Politik

Grundlovsdag holdes i coronaens skygge

Hvad skete der? Grundlovsdag fejres indførelsen af den første danske grundlov 5. juni 1849. På grund af coronasituationen foregik mange af årets grundlovsarrangementer online. De kunne blandt andet streames på Facebook, men TV2.DK samlede dem alle her.

Hvem talte? Tidligere har Lars Løkke Rasmussen (V), Kristian Thulesen Dahl (DF), Jakob Ellemann-Jensen (V), Josephine Fock (Alt.), Rosa Lund (EL), Pia Olsen Dyhr (SF), Morten Østergaard (R), Alex Vanopslagh (LA), Søren Pape Poulsen (K), Pernille Vermund (NB) og Mette Frederiksen (S) talt. Se hele statsministerens tale her.

Løkke: Min opbakning er trukket tilbage

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) holder også en grundlovstale. Han indleder med at bemærke, at "der er løbet meget vand under broen" siden sidst. Grundlovsdag sidste år var han statsminister nogle timer endnu og formand for Venstre. I dag er han almindeligt medlem af Folketinget. 

Han glæder sig over at have været med til at efterlade et Danmark med så stærk en økonomi, at det nu har været muligt for Mette Frederiksen (S) og resten af regeringen at lave hjælpepakker for et trecifret milliardbeløb. Og han roser statsministeren for hendes resolutte nedlukning af Danmark.

Men derefter gentager han sit standpunkt om, at magten skal tilbage til folkestyret. Han vil have de ekstraordinære corona-beføjelser, som regeringen fik, da coronakrisen brød ud, tilbagerullet.

- I dag fejrer vi folkestyret. Derfor skal mit væsentligste ønske netop denne dag være, at vi får folkestyret igen. Jeg har selv - som et af 179 folketingsmedlemmer - lagt stemme til, at regeringen har fået disse vidt udvidede kompentencer. Men min opbakning til det den er trukket. Der er brug for, at Folketinget igen tager den legitime del af magten, som tilfalder Folketinget, siger Lars Løkke Rasmussen.

Engell: Slinger i valsen fra en presset DF-formand

- Det er en presset Thulesen Dahl, der taler til kernetropperne i dag.

Sådan lyder det fra TV 2s politiske kommentator, Hans Engell, oven på formanden for Dansk Folkepartis grundlovstale.

Han bed særligt mærke i Thulesen Dahls udmelding om, at Danmark skal følge briternes eksempel og forlade EU, hvis det lykkes briterne at få en god løsning. Ifølge Hans Engell er det første gang, at partiformanden melder så klart ud, at han går ind for et 'Dexit'.

- Der har været meget slinger i valsen hos DF – vil de ud af EU? Vil de ikke ud af EU? Nu lægger de op til et brud, siger Hans Engell, der mener, at der er bred opbakning til den kurs blandt DF's vælgere.

Thulesen Dahl om modgang: - Vi render ikke af pladsen i modgang

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl holder grundlovstale under digital grundlovsfest på Lykkesholm Slot i Ørbæk på Fyn, fredag den 5. juni 2020.

Der er fortsat brug for Dansk Folkeparti til at stå vagt om indvandringspolitikken og de ældres vilkår, lyder det også fra Kristian Thulesen Dahl, der runder sin tale af med at adressere partiets aktuelle situation. 

- Selvom tiden siden folketingsvalget for præcis et år siden ikke har været nem for Dansk Folkeparti, er vi i arbejdstøjet. Vi render ikke af pladsen i modgang. Det er netop i modgang, man ser, hvad folk er lavet af. Det er altid nemt at være med i en opgangstid, siger DF-lederen og takker alle i partiets bagland, "som fortsat kæmper" for Dansk Folkeparti. 

De seneste to uger har fem byrådsmedlemmer på Sjælland forladt Dansk Folkeparti. Tre af dem er gået til Nye Borgerlige. 

Ifølge en ny måling, som Epinion har foretaget for Altinget og DR, haler Nye Borgerlige ind på DF. Nye Borgerlige ville få 5,8 procent af stemmerne (dvs. 10 mandater), hvis der var valg i dag. Samtidig ville Dansk Folkeparti få sit dårligste valgresultat nogensinde med opbakning fra blot 6,8 procent af vælgerne og 12 pladser i Folketinget. I dag har partiet 16. 

