Ægtepar involveret i indkøb af fejlbehæftet ammunition til Forsvaret

Operation X afslører, at Forsvaret har brugt millioner på fejlbehæftet ammunition trods flere advarsler fra deres egne eksperter.

Det danske forsvar bruger ni milliarder kroner om ĂĄret pĂĄ udstyr, vĂĄben og ammunition.

Men der er fejl pĂĄ noget af det. Fejl, der har kostet danske soldater livet.

Det vidste de ansvarlige. Alligevel blev de ved med at købe det.

---

Regnen piskede ned over øvelsesterrænet på den vestjyske hede. Hold 10 var på den sidste øvelse inden deres udsendelse til Afghanistan.

Så lød en uventet eksplosion blandt mortérskytterne. Alting var et stort kaos.

21-årige Simon Kofoed Christensen lå på den regnvåde hede. Den nederste del af hans ene ben manglede. Lidt derfra var en sergent i færd med at trække Simons makker, 22-årige Jonas Rasmussen, væk fra en brændende kasse til granater.

Jonas Rasmussen (tv.) fra Lundby og Simon Kofoed Christensen fra Tvis.
Jonas Rasmussen (tv.) fra Lundby og Simon Kofoed Christensen fra Tvis. Foto: HOK

De to unge soldater mistede livet i Oksbøl 11. juni 2010, da en granat fra den spanske våbenproducent Expal eksploderede foran dem.

Ulykken sendte chokbølger gennem Forsvaret.

Flere af Forsvarets egne eksperter mente, at granaterne og mortéren fra Expal skulle droppes. Men det skete ikke. Granaterne blev købt igen og igen. Også i 2017, da Forsvaret indgik en række aftaler om indkøb af forskellige typer ammunition for i alt 1,35 milliarder.

Operation X har undersøgt indkøbene, og flere af dem får eksperterne til at spærre øjnene op.

- Det kommer bag på mig, at indkøb af ammunition, der jo kan være et spørgsmål om liv eller død, sker på så lemfældige vilkår, siger Steen Jensen, der er jurist med speciale i udbud og rådgiver offentlige virksomheder og myndigheder.

- Hvis man laver sådan nogle fejlskud i flere forskellige indkøb, så er der jo et eller andet, der ikke har kørt by the book, siger forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen.

Ægteparret i samme afdeling, der bliver ved med at dukke op

Interne dokumenter viser, at mens Forsvaret skiftede velfungerende ammunition ud med noget, der ikke lever op til Forsvarets minimumskrav, overhørte de talrige advarsler og massiv kritik fra interne våbeneksperter om fejl på netop granaten fra Expal.

Jeg troede, vi havde et fælles ønske om at bevæge os væk fra Expal og over i et mere sikkert produkt?

VĂĄbenekspert i Forsvaret

To navne går igen: Tidligere major Bent Bech og Annette Bech. Begge var indtil 2017 ansat i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). Han var leder af projektgruppen, som stod for indkøbene i 2017. Hun var ansat i gruppen.

Og så er de i øvrigt gift.

- Det forekommer meget, meget mærkeligt, at mand og kone er involveret i sådan en proces. Det er alarmerende, siger udbudsrådgiver Steen Jensen.

Ægteparret Bech.
Ægteparret Bech. Foto: Privatfoto / Facebook

Fejl pĂĄ fejl pĂĄ fejl

Efter ulykken i Oksbøl lavede Forsvaret en undersøgelse, der konkluderede, at den sandsynligvis var sket, fordi de to soldater havde begået en fejl. De havde ifølge Forsvaret overset en rød markering på granatens såkaldte 'brandrør'. En sikkerhedsforanstaltning, som indikerer, at der er en fejl på granaten.

I dette foto fra ulykkesrapporten kan man se toppen af mortérrøret, der er sprængt af.
I dette foto fra ulykkesrapporten kan man se toppen af mortérrøret, der er sprængt af. Foto: Forsvarets ulykkesrapport

Hvad Forsvaret ikke skrev i redegørelsen var, at der op til ulykken havde været en række alvorlige tekniske problemer med mortérsystemet og granaterne, som Forsvaret købte hos den spanske producent Expal.

3D-modellen er vejledende og ikke en præcis gengivelse af mortérsystemet fra Expal.

