Politik

Støjberg: Vi skulle have taget forbehold

Forhenværende minister Inger Støjberg ankommer til Retten på Frederiksberg, hvor instrukskommissionen fortsætter afhøringer, mandag den 25. maj 2020.. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)

Hvad skete der? For anden dag i streg blev tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) afhørt af Instrukskommissionen om sin rolle i sagen om ulovlig adskillelse af asylpar.

Her blev hun særlig spurgt ind til, hvorfor hun flere gange i løbet af de sidste fire år, hvor hun har været i hele fire samråd og svaret på talrige spørgsmål ikke nævnte det ministernotat, hun hævder, der skulle administreres efter.

Hun blev også spurgt ind til, hvorfor hun flere gange siger, at hendes ministerium blev tvunget til at ændre praksis, da Ombudsmanden erklærede det ulovligt, at adskille mindreårige asylpar uden undtagelser.

Ingen af delene svarede hun klart på.

Afhøringen er slut

Afhøringen genoptages efter pausen blot for at formand Peter Mørk Thomsen kan konstatere, at der ikke er flere, der har spørgsmål til Inger Støjberg i denne omgang. 

Dermed af afhøringen af tidlige udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg slut.

Pause

Der er nu en kort pause frem til klokken 14.45.

Manglende mail måtte eftersendes

Kommissionen er endnu engang hoppet videre. Denne gang til det samråd, som blev afholdt 23. juni 2017.

Udspørger Lars Kjeldsen spørger ind til en mail fra Udlændingestyrelsen, som er blevet fundet dagen før samrådet. Den var oprindeligt ikke sendt til Folketinget, og derfor måtte Udlændingeministeriet eftersende den og beklage, at den ikke var med i første omgang.

Mailen er fra Udlændingestyrelsens daværende direktør Henrik Grunnet og nævner koncerndirektionsmødet fra 10. februar. Altså samme dag som pressemeddelelsen blev sendt ud.

Støjberg fortæller, at hun ikke er bekendt med det nærmere indhold af mailen, men at hendes embedsværk fortalte hende, at der ikke var noget særligt i den.

Det hele skete efter, at hun havde været til et erhvervsklubmøde hos daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V). Af sine embedsmænd var hun blevet bedt om at komme tilbage til ministeriet, selv om hun egentligt har travlt med at forberede sig til samrådet. 

Da hun kom tilbage var afdelingschef Lykke Sørensen, særlig rådgiver Mark Thorsen og kontorchef Jonas Soelberg til stede. De fortalte hende om mailen. 

Det er afgørende, fordi ombudsmanden burde have fået mailen i forbindelse med sin undersøgelse af instruksen. 

Støjberg: Vi skulle have sendt instruks med forbehold ud

Vi er nu fremme ved et nyt samråd. Det, der fandt sted til 1. juni 2017. 

Her siger Inger Støjberg i et svar til sin partifælle Jan E. Jørgensen:

- Det var pressemeddelelsen, som så efterfølgende fik karakter af en instruks, og jeg vil sige, at vi skulle have... tror jeg... det skulle vi... have udarbejdet en instruks, hvor de her forbehold var inde i. Men kommunikerede vi det? Ja, det gjorde vi til Udlændingestyrelsen samme dag. 

Lars Kjeldsen vil gerne vide, hvilke forbehold Inger Støjberg tænkte på her? 

- Dem, der var i ministernotatet, siger Støjberg.

Reagerede ikke på fejl i systemet

Inger Støjberg bliver spurgt om, hvorvidt hun reagerede overfor embedsmændene, da det gik op for hende, at der ikke udover pressemeddelelsen blev sendt en skriftlig instruks videre.

– Hvis du leder efter, om jeg har været voldsomt vred på nogen, så er svaret nej. Det er ikke min ledelsesstil. 

Kan du sætte navn og ansigt på, hvem der vidste, at de havde begået en fejl?

– Samlet set er man vel klar over, at der mangler yderligere. Jeg vil ikke sidde og sige, hvem der skulle have sendt det videre, siger Støjberg og undlader at nævne navne.  

Ministernotat blev aldrig sendt videre

Der bliver sprunget lidt frem og tilbage i tid. Nu koncentrerer Lars Kjeldsen sig om det samråd, der blev afholdt 23. juni 2016. 

Her har Inger Støjberg ifølge udskriften fra samrådet sagt, at pressemeddelelsen blev til en instruks. Det skyldtes, at pressemeddelelsen ikke blev fulgt op af en egentligt skriftlig instruks. 

Under afhøringen siger Støjberg: 

– Fordi der ikke sker yderligere, som jeg havde et berettiget tro på, at der ville. Derfor ender det med at blive det eneste skriftlige spor.

