Krimi

Retssagen mod James Schmidt - dommens dag

Denne liveblog opdateres ikke længere.

Hvad skete der: Københavns Byret har søndag formiddag kendt den 28-årige James Schmidt skyldig i to drab på ældre i København. Han blev i retten frifundet for et tredje drab.

Han har nægtet sig skyldig i alle drabene, men har tilstået misbrug af de dræbtes kreditkort.

Retten har søndag eftermiddag idømt ham livstid. Han har valgt at anke dommen til frifrindelse.

Stil spørgsmål

Føres ud af retten

James Schmidt tager brillerne af og lægger dem i et etui. Det samt en række papirer og en pen lægger han i en sort plasticpose, hvorefter han eskorteres ud af retslokalet uden at vende sig mod tilhørerrækkerne.

Sagen er anket til Østre Landsret, men James Schmidt skal forblive varetægtsfængslet.

James Schmidt bestemmer selv, om han vil beholde sin forsvarsadvokat. Anklager Søren Harbo vil imidlertid ikke skulle føre sagen i landsretten, det bliver formentlig en anden anklager.

Søren Harbo forklarer hvad, der nu kommer til at ske, til Malene Hasselblad. 

James Schmidts mor sidder stadig på bagerste række. 

Enig ret. Ingen formildende omstændigheder

Samtlige dommere og nævninge har sagt ja til, at James skal idømmes fængsel på livstid.

Retten har lagt vægt på, at han er skyldig i to drab begået ved forskellige lejligheder.

Desuden er han dømt for røveri, så der er tale om to rovmord.

- Der er ikke fundet nogle formildende omstændigheder, der kan tale for anden straf end livstid, siger retsformanden.

James Schmidt har ikke synligt reageret på straffen. På bagerste række tog hans mor hovedet i hænderne.

Retsformanden gør rede for, at James Schmidt har 14 dage til at bestemme, om han vil anke dommen.

- Det har vi allerede diskuteret, og ja, vi anker til frifindelse, siger den dømtes forsvarsadvokat Mie Sønder Koch.

Sagen er slut i Københavns Byret.

Dømt til fængsel på livstid

De seks nævninger og tre juridiske dommere kommer ind. James Schmidt har nu en rød trøje over skjorten.

Alle står op, og retsformand Karsten Henriksen læser dommen op:

- Thi kendes tor ret, tiltalte James Schmidt straffes med fængsel på livstid.

Tiltalte skal betale 4/5 af sagens omkostninger. Staten betaler resten.

Datter venter på dom

Presse og tilhørere er igen ved at finde deres pladser i retssal 41 i Københavns Byret, hvor dommen mod James Schmidt forventes afsagt klokken 13.

Malene Hasselblad, hvis mor blev dræbt af James Schmidt, er blandt de ventende.

Hun er tilfreds med, at retten nu har afsagt kendelse om, at James Schmidt slog hendes mor ihjel. Men hun er ked af, at han blev frifundet for drab på Eva Hoffmeister - den første af tre afdøde, han var tiltalt for at slå ihjel.

Eva Hoffmeister, Peter Olsen og Inez Hasselblad.

- Jeg er skuffet. Jeg har ikke tvivlet på, at han ville blive dømt for drabet på min mor og på Peter, men jeg har hele tiden været i tvivl, om han ville blive frifundet for drab på Eva, siger Malene Hasselblad.

Fordi Eva Hoffmeister allerede var kremeret, da man fattede mistanke om, hun kunne være slået ihjel, og der derfor aldrig blev udarbejdet en obduktion.

James Schmidt er fundet skyldig i at misbruge den ældre dames kreditkort kort efter hendes død - men retten kunne ikke afvise, at hun kunne være død af naturlige årsager, lød det i skyldkendelsen.

- Det handler om min retfærdighedssans, men det er også et spørgsmål om hendes pårørende, siger Malene Hasselblad.

Retten har trukket sig tilbage. Der afsiges dom klokken 13.

James Schmidt synes ikke, det er fair

James Schmidt rejser sig op.

- Høje dommer, ærede presse, siger han - og bliver irettesat.

Han skal tale til retten og ikke presse eller tilhørere. 

- Jeg er glad for, at jeg blev frikendt for det sidste mord. Det taler I ikke om! I stedet bruger anklageren pressen til at vise noget forkert om mig, siger James Schmidt.

Han er stærkt utilfreds med den dækning, sagen har fået. 