****

**

square to 16x9

Det begyndte allerede i 2006 - samme år som Forsvaret modtog mortérsystemet.

**

**

**

square to 16x9

Efter kort tids brug var der brud på aftrækkeren, brundskruen og akslen på flere af mortérerne.

**

I de følgende år opstod fejl på fejl, og efter tre år var 40 procent af mortérerne ude af drift.

**

square to 16x9

Det var ikke kun selve mortéren, der fejlede. De danske soldater i Afghanistan oplevede også fejl på de eksplosive brisantgranater. Hver femte affyring fejlede, og nogle af granaterne blev sendt til reparation på fabrikken.

Men da granaterne kom tilbage fra reparation, var der stadig fejl. Faktisk havde reparationen forøget risikoen for fejl på granatens brandrør. Netop den fejl, der ifølge Forsvarets undersøgelse, skete ved ulykken i Oksbøl i 2010, hvor de to unge soldater døde.

**

I 2011 testede Forsvaret endnu en gang brisantgranaterne. Denne gang ramte flere af dem ikke præcist, og de eksploderede ikke.

**

square to 16x9

I 2014 konstaterede man igen fejl pĂĄ granaterne, og der blev derfor nedlagt skydeforbud pĂĄ 75 procent af Forsvarets lager af brisantgranater.

**

I 2015 opdagede Forsvaret endnu en alvorlig fejl under en øvelse.

**

Røggranaterne skulle flyve 1200 meter.

**

Men under øvelsen fløj seks ud af ni granater kun 300 meter.

square to 16x9

**

I 2016 spurgte Belgiens forsvar, om Danmark også oplevede problemer med Expal-mortéren.

**

square to 16x9

Vi kender ikke svaret til belgierne, men i de interne dokumenter kan vi se, at det danske forsvar har konstateret problemer med støtteben, bundplader, møtrikker og forkromningen i røret på mortéren.

**

***

I løbet af årene har flere af Forsvarets eksperter internt udtrykt massiv kritik af Expal, hvilket også fremgik af Radio24syv-dokumentaren ’Granatulykken i Oksbøl’ fra 2017.

Én skrev: “Vi har knap 13.000 granater, vi ikke kan bruge til meget andet end at skyde i havet”.

Et andet sted skrev han, at en granat under en testskydning var landet ”100 meter inden for sikkerhedszonen”. ”Militært personale og civile var i fare”, skrev han.

En anden ekspert skrev, at soldaterne har “manglende tillid” til producenten.

En tredje skrev: “Jeg troede, vi havde et fælles ønske om at bevæge os væk fra Expal og over i et mere sikkert produkt?”.

Blev sendt i krig uden at fĂĄ noget at vide

square to 16x9
Phillip Mikkelsen. Foto: TV 2

Philip Mikkelsen glemmer aldrig den dag på øvelsesterrænet i Oksbøl, hvor han mistede sine to gode venner og værelseskammerater, Simon Kofoed Christensen og Jonas Rasmussen. Han glemmer heller ikke den frygt, den satte i ham – og som fulgte med ham, da han og resten af ISAF Hold 10 rejste til Afghanistan.

- Hver gang man lagde en granat i det rør, så havde man jo en fornemmelse af, at det ville gå galt. Vi var jo pissebange, husker Philip Mikkelsen.

Men Philip Mikkelsen havde ingen anelse om, hvor omfattende problemerne var.

Forsvaret skulle ikke have givet de to soldater skylden.

Kim Nielsen, tidligere vĂĄbenekspert i Forsvaret

For mens kvaliteten - eller manglen pĂĄ samme - blev diskuteret internt blandt vĂĄbeneksperterne, fortalte Forsvaret ikke soldaterne om det.

- Jeg tror da ikke, der er nogen, der ville turde arbejde med det våben, hvis de så, hvor meget der er galt med det, siger Philip Mikkelsen og tilføjer:

- Det fĂĄr vi jo ikke noget at vide om.

Philip Mikkelsen var udsendt til Afghanistan to gange. Det er ham nederst til venstre.
Philip Mikkelsen var udsendt til Afghanistan to gange. Det er ham nederst til venstre. Foto: Privatfoto

Allerede året før dødsulykken anbefalede en af Forsvarets eksperter helt at droppe systemet.

Den vĂĄbenekspert var Kim Nielsen.

