Vi giver dig dagens nyheder, mens de sker. Følg coronavirussens udvikling minut for minut her. Du kan tippe TV 2s journalist her.

Denne liveblog opdateres ikke længere.

Billist flygtede med 175 kilometer i timen - undgik sømmåtter

Onsdag aften flygtede en mand i en firehjulstrækker fra politiet på Fyn. Med hastigheder op mod 175 kilometer i timen formåede formåede han at undgå to sømmåtter, fortæller Fyns Politi til Fyns Stiftstidende. Politiet fik fat i manden, der havde påmonteret nummerplader fra en anden bil.

Muligt knivstikkeri ved Brøndby Strand Station

Politiet er til stede på Brøndby Strand Station efter en anmeldelse om et knivstik, fortæller vagtchef hos Vestegnens Politi Brian Holm til Ekstra Bladet. Politiet er i gang med at undersøge, hvad der er sket, siger han.

Enighed om hjælpepakke i Tyskland

Den tyske forbundskansler Angela Merkels parti CDU og de tyske socialdemokrater er blevet enige om en hjælpepakke på 130 milliarder euro, der skal stimulere den tyske økonomi under coronakrisen. Det skriver nyhedsbureauet Reuters, som har set et regeringsdokument.

Ny udvikling i Madeleine-sagen

Madeleine McCanns forsvinden vakte stor opsigt.

13 år efter Madeleine McCann forsvandt, går politiet nu ud og efterlyser konkrete oplysninger om en 43-årig tysk mand, skriver Sky News. Madeleine McCann forsvandt, da familien var på ferie på Algarvekysten i Portugal i 2007. Tyskeren afsoner lige nu straf for en anden sag i Tyskland.

Mand ramt af lastbil

Sådan ser det ud i krydset mellem Tornerosevej og Herlev Ringvej.

En mand er blevet påkørt af en lastbil i Herlev, skriver Københavns Vestegns Politi på Twitter. Manden, der var fodgænger, er kørt på hospitalet. På stedet er billeder af politiet og flere redningskøretøjer. Politiet oplyser, at trafikken bør køre normalt igen indenfor en halv time.

Coronakrisen kan give flere ghettoer i Danmark

En række almene boligområder med tusinder af beboere risikerer på grund af coronakrisen at ende på ghettolisten, skriver Ritzau. Det skyldes, at stigende arbejdsløshed og dalende indtægter rammer beboere i almene boliger hårdere end resten af befolkningen, viser en analyse fra Danmarks Almene Boliger (BL).

Skærpede sigtelser mod betjent

Denne video af Derek Chauvin satte gang i urolighederne i USA.

Minnesotas senator Amy Klobuchar oplyser, at sigtelserne mod betjenten Derek Chauvin bliver skærpet til "second-degree murder". Sigtelsen findes ikke på dansk, men kan oversættes til et forsætligt drab, der ikke er planlagt. Tre andre betjente vil også blive tiltalt i sagen, skriver Reuters. Du kan følge raceurolighederne i USA lige her.

Snapchat dropper promovering af Trump

Det sociale medie Snapchat vil ikke længere promovere Donald Trumps profil. Hans profil vil stadig være på platformen, men vil ikke længere blive promoveret i 'Discover'-funktionen. Det sker, efter at Trump er blevet beskyldt for voldsforherligelse i forbindelse med urolighederne i USA, skriver CNN ifølge Ritzau.

Tusindvis tog indfødsretsprøve

3189 personer gik onsdag til indfødsretsprøve og svarede på spørgsmål om alt fra dansk kultur til politik, skriver Ritzau. Prøven, som varer 45 minutter, skal bestås for at få dansk statsborgerskab. Tag selv testen her:

Dansk film udtaget til Cannes

Thomas Vinterbergs nye film får først biografpremiere 24. september.

Filmen "Druk", som instruktøren Thomas Vinterberg og filmselskabet Zentropa står bag, er blevet udtaget til hovedprogrammet for filmfestivalen i Cannes, skriver Ritzau. "Druk" er et drama med skuespillere som Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen, Magnus Millang, Lars Ranthe og Maria Bonnevie i de bærende rolle.

Konkurstruet dansk selskab får tilført 400 millioner kroner

Et flertal af aktionærerne hos det konkurstruede danske selskab Bang & Olusen har ved en ekstraordinær generalforsamling stemt ja til en kapitalforhøjelse, som tilfører selskabet 400 millioner kroner i bestræbelserne på at komme helskindet igennem coronakrisen. Det skriver Børsen.

Amerikanske sanktioner mod kinesiske selskaber træder i kraft fredag

Det amerikanske handelsdepartement siger onsdag at nye sanktioner mod 33 kinesiske firmaer og institutioner træder i kraft fredag. Det skriver nyhedsburauet Reuters. Sanktionerne blev annonceret i maj.

De Konservatives politiske ordfører skal på barsel

De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, er gravid og går på barsel 1. august, skriver hun på Twitter.

Studenterkørsel får grønt lys

Regeringen og Folketingets partier har besluttet at tillade studenterkørsel i år. Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet til Ritzau.

Fødevare tilbagekaldes på grund af listeria

Catering Danmark tilbagekalder wrap med kylling og karry på grund af listeria. Produktet er solgt i Kvickly SuperBrugsen, DagligBrugsen, Fakta og Irma. Listeria kan give influenzalignende symptomer og i sjældne tilfælde mave-/tarmproblemer. Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.

Bestikkelsessag i Forsvaret gives videre

Statsadvokaten for SØIK overtager efterforskningen af sagen om Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, hvor fem personer er politianmeldt for blandt andet bestikkelse, skriver Anklagemyndigheden i en pressemeddelelse. SØIK overtager fra Midt- og Vestjyllands Politi på grund af sagens "kompleksitet" og "omfang".

Kvinde død - påkørt af arbejdsredskab

En 46-årig kvinde har mistet livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Glumsø, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter. Hun døde på Banedanmarks arbejdsplads efter at være påkørt af et arbejdsredskab. Pårørende er underrettet.

Ung mand dømt for voldtægt

En ung mand er blevet idømt 3,5 års fængsel i Vestre Landsret - blandt andet for en fuldbyrdet voldtægt.

Problemer med DSB-billetter er nu løst

Opdatering: Fejlen skulle nu være løst. DSB melder om fejl ved køb af billetter på både app, hjemmeside og billetautomater. Derfor opfordres rejsende til at bruge rejsekort og kontakte togpersonalet for pladsbillet.