En kvart million mennesker er døde med coronavirus
Antallet af dødsfald relateret til coronavirus overstiger på verdensplan 250.000. Det viser Johns Hopkins Universitys løbende opgørelse.
Livebloggen opdateres ikke længere.
TV2.DK giver dig her seneste nyt om coronavirussen.
Hvad er status? 493 personer i Danmark er døde, mens de var smittet med coronavirus. 252 er indlagt. Heraf er 57 på intensiv, og af dem er 45 i respirator.
Her er de seneste corona-tal fra Danmark og resten af verden.
Antallet af dødsfald relateret til coronavirus overstiger på verdensplan 250.000. Det viser Johns Hopkins Universitys løbende opgørelse.
Under en uge efter at den ifølge CNN populære amerikanske strandpark South Pointe Park i Miami er genåbent, bliver den lukket. Det skriver CNN.
Ifølge mediet har godt 7000 personer brudt reglerne, der foreskriver, at der skal bæres mundbind i parken, og knap 500 har brudt reglerne om afstand.
Tyskland åbner trinvis grænsen til Danmark fra 15. maj. Det skriver Flensborg Avis.
Ifølge avisen har ministerpræsidenten i Slesvig-Holsten, Daniel Günthers, overtalt den tyske indenrigsminister til at genåbne grænsen "langsomt".
Planen for genåbningen bliver præsenteret en af de kommende dage.
Reglerne for genåbningen medfører, at færre forskere på være på arbejde - også dem, der skal spå om de næste pandemier. Det vækker hovedrysten hos flere professorer, skriver Politiken.
- Det virker absurd og politisk ubegrundet, at alle de danske universiteter samlet set kun har fået lov til at sende 1.700 forskere tilbage i deres laboratorier. Heraf en del forskere, som er vant til at arbejde med infektiøse mikroorganismer og vant til at arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt, siger Anja Ramstedt Jensen, professor i Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet, til avisen.
1.700 svarer til 10 procent af den samlede forskerstyrke. Universiteterne har ellers vurderet ifølge avisen, at det ville være forsvarligt at tage 25 procent ind på arbejdspladserne.
WHO har ikke set beviser på, at coronavirus er udviklet i kinesisk laboratorie. USA's præsident, Donald Trump, hævder, at han har beviser på, at den coronavirus, der hærger verden, stammer fra et laboratorie i den kinesiske by Wuhan. Men beviserne har vi ikke set, siger katastrofelederen i FN's verdenssundhedsorganisation (WHO), Michael Ryan. Han kalder påstanden for "spekulativ", skriver AFP.
Frankrig passerer mandag mere end 25.000 døde under coronaepidemien, efter 306 personer det seneste døgn har mistet livet med coronavirus, oplyser sundhedsministeiet i Paris ifølge AFP.
Fra 1. juni vil finnerne igen kunne gå på restaurant. Det siger statsminister Sanna Marin ifølge Reuters.
Derudover rapporterer Reuters, at nogle af de restriktioner, landet har været under for at forhindre spredning af coronavirus, bliver løftet. Blandt andet oplyser landets indenrigsminister, at nødvendige rejser til Schengen-lande bliver tilladt fra 14. maj.
Generaldirektøren for Verdenssundhedsorganisationen (WHO) Tedros Adhanom siger, at organisationen vil komme med en opdateret strategi for håndteringen af coronavirus senere på ugen. Det skriver Reuters.
Derudover mener Tedros, at virussen vil være hos os i lang tid.
En intern rapport fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, som den amerikanske avis New York Times har kigget på, viser, at i løbet af de næste par uger vil det daglige dødstal i USA ramme 3000, skriver avisen. Det er næsten en fordobling af det nuværende tal, der ligger på 1750.
Samtidig presser præsident Donald Trump på for, at delstaterne genåbner.
Antallet af døde med coronavirus i Italien er det seneste døgn vokset med 195, oplyser myndighederne mandag. Det er en stigning i forhold til søndag, hvor der blev meldt om 174 døde, skriver Reuters.
Dermed er over 29.000 personer døde med coronavirus i landet. Helt præcist er tallet på 29.079.
Et påbud fra Rigspolitiet sætter stopper for løbene på Racing Arena Aalborg umiddelbart efter afviklingen af mandagens 1. løb. Det skriver Dansk Hestevæddeløb på sin hjemmeside.
- Rigspolitiet anvender som argumentation, at en væddeløbsdag betragtes som et arrangement, da det annonceres. Dermed mener man, det omfattes af det generelle forbud mod at samles mere end 10 personer, lyder det på hjemmesiden.
Ifølge Ritzaufordeler donationerne til en global donorkonference sig således:
Danmark giver 50 millioner euro - 373 millioner kroner - til udvikling af en coronavaccine og -behandling ved en storstilet donorkonference i dag. Bidraget blev præsenteret af statsminister Mette Frederiksen (S) på en videoptagelse ved donorkonferencen, som EU er vært for.
Konferencen foregår online, og stats- og regeringschefer fra hele verden, der på skift præsenterede deres bidrag. Målet er i første omgang at indsamle 56 milliarder kroner til udvikling af en coronavaccine og forskning om behandling af sygdommen covid-19.
Den anonyme donor bag de 100.000 testkits til Region Hovedstaden er Bestseller A/S. Det oplyser Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.
I pressemeddelelsen, der er skrevet af Region Hovedstaden, siger regionsrådsformand Sophie Hæstrop Andersen (S), at hun er bekymret for, at donorens anonymitet kan "underminiere tilliden til testen og sætte et godt forskningsprojekt under pres".
Nye tal fra England viser, at 204 personer er døde på hospitalerne med coronavirus det sidste døgn. Det skriver Reuters. Ifølge nyhedsbureauet er det den laveste stigning siden 30. marts.
I alt er 21.384 personer døde i England.
EU vil mobilisere en milliard euro til at bekæmpe coronavirus. Det oplyser Ursula von der Leyen, der er formand for EU-Kommissionen ifølge Reuters.
Det er ikke kun voksne, der bliver indlagt med coronavirus. Ud af de 155 børn under 10 år, som er testet positive for coronavirus, har 12 været indlagt. Det svarer til cirka otte procent. Ingen af børnene havde nogle underliggende sygdomme såsom kræft eller lungesygdomme, som kan føre til et mere alvorligt sygdomsforløb.
Sverige har det seneste døgn registreret 90 døde med coronavirus, oplyser landets sundhedsstyrelse. Det er en stigning i forhold til weekenden, hvor tallene generelt har været lavere. I alt er 2769 personer døde med coronavirus i landet.
I Danmark er 493 døde med påvist covid-19 smitte. Det oplyser Statens Serum Institut. Det er en stigning på ni dødsfald i forhold til i går.
Få det fulde overblik her:
Spanien er så småt gået i gang med den første af fire genåbningsfaser. Det betyder, at små virksomheder igen må tage imod kunder. Det kan for eksempel være frisører. Derudover må restauranter også sælge mad ud af huset.
De nye regler betyder også, at alle, der rejser med offentlig transport, skal have mundbind på. Mandag blev der registreret 164 dødsfald blandt coronasmittede. Det er sammen med søndag det laveste antal coronadøde på et døgn i syv uger.