Han tilstod branden, der kostede 35 livet - men lå han i virkeligheden og sov?
TV 2 har fået adgang til afhøringerne af Erik Solbakke. De afslører en dømt pyroman med mange skiftende forklaringer.
Den nat, det brændte på Hotel Hafnia, døde 35 mennesker. Fem af dem var børn.
På værelserne lå de fleste og sov, da portieren i receptionen klokken 02.41 slog alarm. Det var natten til 1. september 1973.
- Det brænder meget stærkt på værelserne, sagde portieren i telefonen til alarmcentralen.
Kort forinden havde han sammen med en gæst opdaget, at det brændte på hotellet.
Brandfolkene var hurtigt fremme og gjorde, hvad de kunne.
Men branden udviklede sig så eksplosivt, at mange af gæsterne måtte reddes med en kran direkte ud af vinduerne. Andre blev båret ned ad hotellets køkkentrappe. I receptionen forsøgte redderne at genoplive de forbrændte og røgforgiftede mennesker.
På gaden stimlede forbipasserende og naboer sammen. Tavse betragtede de den katastrofale ulykke.
I dagene og ugerne efter fyldte Hafnia-tragedien landets aviser. Man mindedes ofrene og ledte efter svar. Men de kom aldrig, og efter et år henlagde politiet sagen.
Den lå på hylden i 13 år.
Men så kom der et gennembrud.
- Det var i hvert fald ikke mig
28. august 1986 sad den 37-årige psykisk udviklingshæmmede Erik Solbakke i en bil sammen med en efterforsker fra politiets Rejsehold.
Da de kørte forbi hotellet i det indre København, fortalte efterforskningslederen, at bygningen havde været brændt.
- Det var i hvert fald ikke mig, svarede Erik Solbakke.
Men tre måneder efter køreturen tilstod Erik Solbakke alligevel at have antændt branden.
Der var ingen vidner, der havde set Erik Solbakke på eller omkring hotellet. Der var ingen tekniske beviser, der knyttede ham til branden.
Der var kun Erik Solbakkes egen tilståelse.
Tilståelsen kom frem i de i alt 16 politiafhøringer, han var igennem om Hafnia-branden. De blev alle udført af samme mand – efterforskningslederen, der sammen med Erik Solbakke havde kørt forbi det tidligere Hotel Hafnia.
”Danmarkshistoriens største massemorder”
Ingen medier har gennem tiden haft adgang til afhøringsrapporterne. Men nu har TV 2 fået adgang til dem, og de viser, at Erik Solbakke i afhøringerne har foretaget en række væsentlige forklaringsskift om branden.
De skiftende forklaringer var dog ikke et emne, da Erik Solbakke blev dømt i retten.
Tværtimod.
Der står i dommen, "at tiltalte til stadighed har afgivet en med de faktiske omstændigheder samstemmende forklaring".
Dommeren lagde vægt på, at Erik Solbakke ”aldrig er grebet i løgn”, og at ”efterforskningen og afhøringerne er foregået med maksimal forsigtighed.”
Han blev dømt til anbringelse i en sikret og lukket afdeling på ubestemt tid. I medierne blev han fremstillet som Danmarkshistoriens største massemorder.
Erik Solbakke var ikke særlig gammel, før det stod klart, at han ikke var som andre børn. Erik Solbakke havde ikke rigtig nogen legekammerater og var generelt meget ensom gennem sin opvækst.
Han blev adopteret som 2-årig, og hans adoptivforældre oplevede, at han var nem at manipulere med. I hans journal hos kommunen stod der blandt andet, at adoptivmor var bange for, at han skulle komme i problemer, fordi ”han gjorde, hvad de andre sagde, han skulle gøre.”
Da Erik Solbakke var 14 år, noterede en sagsbehandler, at han havde svært ved at skelne mellem sandhed og digt.
Og ti år senere blev han hentet af politiet, fordi han havde lavet falske alarmeringer. I hans journaler er der flere eksempler på, at han opdigtede falske tilståelser.
Kunne sammenlignes med et barn på 8 år
Med en IQ på 69 var han det, man i dag kalder psykisk udviklingshæmmet. Hans sproglige niveau, psyke, mentale tilstand og evne til at binde ting sammen var begrænset – svarende til et barn på otte år.
