Ingemann og besættelsen

I dag er de barer og boliger - disse otte danske steder fortæller historien om Besættelsen

Peter Ingemann tager i 'Ingemann og Besættelsen' tilbage til nogle af de steder, der spillede en vigtig rolle under Besættelsen. TV 2/Arkiv

En stikkerlikvidering på en københavnsk bar, et nazistisk hvervekontor og et vellykket jødeskjul er nogle af de steder, som stadig eksisterer i dag.

Vi kan læse om det i historiebøgerne. Se fotografier af tyske soldater i gaderne i Danmark. Og - hvis vi er heldige - høre om krigen fra de få, der endnu kan fortælle førstehåndsberetningerne.

Men et fjerde sted vidner også om Besættelsen og Danmarks befrielse for præcis 75 år siden i dag.

Andre steder i Europa har man givet steder nye navne for at tage afstand, men det ændrer jo ikke historien. Man er nødt til at se den i øjnene

Henrik Lundtofte

Rundt omkring i Danmark er der stadig bygninger og huse, der står som et fysisk manifest over den mørke tid.

I mange tilfælde er de blevet en del af bybilledet eller naturen, men i 'Ingemann og Besættelsen' genopliver journalist Peter Ingemann stedernes historier.

- Vi skal forstå for at undgå. Undgå at lave fortidens fejl, siger han.

Herunder kan du læse om otte af de steder, som stadig står i dag eller bærer historien med sig:

1. Irsk pub i hjertet af København - engang hvervekontor for danske østfrontfrivillige

Old Shamrock Inn ligger i den gade, hvor unge mænd stod i kø for at kæmpe for tyskerne.

På pubben Old Shamrock Inn i Jernbanegade i København kan man i dag bestille en fadøl over disken. Men for omkring otte årtier siden flokkedes unge danske mænd netop her for at melde sig som østfrontfrivillige.

Nazistpartiet DNSAP brugte lokalerne som hvervekontor, og stedet rummer altså en historie, som står i stor kontrast til den om de heltemodige danskere, som gjorde modstand.

- Det er et ømtåleligt kapitel, at vi måske havde flere danske mænd, der kæmpede med våben i hånden for nazisterne end imod, siger Peter Ingemann om de 12.000 mænd, der meldte sig under de tyske faner.

Her ses de unge danske mænd stå i kø foran kontoret i København. Kontorer som dette - omend lidt mindre - fandtes i flere store danske byer.

6000 mænd blev sorteret fra af sundhedsmæssige årsager, men 6000 rejste afsted til slagmarkerne i øst. 2000 af dem omkom.

- Det gør det faktisk til det største tabstal i nyere dansk krigshistorie, siger Peter Ingemann.

Man skulle skrive under på, at man forstod, at man meldte sig til en væbnet kamp - og der blev ikke lagt fingre imellem i kontrakten. Skriv under, hvis du tilslutter dig en "krig mod bolsjevisme (kommunister, red.) og jødedom" stod der.

2. Bunkerne ved Vestkysten - et evigt minde om krigen

Flere af bunkerne langs Vestkysten bliver langsomt eroderet væk af havet. Der går dog mange år, før bølgerne får fjernet de massive betonkonstruktioner.

De store betonklodser, som er spredt rundt i Danmark, er et åbenlyst levn efter krigen.

Under Besættelsen blev der bygget hele 2000 bunkere, der blev brugt som beskyttelsesrum for soldater og befæstning af kysten og særlige militære knudepunkter.

Her har de ligget lige siden - det på trods af, at den danske stat faktisk ønskede at fjerne dem efter krigen på grund af deres associationer til besættelsesmagten.

Det viste sig bare at være fuldstændig umuligt. Det ville kræve enorme ressourcer at sprænge de tonstunge betonklodser væk.

Bunker ved Hanstholm i Vestjylland, der er Nordeuropas største bunkeranlæg. Anlægget var en del af Atlantvolden, som gik fra Spanien til Norges vestkyst.

Nu bruges de til at formidle om tiden eller blot er "en del af naturen", forklarer historiker Henrik Lundtofte fra Sydvestjyske Museer.

