Erik Solbakke havde en IQ pÄ 69 og var mentalt pÄ niveau med en otteÄrig.
TilstÄelsen

Han tilstod branden, der kostede 35 livet - men lÄ han i virkeligheden og sov?

TV 2 har fÄet adgang til afhÞringerne af Erik Solbakke. De afslÞrer en dÞmt pyroman med mange skiftende forklaringer.

Den nat, det brÊndte pÄ Hotel Hafnia, dÞde 35 mennesker. Fem af dem var bÞrn.

PÄ vÊrelserne lÄ de fleste og sov, da portieren i receptionen klokken 02.41 slog alarm. Det var natten til 1. september 1973.

- Det brÊnder meget stÊrkt pÄ vÊrelserne, sagde portieren i telefonen til alarmcentralen.

Kort forinden havde han sammen med en gÊst opdaget, at det brÊndte pÄ hotellet.

Brandfolkene var hurtigt fremme og gjorde, hvad de kunne.

Men branden udviklede sig sÄ eksplosivt, at mange af gÊsterne mÄtte reddes med en kran direkte ud af vinduerne. Andre blev bÄret ned ad hotellets kÞkkentrappe. I receptionen forsÞgte redderne at genoplive de forbrÊndte og rÞgforgiftede mennesker.

PĂ„ gaden stimlede forbipasserende og naboer sammen. Tavse betragtede de den katastrofale ulykke.

I dagene og ugerne efter fyldte Hafnia-tragedien landets aviser. Man mindedes ofrene og ledte efter svar. Men de kom aldrig, og efter et Ă„r henlagde politiet sagen.

Den lÄ pÄ hylden i 13 Är.

Men sÄ kom der et gennembrud.

- Det var i hvert fald ikke mig

28. august 1986 sad den 37-Ă„rige psykisk udviklingshĂŠmmede Erik Solbakke i en bil sammen med en efterforsker fra politiets Rejsehold.

Da de kĂžrte forbi hotellet i det indre KĂžbenhavn, fortalte efterforskningslederen, at bygningen havde vĂŠret brĂŠndt.

- Det var i hvert fald ikke mig, svarede Erik Solbakke.

Men tre mÄneder efter kÞreturen tilstod Erik Solbakke alligevel at have antÊndt branden.

Der var ingen vidner, der havde set Erik Solbakke pÄ eller omkring hotellet. Der var ingen tekniske beviser, der knyttede ham til branden.

Der var kun Erik Solbakkes egen tilstÄelse.

TilstĂ„elsen kom frem i de i alt 16 politiafhĂžringer, han var igennem om Hafnia-branden. De blev alle udfĂžrt af samme mand – efterforskningslederen, der sammen med Erik Solbakke havde kĂžrt forbi det tidligere Hotel Hafnia.

”Danmarkshistoriens stþrste massemorder”

Ingen medier har gennem tiden haft adgang til afhÞringsrapporterne. Men nu har TV 2 fÄet adgang til dem, og de viser, at Erik Solbakke i afhÞringerne har foretaget en rÊkke vÊsentlige forklaringsskift om branden.

Om ’TilstĂ„elsen’

I dokumentarserien ’TilstĂ„elsen’ har TV 2 kulegravet efterforskningen og dommen over den udviklingshĂŠmmede Erik Solbakke.

Han blev i 1989 dÞmt for at stÄ bag Hafnia-branden og for at have drÊbt den 15-Ärige Anette Thomsen pÄ FanÞ.

Tidligere var han dĂžmt for at have antĂŠndt 27 brande i NordsjĂŠlland. To mennesker dĂžde ved de brande.

Men der var ingen tekniske beviser og ingen Þjenvidner, der knyttede ham til forbrydelserne. Kun Erik Solbakkes tilstÄelse.

I ’TilstĂ„elsen’ sĂ„r fĂžrende eksperter tvivl om, hvorvidt han var gerningsmanden.

De skiftende forklaringer var dog ikke et emne, da Erik Solbakke blev dĂžmt i retten.

TvĂŠrtimod.

Der stÄr i dommen, "at tiltalte til stadighed har afgivet en med de faktiske omstÊndigheder samstemmende forklaring".

Dommeren lagde vĂŠgt pĂ„, at Erik Solbakke ”aldrig er grebet i lĂžgn”, og at ”efterforskningen og afhĂžringerne er foregĂ„et med maksimal forsigtighed.”