Lektor i psykologi Jesper Dammeyer har læst sagsakterne igennem og forklarer, at Erik Solbakke ikke havde forståelse for de sammenhænge, han indgik i, og heller ikke for de konsekvenser, det, han sagde, kunne have.
Heller ikke som 38-årig, da han gang på gang blev afhørt uden en forsvarer til stede.
- Er det dig, der har sat ild til Hafnia?
Tre måneder efter køreturen forbi Hotel Hafnia blev Erik Solbakke Hansen hentet ind til afhøring. Her blev der spurgt ind til Hafnia-branden.
- Hvis du vil tilstå Hafnia, så kan du jo ringe til mig, sagde efterforskningslederen og fortsatte:
- Du forstod godt, hvad jeg sagde? Hvis du vil tilstå Hafnia-branden, kan du ringe til mig.
Erik Solbakke Hansen tilstod ikke.
Men blot tre dage senere var Erik Solbakke Hansen endnu engang taget ind til afhøring på efterforskningslederens kontor. Her blev han igen spurgt ind til Hafnia-branden. Denne gang mere direkte:
- Er det dig, der har sat ild til Hafnia?
- Ja, svarede Erik Solbakke Hansen.
Og herfra rullede den spektakulære sag.
Afhørt 16 gange uden forsvarer
Der findes ingen lydoptagelser af afhøringerne af Erik Solbakke. Men der blev skrevet 16 udførlige afhøringsrapporter.
Alle afhøringer var foretaget af efterforskningslederen, og til ingen af de 16 afhøringer var der en forsvarer til stede.
Efterforskningslederen skrev også selv afhøringsrapporterne. Her noterede han blandt andet, at Erik Solbakke ”ikke havde noget imod at udtale sig til politiet – ligesom han afstod fra advokats tilstedeværelse.”
TV 2s gennemgang af afhøringsrapporterne viser, at Erik Solbakke gav flere og modstridende forklaringer.
Og oftest ændrede han forklaring fra at sige noget forkert om gerningsstedet og sin handling til meget præcise beskrivelser, der passede med virkeligheden og vidners observationer.
Var det, fordi Erik Solbakkes hukommelse skulle vækkes, eller kunne det være tegn på en falsk tilståelse?
En af verdens førende eksperter i politiafhøringer er Asbjørn Rachlew. Han forsker i afhøringsmetoder og er til daglig overbetjent i norsk politi.
TV 2 har bedt ham se på sagen om Hafnia-branden og de mange afhøringer af Erik Solbakke.
På fire centrale områder skiftede Erik Solbakke forklaring, viser TV 2s gennemgang:
Havde Erik et alibi?
Det var ikke unormalt, at Erik Solbakke besøgte og overnattede hos sin moster i København. Og hvis det var rigtigt, at han denne aften havde besøgt og overnattet hos sin moster, havde han jo et alibi. For ifølge Erik Solbakkes kusine var det umuligt for Erik at forlade lejligheden om natten, uden at mosteren skulle opdage det.
Men mosteren blev aldrig afhørt af politiet, og Erik Solbakkes mulige alibi blev aldrig undersøgt eller fremlagt i retten.
Jeg får det ikke til at stemme. Nu havde de jo et vidne, de kunne afhøre. Et vidne der kunne be- eller afkræfte det. Hun ville jo huske natten med Hafnia-branden. Hun boede jo i København.
Jeg har været drabsefterforsker i mange år, og at afhøre et så vigtigt vidne er ikke noget, man som efterforsker bare glemmer. Så der må være en eller anden grund til at, man ikke har gjort det.
Var Erik Solbakke i Hotel Hafnias lobby?
Det er værd at bemærke, at efterforskningslederen fem dage efter fjerde afhøring havde fået udleveret den gamle sagsmappe fra 1973 med detaljer fra efterforskningen af branden på Hotel Hafnia. I sagspapirerne stod der blandt andet, at portieren fra hotellet kort havde talt med et par omkring det tidspunkt, hvor branden startede.
Mellem de to ovenstående afhøringer skiftede Erik Solbakke flere gange forklaring i forhold til, hvem han så i lobbyen på Hotel Hafnia.
Først kun portieren, så ændrede han forklaring til, at han ikke kunne huske, hvorvidt portieren snakkede med nogen, og til sidst endte han altså med forklaringen om, at portieren talte med en mand og en kvinde. Nøjagtig som portieren selv havde forklaret, da han blev afhørt som vidne.