For en måned siden sagde Thulesen Dahl: - Der er ikke noget alternativ til EU

Så sent som 1. maj spurgte TV 2 News Kristian Thulesen Dahl direkte, om Danmark skal ud af EU. Her var meldingen ikke så direkte som i dag. Han svarede: 

- Vi ønsker at se, hvad briterne når frem til. Det er klart, at vores håb er, at briterne får en handelsaftale, der er gunstig, så der stadig kan være fri handel mellem os og briterne. Og det er klart, at så kan det være en interessant løsning for Danmark også. Vi har jo hele tiden holdt fast i, at den dag, hvor danskerne skal have en mulighed for at stemme om vores tilhørsforhold til EU, der skal det være på et tidspunkt, hvor vi har et alternativ. Det har vi ikke lige nu, og derfor ønsker vi ikke nogen afstemning i dag. Men det er klart, at vi håber, at der i fremtiden kommer en mulighed for, at danskerne kan tage stilling til flere forskellige måder at være tilknyttet Europa på, hvor det ikke nødvendigvis behøver være den måde, vi er i dag.

DF vil følge Storbritannien ud af EU

Der er skærpet EU-retorik fra DF’s formand, Kristian Thulesen Dahl. Han ønsker et opgør med EU, der ”undergraver Danmarks selvstændighed”.

- Dansk Folkeparti er modstander af EU. Derfor ønsker vi, at Danmark får en anden tilknytning til de andre europæiske lande, hvor vi bevarer frihandelen med de øvrige europæiske lande, men hvor vi vrister os fri af den politiske omklamring. Den omklamring, der er i færd med at gøre Europa til en omgang leverpostejfarvet gennemsnitstristhed. Hvor de gamle nationalstater med deres særkender står for fald til gengæld for et bureaukrat-styre fra Bruxelles.

- Hvis briterne får en god løsning, bør vi i Danmark gå samme vej. Ellers må vi se Norges vej. Frihandel uden den politiske union er vores mål. Vejen dertil kan vi diskutere, lyder ordene.

Kristian Thulesen Dahl kritiserer regeringen for at handle egenrådigt

Der er ros til Mette Frederiksen og regeringen for at lukke Danmark hurtigt ned. Men så stopper den gode stemning også på Lykkesholm Slot på Fyn, hvor Kristian Thuelsen Dahl (DF) holder grundlovstale. Han kritiserer statsministeren og regeringen for at handle for egenrådigt.

- Sundhedsmyndighederne bliver spurgt, når det passer ind politisk. Kørt ud på et sidespor, når deres vurderinger siger noget andet, end Socialdemokratiet vil. Myndighedspersoner bliver trukket frem på pressemøder, når det stiller regeringen i et godt lys, men de er pludselig væk fra pressemøderne, når de er besværlige. Folketingets partier inddrages, når det skal bruges til at vise, at vi alle står sammen. Når Folketingets partier så har en anden holdning end Socialdemokratiet, holder man bare op med at holde møder med partierne. Så kører man selv, siger han.

DF-formanden ville ønske, at Folketingets partier kunne finde fælles løsninger på coronakrisens spørgsmål, i stedet for at alle skal ”vente på et nyt pressemøde, hvor en statsminister bare orienterer befolkningen”.

Politisk redaktør: Ellemann står og fægter i blinde

Jakob Ellemann-Jensen holdt en klassisk grundlovstale, men han var tilbageholdende i sin kritik af regeringen, mener Troels Mylenberg, TV 2s politiske redaktør.

Ellemann fokuserede en stor del af sin tale på genopbygning af den danske økonomi efter coronakrisen. Her kan man vælge Venstres vej eller regeringens vej, lød det. Men problemet er, at Venstre har svært ved at overbevise andre om at følge partiets vej ud af krisen. Den går blandt andet gennem halvering af momsen og andre økonomiske incitamenter. 

- Det er, som om at de forhandlinger om genopretningen af den danske økonomi ikke rigtig vil begynde. Mette Frederiksen holder med sit jerngreb fast i, at vi ikke er der, hvor vi kan begynde at tale om det endnu. Vi er stadig i hjælpepakker og coronaens tid. Der står Jakob Ellemann og fægter lidt i blinde, for han vil så gerne i gang med at få hjulene i gang og få folk tilbage i arbejde. Men det hele står ligesom og venter på en anden, der har foden på bremsen og speederen og i øvrigt også har fat i gearstangen, nemlig Mette Frederiksen, siger Troels Mylenberg.

