Coronavirus

Galdesten fra kvæg og bøffelhorn - derfor bruger Kina traditionel medicin til behandling af coronavirus

Kina fremmer brugen af traditionel kinesisk medicin under coronapandemien.  How Hwee Young / Ritzau Scanpix

Kina bruger coronapandemien til at fremme sin traditionelle medicin. Og det er der intet nyt i, mener ekspert. Det handler om blød magt.

Der findes ingen dokumenteret kur mod den nye coronavirus.

Og mens man over hele verden tester eksisterende metoder som antivirale og immunhæmmende midler og behandling med plasma, har man i Kina også andre bud på behandlinger, der kan hjælpe patienter med covid-19.

Nemlig med midler som "lungerensende detox-suppe" - en suppe kogt på urter, lakridsrod og kanel - og "Peaceful Palace Bovine Pill" - en pille lavet på galdesten fra kvæg, bøffelhorn, jasminblomst og perle.

Kina har en flere tusinde år lang tradition for at behandle folk med forskellige naturlægemidler, kaldet TCM for Traditional Chinese Medicine.

Medicin er blød magt

Og netop TCM er blevet et centralt punkt i kampen mod covid-19. Ikke mindst fordi Kinas præsident Xi Jinping ifølge den amerikanske avis New York Times har besluttet politisk at fremme brugen af TCM, som man mener skal have samme status i sundhedvæsenet som moderne medicin.

I marts skrev nyhedsmediet CNN, at 85 procent af de kinesiske indlagte med covid-19 var blevet behandlet med TCM – oveni behandlingen med antivirale midler, som Kina også benytter.

Ifølge tidsskriftet Nature har Kina også har medsendt traditionelle lægemidler, når de har sendt medicinsk hjælp til lande som Italien og Iran, som har været hårdt ramt af covid-19.

Rent politisk hander det om, at de gerne vil styrke deres bløde magt.

Mette Thunø, Aarhus Universitet

At kineserne bruger coronapandemien til at promovere TCM kommer ikke bag på lektor i Kinastudier på Aarhus Universitet, Mette Thunø.

- Der er sådan set ikke noget nyt i, at Kina promoverer traditionel kinesisk medicin. Nu benyttes coronakrisen imidlertid som en ekstra platform til at fremhæve kinesisk medicin, siger Mette Thunø.

Ifølge hende er den traditionelle medicin også noget, landet bruger mange finansielle midler på at støtte og udbrede. De giver blandt andet støtte til at kinesere kan åbne medicinske klinikker for traditionel medicin i udlandet.

- Det gør kineserne, fordi de mener, at det er et supplement til vestlig medicin, som er meget unikt kinesisk og derfor direkte kan blive forbundet til den kinesiske kultur og til at styrke Kinas internationale image, siger Mette Thunø og tilføjer.

- Rent politisk handler det om, at den kinesiske regering gerne vil styrke Kinas bløde magt. Det er en strategi, ligesom når den danske regering forsøger at promovere bestemte ting, som vi ønsker at udlandet skal forbinde os som foregangsland for.

Blød magt er - populært sagt - magt man opnår ved at appellere til omverdenen. Altså det modsatte af hård magt, som er magt ved tvang.

Supplement til vestlig medicin

At traditionel kinesisk medicin er et supplement til moderne medicin, er ifølge Mette Thunø en vigtig pointe, da Kina også er en af verdens største spillere, når det kommer til moderne medicin.

- Den holdning, jeg møder hos kinesiske kollegaer, venner og studerende er, at de foretrækker vestlig medicin. Hvis de bruger traditionel kinesisk medicin, så er det som et supplement eller som kosttilskud. siger Mette Thunø.

I en tidlig version af WHOs spørgsmål-svar side om coronavirus (der i dag er arkiveret og kan ses her), stod "traditionelle urtelægemidler" listet som "IKKE effektive mod covid-19 og potentielt skadelig".

Det er i dag fjernet, ifølge WHO fordi man ikke havde taget højde for, at "mange mennesker bruger traditionel medicin til at dæmpe nogle af de mildere symptomer på covid-19", skriver Nature.

Vi har i Vesten en stærk skepsis overfor alt, hvad der hedder kvaksalveri

Mette Thunø, Aarhus Universitet

TCM er helse

Flere forskere udtrykker til Nature dog skepsis overfor virkningen af TCM – og bivirkningerne. Behandlingerne bygger ofte på ældgamle kinesiske metoder, men ofte er midlerne ikke testede i samme omfang eller efter samme stringente standard som moderne lægemidler.

Ifølge Mette Thunø er den vestlige verdens kritiske tilgang ikke overraskende, men den bunder i en misforståelse af, hvad den traditionelle kinesiske medicin er og kan.

- Vi har i Vesten en stærk skepsis overfor alt, hvad der hedder kvaksalveri, og den traditionelle kinesiske medicin kan i nogle sammenhænge blive opfattet som dette, når vi anvender en vestlige kriterier for, hvornår medicin er videnskabeligt verificeret, forklarer Mette Thunø.

Men ifølge hende er skal TCM i nogle sammenhænge snarere opfattes som helseprodukter.

- Det har til formål at styrke kroppens velvære og sundhedstilstand, mere end at det skal betragtes efter vestlig målestok som helbredende for specifikke sygdomme, forklarer Mette Thunø.