Han blev dÞmt til anbringelse i en sikret og lukket afdeling pÄ ubestemt tid. I medierne blev han fremstillet som Danmarkshistoriens stÞrste massemorder.

Et ensomt barn

Erik Solbakke var ikke sĂŠrlig gammel, fĂžr det stod klart, at han ikke var som andre bĂžrn. Erik Solbakke havde ikke rigtig nogen legekammerater og var generelt meget ensom gennem sin opvĂŠkst.

Han blev adopteret som 2-Ă„rig, og hans adoptivforĂŠldre oplevede, at han var nem at manipulere med. I hans journal hos kommunen stod der blandt andet, at adoptivmor var bange for, at han skulle komme i problemer, fordi ”han gjorde, hvad de andre sagde, han skulle gĂžre.”

Da Erik Solbakke var 14 Ă„r, noterede en sagsbehandler, at han havde svĂŠrt ved at skelne mellem sandhed og digt.

Og ti Är senere blev han hentet af politiet, fordi han havde lavet falske alarmeringer. I hans journaler er der flere eksempler pÄ, at han opdigtede falske tilstÄelser.

Kunne sammenlignes med et barn pÄ 8 Är

Med en IQ pĂ„ 69 var han det, man i dag kalder psykisk udviklingshĂŠmmet. Hans sproglige niveau, psyke, mentale tilstand og evne til at binde ting sammen var begrĂŠnset – svarende til et barn pĂ„ otte Ă„r.

Lektor i psykologi Jesper Dammeyer har lÊst sagsakterne igennem og forklarer, at Erik Solbakke ikke havde forstÄelse for de sammenhÊnge, han indgik i, og heller ikke for de konsekvenser, det, han sagde, kunne have.

Heller ikke som 38-Ärig, da han gang pÄ gang blev afhÞrt uden en forsvarer til stede.

- Er det dig, der har sat ild til Hafnia?

Tre mÄneder efter kÞreturen forbi Hotel Hafnia blev Erik Solbakke Hansen hentet ind til afhÞring. Her blev der spurgt ind til Hafnia-branden.

- Hvis du vil tilstÄ Hafnia, sÄ kan du jo ringe til mig, sagde efterforskningslederen og fortsatte:

- Du forstod godt, hvad jeg sagde? Hvis du vil tilstÄ Hafnia-branden, kan du ringe til mig.

Erik Solbakke Hansen tilstod ikke.

Men blot tre dage senere var Erik Solbakke Hansen endnu engang taget ind til afhÞring pÄ efterforskningslederens kontor. Her blev han igen spurgt ind til Hafnia-branden. Denne gang mere direkte:

- Er det dig, der har sat ild til Hafnia?

- Ja, svarede Erik Solbakke Hansen.

Og herfra rullede den spektakulĂŠre sag.

AfhĂžrt 16 gange uden forsvarer

Der findes ingen lydoptagelser af afhĂžringerne af Erik Solbakke. Men der blev skrevet 16 udfĂžrlige afhĂžringsrapporter.

Alle afhĂžringer var foretaget af efterforskningslederen, og til ingen af de 16 afhĂžringer var der en forsvarer til stede.

Efterforskningslederen skrev ogsĂ„ selv afhĂžringsrapporterne. Her noterede han blandt andet, at Erik Solbakke ”ikke havde noget imod at udtale sig til politiet – ligesom han afstod fra advokats tilstedevĂŠrelse.”

TV 2s gennemgang af afhĂžringsrapporterne viser, at Erik Solbakke gav flere og modstridende forklaringer.

AfhĂžring af mentalt udviklingshĂŠmmede

I 1993 indfĂžrte Rigsadvokaten en instruks til politiet om, at mentalt udviklingshĂŠmmede ikke mĂ„ afhĂžres, uden at en advokat er til stede. Denne instruks fandtes altsĂ„ ikke i 1980'erne, hvor Erik Solbakke-sagen kĂžrte.

Lyd- eller videooptagelser af politiafhĂžringer var dengang ikke et krav, og er det heller ikke i dag - med undtagelse af afhĂžringer af bĂžrn og voldtĂŠgtsofre.