- Mange vil nok kunne gå forbi dem uden at tænke videre over det, fordi de har ligget der så længe, men man skal huske, at de for nogle stadig er et meget tydeligt symbol på krig og undertrykkelse, siger han.

3. Aalborg Arrest - husede Danmarks nok første modstandsfolk

Aalborg Arrest blev bygget inden Anden Verdenskrig og blev blandt andet brugt til at fængsle modstandere af besættelsesmagten.

Den gule arrestbygning i Aalborg har i dag plads til 60 indsatte - og det er "takket være" tyskerne, som i 1943 udvidede fængslet.

Stedet er dog også endt på listen af en anden grund: Bag de tunge døre blev nogle af de allerførste, som ydede modstand mod besættelsesmagten, fængslet i 1942.

En gruppe unge mænd, der gik under navnet Churchill-gruppen, forsøgte at stikke en kæp i hjulet på tyskerne med ildspåsættelser, hærværk og tyverier af våben.

- Tyskerne var naturligvis rasende, men måske mere overraskende var der udbredt forargelse over drengenes sabotage hos den danske befolkning - og decideret fordømmelse i regeringen, siger Peter Ingemann.

De fleste medlemmer af Churchill-klubben blev løsladt efter cirka halvanden år i 1944.

Frygten var, at drengenes sabotage kunne få store konsekvenser, fordi det brød med den aftale, der implicit lå i samarbejdspolitikken: At danskerne ikke gjorde modstand.

Derfor blev syv medlemmer, som på daværende tidspunkt gik på Aalborg Katedralskole, angivet og pågrebet for deres handlinger.

- Det her sted siger virkelig noget om, hvordan modstandskampen var i starten. Det var jo bare nogle store drenge, der udførte den, og de fleste af dem blev anholdt og straffet af danske myndigheder, siger Henrik Lundtofte.

Dette brev blev sendt efter et våbentyveri. Det viser meget fint, hvordan gruppen gjorde alt for at provokere den tyske besættelsesmagt.

Modstanden i samfundet tog først for alvor fat efter sommeren 1943. Det på trods af, at der ikke fandtes én egentlig organiseret modstandsbevægelse.

4. Shellhuset på Vesterbro - det hemmelige politi Gestapos hovedkontor

Shellhuset blev genopført i 1950 og 1951 af Shell, efter det blev bombet under krigen.

Huset står det samme sted som i 1945, og navnet er det samme som under krigen.

Shellhuset i indre København er dog en genopførsel af det originale hus, efter det 21. marts 1945 blev efterladt i ruiner.

Under Besættelsen blev huset et nøglepunkt, da den tyske politienhed Gestapo indtog lokalerne som deres hovedkvarter. Vigtigst af alt var det her, de gemte deres arkiver over mulige medlemmer af modstandsbevægelsen.

Gestapo står for Geheime Staatspolizei - altså det Hemmelige Statspoliti.

Derfor var den også det mål, som det engelske Royal Air Force gik efter, da 18 bombefly fløj ind over hovedstaden halvanden måned inden befrielsen.

Nazisterne vidste, at bygningen var udsat, så på øverste etage placerede de 26 ledende danske modstandsfolk som et bombeskjold.

Her ses Shellhuset i brand. Under angrebet var det dog ikke kun målet, flyene ramte. Ved et uheld ramte et af bombeflyene den franske skole i midten af København. 86 børn og 18 voksne blev dræbt.

Men med de lavtflyvende og præcise Mosquitofly lykkedes det piloterne at smide bomberne fra siden og ramme husets midterste etager. Arkiverne blev ødelagt, og 18 ud af 26 modstandfolk overlevede.

- Det er uanset bombningen en bygning med stor symbolværdi. Hundredvis af danske modstandsfolk blev under Besættelsen mishandlet derinde for at hive oplysninger ud af dem, siger historiker Henrik Lundtofte.

Ved døren hænger i dag en mindetavle med navnene på de modstandsfolk, som mistede livet på Shellhusets øverste etage.

5. Broholm Slot - hjem for højtstående dansk nazist

Broholm Slot på Fyn er i dag åbent for offentligheden.

