Ekspert forklarer: Sådan ved man, om en vaccine virker
Over hele verden arbejder forskerhold på en effektiv vaccine mod coronavirus. Men hvordan ved man, at en vaccine virker, og hvilken en, der er bedst?
Det er under fem måneder siden, verden lærte den nye coronavirus, SARS-CoV-2, at kende.
Mindst 90 steder i verden arbejdes der allerede nu på at udvikle en sikker og effektiv vaccine. Normalt tager det ellers år at udvikle en vaccine, men under coronapandemien har forskere arbejdet i døgndrift for hurtigst muligt at sætte en stopper for sygdomsspredningen. 14. april kom Verdenssundhedsorganisationen, WHO, nemlig med udmeldingen om, at en vaccine er den eneste løsning.
Natten til mandag udtalte USA's præsident, Donald Trump, i et tv-interview, at USA har en vaccine klar inden udgangen af 2020. Det på trods af, at eksperter har sagt, at et optimistisk scenarie vil være, at der vil findes en effektiv vaccine om 12-18 måneder, altså tidligst i sommeren 2021.
Mange steder går det ellers stærkt: forrest står et forskerhold fra det britiske Oxford University, som i sidste uge meldte om gode resultater ved deres vaccine i makakaber - en abeart, der genetisk ligger meget tæt på mennesker.
Et forskerhold ved Karolinska Instituttet i Sverige meldte mandag om gode resultater for deres coronavaccine efter forsøg i kaniner. Den internationale vaccinealliance The Coalition for Epidemic Preparedness Innovations (CEPI) har givet millionstøtte til otte forskellige vaccineinitiativer over hele verden.
Men hvornår ved man egentlig, at en vaccine virker mod coronavirussen?
Det har TV 2 spurgt professor i Immunologi ved Københavns Universitet Jan Pravsgaard Christensen om.
Hvornår ved man, om en vaccine virker?
- Først og fremmest skal den være godkendt af sundhedsmyndighederne i det pågældende land. Men måden man finder ud af, om den virker efter hensigten, er, når man for eksempel har vaccineret en gruppe mennesker, som, man ved, har været udsat for smitten, og ser, at de ikke bliver smittet eller bliver det i mindre grad, end dem der ikke er vaccineret.
Hvor stor en gruppe mennesker skal man vaccinere?
- Det kommer an på, hvor travlt man har, og det hænger også sammen med, hvor stor sandsynligheden er for, at de bliver udsat for smitten. Hvis det er meget sjældent, du kommer i nærheden af smitten, er du nødt til at have en tilsvarende større gruppe, der render rundt og bliver udsat for smitte. Hvis vi tager Oxford-vaccinen, så bliver den testet på en gruppe på 500 personer. Men man er nødt til at teste under naturlige forhold, så man ved, at vaccinen virker i de situationer.
Når mange samfund er lukket ned for netop at mindske smitten, er det så blevet sværere at teste en vaccine?
- Hvis man skulle teste i Danmark, hvor smittespredningen er lav, ville man skulle have en større gruppe. Alternativet er at teste i en gruppe et sted, hvor der er mindre kontrol og større smittespredning. Lige nu kunne det for eksempel være i England eller USA, hvor smittetrykket er højere. Men det her tager altid noget tid. Man kan ikke vaccinere folk og så kigge efter en uge og konkludere noget som helst. Det kan tage mellem tre og seks måneder.
Er det tilladt at teste vaccinen ved at smitte folk med vilje, som man gør med dyreforsøg?
- Det har man gjort i nogle sammenhænge, men det har altid været i tilfælde, hvor der findes en alternativ form for behandling. For eksempel malaria, som er en sygdom, man skal behandle. Det samme har man gjort med en influenzavaccine. Men det vil typisk ikke være etisk forsvarligt.
Hele verden arbejder på højtryk - på hvilke måder har man accelereret testproceduren under coronakrisen?
- Det er op til de regulative myndigheder, hvornår man gør det. Og det vil altid være en afvejning af, hvor alvorlig sygdommen er i forhold til, hvad man vil acceptere af bivirkninger. Med den her sygdom er det meget få, der ender med at dø, og derfor vil man ikke udsætte alle andre for en masse bivirkninger gennem en vaccine.
- Hvis du har et eksisterende vaccinedesign, som er testet, men hvor du bare har sat et andet gen ind, så vil der være situationer, hvor myndighederne godt kan acceptere, at du sætter det her SARS-CoV-2-gen ind i stedet for og går direkte i gang med at teste.
Hvad betyder det, at man nogle steder har accelereret proceduren?
- Oxford-forskerne er for eksempel gået i gang med at masseproducere vaccinen, allerede mens man er i gang med de første tests på mennesker, velvidende at det måske skal direkte i skraldespanden. Det er dyrt og risikabelt. Men andre steder er man gået i gang med en vaccine, der ikke er produktionsapparat til. Det kan koste noget tid i den anden ende.