De forkerte fik skylden

Kim Nielsen har arbejdet 40 år i Forsvaret - de sidste 10 år som ekspert i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).

I maj 2009 sendte han en mail til Bent Bech, som var ansvarlig for driften af mortérsystemet. Problemerne med mortérerne fra Expal var kritiske, skrev han og anbefalede, at Forsvaret overvejede at skifte til et system, der virkede. Men det skete ikke.

I Kim Nielsens personalebedømmelse har en major skrevet, at han er ”fagligt meget stærk og besidder inden for våben og ammunition kompetencer, som ikke andre i Forsvaret kan matche”.
I Kim Nielsens personalebedømmelse har en major skrevet, at han er ”fagligt meget stærk og besidder inden for våben og ammunition kompetencer, som ikke andre i Forsvaret kan matche”. Foto: TV 2

- Der var så mange problemer med både mortéren og granaterne, siger Kim Nielsen.

Egentlig var han helst fri for at tale med Operation X, for som han siger, så går man kommandovejen, hvis man er utilfreds med noget i Forsvaret – ikke til pressen. Men det har han forsøgt. Uden held.

Derfor har han besluttet at stå frem. For Kim Nielsen har ikke har kunnet slippe tankerne om ulykken i Oksbøl.

Tip Operation X

Kender du til forhold i Forsvaret, som Operation X bør undersøge? Så vil vi meget gerne høre mere.

Du kan tippe redaktionen via mail x@tv2.dk eller krypteret via appen "Signal". Download appen og skriv til nummeret +45 20243743.

- Forsvaret skulle ikke have givet de to soldater skylden. Når man ikke kan bevise, at det var deres fejl, skulle man have sagt: ”Vi stopper øjeblikkeligt med at bruge den type brandrør, da der åbenbart er fejl i dem”, siger Kim Nielsen, der gik på pension i november 2019.

Operation X’s research afslører flere tvivlsomme indkøb i afdelingen.

Køber granater på trods af problemer

Forsvaret skulle i 2017 købe nye mortérgranater. Og selvom der i 11 år havde været utallige problemer med både mortérer og granater fra Expal, indgik Forsvaret en ny aftale med den spanske producent. Aftalen har en værdi på mellem 50 og 150 millioner kroner og løber frem til 2021.

Flemming Lentfer er generalløjtnant og direktør i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).
Flemming Lentfer er generalløjtnant og direktør i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). Foto: TV 2

Flemming Lentfer, generalløjtnant og direktør i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, afviser, at FMI var nervøse ved at indgå aftalen med Expal.

- De levede op til alle de certificeringer, vi bad om, siger han.

Direktøren medgiver, at der havde været problemer med granaterne, men han mener også, at Forsvaret var nødt til at beholde våbensystemet, mens soldater var i krig med det.

- Vi havde en pligt til at opretholde den kapacitet som infanteriet, specielt i Helmand-provinsen, var helt afhængig af. Man er i krig med det, man har - ikke det, man gerne ville have haft, siger Flemming Lentfer.

- I virkeligheden synes vi jo heller ikke selv, at vi har haft et tilfredsstillende system, siger Flemming Lentfer.

I 2018 – bare ét år efter at Forsvaret havde indgået den fireårige aftale om køb af granater til mortérsystemet – besluttede de altså, at der var for mange problemer med det.

- Vi sagde: ”Vi gider ikke mere, vi stopper her”, siger direktøren.

Manden, der stod i spidsen for indkøbsaftalen af granaterne i 2017, var Bent Bech. Så ham vil Operation X gerne tale med.

Fejl i alle dele

Granaterne fra Expal er ikke den eneste ammunition med fejl. Det gælder også den såkaldte 5.56-patron, som er den ammunition, de danske soldater bruger allermest af. De bruger den i deres geværer, til træning og i krig.

Patronen bliver leveret af producenten Denex, som ejes af Expal. Den er godkendt af NATO og lever op til minimumskravene. Alligevel har den i ĂĄrevis skabt frustrationer hos vĂĄbeneksperten Kim Nielsen.

- Der har været samtlige fejl på den ammunition, som kan forekomme, siger han.

****

square to 16x9

5.56-patronerne består grundlæggende af fire dele.

