Hvad skete der? Det var dag otte i sagen mod Samina, Jamilla og Jimmy Hayat. De tre er tiltalt for særlig groft hæleri for samlet omkring 51 millioner kroner.
Hvad handlede sagen om i dag? Der var blandt andet vidneforklaringer fra tidligere ansatte på stutteriet Schockemôhle, hvor flere heste blev købt.
Livebloggen opdateres ikke længere.
Anklagerne har ikke mere at dokumentere i dag, og dermed er det slut for nu.
Næste retsmøde er først om en måned. Det er lørdag 27. juni, en ekstra retsdag, der blandt andet skal bruges til at afhøre et hollandsk vidne, hvis teknikken tillader det.
Derudover er der planlagt supplerende afhøring af de tre tiltalte og den sidste bevisførelse i sagen.
Anklager Lisbeth Jørgensen har netop gennemgået Samina Hayats R75-oplysninger for ti år. Det vil sige oplysninger, der svarer til oplysninger på hendes selvangivelse.
I 2006, 2007 og 2008 havde hun en SU-indkomst på 14.000-20.000 om året.
I de næste år til og med 2016 havde hun en skattepligtig indkomst i form af renteindtægter, der varierede fra 0 til cirka 7500 kroner om året.
Anklager Lisbeth Jørgensen er i gang med at gennemgå nogle e-mails mellem Samina Hayat og en hollandsk mand ved navn Rob, der arbejdede for hende, mens hun var i Holland. Hun forsøger at vise, at Samina Hayat havde kendskab til de værdier, der var i heste i hendes selskab.
I en mail fra Samina Hayat i 2012 er der vedhæftet en oversigt over 20 heste, og hun skriver, at det er en oversigt over ”mine heste i mit firma”.
I en mail den anden vej i januar 2013 sender Rob en liste til Samina Hayat med en oversigt over 22 heste.
Anklageren forsøger at vise, at der har været et stort forbrug fra Samina Hayats konto, selvom hun har forklaret, at hun ikke vidste, hvad der stod på kontoen.
Anklageren fremhæver, at saldoen 29. juli 2014 eksempelvis var på 527.000 kroner og 15 dage senere var den på 489.000. Altså 38.000 lavere.
Forsvareren mener, at anklagerne kun udvælger de mest grelle eksempler, og truer med selv at gennemgå alle beløb for at vise, hvor mange ubetydelige hævninger, der også har været.
- Jeg tror, alle har forstået budskabet her, men hvis det bare er, at man sidder og cherry picker, så er jeg nødt til at dokumentere det hele. Og det er jo uendelig kedeligt og uendelig langt, siger forsvarer Christian Bjerrehuus.
Anklager Lisbeth Jørgensen går videre til noget andet.
Anklageren viser fra et ekstrakt, hvordan der på tre dage i oktober 2010 blev overført 100.000, 50.000 og 134.000 kroner fra Britta Nielsen til Samina Hayats konto.
I december samme år blev der indsat 175.000 og 215.000 fra Britta Nielsens konto med to dages mellemrum.
Anklageren viser en oversigt over alle personer og selskaber i sagen.
Den periode, Samina Hayat er tiltalt for, begynder i 2007, men anklager Lisbeth Jørgensen viser, at den første overførsel fra Britta Nielsens konto til Samina Hayat skete i 2002.
Den var på 250 kroner, og herefter overførte Britta Nielsen 250 kroner hver måned, indtil den første store overførsel på 7000 kroner i 2007.
Vi er i gang igen efter frokostpausen. Det gælder nu det, man kalder dokumentation. Her vil anklageren vise og læse op fra en lang række dokumenter. De vedrører alle Samina Hayat og ikke hendes to søskende, som ikke er til stede i retten i dag.
Første bilag er en aftale med stutteriet Schockemöhle om, at Samina Hayat skal indskrives på stutteriet og træne dagligt med fem-seks heste under ledelse af en træner.
Afhøringen af det andet tyske vidne er nu overstået. Der er frokostpause i retten.
Det har været planen, at der skulle afhøres et hollandsk vidne i dag, men det bliver i stedet en anden dag, siger anklageren.
Mens Britta Nielsen var kunde hos Schockemöhle, er der blevet indbetalt mere end 1,9 millioner euro fra hendes konto til Schockemöhle, nævner forsvaren.
Han spørger vidnet, der har siddet med fakturaer til blandt andre Britta Nielsen, om der på noget tidspunkt har været noget, der har undret hende, noget, der var mystisk.
- Nej, svarer vidnet.
Forsvareren spørger ind til den praksis, hvor Samina Hayat og andre på Schockemöhle kunne gå ind på kontoret og få udleveret kontanter.
Han spørger, om andre kunne bede om at få penge på Samina Hayats vegne fra hendes konto.
- Nej, svarer vidnet.
