Eksperter vurderer alle Danmarks teststrategier: - En ting var grotesk
Har Danmarks teststrategi for coronavirus været på zigzagkurs, eller giver det hele mening? To eksperter giver her deres vurdering.
Test, opsporing og isolering. Det er afgørende i Danmarks nye og offensive teststrategi, som statsminister Mette Frederiksen præsenterede tirsdag formiddag på et pressemøde.
Den nye offensiv lægger sig i rækken af skiftende teststrategier der har været præsenteret de seneste måneder:
Først forsøgte man at opspore alle smittede. Så gav det pludselig ikke længere mening – og det var kun dem med alvorlige symptomer, der skulle testes for coronavirus, mens landet lukkede ned.
Og nu – to måneder senere - vil myndigheder så opspore de personer, som smittede har været i kontakt med, få testet dem og isoleret de syge.
Tirsdag ville direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, dog ikke meget for at tale om de tidligere strategier.
- Jeg har mest behov for at se fremad og ikke kommentere så frygteligt mere på fortiden, fordi der bliver pillet meget i det med, at så skiftede vi, og var det en zigzagkurs?
Men har det været en zigzagkurs? TV 2 giver dig her en gennemgang af regeringens og sundhedsmyndighedernes teststrategi(er) og to eksperters vurdering af, om strategien har været hensigtsmæssig.
Manglende test af indrejsende
Da virussen i slutningen af januar stadig umiddelbart var langt fra Danmarks grænser, var sundhedsmyndighederne ikke synderligt bekymrede. Selv da den første dansker blev testet positiv for coronavirus 27. februar, mente Sundhedsstyrelsen fortsat, at risikoen for spredning var lav.
Opfordringen og strategien lød, at danskere skulle gå i selvkarantæne, hvis de kom hjem fra rejser i eksempelvis Norditalien og andre områder, hvor virusudbruddet var stort.
Men i en længere periode frem til 11. marts kunne alle turister og danskere fortsat rejse ind i Danmark uden at blive testet.
Det blev således særligt en større gruppe danskere hjemvendt fra skiferie i Østrig, der for alvor satte gang i smittekæderne i Danmark.
****
Der var noget grotesk i, at de danskere, vi hentede hjem fra Kina (danskere i Wuhan, hvor virus først brud ud, red.) blev sat i karantæne, men folk, der selv ankom med fly fra Kina eller Norditalien, kunne vandre lige ind i landet. Det var paradoksalt for mig. Det syntes jeg, var mærkeligt.
Allan Randrup Thomsen
Professor og virolog ved Københavns Universitet
****
I bagklogskabens klare lys skulle man nok have været lidt striksere med at sige, at alle, der lander med et fly fra Østrig eller Norditalien i øjeblikket, skal simpelthen testes, og så skal de i hjemmekarantæne. Det blev de jo ikke.
Jan Pravsgaard
Professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet
***
11. marts. Danmark lukker ned – smitten er ude af kontrol
På to dage var antallet af smittede danskere mere end tidoblet. Situationen var alvorlig.
Alles øjne var rettet mod statsminister Mette Frederiksen, da hun 11. marts stillede sig bag taleskranken i Spejlsalen i Statsministeriet.
- Det går for hurtigt nu. Derfor intensiverer myndighederne indsatsen for at afbøde og forsinke smitten i Danmark, sagde statsministeren.
Strategien blev ændret. Ifølge Sundhedsstyrelsen var det ikke længere muligt at forsøge at inddæmme virus ved at bryde smittekæderne med test, opsporing af muligt smittede og karantæne.
I stedet skulle smitten nu afbødes med social distancering. Derfor lukkede regeringen Danmark ned.
Alle med symptomer skal blive hjemme
Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, forklarede 12. marts den nye strategi således:
- Det giver ikke længere mening, at vi bruger sundhedsvæsenets ressourcer på en meget omfattende indsats, hvor vi ud fra geografiske kriterier tager folk ind og bruger dyre sygehusydelser på at teste dem for corona.
Borgere, der følte sig syge, skulle straks isolere sig i eget hjem – men ikke nødvendigvis ringe til lægen, hvis ikke symptomerne blev værre, lød det.
****
På dette tidspunkt mener jeg ikke, vi havde noget andet valg. Alle solemærker fra Kina sagde, det var en alvorlig infektion, og vi vidste forholdsvis lidt om, hvordan den ville opføre sig i det danske samfund. Vi kunne se, hvordan det gik i andre lande, der havde tøvet med en lockdown. Better safe than sorry.
Allan Randrup Thomsen
Professor og virolog ved Københavns Universitet
****
Jeg troede i første omgang, at man havde styr på testkapaciteten, fordi det nu kun var nogle få, der skulle testes. Men som tiden gik, blev det klart, at man havde problemer, for man begyndte at reservere tests til sundhedspersonale og indlagte patienter. Der var ikke nok til at teste særlig mange andre borgere. Allerede her burde man have indset, at testkapaciteten skulle løftes.
Jan Pravsgaard
Professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet
Test, test, test… Men ikke i Danmark?