Portieren forklarede desuden, at han ikke bemærkede andre end det par, han havde talt med, og at ”det ikke ville være muligt at komme ind i receptionen uden, at det ville blive bemærket.”
Alligevel blev Erik Solbakkes unikke viden afgørende for dommen.
For mig er det ikke unik viden. Den unikke viden kommer jo langt ude i politiafhøringerne. Det var jo ikke noget, han sagde indledningsvis.
Og jeg kan læse i portierens forklaring, at portieren var meget tydelig omkring, at hvis der var kommet nogen uvedkommende ind, ville han have observeret det. Så kan man sige: måske var han der ikke dét øjeblik. Men det forklarer Erik Solbakke jo, at han var. Noget stemmer ikke.
Satte Erik Solbakke ild til Hotel Hafnia?
Den vigtigste del af Erik Solbakkes tilståelse var, at han kunne udpege brandens arnested og fortælle, hvordan han satte ild til hotellet.
Men hans forklaring ændrede sig markant i løbet af afhøringsforløbet. Første gang han forklarede, hvordan det foregik, gik han ned ad en gang med værelser på begge sider. Her lagde han mærke til, at nogle af dørene stod på klem og kiggede ind i nogle af værelserne. Herefter antændte han ild ude på gangen – enten med aviser eller benzin – og forlod hotellet.
Der var bare ét problem. Fire dage senere fik efterforskningslederen sagens akter. I brandrapporten kunne han læse, at Erik Solbakkes forklaring ikke passede med nogle af de teorier, som brandeksperterne havde beskrevet som årsag til branden.
De pegede derimod på et rengøringsrum på hotellets anden sal som det mest sandsynlige arnested.
Omkring to uger senere afhørte efterforskningslederen igen Erik Solbakke om ildspåsættelsen. Nu fortalte han, at han satte ild til en affaldssæk af papir i et rengøringsrum.
Nu passede forklaringen på brandeksperternes vurdering.
Det reducerer jo bevisværdien af tilståelsen, at han først har forklaret, at han tændte branden med benzin eller aviser, og så ændrer han den forklaring, efter politiet har læst op på selve sagen.
Der er ikke lydoptagelser af afhøringerne, men det, vi ved, er, at hver gang han ændrer forklaring, så passer de bedre og perfekt. Enten ved dommerne ikke, at forklaringerne har udviklet sig - at han har fortalt noget helt andet til politiet indledningsvis.
Ellers så overser dommeren det faktum. Uanset så nævner man det ikke i domsbeviserne, og det er meget problematisk.
Fortalte Erik Solbakke nogen om branden?
Dagen inden den 10. afhøring blev Erik Solbakke også afhørt af efterforskningslederen. Her var han pludselig i tvivl om, hvorvidt han havde fortalt om branden til sine adoptivforældre. Men han var altså helt sikker ved denne afhøring.
Denne gang afprøvede efterforskningslederen Erik Solbakkes udsagn og afhørte adoptivforældrene.
Men de benægtede, at Erik Solbakke skulle have fortalt dem noget om branden.
Adoptivfaren sagde, at Erik aldrig havde fortalt om brande, og at han var gået til politiet med det samme, hvis han havde.
Adoptivmoren sagde, at hun aldrig havde hørt Erik tale om påsatte brande, og at hun heller ikke havde haft mistanke til, at han gik og påsatte brande.
Men forældrenes udsagn blev aldrig fremlagt i retten.
I et vidnepsykologisk perspektiv, virker det jo helt mærkeligt.
Hvis du har forårsaget den største katastrofe i dit liv, så ved du vel, om du har fortalt dine forældre om det.
Havde en helt særlig unik viden
TV 2 har i forbindelse med dokumentarserien ’Tilståelsen’ fremlagt de væsentligste sagsakter for tidligere anklager og nuværende forsvarsadvokat Mette Grith Stage og den norske overbetjent og førende ekspert i politiafhøringer Asbjørn Rachlew.
De mener begge, at der er flere problemer ved efterforskningen og domfældelsen af Erik Solbakke.
- Når man læser hele Hafnia-sagen igennem, så må jeg sige, at det er min opfattelse, at der er en rimelig tvivl om, hvorvidt Solbakke er skyldig, konkluderer Mette Grith Stage.