**

square to 16x9

Projektilet, krudtet, hylstret og fænghætten. Soldaterne har oplevet problemer med alle delene.

**

I spidsen af projektilet sidder en stålspids. Men på nogle af patronerne har den ikke siddet præcist i midten, og det betyder, at patronerne kommer ud af balance ved affyring og ikke rammer præcist.

**

square to 16x9

Mundingen, hvor projektilet sidder fast i hylsteret, har på nogle patroner været for løs, forklarer Kim Nielsen. Det kan få projektilet til at ændre retning, når patronen bliver lagt i våbnet.

**

De danske soldater har også oplevet varierende mængde af krudt i patronerne. Det kan betyde, at patronerne ikke bliver affyret med den rigtige fart og derfor ikke rammer målet.

**

På andre patroner har kraven på hylsteret ifølge Kim Nielsen været så blød, at den blev revet op og satte sig fast i geværet, når patronen blev affyret. Det skaber en risiko for, at geværet jammer så soldaten ikke kan skyde med det og skal bruge tid på at få patronen ud af geværet.

**

square to 16x9

Fænghætterne, som skal antænde krudtet inde i patronen, har også haft svingende kvalitet – nogle antændte slet ikke krudtet, mens andre faldt ud af patronen og satte sig fast i skydevåbnet, så det jammede.

**

**

***

Danske soldater blev sendt i krig med patroner, der ifølge Kim Nielsen har en unormalt høj risiko for at sætte sig fast i våbnet og ikke ramme præcist. Fejl, der i værste fald kan koste liv.

Såret soldat bæres ind i helikopter.
Såret soldat bæres ind i helikopter. Foto: Privatoptagelse

- Jeg forstĂĄr ikke, hvorfor vi skulle have sĂĄ dĂĄrlig en ammunition, nĂĄr der er mange andre producenter pĂĄ markedet, siger Kim Nielsen.

Møde på Michelin-restaurant

square to 16x9
Kong Hans Kælder. Foto: TV 2

Forsvaret klagede da også over de mange problemer med 5.56-patronen til producenten Denex, og så arrangerede salgsdirektøren hos moderselskabet Expal et møde.

- Min chef sagde til mig, at vi skulle pĂĄ Kong Hans og diskutere denne her reklamationssag. Og jeg var ikke helt klar over, hvad Kong Hans var, siger Kim Nielsen.

Da Kim Nielsen fandt ud af, at Kong Hans er en velanset Michelin-restaurant midt i København, takkede han nej til at deltage.

Torben Sandal var Kim Nielsens chef og sektionschef for vĂĄben og ammunition.
Torben Sandal var Kim Nielsens chef og sektionschef for vĂĄben og ammunition. Foto: LinkedIn

Kim Nielsens daværende chef, Torben Sandal, har bekræftet over for Operation X, at mødet fandt sted. Men han har ikke ønsket at svare på, hvorfor det blev afholdt på en af Danmarks fineste restauranter.

Priserne på Michelin-restauranten er langt højere end det, der er tilladt for offentligt ansatte at tage imod. Det vurderer Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet.

Juraprofessor Sten Bønsing er ekspert i forvaltningsret med fokus på offentligt ansattes pligter og ansvar.
Juraprofessor Sten Bønsing er ekspert i forvaltningsret med fokus på offentligt ansattes pligter og ansvar. Foto: TV 2

- Der er ingen tvivl om, at medarbejderen fra Forsvaret har forbrudt sig mod bĂĄde de forvaltningsretlige regler om, hvad man mĂĄ modtage af gaver, og sandsynligvis ogsĂĄ straffelovens bestikkelsesregler. Bestikkelse er jo gift for et samfund.

FMI’s direktør, Flemming Lentfer, mener da heller ikke, at en middag på en Michelin-restaurant er de rette rammer for et reklamationsmøde.

- Det er enormt nemt at svare pĂĄ, og svaret er nej, siger Flemming Lentfer.

Sagen er meldt til Forsvarets Auditørkorps, som nu efterforsker sagen.

Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal tænke. Godt, jeg er ude af det her show. Alligevel så tænker jeg på alle mine kammerater, som stadig er derinde.

Philip Mikkelsen, tidligere soldat

Til kritikken af 5.56-patronen svarer Flemming Lentfer, at Forsvaret er nødt til at tage højde for flere ting, når de indkøber patroner.

