Dagens overblik: Flertal uden regeringen kræver næsten alt åbnet

16x9
Statsminister Mette Frederiksen (S). Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

Jeppe Kofod (S) fik en næse af Folketinget, mens tidligere udlændingeminister Inger Støjberg (V) kom i modvind i sag om adskilte asylpar.

Velkommen til dagens overblik på en aften, hvor regeringen og Folketingets partier fortsat forhandler om en yderligere genåbning af Danmark. Følg med i seneste nyt her.

Flertal rundt om regeringen vil åbne næsten alt

(Arkiv) Partilederne venter i baggrunden på Marienborg.
(Arkiv) Partilederne venter i baggrunden på Marienborg. Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

En gruppe partier fra Folketinget har indgået en aftale om Danmarks genåbning uden om regeringen. Partierne tæller den borgerlige blok samt de radikale og Alternativet.

De kræver, at regeringen åbner hele samfundet på nær nattelivet, ligesom de vil have forsamlingsforbuddet gradvist hævet til afslutningsvis at være på 500 fra starten af august.

Derudover vil de have grænserne åbnet.

Regeringen og Folketinget forhandler onsdag om den yderligere genåbning af Danmark. Følg med i TV 2s dækning af forhandlingerne her.

Jeppe Kofod får en næse af Folketinget

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S).
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Foto: Ida Marie Odgaard / Ritzau Scanpix

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har fået kritik af Folketinget - en såkaldt næse - efter Danmark med ministeren i spidsen tilbød Italien en række respiratorer, der var ubrugelige mod coronavirus-epidemien.

Ifølge Kofod vidste han ikke, at man ikke kunne bruge de omtalte respiratorer – som ministeren selv kaldte en ’solid håndsrækning’ – mod covid-19. Det var først, da det kom frem i medierne, at respiratorerne ikke kunne bruges, Jeppe Kofod indså sin fejl.

- Jeg ville ønske, at jeg havde vidst, at respiratorerne ikke var covid-19-egnede, for så havde jeg udtrykt mig anderledes, siger Jeppe Kofod på onsdagens samråd.

Kina ejer nu en ottendedel af Norwegian

(ARKIV) Kinas præsident, Xi Jinping.
(ARKIV) Kinas præsident, Xi Jinping. Foto: Pool / Ritzau Scanpix

Coronavirus-krisen har betydet, at den kinesiske stat har overtaget 12,67 procent af ejerskabet over flyselskabet Norwegian.

Det sker, efter BOC Aviation, der gennem et virvar af selskaber er ejet af Bank of China, har konverteret obligationer til aktier i Norwegian.

Og der er risiko for, at mange europæiske selskaber kan blive overtaget grundet krisen – hvilket blandt andre Margrethe Vestager har advaret imod.

Departementschef: Støjberg blev klart advaret

Inger Støjberg (Arkivfoto).
Inger Støjberg (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard / Scanpix Denmark

Daværende departementschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet Uffe Toudal Pedersen siger, at tidligere udlændingeminister Inger Støjberg (V) var blevet klart advaret i sagen om adskilte asylpar.

Ministeren var blevet fortalt, at det ville være ulovligt at adskille asylpar, hvor den ene er mindreårig, uden en individuel vurdering.

Inger Støjberg afviste under et samråd i 2017 at have modtaget en advarsel.

Intet er sikkert i yderligere genåbning, siger SSI

Faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak.
Faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak. Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

Statens Serum Institut siger i en ny rapport om genåbningen af landet, at man formentlig kan udvide åbningen og gå til den udvidede fase 3 allerede 1. juni, uden det vil overbelaste sygehusene.

Seruminstituttet pointerer gentagne gange i rapporten, at beregningerne er så usikre, at man ikke kan konkludere, om det er sundhedsmæssigt forsvarligt at åbne op. Men overordnet ser de matematiske modeller positive ud, fremgår det.

Se listen over, hvilke elementer den udvidede fase 3 kan indeholde.

***