- Vi står her på den 7. dag, Guds dag, og så står jeg her og får en dom for noget, jeg ikke har gjort.

- Jeg synes ikke, det er fair.

- Højesteret har besluttet det rigtige, da de besluttede, at jeg ikke var farlig.

- Jeg har siddet den straf for noget, jeg ikke har gjort, siger James Schmidt med gråd i stemmen.

Intet formildende

Anklageren tager ordet igen og gør opmærksom på, at et enkelt drab typisk koster en dom på 12 års fængsel, mens et rovmord straffes med 16 års fængsel.

- Her har vi at gøre med to rovmord, siger anklageren.

Der er varmt i retslokalet, og også han har lagt jakken.

- Der er ikke noget formildende i hverken tiltaltes personlige forhold og alder, der gør, at vi skal bevæge os ned på 16 års fængsel, mener anklageren.

James Schmidt tager ordet.

Forsvarer afviser livstid

- Hvis retten mener, der ikke kan idømmes en tidsbestemt straf, så skal retten vælge mellem forvaring og livstid, siger forsvareren.

Hun mener, at James Schmidt i dette tilfælde skal idømmes en forvaringsstraf.

Ikke fængsel på livstid. 

- Fængsel på livstid betragtes som landets strengeste straf, siger forsvareren.

Gennemsnitstiden før prøveløsladelse er 17 års fængsel. I 2019 var der 27 livstidsdømte, viser de seneste tal.

- En dom til forvaring er ligesom livstid en frihedsberøvelse på ubestemt tid. Det er en foranstaltning, der skal beskytte samfundet mod meget farlige personer, siger Mie Sønder Koch.

Hun gør rede for, at det er psykiatriske eksperter, der vurderer, at den dømte kan prøveudskrives - men at det i sidste ende er domstolene, der bestemmer, om der kan ske en prøveudskrivning.

Den gennemsnitlige tid før prøveudskrivning er 13 år. 69 personer er idømt forvaring efter den seneste opgørelse. 

Forsvarer ønsker højst 16 år

Forsvarer Mie Sønder Koch tager over og indleder sin procedure med at sige, at forholdene om databedrageri ikke må siges at betyde noget.

Det væsentlige er de to drab.

- Jeg nedlægger påstand om en tidsbestemt straf, højst 16 års fængsel, procederer forsvarsadvokaten. 

James Schmidt har drejet sin stol, så han har ryggen til tilhørerne og er direkte vendt mod sin forsvarer. Han lytter med den ene hånd under hagen.

Mie Sønder Koch gennemgår en række tidligere straffe, hun mener underbygger hendes påstand - ligesom Søren Harbo tillige har gjort.

Bag James Schmidt sidder to politifolk i skudsikre veste. Under de andre retsmøder har det været personale fra Kriminalforsorgen, der har fulgt ham fra fængslet til retsbygningen.

Derfor livstid

Anklageren forklarer, hvorfor han anmoder om fængsel på livstid og ikke forvaring, selvom Retslægerådet anbefaler forvaring. Hvilket primært er fordi, forvaringsstraffen i princippet kan betyde, at han løslades tidligere.

Samtidig mener anklageren ikke, at en straf på 16 år vil være tilstrækkelig. Det er den længste straf, der kan udmåles i år. 

Idømmes James Schmidt ikke en livstidsstraf, så skal straffen i det mindste være forvaring, mener anklageren.

Anklageren gør rede for, at det må betragtes som værre, at James Schmidt er dømt for to drab på to forskellige tidspunkter, end hvis der havde været tale om to samtidige drab.

- Retsfølelseshensyn og forebyggelseshensyn gør, at tiltalte skal straffes med fængsel på livstid, afslutter anklageren sin procedure.

Krav om livstid

Anklager Søren Harbo indleder sin procedure for straf:

- Det er ikke bare drab, det er rovmord på ældre mennesker. Kynisk og brutal adfærd, og for det må han straffes med fængsel på livstid, siger Søren Harbo.

En dom, der både skal betragtes som straf - og som forebyggelse.

- En livstidsstraf skal sikre os og samfundet for, at han ikke gør det igen. Vi kan ikke som samfund være tjent med, at han gør det igen, siger Søren Harbo. 

- Det er en udbredt misforståelse, at livstid betyder 16 år. Sådan er det ikke. Livstid er livstid.

Efter 12 år kan den dømte søge prøveløsladelse, men det kan kun ske, hvis retsfølelsen ikke er imod det - og hvis ikke, der er risiko for ny ligeartet kriminalitet.