Ammunition af mellemkvalitet

- Det her ammunition er, hvad vi kan kalde mellemkvalitet. Det er fuldt tilstrækkeligt til de operationer, vi er indsat i, siger han.

Forsvaret har i løbet af de seneste 12 år affyret 300 millioner skud, fortæller direktøren. Og netop derfor er prisen også væsentlig.

- SĂĄ kan mine soldater komme pĂĄ skydebanen hver uge i stedet for kun Ă©n gang om mĂĄneden, siger han.

square to 16x9

Fik bonus efter input fra chefen - som hun ogsĂĄ var gift med

Efter mødet på Kong Hans fortsatte Forsvarets samarbejde med Denex. Og ligesom med mortérsystemet fik de mange fejl ikke Forsvaret til at skifte leverandør, da der i 2017 skulle en ny aftale om indkøb af 5.56-ammunition i udbud.

Denex skulle nu levere hĂĄndammunition for mellem 500 og 700 millioner kroner frem til 2021.

Manden bag aftalen har et velkendt navn: Bent Bech.

Bent Bech fotograferet for mere end 20 ĂĄr siden.
Bent Bech fotograferet for mere end 20 ĂĄr siden. Foto: Ditte Valente / Ritzau Scanpix

Ham, der danner par med Annette Bech. Og var hendes chef i projektgruppen i FMI. Hustruen har tilsyneladende gjort sit arbejde i FMI godt. I hvert fald har hun fĂĄet en bonus pĂĄ 20.000 kroner efter en anbefaling fra sin mand. En klar fejl, erkender Flemming Lentfer.

- Han kom med et input, og det må han ikke. Det er en fejl. Det overtræder habilitetsreglerne, så det erkender jeg fuldstændig, siger Flemming Lentfer.

I Spanien med udsigt

square to 16x9
Ægteparrets hus i Spanien. Foto: TV 2

Bent Bech arbejder ikke længere i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Den tidligere major nyder tilværelsen i den lille by el Cim del Sol i Spanien.

Men inden det lykkes Operation X at træffe Bent Bech ved hans hjem, sender han redaktionen en mail. Han har hørt, at vi undersøger hans rolle i ammunitionsindkøbene, og skriver, at han kun vil besvare vores spørgsmål på mail.

Det er dog vigtigt for Morten Spiegelhauer at møde Bent Bech. Han har nemlig nogle dokumenter, han gerne vil vise ham.

- Bent? Bent og Annette?, kalder Morten Spiegelhauer, mens han gĂĄr hen mod deres hus.

- Bent, jeg har bare lige nogle ting, jeg gerne vil vise dig, som mĂĄske vil fĂĄ dig til at genoverveje at stille op til et interview.

Dokumenterne, som Morten Spiegelhauer vil vise ham, handler om en tredje af de indkøbsaftaler, Bent Bech indgik for Forsvaret i 2017. Det handler om granater til dysekanoner. Du kender dem måske bedre som bazookaer.

Brød reglerne

Det danske forsvar har siden 1970’erne med stor succes brugt Carl Gustav dysekanoner og tilhørende granater fra den svenske producent SAAB.

Ligesom de fleste af vores allierede.

****

I et internt dokument fra 2014 skrev en soldat med indgående kendskab til dysekanonerne: "Der findes kun én leverandør", der overholder Forsvarets tekniske krav: SAAB.

**

square to 16x9

- Hvad med Mecar?, kommenterede Annette Bech med henvisning til en belgisk producent.

**

square to 16x9

Og da indkøbsaftalen på granaterne blev indgået i 2017, blev SAAB ikke godkendt til at levere granaterne til deres eget våben.

Det blev Mecar til gengæld – selvom soldaten havde advaret projektgruppen flere år tidligere.

**

Problemet var bare, at soldaten havde ret. Ifølge de specifikationer, Mecar sendte til Forsvaret, levede granaterne ikke op til Forsvarets minimumskrav.

**

Forsvaret krævede for eksempel, at lysgranaterne skulle have en rækkevidde på 1800 meter. Men ifølge specifikationerne fra Mecar, kunne deres granater kun flyve 1700 meter.

Desuden skulle de eksplosive granater kunne indstilles til at detonere efter 100 meter i luften. Det kunne de ifølge specifikationerne heller ikke.