Inger Støjberg sagde ellers søndag, at der ikke havde været overvejelser omkring, at pressemeddelelsen skulle følges op af en skriftlig instruks. 

Hun gik ud fra, at ministernotatet ville blive sendt videre i systemet. 

– For det første er jeg ikke klar over, at man sender pressesmeddelsen videre. Jeg er jo ikke klar over, at man ikke sender ministernotatet videre. I det øjeblik, jeg har trykket godkend på notatet, så er det ude af mine hænder, siger hun fra vidneskranken. 

Burde dine embedsmænd have sendt notatet videre?

- Ja, siger Inger Støjberg.

Støjberg fastholder to spor

Selvom Lars Kjeldsen bliver ved med at bore i det, fastholder Inger Støjberg, at der er to spor i sagen.

Det ene er selve ordningen og ministernotatet, og det andet spor er pressemeddelelsen.

Det er to forskellige ting, og pressemeddelelsen skulle ikke forstås som en instruks, siger hun, selv om den er blevet opfattet sådan.

- Pressemeddelelse beskriver virkeligheden

Vi er nu tilbage ved udformningen af pressemeddelelsen med den ulovlige instruks, som blev sendt ud 10. februar 2016. Udspørger Lars Kjeldsen undrer sig over, at flere af Støjbergs topembedsmænd bruger så lang tid på at udforme en pressemeddelelse, når den ikke havde anden betydning end at kommunikere Inger Støjbergs egen politik.

- Det kan du finde mange andre eksempler på, siger Støjberg.

Afdelingschef Lykke Sørensen har tidligere forklaret kommissionen, at man brugte tid på det, fordi man blandt andet diskuterede selve ordningen, og om man kunne lave den uden undtagelser, og ikke blot ord i en pressemeddelelse. Til det svarer Inger Støjberg:

- Jeg ønskede en undtagelsesfri praksis, men det kunne ikke gennemføres.

Overvejede du, hvad det ville betyde for din troværdighed, at du siger ét til embedsmændene, men noget andet til offentligheden?

Pressemeddelelsen beskriver den virkelighed, vi var i, at det kun var i ganske få tilfælde, at der kunne gøres undtagelser. Derfor mente jeg ikke, at det skulle med i pressemeddelelsen, siger Støjberg

Pressemeddelelse var ikke instruks

Kommissionen indleder med at tage fat på Folketinget Ombudsmands rapport, hvor det blev vurderet, at den instruks, der var givet i pressemeddelelsen om adskillelsen af mindreårige asylpar, var ulovlig.

Inger Støjberg fastslår endnu engang, at pressemeddelelsen fra 10. februar 2016 ikke var en instruks. Hun omtalte ellers selv pressemeddelelsen for 'instruksen', indtil hun blev kaldt i samråd første gang.

Afhøringen fortsætter

Frokostpausen er nu slut, og Instrukskommissionens afhøring af tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg fortsætter. 

Frokostpause

Inger Støjberg og de øvrige i retslokalet får nu mulighed for at tanke noget energi. 

Der er frokostpause frem til klokken 13.10.

Fanget i begrebsforvirring

Udspørger Lars Kjeldsen finder nu et tredje eksempel fra DR frem, hvor Inger Støjberg udtaler, at hendes system nu ændrer praksis efter ombudsmandens kritik.

- Vi retter ind i det øjeblik, hvor det går op for os, at det her ikke er lovligt, siger hun.

Igen spørger Lars Kjeldsen, hvorfor hun siger sådan, når hun bare kunne have sagt, at der ikke var behov at ændre prakis, fordi man allerede foretog individuelle vurderinger.  

- Der er noget begrebsforvirring i denne periode, siger Inger Støjberg.

Interview var "noget vrøvl"

Kommissionen bliver ved med at hive eksempler frem fra Politikens interview, hvor Inger Støjberg modsiger den forklaring, hun har givet under afhøringerne i kommissionen.

Hvorfor siger du, at I ændrer praksis?, spørger Lars Kjeldsen

- Det her interview er en mudret omgang. Det er det simpelthen.

Men Inger Støjberg, vi sidder med et billede af, at du på Facebook skriver, at du ændrer praksis, og at du retter ind, når ombudsmanden sender sin rapport. Vi har et billede af, at der har været en anden praksis før. 

– Det er i givet fald en forkert slutning, for det var ikke sådan, at det var, afviser Inger Støjberg. 

Så du vedstår der ikke, hvad der står. Det var noget vrøvl? 

- Noget af det, der står i dette interview var noget vrøvl.