Det havde stor betydning for dommen, at Erik Solbakke havde en unik viden om gerningsstedet. Ud over hvad han endte med at fortælle om hotellets indretning, arnestedet, og at han opholdt sig i København omkring gerningstidspunktet, så havde han også en anden særlig unik viden.
I en af afhøringerne sagde han, at lyset gik ud, mens mennesker blev reddet ud fra hotellet.
Og den oplysning passede med brandvæsnets rapport. For en af redningsstigerne ramte ledningerne, så gadelyset blev afbrudt.
- Der er ikke nogen tvivl om, at det er det, man kalder unik viden, og derfor har det selvfølgelig en væsentlig betydning i forbindelse med vurderingen af, om han er skyldig, siger Mette Grith Stage, og ”isoleret set” er Asbjørn Rachlew enig.
Men han peger på, at efterforskeren også kendte til denne oplysning. For han havde jo fået adgang til alle dokumenter fra den 13 år gamle brandsag.
- Jeg kender efterforskningslederens afhøringer generelt, og jeg kan være bekymret for, at der kan være stillet ledende spørgsmål. Eksempelvis ”gik lyset af, da du stod på gaden?” ”Ja.” Færdig med det. Altså, mere skal der jo ikke til, siger Asbjørn Rachlew.
En af de ting, som han og Mette Grith Stage er særligt kritiske overfor, er den måde Erik Solbakkes første tilståelse om Hafnia-branden oprindeligt fremkom.
Erik blev først tilbudt at tilstå branden, og få dage efter blev han direkte adspurgt, om han stod bag branden, hvortil han som bekendt svarede ja.
Det direkte spørgsmål og omstændighederne er bekymrende ifølge Asbjørn Rachlew:
- I denne situation, hvor politiet vidste, hvor sårbar Erik Solbakke var, så er det næsten ubegribeligt, at de gør det. Det burde de ikke have gjort.
Kan være største retsskandale i nyere tid
Efter at have gennemgået alle sagsakter frygter Asbjørn Rachlew, at Danmark kan stå foran sin største retsskandale i nyere tid.
Her står det blandt andet klart, at Erik Solbakke og efterforskningslederen havde udviklet en relation, som den udviklingshæmmede Erik Solbakke var meget glad for.
Efterforskningslederen er i dag død, men tilbage i 2002 udtalte han:
- Jeg kommer så tæt ind på ham, at jeg kan se hans reaktioner og kan tyde dem. Til sidst når jeg stillede ham et spørgsmål, kunne jeg næsten ud fra hans måde at være på og hans reaktioner se, om der var noget i det spørgsmål eller ej.
Men det var ikke kun Erik Solbakke og efterforskningslederen, der kendte til hinanden. Da sagen kom for en domstol, havde både dommer og anklager også et særligt kendskab til Erik Solbakke.
De havde nemlig kort forinden dømt Erik Solbakke skyldig i sagen om 27 pyromanbrande ved retten i Hillerød.
Hafnia-retssagen burde egentlig have været ført i København, men af sagens dokumenter fremgår det, at efterforskningslederen og anklageren ønskede, at sagen også skulle føres ved retten i Hillerød.
Grunden hertil var, at “Erik Solbakke var godt bekendt med forholdene i Hillerød. Videre var man af den opfattelse, at sagen formentlig ikke ville kunne gennemføres, hvis Erik Solbakke skulle afhøres af ”fremmede” både politi, anklager og forsvarer og dommer i fremmede omgivelser, som han ikke kendte og havde tillid til.”
- Jeg får næsten kuldegysninger, når jeg hører dette, for det er jo nøjagtig de samme argumenter, som blev brugt i domfældelsen om Thomas Qvick, der blev uskyldigt dømt for otte drab i Norge og Sverige på grund af falske tilståelser. Det gør hele sagskomplekset mere sårbart for justitsfejl. Det er oplagt, siger Asbjørn Rachlew.
Erik Solbakke blev i januar 1989 dømt til anbringelse på ubestemt tid. Han var anbragt på institutionen Kofoedsminde til sin død otte år senere.
Efterforskningslederen er død og derfor anonymiseret. Dommer og anklager er blevet tilbudt at medvirke i ‘Tilståelsen’, men har ikke ønsket dette.
Du kan se første afsnit af 'Tilståelsen' mandag aften klokken 20.00 på TV 2 og allerede nu på TV 2 PLAY.