Coronavirus

'Oldnordisk' coronavaccine overhaler ny teknologi - professorer er overraskede

Et nyt forsøg har vist sig effektiv mod coronavirus. NIAD-RML / Ritzau Scanpix / TV 2 Grafik

Kinesiske forskere har haft held med et forsøg med en vaccine mod covid-19 ved at bruge en gammel metode.

Forskere kalder metoden for ”oldnordisk” og ”primitiv”. De kalder den også for ”opmuntrende” og ”fantastisk positiv”.

Det er en vaccine-metode, der er blevet brugt mod polio og influenza i årevis. Og nu ser det ud til, at metoden kan bruges mod coronavirus.

Effektiviteten har overrasket mig, for jeg skal ærligt indrømme, at forsøget ikke var et af dem, jeg troede på

Allan Randrup Thomsen, professor, Københavns Universitet

Kinesiske forskere har formået at skabe en vaccine, der er baseret på at sprøjte inaktiveret coronavirus ind i kroppen på forsøgsaber, som derefter har vist sig at være beskyttet mod at blive smittet med coronavirus uden bivirkninger.

Forsøget med den inaktiverede coronavirus er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science, og vaccinen er døbt PiCoVacc.

Et forsøg, der giver håb og optimisme i forhold til at få bugt med coronavirussen.

- Det er fantastisk positivt, at man har fundet ud af, at man kan vaccinere mod denne sygdom. Det har vi principielt ikke vidst med sikkerhed, siger Allan Randrup Thomsen, professor i infektionssygdomme fra Københavns Universitet.

- Det er opmuntrende og et lovende første skridt på vej mod en endelig vaccine. Det er kun testet på aber, men det er jo altid aber, vi bruger som sidste pejlemærke, inden vi får menneskeresultaterne, siger han.

Overraskende effektiv

Udover håb og optimisme betegner forskere også forsøget som overraskende. Metoden med at bruge inaktiveret virus for at danne antistoffer er en metode, der er blevet brugt i mange år og er alt andet end højteknologisk.

Peter Lawætz Andersen, professor og faglig direktør for vaccineforskning fra Statens Serum Institut, kalder forsøget for ”old school”.

- Når man ser på feltet generelt, så er det sindssygt avancerede teknologier, som verdens forskerhold har kastet sig over for at komme i mål med en vaccine mod covid-19, siger Peter Lawætz Andersen til Politiken.

- Så er det lidt pudsigt, at de måske bliver overhalet inden om af et kinesisk forskerhold, som gør præcis, som man gjorde i gamle dage, og som man har haft held med i kampen mod eksempelvis influenza og polio, siger han.

Allan Randrup Thomsen er overrasket over, at en "oldnordisk” metode har vist sig effektiv.

- Effektiviteten har overrasket mig, for jeg skal ærligt indrømme, at forsøget ikke var et af dem, jeg troede på. Det er et relativ primitivt tiltag i forhold til, hvad vi kan i dag, siger han.

- Der er ikke noget galt i det, det virker jo, men jeg er bare overrasket over det i en verden, hvor vi har så mange højteknologiske metoder til at lave vacciner i dag, at dette måske ender med at blive en af de førende til en vaccine.

Han forklarer den enkle metode: Man gror en masse virus, hvorefter man stamper det, indtil det er dødt. Så formulerer man det til en ting, man kan sprøjte ind, hvorefter man får et immunrespons, hvilket så beskytter.

Og især fraværet af bivirkninger på de kinesiske forsøgsaber er positivt, mener Allan Randrup Thomsen.

- Når man bruger en inaktiveret vaccine, kan de antistoffer, der bliver dannet, komme til at forværre sygdommen. Tilsyneladende er det ikke sket på disse aber, og det er gode nyheder, hvis vi kan overføre resultaterne til mennesker.

Kan være klar om halvandet år

Peter Lawætz Andersen vurderer, at hvis man ikke observerer alvorlige bivirkninger i forsøgene med mennesker, kan vaccinen være godkendt og masseproduceret om cirka halvandet år.

Allan Randrup Thomsen er enig i den tidsramme, men peger på nogle forbehold:

Først skal virussen testet på mennesker, en proces, der skal fremskyndes. Derudover er epidemien i Kina næsten elimineret, hvilket gør det svært at finde forsøgspersoner, og endelig bliver det vanskeligt at få produceret store mængder af vaccinen.

Ifølge Politiken vil det kinesiske forskerhold indlede forsøg på mennesker senere i år, og efter tre kliniske faser kan vaccinen blive godkendt og derefter masseproduceres.