I dag er de barer og boliger - disse otte danske steder fortæller historien om Besættelsen
En stikkerlikvidering på en københavnsk bar, et nazistisk hvervekontor og et vellykket jødeskjul er nogle af de steder, som stadig eksisterer i dag.
Vi kan læse om det i historiebøgerne. Se fotografier af tyske soldater i gaderne i Danmark. Og - hvis vi er heldige - høre om krigen fra de få, der endnu kan fortælle førstehåndsberetningerne.
Men et fjerde sted vidner også om Besættelsen og Danmarks befrielse for præcis 75 år siden i dag.
Rundt omkring i Danmark er der stadig bygninger og huse, der står som et fysisk manifest over den mørke tid.
I mange tilfælde er de blevet en del af bybilledet eller naturen, men i 'Ingemann og Besættelsen' genopliver journalist Peter Ingemann stedernes historier.
- Vi skal forstå for at undgå. Undgå at lave fortidens fejl, siger han.
Herunder kan du læse om otte af de steder, som stadig står i dag eller bærer historien med sig:
1. Irsk pub i hjertet af København - engang hvervekontor for danske østfrontfrivillige
På pubben Old Shamrock Inn i Jernbanegade i København kan man i dag bestille en fadøl over disken. Men for omkring otte årtier siden flokkedes unge danske mænd netop her for at melde sig som østfrontfrivillige.
Nazistpartiet DNSAP brugte lokalerne som hvervekontor, og stedet rummer altså en historie, som står i stor kontrast til den om de heltemodige danskere, som gjorde modstand.
- Det er et ømtåleligt kapitel, at vi måske havde flere danske mænd, der kæmpede med våben i hånden for nazisterne end imod, siger Peter Ingemann om de 12.000 mænd, der meldte sig under de tyske faner.
6000 mænd blev sorteret fra af sundhedsmæssige årsager, men 6000 rejste afsted til slagmarkerne i øst. 2000 af dem omkom.
- Det gør det faktisk til det største tabstal i nyere dansk krigshistorie, siger Peter Ingemann.
2. Bunkerne ved Vestkysten - et evigt minde om krigen
De store betonklodser, som er spredt rundt i Danmark, er et åbenlyst levn efter krigen.
Under Besættelsen blev der bygget hele 2000 bunkere, der blev brugt som beskyttelsesrum for soldater og befæstning af kysten og særlige militære knudepunkter.
Her har de ligget lige siden - det på trods af, at den danske stat faktisk ønskede at fjerne dem efter krigen på grund af deres associationer til besættelsesmagten.
Det viste sig bare at være fuldstændig umuligt. Det ville kræve enorme ressourcer at sprænge de tonstunge betonklodser væk.
Nu bruges de til at formidle om tiden eller blot er "en del af naturen", forklarer historiker Henrik Lundtofte fra Sydvestjyske Museer.
- Mange vil nok kunne gå forbi dem uden at tænke videre over det, fordi de har ligget der så længe, men man skal huske, at de for nogle stadig er et meget tydeligt symbol på krig og undertrykkelse, siger han.
3. Aalborg Arrest - husede Danmarks nok første modstandsfolk
Den gule arrestbygning i Aalborg har i dag plads til 60 indsatte - og det er "takket være" tyskerne, som i 1943 udvidede fængslet.
Stedet er dog også endt på listen af en anden grund: Bag de tunge døre blev nogle af de allerførste, som ydede modstand mod besættelsesmagten, fængslet i 1942.
En gruppe unge mænd, der gik under navnet Churchill-gruppen, forsøgte at stikke en kæp i hjulet på tyskerne med ildspåsættelser, hærværk og tyverier af våben.
- Tyskerne var naturligvis rasende, men måske mere overraskende var der udbredt forargelse over drengenes sabotage hos den danske befolkning - og decideret fordømmelse i regeringen, siger Peter Ingemann.
Frygten var, at drengenes sabotage kunne få store konsekvenser, fordi det brød med den aftale, der implicit lå i samarbejdspolitikken: At danskerne ikke gjorde modstand.
Derfor blev syv medlemmer, som på daværende tidspunkt gik på Aalborg Katedralskole, angivet og pågrebet for deres handlinger.
- Det her sted siger virkelig noget om, hvordan modstandskampen var i starten. Det var jo bare nogle store drenge, der udførte den, og de fleste af dem blev anholdt og straffet af danske myndigheder, siger Henrik Lundtofte.
Modstanden i samfundet tog først for alvor fat efter sommeren 1943. Det på trods af, at der ikke fandtes én egentlig organiseret modstandsbevægelse.
4. Shellhuset på Vesterbro - det hemmelige politi Gestapos hovedkontor
Huset står det samme sted som i 1945, og navnet er det samme som under krigen.
Shellhuset i indre København er dog en genopførsel af det originale hus, efter det 21. marts 1945 blev efterladt i ruiner.
Under Besættelsen blev huset et nøglepunkt, da den tyske politienhed Gestapo indtog lokalerne som deres hovedkvarter. Vigtigst af alt var det her, de gemte deres arkiver over mulige medlemmer af modstandsbevægelsen.
Derfor var den også det mål, som det engelske Royal Air Force gik efter, da 18 bombefly fløj ind over hovedstaden halvanden måned inden befrielsen.
Nazisterne vidste, at bygningen var udsat, så på øverste etage placerede de 26 ledende danske modstandsfolk som et bombeskjold.
Men med de lavtflyvende og præcise Mosquitofly lykkedes det piloterne at smide bomberne fra siden og ramme husets midterste etager. Arkiverne blev ødelagt, og 18 ud af 26 modstandfolk overlevede.