- Til forskel fra hvad mange tror, så var det ikke kun samfundets bund - altså taberne - der var tiltrukket af nazismen. Nej, også i de velstillede kredse, hvor der var stor frygt for kommunismen, var der tilhængere, siger Peter Ingemann.

En af dem var Jørgen Sehested, hofmester og ejer af Broholm Slot på Fyn.

Jørgen Sehested blev efter krigen dømt for landsforræderi og afsonede en straf på otte år.

Godsejeren var en fremtrædende fortaler for den nazistiske ideologi. Han kæmpede for en ny, nazistvenlig regering, og han havde nære bekendtskaber helt inde i Hitlers kontrolrum.

Historiker: Vigtigt at historien er en del af bybilledet

Danmark blev skånet for åben krig, og samarbejdspolitikken i Danmark betød, at tyskerne ikke ødelagde landet som i andre dele af Europa. Derfor findes stederne her stadig, forklarer historiker Henrik Lundtofte.

- Det er naturligt, at det, der engang har haft stor historisk betydning, bliver en normalitet med tiden, men det er også med til at skabe en sammenhæng mellem fortid og nutid, siger han.

- Jeg håber, at stederne kan få folk til at tænke på Anden Verdenskrig. Vi kan ikke bare skylle det ud med badevandet. Det har stor betydning for vores politik og kultur i dag, siger historikeren.

Slottet er et eksempel på, hvordan historien kan hænge som et genfærd over et sted. Det er nemlig gået alvorligt ud over slottets ry og har taget årevis at forlige sig med, fortæller Jørgen Sehesteds barnebarn Anne Lütken.

- Jeg sagde på et meget tidligt tidspunkt i min tilværelse: Hvis jeg nogensinde fik med stedet at gøre, skulle det åbnes op. Min holdning er, at den bedste måde at komme det til livs er at være åben om fortiden. Også de mørke sider, siger hun.

Inden Jørgen Sehested døde i 1977, gav han udtryk for, at han fortrød, at han havde været nazist.
Jørgen Sehested sås blandt andre med SS-officeren Reinhard Heydrich. Heydrich er kendt som 'arkitekten bag holocaust', fordi han stod for den praktiske organisering af Hitlers vision om at udrydde jøderne.

Slottet er åbnet for offentligheden, og efter Henrik Lundtoftes mening er det den åbenhed, der har været med til at "rense" Broholm Slot.

- Andre steder i Europa har man givet steder nye navne for at tage afstand, men det ændrer jo ikke historien. Man er nødt til at se historien i øjnene. De vedkender sig den fortid, der var engang og demonstrerer, at man selv er kommet videre, siger han.

6. Det gamle Gilleleje - skjulte jøder på lofterne inden flugten til Sverige

Fiskerne i Gilleleje spillede en vigtig rolle i redningen af de danske jøder.

Bag de hvide husfacader i den gamle del af Gilleleje, gemmer der sig en sjælden smuk historie fra en ellers voldsom tid.

Havnebyen var centrum i redningen af de danske jøder i oktober 1943, da samarbejdspolitikken brød sammen, og den tyske besættelsesmagt besluttede at deportere de danske jøder.

Nogle fiskere nægtede at tage børn med over Øresund. Derfor var nogle forældre nødsaget til at efterlade deres børn i pleje.
En af dem var Tove Udsholt. Hun blev efterladt hos en fiskerfamilie som lille. Da hendes mor kom tilbage, ønskede Tove at blive hos plejefamilien.

Fra overalt i Danmark blev jøder i skjul transporteret ud til kysten for at tage turen over Øresund til Sverige. Og Gilleleje blev et af knudepunkterne i flugten.

På lofterne i fiskernes hjem lå jøderne i skjul, og lokalsamfundet holdt hånden over dem, når de tyske soldater patruljerede i gaderne.

- Det var enestående, at det kunne lade sig gøre. Det var en tid, hvor mange millioner jøder døde i udryddelseslejrene rundt om i Europa, siger Henrik Lundtofte.

På kirkeloftet i Gilleleje pågreb Gestapo 80 jøder og sendte dem til Theresienstadt i Tjekkiet.