Til sammenligning har det i England siden 1985 vÊret obligatorisk at optage alle afhÞringer af sigtede - en lov, der netop blev indfÞrt efter en periode med flere falske tilstÄelser.

Og oftest ĂŠndrede han forklaring fra at sige noget forkert om gerningsstedet og sin handling til meget prĂŠcise beskrivelser, der passede med virkeligheden og vidners observationer.

Var det, fordi Erik Solbakkes hukommelse skulle vÊkkes, eller kunne det vÊre tegn pÄ en falsk tilstÄelse?

En af verdens fĂžrende eksperter i politiafhĂžringer er AsbjĂžrn Rachlew. Han forsker i afhĂžringsmetoder og er til daglig overbetjent i norsk politi.

TV 2 har bedt ham se pÄ sagen om Hafnia-branden og de mange afhÞringer af Erik Solbakke.

PÄ fire centrale omrÄder skiftede Erik Solbakke forklaring, viser TV 2s gennemgang:

Havde Erik et alibi?

s
s

Det var ikke unormalt, at Erik Solbakke besĂžgte og overnattede hos sin moster i KĂžbenhavn. Og hvis det var rigtigt, at han denne aften havde besĂžgt og overnattet hos sin moster, havde han jo et alibi. For ifĂžlge Erik Solbakkes kusine var det umuligt for Erik at forlade lejligheden om natten, uden at mosteren skulle opdage det.

Men mosteren blev aldrig afhĂžrt af politiet, og Erik Solbakkes mulige alibi blev aldrig undersĂžgt eller fremlagt i retten.

Jeg fÄr det ikke til at stemme. Nu havde de jo et vidne, de kunne afhÞre. Et vidne der kunne be- eller afkrÊfte det. Hun ville jo huske natten med Hafnia-branden. Hun boede jo i KÞbenhavn.

Jeg har vÊret drabsefterforsker i mange Är, og at afhÞre et sÄ vigtigt vidne er ikke noget, man som efterforsker bare glemmer. SÄ der mÄ vÊre en eller anden grund til at, man ikke har gjort det.

Var Erik Solbakke i Hotel Hafnias lobby?

s
s

Det er vÊrd at bemÊrke, at efterforskningslederen fem dage efter fjerde afhÞring havde fÄet udleveret den gamle sagsmappe fra 1973 med detaljer fra efterforskningen af branden pÄ Hotel Hafnia. I sagspapirerne stod der blandt andet, at portieren fra hotellet kort havde talt med et par omkring det tidspunkt, hvor branden startede.

Mellem de to ovenstÄende afhÞringer skiftede Erik Solbakke flere gange forklaring i forhold til, hvem han sÄ i lobbyen pÄ Hotel Hafnia.

FÞrst kun portieren, sÄ Êndrede han forklaring til, at han ikke kunne huske, hvorvidt portieren snakkede med nogen, og til sidst endte han altsÄ med forklaringen om, at portieren talte med en mand og en kvinde. NÞjagtig som portieren selv havde forklaret, da han blev afhÞrt som vidne.

Portieren forklarede desuden, at han ikke bemérkede andre end det par, han havde talt med, og at ”det ikke ville vére muligt at komme ind i receptionen uden, at det ville blive bemérket.”

Alligevel blev Erik Solbakkes unikke viden afgĂžrende for dommen.

For mig er det ikke unik viden. Den unikke viden kommer jo langt ude i politiafhĂžringerne. Det var jo ikke noget, han sagde indledningsvis.

Og jeg kan lÊse i portierens forklaring, at portieren var meget tydelig omkring, at hvis der var kommet nogen uvedkommende ind, ville han have observeret det. SÄ kan man sige: mÄske var han der ikke dét Þjeblik. Men det forklarer Erik Solbakke jo, at han var. Noget stemmer ikke.

Satte Erik Solbakke ild til Hotel Hafnia?

s
7

Den vigtigste del af Erik Solbakkes tilstÄelse var, at han kunne udpege brandens arnested og fortÊlle, hvordan han satte ild til hotellet.

Men hans forklaring ĂŠndrede sig markant i lĂžbet af afhĂžringsforlĂžbet. FĂžrste gang han forklarede, hvordan det foregik, gik han ned ad en gang med vĂŠrelser pĂ„ begge sider. Her lagde han mĂŠrke til, at nogle af dĂžrene stod pĂ„ klem og kiggede ind i nogle af vĂŠrelserne. Herefter antĂŠndte han ild ude pĂ„ gangen – enten med aviser eller benzin – og forlod hotellet.