Ikke uenig med Ombudsmanden

Udspørger Lars Kjeldsen fremhæver nu et spørgsmål og et svar fra artiklen i Politiken.

Er du uenig i, at den skriftlige instruks, som ombudsmanden og flere af vores eksperter siger var ulovlig, var ulovlig?

- Nej, det er jeg ikke. Ombudsmanden siger, at det var ulovligt. Det tager vi så til efterretning.

Lars Kjeldsen spørger, om Inger Støjberg i dag også er uenig med ombudsmandens vurdering.

Det er hun ikke, siger hun. 

Støjberg er ikke stolt af interview med Politiken

En artikel fra Politiken fra 21. maj 2017 bliver nu vist på skærmen i retslokalet. I artiklen kalder Inger Støjberg den centrale pressemeddelelse fra 10. februar for en "instruks". 

Inger Støjerg gør med det samme opmærksom på, at det var en fejl, og at hun havde lavet interviewet på "vej ud af døren". 

- Det var ikke det fineste øjeblik i mit liv, siger hun.

- Jeg købte ind på en præmis, jeg ikke skulle have købt ind på.

Støjberg bliver spurgt, om hun havde sine citater til gennemsyn. Det havde hun ikke, siger hun.

Gør du noget for at rette op på interviewet?, spørger Lars Kjeldsen. 

– Nej, siger Inger Støjberg. 

Støjberg kalder facebook-opslag upræcist

Lars Kjeldsen spørger, hvorfor hun skriver, at hun blev tvunget til at ændre praksis, når praksis jf. ministernotatet nu var, at der kunne gøres undtagelser til adskillelse af mindreårige asylpar. 

- Det er nok lidt upræcist beskrevet, svarer Støjberg.

Så du blev ikke tvunget til at ændre praksis?

- Det er nok lidt upræcist beskrevet, gentager Støjberg.

Så det er forkert, det der står?

- Det er upræcist, hvad der står. 

Så du ændrede ikke praksis?

- Jeg kan kun henholde mig til det, jeg sagde i går angående ministernotatet, svarer Inger Støjberg med henvisning til, at ministernotatet ifølge hende var det, der skulle administreres efter, og ikke pressemeddelelsen med den ulovlige instruks, som det ellers hidtil har været opfattelsen.

Støjberg på Facebook: - Jeg blev tvunget til at ændre praksis

Kommissionen vender nu sin opmærksomhed mod et facebook-opslag, hun lavede 21. maj 2017.

I opslaget står der blandt andet: 

– Jeg er inderligt imod barnebrude, og at mindreårige piger dermed skal bo sammen med ældre mænd. Da jeg sidste år blev opmærksom på, at det rent faktisk foregik på vore asylcentre, så skred jeg straks ind. Jeg bad om at få parrene adskilt. Den beslutning blev kendt ulovlig af ombudsmanden, og jeg blev tvunget til at ændre praksis.

Jeg er inderligt imod barnebrude, og at mindreårige piger dermed skal bo sammen med ældre mænd. Da jeg sidste år blev...

Posted by Inger Støjberg on Sunday, May 21, 2017

Ville have adskilte asylansøgere placeret langt fra hinanden

Kommissionen går nu videre til Inger Støjbergs indledende tale på et samråd 1. juni 2017. Et samråd, der varede næsten fem timer. 

Her sagde hun blandt andet:

- Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg internt i ministeriet gav udtryk for, at jeg ønskede en så restriktiv linje som overhovedet muligt. Jeg ønskede, at alle par blev skilt ad og indkvarteret så langt fra hinanden som muligt, ja gerne med den ene i Gedser og den anden i Skagen.

Lars Kjeldsen vil gerne vide, hvem i Udlændinge- og Integrationsministeriet, Støjberg sagde til, at hun ønskede parrene adskilt så langt fra hinanden som muligt.

- Det var et synspunkt, jeg gav udtryk for fra start, fordi det var min politiske holdning, siger hun og undlader at nævne konkrete personer. 

Ingen definition af "pusterummets" længde

Inger Støjberg bliver nu spurgt ind til varigheden af det "pusterum", hun ønskede at give de mindreårige gifte asylansøgere. 

- Hvor lang tid havde du opfattelse af, at disse piger skulle have tid til at tænke sig om?, spørger Lars Kjeldsen.

- Det kan jeg ikke lige sætte dage eller måneder på, svarer Inger Støjberg.

Nye datoer for afhøring

Som det blandt andet kom frem i går, har Instrukskommissionen allerede nu valgt at indkalde nye vidner. Herunder tidligere justitsminister Søren Pind. Mandag har de sat dato på de kommende afhøringer.