Ellemann: Magtbalancen skal genoprettes

- Ekstraordinære beføjelser, der griber ind i danskernes frihed, skal ikke vare ét minut længere end højst nødvendigt, lyder det også fra Venstres Jakob Ellemann-Jensen.

En række blå politikere samt Enhedslisten kræver, at de ekstraordinære corona-beføjelser, som regeringen fik, da coronakrisen brød ud, skal tilbagerulles før tid. Lovene ophæves automatisk til marts næste år, men ifølge de kritiske partier er der alt for længe til.

- I et par måneder har vi rykket på magtbalancerne. Stillet over for en krise gav Folketinget regeringen store beføjelser – større end i mange år. Men balancen skal genoprettes. Grundloven deler magten i tre. Nu er det på tide, at regeringen igen nøjes med en tredjedel, lyder det fra Ellemann.

Ellemann er flov over Danmarks svar på Italiens bøn om hjælp

- Da Italien bad om hjælp i Europa, blev det mødt med et skuldertræk fra den danske regering. Til sidst tilbød den danske regering Italien nogle gamle respiratorer og et ubemandet felthospital. Ingen af delene kunne bruges til at behandle corona-patienter. Regeringens samfundssind stopper ved grænsen. Regeringen stopper meget ved grænsen i de her dage – alt for meget. De havde mulighed for at hjælpe, men ville ikke. Regeringens svar var det modsatte af den vilje til at hjælpe andre, som utroligt mange danskere har vist de seneste måneder. Jeg er stolt af at være dansker. Det vil jeg altid være. Men jeg er ikke stolt af den danske regerings svar på Italiens bøn om hjælp, lyder det fra Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen. 

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) fik i forrige uge en næse af Folketinget. Ifølge ministerens forklaring var han ikke klar over, at de respiratorer, som Danmark tilbød Italien, ikke kunne bruges til behandling af coronapatienter. Italien endte med afslå tilbuddet.

Jakob Ellemann: - Det haster med at genstarte dansk økonomi

Danmark er ved at vende tilbage til hverdagen igen. Men der er en krise, som ikke er håndteret endnu, advarer Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen: den økonomiske krise.

Næsten 50.000 har allerede mistet jobbet. Og flere vil formentlig følge.

- Venstres mål er klart. De danskere, der har mistet jobbet, skal have et nyt. Det haster med at genstarte den danske økonomi. Ledigheden må ikke bide sig fast. Venstres plan er klar. Flere penge mellem hænderne. Gang i hjulene. Og tryghed med et skatte- og afgiftsstop, siger han og remser op:

- Vi vil fremrykke skattelettelser. Så familierne allerede i år kan slette licensen fra budgettet, få en lavere elregning og få mere udbetalt på lønsedlen. Vi vil halvere momsen resten af året. En klækkelig skatterabat, der vil gøre varer billigere og sætte gang i hjulene – på restauranter, i sommerlandet og i butikker. Og vi vil sætte en stopper for nye skatter og afgifter, der sender arbejdspladser ud af landet og skaber utryghed om økonomien for både virksomheder og borgere.

Tak til frontarbejderne fra Venstres formand

Jakob Ellemann-Jensen holder grundlovstale 5. juni 2020.

Den næste partileder til at afholde grundlovstale er Venstres Jakob Ellemann-Jensen. Han indleder sin tale med en tak til alle, der den seneste tid har bragt store ofre, og alle, der har fået Danmark til at fungere under nedlukningen.

- Jer, der har sørget for vand i hanen, strøm i kontakten, varer på hylderne og åbent for takeaway. Jer, der har løftet opgaven i sundhedsvæsnet lige fra sygeplejersker, sosu’er og læger til de portører, bioanalytikere og lægesekretærer, der fik det hele til at køre på et tidspunkt, hvor verden var usikker. Og alle jer – både i private virksomheder og i det offentlige – der har gjort jeres bedste, selvom det ikke har været let. Tusind tak.

Alternativet vil give klimaet grundlovssikrede rettigheder

- Vi har ikke kunnet gøre de ting, vi ville. Det har vi ikke, fordi vi har en coronakrise. Heldigvis bor vi i et land, hvor det er demokratiet, der i en kort overgang har sat vores grundlovssikrede ret ud af kraft. Jeg synes, vi skal mærke efter, hvor store konsekvenser det har, når vi ikke kan bruge vores rettigheder. Naturen og klimaet skal have samme rettigheder som os mennesker. De skal skrives ind i grundloven, siger Alternativets politiske leder, Josephine Fock, i sin grundlovstale

Det er ikke kun grundlovsdag i dag - det er også international miljødag, minder hun om. 

