noget om undtagelser.

- Jeg ved ikke, hvordan de har sagt det til hende (Støjberg, red.), men jeg går ud fra, at de har sagt til ministeren, at du kan godt tage de der undtagelser ud, men du skal bare vide, at der skal være de der undtagelser. Det er jeg da 100 procent sikker på.

- Da jeg sidder inde hos hende den 9. februar, og sagen bliver gennemgået, er jeg da sikker på, at hun godt ved, at der vil være undtagelser, siger Line Skytte Mørk Hansen. 

Støjberg ville se sagerne

Bølgerne kunne gå højt i ministeriet. En mail beskriver et møde som "stormfuldt". 

- Ministeren (Inger Støjberg, red.) var jo en minister med meget klare holdninger og en meget direte måde at sige tingene på. Det var Uffe Toudal (departementschefen, red.) og (daværende afdelingsleder, red.) Lykke Sørensen også. Så engang imellem kunne det godt slå gnister. Ikke på en uordentlig måde. Men det kunne det da godt, fortæller Line Skytte Mørk Hansen. 

Der var blandt andet en disput omkring, at ministeren ville se de sager, hvor man ikke kunne adskille asylparrene. Det er ellers praksis, at ministre ikke skal rodes ind i konkrete sager. 

- Inger Støjberg ville gerne se de her sager. Det er jeg ikke i tvivl om. Men jeg kan ikke forestille mig, at der ikke har været nogen, der har sagt til hende, at hun skal ikke ind og sagsbehandle.

Kongebrev blev skrevet ind i samrådstale

Inger Støjberg holdt en tale under et samråd, hvor hun siger, at der kan være særlige omstændigheder, der gør, at man ikke kan adskille et par. Det kan for eksempel være, hvis en mindreårig er blevet gift i Danmark med dispensation i form af et såkaldt Kongebrev.

I en tidligere version af samrådstalen stod der, at konventioner kunne give anledning til undtagelser. Men det blev altså fjernet.

I noter til talen står der, at ”retorikken skal være, at det vil selvfølgelig være meget meget få tilfælde”.

Line Skytte Mørk Hansen kan ikke forklare, hvorfor konventionerne blev slettet fra den endelige tale og erstattet med kongrebrevs-eksemplet.

Hun kan heller ikke forklare, hvorfor de ikke skrev noget om andre undtagelser i den tale, ministeren skulle holde under samrådet, hvor hun skulle udspørges om sagen. 

- De færreste partier ønsker at overskride konventionerne

Kommissionen spørger til den politiske stemning, der var op til et af samrådene om sagen. Både Socialdemokratiets Matthias Tesfaye (S) og Martin Henriksen (DF) udtalte sig ud fra, at de - ligesom Inger Støjberg - ønskede mindreårige adskilt fra ældre ægtefæller på asylcentrene. 

Modsat stod Enhedslisten, Alternativet og de radikale.  

Udspørgeren vil vide, om embedsværket var påvirket af den politiske stemning. 

- Altså, jeg tror faktisk, det er de færreste partier, som ikke ønsker at overholde konventionerne. Det, tror jeg, er det, jeg har at sige til det, lyder det fra Line Skytte Mørk Hansen. 

Det var ikke et spørgsmål, I overvejede, når I hjalp ministeren før samråd?

- Det er jo ikke det, vi gør. Vi rådgiver ministeren ud fra, at ja, der er en hovedregel, det kan du godt få, men der vil være nogle undtagelser, og det bliver du nødt til at overholde.

Men hverken i samrådstalen eller i svarene til Folketinget fremgår det, du siger nu. Man omtaler det som den absolut eneste regel og nævner ikke undtagelser.

- En samrådstale, det er jo ministerens valg, hvad hun vil sige i samrådet.

- Men det gjorde vi så ikke

- Ja, vi kunne godt have skrevet hovedregel og undtagelser ind, men det har vi ikke gjort. Jeg kan ikke huske, hvorfor vi præcis valgte at gøre sådan her. Nej, jeg kan ikke komme det nærmere, svarer Line Skytte Mørk Hansen til endnu et eksempel, hvor der ikke står noget om de undtagelser, som vidnet var sikker på, at alle var indforståede med.

Tilbage efter pause

Vi er tilbage igen i retslokalet på Frederiksberg. Vidnet er blevet afhørt siden klokken ni i formiddags. Men kommissionsformanden lover hende, at vi bliver færdige til klokken 15.30, sådan som det ser ud nu. 

Pause

Der er pause til 14.35. 

Afhøringen er sat til at slutte 15.30. 

Røde Kors slog alarm

Instrukskommisionen koncentrerer sig nu om et brev fra Røde Kors sendt til afdelingschef i ministeriet, Lykke Sørensen, 3. marts forud for et samråd 15. marts 2016. 

Brevet beskriver, at tvangsadskillelsen af asylpar har været "voldsomt" for en del af de unge par.

Særligt parrene med børn er påvirkede. Børnene er blevet adskilt fra deres ene forælder - "uden forudgående individuel vurdering af familiernes situation", skriver Røde Kors. De kalder det "dybt bekymrende" og en voldsom indgriben i familierne. 

Brevet er underskrevet af Røde Kors-chef Anne la Cour, 3. marts 2016.

Line Skytte Mørk Hansen kan ikke forestille sig andet end, at en af hendes kolleger er gået videre med den alarmerende melding. Hun reagerede ikke selv på mailen, der kan tolkes som, at Røde Kors oplevede, at parrene blev adskilt uden undtagelser eller individuelle vurderinger.