Forsvareren nævner, at der er et bilag i sagen, hvor der er udleveret 6000 euro, men det er ikke Samina Hayats underskrift på blanketten. Han spørger, om det normalt kunne foregå på den måde.
- Nej, normalt ikke, svarer vidnet.
Samina Hayat sidder tilbagelænet i stolen. Hendes hænder er lidt urolige. Hun sætter en kuglepen til munden. Lægger den fra sig, tager en karton kildevand op i hånden, kigger på den, men drikker ikke.
Hun har tidligere været meget følelsesladet under sagen, men det er mindre udpræget i dag. Hun følger med i papirerne foran sig, når de bliver nævnt, og har også noteret ned undervejs.
Som tidligere nævnt er ingen af hendes søskende til stede i retten i dag.
Vidnet forklarer, at hun mødte Britta Nielsen personligt fem-seks gange, og at hun ellers havde e-mail- og telefonkontakt til hende, mens Samina Hayat var indkvarteret hos Schockemöhle, og Britta Nielsen betalte for opstaldning af heste.
- Jeg havde principielt kun kontakt med hende, når det drejede sig som udstedelse af fakturaer, siger hun.
Forsvarer Christian Bjerrehuus spørger ind til de underbilag til regninger, som Samina Hayat har godkendt.
Vidnet forklarer, at de alle sammen var godkendt, men de var ikke alle underskrevet af Samina Hayat.
Forsvareren vil vide, om der ikke var brug for dokumentation, om det var nok, at Samina Hayat bare sagde, at kontoret kunne betale en regning.
- Det var sådan, de månedlige afregninger blev videregivet, og hvis der så var noget, ordnede vi det bagefter, siger vidnet.
Som tidligere skrevet, blev regningerne altså sendt til Britta Nielsen.
Anklageren spørger til sidst til de regninger, der blev lavet til selskabet og Britta Nielsen, og forbruget hos Schockemöhle.
Vidnet svarer, at fakturaerne var normale i forhold til antallet af heste, Samina Hayat havde.
- Der var også andre kunder, der havde ligeså mange heste, siger hun.
Og nu tager forsvarer Christian Bjerrehuus over og stiller spørgsmålene.
Efter Samina Hayat fraflyttede Schockemöhle, fortsatte kontakten om betaling af regninger via e-mail eller telefon, forklarer vidnet, der dengang var ansat ved Schockemöhle.
- Var Samina inde over alle udgiftsposter i selskabet?, spørger anklageren.
Det var hun, svarer vidnet, men hun ved ikke, om Samina Hayat havde overblik over indestående på kontoen.
- Orienterede du hende, hvis der ikke var penge på kontoen til at betale regninger?, spørger anklageren.
Det bekræfter vidnet.
Anklageren spørger ind til S. Hayat Sporthorses. Det var Samina Hayat, der stiftede det tyske selskab, husker vidnet.
Der blev også lavet en bankkonto i firmaet, som vidnet havde fuldmagt til og netbankadgang til.
Hun kan ikke huske, om Samina Hayat også havde netbankadgang.
Vidnet forklarer, at hun havde adgang, fordi Schockemöhle som en del af sin service for eksempel betalte fakturaer.
Når hun betalte fakturaer, var de altid godkendt af Samina Hayat, forklarer vidnet.
Anklageren nævner en privatkonto, som Samina Hayat oprettede i Volksbank i 2009. Hun spørger vidnet, om hun har bistået i forbindelse med oprettelse af bankkonti i Tyskland.
- Ja, nogle gange, svarer hun.
Anklageren spørger, om hun har hjulpet Samina Hayat med at oprette en privatkonto.
- Nej, det kan jeg ikke huske konkret.
Hun husker heller ikke at have haft en fuldmagt til Samina Hayats privatkonto.
Anklageren spørger til noget, der hedder ’cash money’ i det materiale, vidnet har fået udleveret.
- Kunder, der var indkvarteret hos os i længere tid, kunne hente kontanter, mod at der blev udskrevet kvitteringer, forklarer vidnet via tolken.
Hun fortæller, at Samina Hayat kunne hente kontanter uden Britta Nielsens godkendelse.
Vidnet bekræfter, at Samina Hayat har godkendt og underskrevet nogle underbilag til fakturaer, hvorefter Britta Nielsen så betalte regningerne.
- Kan du huske, om du har vist hende de her regninger?, spørger anklageren.
Forsvarer bryder ind og kræver, at anklageren er helt specifik her.
- Jeg spørger helt præcis til en regning på side 71, 72 og 73, siger anklageren.
- Regningen på side 71, 72 og 73, har du vist den eller tilsvarende til Samina?
- Nej, de gik til Britta Nielsen, svarer vidnet.
- Men har du vist dem til Samina Hayat?, følger anklager Lisbeth Jørgensen op.
- Nej, det tror jeg ikke.
Hun mener heller ikke, hun har talt med Samina Hayat om, hvad det koster at have heste stående på Schockemöhle.