- Det er uanset bombningen en bygning med stor symbolværdi. Hundredvis af danske modstandsfolk blev under Besættelsen mishandlet derinde for at hive oplysninger ud af dem, siger historiker Henrik Lundtofte.
Ved døren hænger i dag en mindetavle med navnene på de modstandsfolk, som mistede livet på Shellhusets øverste etage.
5. Broholm Slot - hjem for højtstående dansk nazist
- Til forskel fra hvad mange tror, så var det ikke kun samfundets bund - altså taberne - der var tiltrukket af nazismen. Nej, også i de velstillede kredse, hvor der var stor frygt for kommunismen, var der tilhængere, siger Peter Ingemann.
En af dem var Jørgen Sehested, hofmester og ejer af Broholm Slot på Fyn.
Godsejeren var en fremtrædende fortaler for den nazistiske ideologi. Han kæmpede for en ny, nazistvenlig regering, og han havde nære bekendtskaber helt inde i Hitlers kontrolrum.
Slottet er et eksempel på, hvordan historien kan hænge som et genfærd over et sted. Det er nemlig gået alvorligt ud over slottets ry og har taget årevis at forlige sig med, fortæller Jørgen Sehesteds barnebarn Anne Lütken.
- Jeg sagde på et meget tidligt tidspunkt i min tilværelse: Hvis jeg nogensinde fik med stedet at gøre, skulle det åbnes op. Min holdning er, at den bedste måde at komme det til livs er at være åben om fortiden. Også de mørke sider, siger hun.
Slottet er åbnet for offentligheden, og efter Henrik Lundtoftes mening er det den åbenhed, der har været med til at "rense" Broholm Slot.
- Andre steder i Europa har man givet steder nye navne for at tage afstand, men det ændrer jo ikke historien. Man er nødt til at se historien i øjnene. De vedkender sig den fortid, der var engang og demonstrerer, at man selv er kommet videre, siger han.
6. Det gamle Gilleleje - skjulte jøder på lofterne inden flugten til Sverige
Bag de hvide husfacader i den gamle del af Gilleleje, gemmer der sig en sjælden smuk historie fra en ellers voldsom tid.
Havnebyen var centrum i redningen af de danske jøder i oktober 1943, da samarbejdspolitikken brød sammen, og den tyske besættelsesmagt besluttede at deportere de danske jøder.
Fra overalt i Danmark blev jøder i skjul transporteret ud til kysten for at tage turen over Øresund til Sverige. Og Gilleleje blev et af knudepunkterne i flugten.
På lofterne i fiskernes hjem lå jøderne i skjul, og lokalsamfundet holdt hånden over dem, når de tyske soldater patruljerede i gaderne.
- Det var enestående, at det kunne lade sig gøre. Det var en tid, hvor mange millioner jøder døde i udryddelseslejrene rundt om i Europa, siger Henrik Lundtofte.
95 procent af de danske jøder overlevede krigen, fordi de nåede til Sverige. Modsat blev 40 procent af de norske jøder slået ihjel.
7. Rosengaard Bodega i København - kendt stikker likvideret
Går man ind bag baren på Rosengaard Bodega i Indre København vil man under en af hylderne med spiritusflasker finde et lille hul i væggen.
Hullet blev påført 20. april 1944, da 50-årige Rudolf Christiansen - kendt som Hestetyven - blev slået ihjel.
Christiansen tjente stort på at opgive kommunister fra modstandsbevægelsen til Gestapo, og det var derfor, at lederen af modstandsgruppen BOPA, Børge Thing, og hans ven Martin Evald Jensen denne dag trådte ind på beværtningen med ladte våben.
Fra døren sendte Børge Thing en skudsalve afsted mod stikkeren, som sad i baren.
Da den sårede Christiansen forsøgte at gribe efter sin pistol, trådte BOPA-lederen hen til barstolen og skød sit offer direkte i brystet.
Drabet er et eksempel på de såkaldte stikkerlikvideringer, der blev begået i årene før og efter Befrielsen. 95 procent af likvideringerne fandt sted fra sommeren 1944 til maj 1945. Modstandsgrupperne skød andre danskere, som de mente var en trussel og samarbejdede med tyskerne, forklarer Henrik Lundtofte.
- Baren er et temmelig sjældent vidnesbyrd om den skarpe ende af modstandskampen, siger han.
BOPA stod bag omkring 30 stikkerlikvideringer ud af de i alt 400 drab på formodede stikkere.
8. Oksbøl Kaserne - dansk flygtningelejr for tyskere
Det, som i dag er Oksbøl Kaserne, husede efter krigen 35.000 flygtninge.
Det militære træningsområde hed dengang Oksbøllejren og blev efter krigen omdannet til den største af flere flygtningelejre for de tusindvis af tyskere, som flygtede nordpå fra deres besejrede hjemland.
Over få uger kom over 200.000 flygtninge hertil - hovedsageligt kvinder, børn og ældre. Mange var syge og svagelige efter rejsen, men der var meget lidt eller ingen hjælp at hente hos de danske myndigheder.
Over 17.000 tyskere døde i lejrene af underernæring, sygdomme og manglende fødselshjælp.
- Det er ikke vores stolteste øjeblik i danmarkshistorien, siger Peter Ingemann.
Hadet til tyskerne var stort i befolkningen, og danskerne havde travlt med at fortælle om deres heltemodige modstandskamp, forklarer Henrik Lundtofte.
- Det var en ubekvem historie, som ikke passede ind i den store fortælling om Danmark. Derfor er det først senere, at denne del af krigen har fået plads i historiebøgerne, siger han.
Se 'Ingemann og Besættelsen' på TV 2 mandag aften eller på TV 2 PLAY.