SF vil fremrykke grønne tiltag og minimumsnormeringer

Næste store politiske og samfundsmæssige udfordring er at finde en vej ud af corona-krisen. Det vil SF's Pia Olsen Dyhr slå sammen med klimatiltag, siger hun i en grundlovstale sendt fra hendes egen have. SF vil fremrykke de kommende års planlagte grønne investeringer, så de skaber jobs i dag og ikke om to år. 

- Det er nu, vi skal have gang i hjulene. Det gælder især den grønne omstilling, hvor vi i forvejen har travlt med at nå vores mål. Vi skal have energirenoveret vores folkeskoler og andre offentlige bygninger, så vi sparer på energien. Vi skal sætte flere ladestandere op, så det bliver naturligt at køre i elbil. Lige nu er der afsat 100 millioner kroner om året de næste fem år, men vi kan da bruge pengene meget hurtigere. Mange fornuftige grønne projekter står bare og venter. Lad os sætte gang i dem nu. Det vil gøre gavn for klimaet, men også for økonomien, siger Pia Olsen Dyhr.

SF ønsker også at investere i velfærd. Forholdene på landets sygehuse skal være bedre for både de læger og sygeplejesker, der er gået forrest i håndteringen af corona, og patienterne på ventelisterne. Og så vil partiet fremrykke aftalen om minimumsnormeringer i landets daginstitutioner.

- Vi har set, hvad coronanormeringerne betyder i daginstitutionerne. Lad os da fremrykke vores aftale om at indføre minimumsnormeringer. Det virker. Det giver gladere børn, siger Pia Olsen Dyhr. 

Pia Olsen Dyhr forsvarer regeringen: - Kritikken kammer over

SF's Pia Olsen Dyhr tager regeringen i forsvar imod de partier, der kritiserer den for at have lukket Danmark for hurtigt og for meget. 

- Det er naturligt, at vi skal have undersøgt, hvad der skete, hvor godt forberdte vi var, og sikre, at vi står endnu stærkere, næste gang en krise som corona rammer os. Men jeg synes, kritikken kammer over. Det virker, som om nogle er mere interesserede i at gå efter manden end bolden. Og ærligt talt synes jeg, det er meget nemt at være bagklog. Lidt for nemt, siger hun i sin grundlovstale. 

Enhedslisten: Blå partier er hykleriske

Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, langer i sin grundlovstale ud efter partier, der har støttet Inger Støjberg i forbindelse med afhøringerne i Instrukskommissionen:

- Sagen handler ikke om, hvorvidt vi skal hjælpe unge piger ud af tvangsægteskaber. For det skal vi. Altid. Uden tøven. Vi skal give pigerne flere rettigheder, ikke tage nogle fra dem, siger Rosa Lund.

- Men Inger Støjberg har som minister ulovligt frataget dem deres ret til individuel sagsbehandling. De såkaldte lov-og-orden-partier i blå blok står på spring med både dobbeltstraf og fængsel, når en 16-årig begår hærværk i et udsat boligområde. Men samtidig bærer de Inger Støjberg rundt i en guldstol for at have brudt loven som minister. Det er hyklerisk og fuldstændig uacceptabelt i et demokrati.

Også Simon Emil Ammitzbøll-Bille, fhv. indenrigsminister fra Liberal Alliance og nu Partiet Fremad, revsede Venstres Støjberg for hendes ageren og "hendes slyngveninde fra Nye Borgerlige", Pernille Vermund, der i øjeblikket fører kampagner til støtte for Støjberg. 

Morten Østergaard truer igen regeringen med klima-valg

Der er sket for lidt på klimafronten siden folketingsvalget for et år siden, siger de radikales leder, Morten Østergaard, i sin grundlovstale. 

- Jeg har været længe nok i politik til at vide, at det kan gå hurtigt. Og langsomt. Vælter en finanskrise vores økonomi, eller truer en pandemi vores sundhed, kan politikerne gå i dagevis uden søvn for at lave hjælpepakker. Omvendt er der ingen ende på de kommissioner, partnerskaber og eksperter, der skal høres, når tingene skal trækkes i langdrag. Og her er vi desværre med klimakrisen: Det går for langsomt, siger Morten Østergaard og gentager truslen om at trække støtten til regeringen.