- Den risiko vil være der i mange, mange år, siger Søren Harbo med henvisning til mentalerklæringen.

Ligesom retsfølelsen vil kræve, at han sidder fængslet mange år endnu.

- Psykopati kan ikke helbredes. Det kan være, han er farlig i resten af sit liv, og så skal han ikke løslades, siger Søren Harbo.

Betragtes som svært afvigende

- Observanten er ikke sindssyg og kan ikke siges at have været det på gerningstidspunkterne, læser anklageren fra den endelige konklusion af mentalerklæringen.

Født i Sudan, ankom til Danmark i år 2000, opvæksten i Holbæk var stabil, men var præget af, at James Schmidt deltog i kriminalitet og havde tydelig grænseoverskridende adfærd.

En person, der er uden empati eller evne til at aflæse andres kropssprog. Sensationslysten, barnagtig, grænsesøgende og blottet for situationsfornemmelse.

En tydelig tendens til at bortforklare fakta og placere skyld hos andre - men normalt begavet.

Personlighedsmæssigt svært afvigende med gennemgribende psykopatiske træk.

Umoden, overfladisk, med en tendens til at være selvovervurderende.

Stor risiko for, at han på fri fod vil gentage sin kriminalitet.

James Schmidt betragtes som farlig for andres liv, legeme og frihed, og Retslægerådet mener, at forvaring er en bedre straf end andre sanktioner. 

Rådet ham til isolation

- Han ville gerne have andre til at gøre tingene for sig, læser anklageren om den kontakt, han havde med sin sagsbehandler.

Under den nuværende varetægtsfængsling er James Schmidt igen blevet evalueret.

Efter fem dage ønskede han at ophæve den frivillige isolation, da han gerne ville på gårdtur og møde andre.

Klinisk fremtrådte han stille og rolig. Han angav, han snart ville blive løsladt, da han havde alibi.

Man havde rådet ham til isolation af sikkerhedsmæssige årsager, men han kedede sig og var utilfreds.

Faren havde bosat sig i USA for at blive neurokirurg, fortalte han nu til de ansatte i fængslet.

Han klagede også over en række sygdomme og skavanker, man ikke fandt spor af.

Psykopatiske træk

James Schmidt blev efter løsladelsen smidt ud af sin mor, fordi han stjal penge fra sin stedfar.

Han fulgte nogle niendeklassesfag og rejste med sine venner. Har sagt, han var på besøg i Sudan.

Under afsoningen af den lange straf i Vestre Fængsel fortalte han, at han var uskyldig dømt. Han forklarede også, at han var så stort et fodboldtalent, at han blev headhuntet til Aarhus, at hans bror var kirurg på Rigshospitalet, og at han selv havde været der i praktik og deltaget i rygoperationer.

Han havde grandiost præg og yndede at fortælle historier om sin familie. Han var overfladisk og afglidende. Han blev tilbudt kønsdrifthæmmende behandling, læser anklageren fra mentalerklæringen.

Han afviste at modtage medicinen, fordi han ønskede at stifte familie.

- Observanten udviste psykopatiske træk, læser anklageren.

Det fremgår desuden, at James Schmidt havde et idylliserende billede af sig selv, var grænseoverskridende i seksuel henseende og svært narcicistisk forstyrret med dysociale træk. 

En personlighedsstruktur, der bedre er kendt som psykopati.

Han afsonede i Vestre Fængsel, men blev flyttet til Politigårdens Fængsel, efter han overfaldt en fængselsbetjent.

Sensationslysten

Mentalerklæringen gennemgås nu. Herunder et afsnit, der handler om James Schmidts personlige historie.

Født i Sudan, hvorefter han kom til Danmark i år 2000. Han er nu dansk statsborger. Faren er bosat i USA, og de har kontakt via Skype. 

Han har oplyst, at faren arbejdede i militæret, var hjernekirug og flere andre ting.

Fra 12-årsalderen modtog han psykiatrisk behandling.

Som 13-årig blev han akut anbragt på en institution, inden han efter halvandet år kom tilbage til sin mor og siden en plejefamilie.

Han øvede dårlig indflydelse på de andre unge på institutioner, han senere blev placeret på. Var voldelig og udadreagerende.

- Han var sensationslysten og fortalte usande historier, læser anklageren.

- Han gad ikke at sætte sig ind i sociale spilleregler, læser han.