Der var bare Ă©t problem. Fire dage senere fik efterforskningslederen sagens akter. I brandrapporten kunne han lĂŠse, at Erik Solbakkes forklaring ikke passede med nogle af de teorier, som brandeksperterne havde beskrevet som Ă„rsag til branden.

De pegede derimod pÄ et rengÞringsrum pÄ hotellets anden sal som det mest sandsynlige arnested.

Omkring to uger senere afhÞrte efterforskningslederen igen Erik Solbakke om ildspÄsÊttelsen. Nu fortalte han, at han satte ild til en affaldssÊk af papir i et rengÞringsrum.

Nu passede forklaringen pÄ brandeksperternes vurdering.

Det reducerer jo bevisvÊrdien af tilstÄelsen, at han fÞrst har forklaret, at han tÊndte branden med benzin eller aviser, og sÄ Êndrer han den forklaring, efter politiet har lÊst op pÄ selve sagen.

Der er ikke lydoptagelser af afhÞringerne, men det, vi ved, er, at hver gang han Êndrer forklaring, sÄ passer de bedre og perfekt. Enten ved dommerne ikke, at forklaringerne har udviklet sig - at han har fortalt noget helt andet til politiet indledningsvis.

Ellers sÄ overser dommeren det faktum. Uanset sÄ nÊvner man det ikke i domsbeviserne, og det er meget problematisk.

Fortalte Erik Solbakke nogen om branden?

4
13

Dagen inden den 10. afhÞring blev Erik Solbakke ogsÄ afhÞrt af efterforskningslederen. Her var han pludselig i tvivl om, hvorvidt han havde fortalt om branden til sine adoptivforÊldre. Men han var altsÄ helt sikker ved denne afhÞring.

Denne gang afprĂžvede efterforskningslederen Erik Solbakkes udsagn og afhĂžrte adoptivforĂŠldrene.

Men de benĂŠgtede, at Erik Solbakke skulle have fortalt dem noget om branden.

Adoptivfaren sagde, at Erik aldrig havde fortalt om brande, og at han var gÄet til politiet med det samme, hvis han havde.

Adoptivmoren sagde, at hun aldrig havde hÞrt Erik tale om pÄsatte brande, og at hun heller ikke havde haft mistanke til, at han gik og pÄsatte brande.

Men forĂŠldrenes udsagn blev aldrig fremlagt i retten.

I et vidnepsykologisk perspektiv, virker det jo helt mĂŠrkeligt.

Hvis du har forÄrsaget den stÞrste katastrofe i dit liv, sÄ ved du vel, om du har fortalt dine forÊldre om det.

Havde en helt sĂŠrlig unik viden

TV 2 har i forbindelse med dokumentarserien ’TilstĂ„elsen’ fremlagt de vĂŠsentligste sagsakter for tidligere anklager og nuvĂŠrende forsvarsadvokat Mette Grith Stage og den norske overbetjent og fĂžrende ekspert i politiafhĂžringer AsbjĂžrn Rachlew.

De mener begge, at der er flere problemer ved efterforskningen og domfĂŠldelsen af Erik Solbakke.

- NÄr man lÊser hele Hafnia-sagen igennem, sÄ mÄ jeg sige, at det er min opfattelse, at der er en rimelig tvivl om, hvorvidt Solbakke er skyldig, konkluderer Mette Grith Stage.

Det havde stor betydning for dommen, at Erik Solbakke havde en unik viden om gerningsstedet. Ud over hvad han endte med at fortÊlle om hotellets indretning, arnestedet, og at han opholdt sig i KÞbenhavn omkring gerningstidspunktet, sÄ havde han ogsÄ en anden sÊrlig unik viden.

I en af afhĂžringerne sagde han, at lyset gik ud, mens mennesker blev reddet ud fra hotellet.

Og den oplysning passede med brandvÊsnets rapport. For en af redningsstigerne ramte ledningerne, sÄ gadelyset blev afbrudt.

- Der er ikke nogen tvivl om, at det er det, man kalder unik viden, og derfor har det selvfþlgelig en vésentlig betydning i forbindelse med vurderingen af, om han er skyldig, siger Mette Grith Stage, og ”isoleret set” er Asbjþrn Rachlew enig.