95 procent af de danske jøder overlevede krigen, fordi de nåede til Sverige. Modsat blev 40 procent af de norske jøder slået ihjel.

7. Rosengaard Bodega i København - kendt stikker likvideret

Under krigen hed Rosegaard Bodega et lidt anderledes navn - nemlig Rosengaardens Vinstue.

Går man ind bag baren på Rosengaard Bodega i Indre København vil man under en af hylderne med spiritusflasker finde et lille hul i væggen.

Hullet blev påført 20. april 1944, da 50-årige Rudolf Christiansen - kendt som Hestetyven - blev slået ihjel.

Pudset er faldet af, der hvor patronen har ramt.

Christiansen tjente stort på at opgive kommunister fra modstandsbevægelsen til Gestapo, og det var derfor, at lederen af modstandsgruppen BOPA, Børge Thing, og hans ven Martin Evald Jensen denne dag trådte ind på beværtningen med ladte våben.

Fra døren sendte Børge Thing en skudsalve afsted mod stikkeren, som sad i baren.

BOPA stod for Borgerlige Partisaner og var en kommunistisk modstandsgruppe. Formand Børge Thing var gift med en jødisk kvinde og havde altså både et ideologisk og personligt motiv for at kæmpe mod besættelsesmagten.
Rudolf Christiansen havde efter sigende fået sit tilnavn Hestetyven, fordi han havde fået en dom for at stjæle en hest i Ungarn.

Da den sårede Christiansen forsøgte at gribe efter sin pistol, trådte BOPA-lederen hen til barstolen og skød sit offer direkte i brystet.

Drabet er et eksempel på de såkaldte stikkerlikvideringer, der blev begået i årene før og efter Befrielsen. 95 procent af likvideringerne fandt sted fra sommeren 1944 til maj 1945. Modstandsgrupperne skød andre danskere, som de mente var en trussel og samarbejdede med tyskerne, forklarer Henrik Lundtofte.

- Baren er et temmelig sjældent vidnesbyrd om den skarpe ende af modstandskampen, siger han.

Mange, der havde samarbejdet med tyskerne, blev retsforfulgt efter krigen. Men blandt de såkaldte stikkerlikvideringer havde man ikke andet end modstandsfolkenes ord for, at der var tale om stikkere.

BOPA stod bag omkring 30 stikkerlikvideringer ud af de i alt 400 drab på formodede stikkere.

8. Oksbøl Kaserne - dansk flygtningelejr for tyskere

I dag er Oksbøl Kaserne et militært område.

Det, som i dag er Oksbøl Kaserne, husede efter krigen 35.000 flygtninge.

Det militære træningsområde hed dengang Oksbøllejren og blev efter krigen omdannet til den største af flere flygtningelejre for de tusindvis af tyskere, som flygtede nordpå fra deres besejrede hjemland.

Hadet til tyskerne var stort, og flygtningene oplevede at blive spyttet på og kaldt "Tyskersvin", da de ankom til Danmark.

Over få uger kom over 200.000 flygtninge hertil - hovedsageligt kvinder, børn og ældre. Mange var syge og svagelige efter rejsen, men der var meget lidt eller ingen hjælp at hente hos de danske myndigheder.

Over 17.000 tyskere døde i lejrene af underernæring, sygdomme og manglende fødselshjælp.

- Det er ikke vores stolteste øjeblik i danmarkshistorien, siger Peter Ingemann.

Lejren blev under krigen brugt som øvelsesområde for de tyske soldater i Danmark. Senere blev alle bygninger taget i brug for at få plads til flygtningene. Også hestestalden, hvor nogle tyske børn boede i op til to år.

Hadet til tyskerne var stort i befolkningen, og danskerne havde travlt med at fortælle om deres heltemodige modstandskamp, forklarer Henrik Lundtofte.

- Det var en ubekvem historie, som ikke passede ind i den store fortælling om Danmark. Derfor er det først senere, at denne del af krigen har fået plads i historiebøgerne, siger han.

Se 'Ingemann og Besættelsen' på TV 2 mandag aften eller på TV 2 PLAY.