**

***

SAAB klagede efterfølgende til Klagenævnet for Udbud over, at Mecar vandt kontrakten. Konklusionen på klagesagen var klar:

Aftalen med Mecar blev indgĂĄet i strid med "principperne om ligebehandling og gennemsigtighed". Kontrakten skulle derfor annulleres af den simple ĂĄrsag, at Mecars tilbud ikke levede op til Forsvarets krav.

Hvordan kunne Forsvaret overse det?

square to 16x9
Bent Bech taler med Morten Spiegelhauer. Foto: TV 2
Morten Spiegelhauer har opsøgt den tidligere indkøbschef. Video: TV 2 Danmark

Bent Bech er stoppet på trappen ned til sin hoveddør. Han står med sin telefon i hånden og lytter til Morten Spiegelhauer.

Men den pensionerede major vil ikke stille op til interview.

- Du kan fremsende dine spørgsmål skriftligt. Det har vi sagt til jer, og det holder vi fast i, siger Bent Bech.

Morten Spiegelhauer sender derfor en række spørgsmål til ham på mail.

square to 16x9

Bent Bech svarer, at Expal vandt ordren om at levere mortérgranater for 50-150 millioner, fordi Expal gav det tilbud, som "bedst og mest økonomisk opfyldte de opstillede krav”, men han forholder sig ikke til de omfattende kvalitetsproblemer.

Forklaringen pĂĄ, at Denex vandt udbuddet om 5.56-patronerne for 500-700 millioner, var, at de var testet og levede op til NATO's standarder.

Bent Bech skriver, at det skyldes en beklagelig fejl, at Mecar vandt ordren om at levere granater til dysekanonen for 200-350 millioner kroner, selvom de ikke opfyldte kravene.

Men det er ikke nok at kalde det en beklagelig fejl, mener Steen Jensen, der er rĂĄdgiver i udbud.

Steen Jensen er jurist med speciale i udbud og rĂĄdgiver offentlige virksomheder og myndigheder. Han har blandt andet arbejdet for EU-Kommisionen med at implementere udbudslovgivning i flere lande.
Steen Jensen er jurist med speciale i udbud og rĂĄdgiver offentlige virksomheder og myndigheder. Han har blandt andet arbejdet for EU-Kommisionen med at implementere udbudslovgivning i flere lande. Foto: TV 2

- Vi snakker om 200-350 millioner danske skattekroner, som man egentlig blot negligerer ved at sige: ”Jamen der kan ske fejl, og det beklager vi”, siger han.

Men der sker fejl, siger direktøren i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Flemming Lentfer. Og det vil der blive ved med at gøre.

- At vi laver fejl i de tusindvis af udbud, vi laver, er helt uundgĂĄeligt. Det kommer til at ske igen, og det er sket mange gange siden da, siger Flemming Lentfer.

Han understreger, at FMI annullerede kontrakten med Mecar, da afgørelsen fra Klagenævnet for Udbud kom, og at de 200-350 millioner, som rammeaftalen lød på, derfor ikke er brugt.

På baggrund af Operation X's undersøgelse og et møde med Kim Nielsen har FMI overdraget sagen til Forsvarets Auditørkorps. De skal ifølge generalløjtnant Flemming Lentfer undersøge, om der er foregået "bestikkelse eller andre ulovligheder" i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

- Jeg tror, at jeg er ved vejs ende i mine interne undersøgelser, for jeg har jo ikke efterforskningskompetencer, så derfor har vi overdraget sagen til auditørkorpset, siger han.

Philip Mikkelsen så sine venner dø i Oksbøl i 2010. Og i dag har han svært ved at forstå, at der har været så mange problemer med de våben, han og hans kollegaer har været i krig med.

Philip Mikkelsen var i krig i Afghanistan over to omgange.
Philip Mikkelsen var i krig i Afghanistan over to omgange. Foto: Privatfoto

- Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal tænke. Godt, jeg er ude af det her show. Alligevel så tænker jeg på alle mine kammerater, som stadig er derinde.

Operation X har forelagt kritikken for våbenproducenterne Expal, Denex og Mecar. Ingen af dem har ønsket at stille op til interview.

Din mening er vigtig for os. Derfor vil vi gerne stille dig to spørgsmål om artiklens udformning.