I forbindelse med at han flyttede hjem til moren var planen, at han skulle begynde i 10 klasse, men det nåede han ikke, da han blev varetægtsfængslet.

James Schmidt har aldrig været under uddannelse eller haft et almindeligt arbejde. 

Tidligere straffet

Anklager Søren Harbo gennemgår James Schmidts tidligere straffe. 

Han er dømt for voldtægt af en mindreårig samt drabsforsøg og voldtægtsforsøg, hvilket han afsonede syv års fængsel for, hvorfra han blev løsladt 10. januar 2017.

28. juli 2017 til 8. december 2017 afsonede han en ny dom for vold mod en fængselsbetjent. 

Anklageren læser op, at han ikke kunne prøveløslades, fordi der var stor risiko for flere forbrydelser.

Livstid for et og to drab

Det fremgår af anklageskriftet, at anklagemyndigneden går efter en straf på livstid, sekundært forvaring.

Imidlertid er James Schmidt nu alene dømt for to drab og ikke de tre, han var tiltalt for - og det er uvist, om kravet stadig vil være det samme.

Imidlertid er der tidligere givet livstidsstraffe til personer, der har dræbt et eller to ofre - for eksempel Peter Madsen, der dræbte Kim Wall, samt Naum Conevski, der dræbte Enrico Per Nielsen og Brian John Petersen ved Femøren på Amager.

Nævninger og dommere vender tilbage til retslokalet.

Datter ser på mors drabsmand

Dommere og nævninger har trukket sig tilbage. Der er en kort pause, hvor anklager og forsvarer kan justere deres kommende procedurer efter den nu afsagte skyldkendelse.

James Schmidt er altså fundet skyldig i to drab - men ikke i det tredje, hvor afdøde ikke nåede at blive obduceret. 

Han har lagt jakken og taget briller på. Foran ham ligger nogle papirer, hvor han tager noter.

På bagerste række i retssalen sidder hans mor sammen med en veninde. Hun har under tidligere retssager hilst kort på sin søn, men de har ikke fået lov til længere møder eller til at røre ved hinanden.

Ingen i retslokalet siger noget. 

På forreste række af tilhørerpladserne sidder Malene Hasselblad. Hendes blik er fast rettet mod James Schmidt, som nu er kendt skyldig i drabet på hendes mor.

Frikendt for ét drab

Nu gennemgår retsformanden Eva Hoffmeisters dødsfald, som et flertal altså ikke har fundet, at James Schmidt skal dømmes for.

Den afdøde blev fundet i sin lejlighed 5. februar 2019 kort tid efter, hun vendte tilbage til sin lejlighed. 

- Tiltalte har forklaret, han aldrig har været i afdødes lejlighed, læser retsformanden.

Han har erkendt, at han var i besiddelse af Eva Hoffmeisters pung og kreditkort, men ellers har han ikke ønsket at svare på spørgsmål.

Retsformanden læser videre, hvad tre af de seks nævninger og tre dommere er enige om:

- Der er i bevisførelsen ingen konkrete holdepunkter for, at tiltalte har været i lejligheden, læser retsformanden.

Desuden er der lagt vægt på, at Eva Hoffmeister ikke er obduceret, og at der alene er foretaget et ligsyn, hvor en anden dødsmåde end kvælning ikke kan udelukkes.

Endvidere er der ikke i bevisførelsen fremlagt konkrete beviser for, at der har været fysisk kontakt mellem den tiltalte og den afdøde.

De øvrige tre nævninger har ment, at James Schmidt skulle kendes skyldig også for drabet på Eva Hoffmeister.

De mener, at det er bevist, at tiltalte fulgte efter Eva Hoffmeister ind i lejligheden, hvorefter han har dræbt hende og tilegnet sig hendes hævekort.

Der er afsagt dom efter stemmeflertallet.

Skyldig i endnu et drab

James Schmidt er også fundet skyldig i drabet på Peter Jensen Olsen, som han selv påstod at have hjulpet med at flytte.

Han forklarede, at det var derfor, han var til stede i lejligheden, men det har retten ikke fundet troværdigt.

Tværtimod har vidner forklaret, at Peter Jensen Olsen var utryg ved James Schmidt, ligesom et andet vidne troværdigt har forklaret, at han så James Schmidt lukke døren til den dræbtes lejlighed udefra.

- På den baggrund tilsidesætter retten tiltaltes forklaring, læser retsformanden.