Men han peger pÄ, at efterforskeren ogsÄ kendte til denne oplysning. For han havde jo fÄet adgang til alle dokumenter fra den 13 Är gamle brandsag.

- Jeg kender efterforskningslederens afhĂžringer generelt, og jeg kan vĂŠre bekymret for, at der kan vĂŠre stillet ledende spĂžrgsmĂ„l. Eksempelvis ”gik lyset af, da du stod pĂ„ gaden?” ”Ja.” FĂŠrdig med det. AltsĂ„, mere skal der jo ikke til, siger AsbjĂžrn Rachlew.

En af de ting, som han og Mette Grith Stage er sÊrligt kritiske overfor, er den mÄde Erik Solbakkes fÞrste tilstÄelse om Hafnia-branden oprindeligt fremkom.

Erik blev fÞrst tilbudt at tilstÄ branden, og fÄ dage efter blev han direkte adspurgt, om han stod bag branden, hvortil han som bekendt svarede ja.

Det direkte spÞrgsmÄl og omstÊndighederne er bekymrende ifÞlge AsbjÞrn Rachlew:

- I denne situation, hvor politiet vidste, hvor sÄrbar Erik Solbakke var, sÄ er det nÊsten ubegribeligt, at de gÞr det. Det burde de ikke have gjort.

Kan vĂŠre stĂžrste retsskandale i nyere tid

Efter at have gennemgÄet alle sagsakter frygter AsbjÞrn Rachlew, at Danmark kan stÄ foran sin stÞrste retsskandale i nyere tid.

Her stÄr det blandt andet klart, at Erik Solbakke og efterforskningslederen havde udviklet en relation, som den udviklingshÊmmede Erik Solbakke var meget glad for.

Efterforskningslederen er i dag dĂžd, men tilbage i 2002 udtalte han:

- Jeg kommer sÄ tÊt ind pÄ ham, at jeg kan se hans reaktioner og kan tyde dem. Til sidst nÄr jeg stillede ham et spÞrgsmÄl, kunne jeg nÊsten ud fra hans mÄde at vÊre pÄ og hans reaktioner se, om der var noget i det spÞrgsmÄl eller ej.

Men det var ikke kun Erik Solbakke og efterforskningslederen, der kendte til hinanden. Da sagen kom for en domstol, havde bÄde dommer og anklager ogsÄ et sÊrligt kendskab til Erik Solbakke.

De havde nemlig kort forinden dĂžmt Erik Solbakke skyldig i sagen om 27 pyromanbrande ved retten i HillerĂžd.

Hafnia-retssagen burde egentlig have vÊret fÞrt i KÞbenhavn, men af sagens dokumenter fremgÄr det, at efterforskningslederen og anklageren Þnskede, at sagen ogsÄ skulle fÞres ved retten i HillerÞd.

Grunden hertil var, at “Erik Solbakke var godt bekendt med forholdene i HillerĂžd. Videre var man af den opfattelse, at sagen formentlig ikke ville kunne gennemfĂžres, hvis Erik Solbakke skulle afhĂžres af ”fremmede” bĂ„de politi, anklager og forsvarer og dommer i fremmede omgivelser, som han ikke kendte og havde tillid til.”

- Jeg fÄr nÊsten kuldegysninger, nÄr jeg hÞrer dette, for det er jo nÞjagtig de samme argumenter, som blev brugt i domfÊldelsen om Thomas Qvick, der blev uskyldigt dÞmt for otte drab i Norge og Sverige pÄ grund af falske tilstÄelser. Det gÞr hele sagskomplekset mere sÄrbart for justitsfejl. Det er oplagt, siger AsbjÞrn Rachlew.

Erik Solbakke blev i januar 1989 dÞmt til anbringelse pÄ ubestemt tid. Han var anbragt pÄ institutionen Kofoedsminde til sin dÞd otte Är senere.

Efterforskningslederen er dĂžd og derfor anonymiseret. Dommer og anklager er blevet tilbudt at medvirke i ‘TilstĂ„elsen’, men har ikke Ăžnsket dette.

Du kan se fÞrste afsnit af 'TilstÄelsen' mandag aften klokken 20.00 pÄ TV 2 og allerede nu pÄ TV 2 PLAY.