 - Det startede godt efter valget. Et bredt flertal i det nye Folketing fandt hurtigt sammen om et ambitiøst klimamål: Danmark skal i 2030 reducere sin CO2-udledning med 70 procent. Men siden er der er gået business-as-usual i klimakampen på Christiansborg. Det ambitiøse klimamål bliver ikke fulgt op af tilsvarende ambitiøs klimahandling. Det er derfor, vi radikale igen og igen kræver grøn handling. Det er derfor, vi siger til regeringen, at vores støtte er betinget af, at den ikke bruger den ene krise som en undskyldning for ikke at ville gøre noget ved den anden.

LA: - Det er ikke Mette Frederiksen, der har stoppet coronavirus i Danmark

Fællesskabet har vist sit værd den seneste tid, siger Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin tale. Danskerne har vist, at de kan stå sammen, ændre adfærd og tage ansvaret på sig. Han glæder sig over, at sammenholdet og det nationale fællesskab står stærkt - og "helt bestemt stærkere, end hvad Mette Frederiksen og hendes regering gik og troede". 

Havde regeringen haft større tillid til danskernes sunde fornuft og deres fællesskabsfølelse, "så havde vi nok kunnet nøjes med færre indgreb og mindre nedlukning, mener han. 

- Der er mange, der har fået den fikse idé, at det næsten er Mette Frederiksen personligt, der har stoppet coronavirus i Danmark, siger han.

- Men det er ikke forbud og påbud og hastelove og indskrænkninger af friheden, der har fået os igennem den her sundhedskrise. Nej, det er derimod den ændrede adfærd hos danskerne. Danskernes sunde fornuft og personlige ansvar og vores evne til at ofre os for fællesskabets skyld. Det er altså værd at huske på og klappe os selv på skuldrene, inden vi begynder at klappe politikerne på skuldrene, siger Alex Vanopslagh.

Radikale kræver hurtig klimahandling

Radikale Venstres politiske leder Morten Østergaard holder grundlovstaler ved et 10 timer langt arrangement Grøn Grundlovsdag på Christiansborg Slotsplads, fredag den 5. juni 2020.

De Radikales leder, Morten Østergaard, siger i sin grundlovstale, at de radikales støtte til S-regeringen er betinget af hurtig klimahandling. Det går ikke, at klimadagsordenen bliver sat til side på grund af coronakrisen:
- Det er derfor, vi radikale igen og igen kræver grøn handling. Det er derfor, vi siger til regeringen, at vores støtte er betinget af, at den ikke bruger den ene krise som en undskyldning for ikke at ville gøre noget ved den anden, siger Morten Østergaard i talen, der afholdes fra Christiansborg Slotsplads.

Ældre skal ikke rammes hårdest, siger Søren Pape

Corona-nedlukningen er gået hårdest ud over de ældre, mener Søren Pape Poulsen (K). De har savnet "selskab, samtaler og indtryk" og måttet udholde lange dage i en lænestol på et plejehjem uden deres kære. 

Søren Pape Poulsen glæder sig over, at det for manges vedkommende igen er muligt at mødes "igennem plexiglas, håndsprit og afstand". Men lærdommen må være, at de ældre ikke skal betale den højeste pris, hvis vi skulle blive udsat for en pandemi igen. 

- Rammes vi igen af en pandemi, må vi ikke begå den samme fejl igen og tage den sidste livskvalitet fra dem, som i forvejen har det meste af livet bag sig, siger han.

Søren Pape: Danskerne blev ført bag lyset

Ingen grundslovstale i 2020 uden ord om corona. Således roser også Søren Pape Poulsen danskernes ageren under krisen.

- Det er ikke staten, der har holdt afstand for dig eller afsprittet dine hænder. Det har du selv. Det personlige ansvar har vist sin værdi under coronakrisen, siger den konservative leder. 

Danskerne har også vist tillid. En tillid, der - antyder Pape - er blevet misbrugt af statsministeren, der henviste til sundhedsmyndighederne, da hun lukkede landet ned. 

- Jeg vil ikke bruge grundlovsdag på at dvæle ved, i hvilket omfang vi blev ført bag lyset med den formulering, eller hvad prisen har været ved at gå længere, end sundhedsmyndighederne anbefalede. Der kommer en dag, når vi er fri af coronakrisen, hvor det naturligvis bliver belyst sammen med hele håndteringen. Det er kun naturligt, at vi skal lære af alt det. Sådan er det i et demokrati, siger Søren Pape Poulsen.