- Det er ikke direkte forkert

- Det er jo ikke direkte forkert, men det er måske heller ikke helt fyldestgørende siger Line Skytte Mørk Hansen igen. 

Denne gang om et svar til Folketinget, hvor linjen fra pressemeddelelsen gentages. Heller ikke her står der, at der skal foretages individuelle vurderinger af hvert enkelt par. 

Udspørgeren undrer sig over, at når man bliver spurgt direkte og skal redegøre for, hvad praksis er - at man så ikke svarer fyldestgørende. 

Line Skytte Mørk Hansen var på ferie, da det folketingssvar blev lavet, forklarer hun. 

Hvad mener du med, at det ikke er "direkte forkert"? 

- Det er ikke udtømmende. Det er ikke fyldestgørende. Der burde have stået en undtagelse. Det burde være mere uddybende. Jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skal sige det. 

Der står ikke noget om undtagelser nogen steder

Kommissionen fortsætter med at fremlægge mails fra Udlændingestyrelsen og talepapirer fra samråd, hvor der ikke står noget om undtagelser. 

- Vi står i den situation, hvor alt skriftligt materiale indikerer, at det var en absolut regel, konstaterer udspørgeren.

Altså at parrene skulle adskilles uden undtagelser. 

- Jeg mener simpelthen ikke, det er korrekt, at de (Udlændingestyrelsen, red.) ikke vidste, der skulle være undtagelser, svarer Line Skytte Mørk Hansen.

- Men kan du pege på ét sted, hvor der står, at nu skal I forstå, at der skal være undtagelser?

- Det kan jeg ikke lige gennemskue...  Om det er sket nede i udlændingeafdelingen. Det ved jeg ikke.

Ekspres-sagsbehandling?

Line Skytte Mørk Hansen mener, at styrelsen slet ikke kan have været i tvivl om, at de skulle behandle alle sager individuelt. 

Men der ligger ikke nogen sag om parrene. Der ligger ikke andre oplysninger på dem end deres aldre og hvorvidt, de havde børn eller ej. Alle parrene uden børn blev adskilt. Af dem med børn undgik kun fem par at blive adskilt. 

Det kan tolkes som, at der ikke blev vurderet individuelt. Hvis man havde vurderet hvert par enkeltvist, havde der formentlig ligget flere oplysninger om dem. 

Alle par var adskilt 17. februar - allerede en uge efter pressemeddelelsen. Kommissionen spørger, om hun ikke undrede sig over, at det gik så hurtigt?

Men vidnet undrede sig ikke. Hun tænkte, at myndighederne måtte være gode til at foretage hurtige vurderinger.

- De skiller dem ad

12. februar 2016 - to dage efter pressemeddelelsen - skriver Line Skytte Mørk Hansen i en mail, der fremvises, at hun lige har talt med Lene Vejrum i Udlændingestyrelsen. De har talt sig frem til, at der er 31 par på asylcentrene, hvor den ene part er mindreårige. 

- De skiller dem ad, skriver Line Skytte Mørk Hansen i mailen. 

I dag moderer hun det. Det betyder, at "de går i gang med at behandle sagerne".

- Man skal jo overholde lovens regler

Der står en masse punkter i notatet om, hvordan parrene skal adskilles. 

Kommissionsformanden hæfter sig ved, at der står hvordan, de skal adskilles - ikke om de skal adskilles. 

Der står ingen overvejelser om, hvordan der skal træffes afgørelser i de konkrete sager. Men det har vidnet ikke hæftet sig ved. Hun tog for givet, at alle var indforståede med, at der skulle gøres undtagelser efter konkrete vurderinger. 

- Uanset hvad skal man jo overholde lovens regler. Hvis styrelsen virkelig mente, at de har fået en besked fra mig om, at de skal administrere ulovligt, så skulle de da have sagt det, udbryder hun. 

Afhøringen fortsætter

Afhøringen fortsætter i Retten på Frederiksberg. Udspørgeren fremlægger et notat mellem ministeriet og Udlændingestyrelsen fra 7. marts 2016 Det handler om den nye praksis med at adskille asylparrene. Ifølge kommissionens udspørger står det lige så firkantet som i pressemeddelelsen. Ikke et ord om undtagelser.   

- Jeg læser det sådan, at der er ændret praksis, så hovedreglen er, at der skal adskilles, siger Line Skytte Mørk Hansen fra vidneskranken. 

Hvor står der, at det er hovedreglen? 

- Det står ikke, medgiver hun. 

Pause

Der er nu frokostpause til klokken 13.10. Derefter fortsætter afhøringen af Line Skytte Mørk Hansen, afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet. 

Dagens afhøring slutter efter planen klokken 15.30.

Line Skytte protesterede ikke mod telefonnotat

Da hun så telefonnotatet første gang, er Line Skytte Mørk Hansen ret sikker på, at hun sagde til departementschefen i Udlændinge- og Integrationsministeriet: "Sådan har jeg ikke sagt". Det er ikke korrekt". 

Hun siger, at telefonnotatet ikke er decideret ukorrekt, men det er "bare heller ikke fyldestgørende". 

Hun så først notatet, da sagen blev behandlet af Folketingets Ombudsmand året efter, i 2017. Hun blev "måske lidt overrasket", siger hun. Men hvorfor råbte hun så ikke op, bliver hun spurgt?  

- Mit eneste svar er, at den sag kørte nede i udlændingeafdelingen, og det er dem, der laver svarene og sender dem til Ombudsmanden.