Under den nye strategi var det primært personer med alvorlige symptomer, der blev testet. Var man ikke alvorligt syg, var der ingen grund til at blive testet, lød det – så skulle man bare sørge for at holde sig hjemme.
Men ikke alle var enige i denne nye strategi, og kort efter den danske kursændring lød de efterhånden berømte tre ord fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO:
- Test, test, test.
WHO’s virus- og epidemieksperter mente fortsat, at alle regeringer skulle prioritere at opspore smitten og få den inddæmmet, og det blev begyndelsen på en større diskussion om, hvorvidt Danmark agerede rigtigt - og om der lå andet end sundhedsmæssige overvejelser bag den nye strategi.
Testkapacitet øges alligevel
I første omgang afviste de danske sundhedsmyndigheder, at WHO’s anbefalinger direkte kunne oversættes til forholdene i Danmark.
- Man skal ikke tolke det som, at det helt konkret gælder Danmark. Dr. Tedros (WHOs generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, red.) adresserer en lang række lande i verden, som tester betydeligt mindre, end man bør gøre, og end vi gør i Danmark, sagde Søren Brostrøm til Berlingske.
Sideløbende begyndte myndighederne dog at melde ud, at man arbejdede på at øge testkapaciteten. Kritisk sundhedspersonale skulle testes – men flere regioner kom til kort. Testkapaciteten var ikke stor nok.
Flere danske eksperter – herunder Allan Randrup Thomsen – var uenige med WHO og sagde, at den danske strategi var rigtig.
****
Der er vist ikke nogen tvivl om længere, at vi ikke havde den fornødne kapacitet på dette tidspunkt. Det betød selvfølgelig, at vi ikke havde mulighed for at teste flere. Men jeg mente og mener stadig ikke, at vi burde have fulgt WHO’s anbefalinger. Det handlede først og fremmest om at få stoppet smitten, og det gjorde vi hurtigst og mest effektivt ved at få folk til at blive hjemme.
Jeg tvivler på, man kunne have fået samme effekt uden at lukke samfundet ned ved blot at have testet og opsporet. Problemet var, at mindst halvdelen af de smittede har få eller ingen symptomer, og derfor ville de aldrig have henvendt sig med henblik på testning.
Allan Randrup Thomsen
Professor og virolog ved Københavns Universitet
****
I Danmark havde det ikke nyttet noget, at vi bare var begyndt at teste til højre og venstre, medmindre vi havde haft 100.000 tests at brænde af om dagen. Virussen havde allerede spredt sig, og vi var ved at stoppe det ved at sende folk hjem, hvilket jo viste sig at være super effektivt. Selv hvis vi havde været bedre forberedt på epidemien, er det urealistisk at forestille sig, at vi havde haft nok testkapacitet til at stoppe den spredning, vi så.
Jan Pravsgaard
Professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet
***
22. marts. Danmark ændrer strategi igen – testkapaciteten øges
Frem til slutningen af marts lå det daglige antal test stadig oftest under 1000.
Efter uroen om teststrategien og manglende kapacitet skar sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke 22. marts igennem og bakkede stik imod sundhedsmyndighederne nu op om WHO’s anbefalinger:
- Den her anbefaling har været klar til alle verdens lande og specielt dem, som ikke har været i gang med deres tests. Men det gælder alle lande.
- Det gælder altså også Danmark, sagde han.
Nu skulle testkapaciteten hæves markant med en mere offensiv teststrategi, hvor alle borgere med moderate til svære symptomer skulle testes.
Målet for daglige tests blev skruet op til 5000 – det blev første gang nået 3. april.
- Vi er kommet for sent
Ministeren irettesatte offentligt Søren Brostrøm og den testkurs, Sundhedsstyrelsen i begyndelsen af epidemien havde haft, og styrelsens direktør tog 27. marts ansvaret på sig:
- Testkapaciteten har ikke været i orden. Vi er kommet for sent i forhold til at opbygge vores testkapacitet, og vi har været for dårlige til at kommunikere, hvad målet har været, sagde Søren Brostrøm.
Debatten om teststrategi og -kapacitet stilnede af i takt med, at flere og flere danskere blev testet. Sideløbende påbegyndte regeringen sammen med Folketingets andre partier planlægningen af en gradvis genåbning af samfundet.
Lyn-analyse
Der kan skrives tykke bøger om, hvordan teststrategien kunne være kommunikeret bedre. Man fik fornemmelsen af slinger, og regeringen havde svært ved at forklare den almindelige dansker, hvad strategien var. En af grundsætningerne i politisk kommunikation er, at hvis man ikke kan forklare det, kan man heller ikke forsvare det, og derfor blev teststrategien et problem for regeringen.
****
Som jeg ser det, blev politikerne usikre på deres strategi efter WHO’s udmeldinger. Det havde så den konsekvens, at de gjorde alt for at øge testkapaciteten – og det var faktisk godt nok på dette tidspunkt i forløbet. For da vi skulle til at fjerne nogle af restriktionerne på de raske, var det vigtigt, at vi fortsat havde restriktioner på de smittede. For at kunne lave den skelnen var vi nødt til at have en meget stor grad af testkapacitet. Men der kunne være kommunikeret bedre om, hvorfor man ændrede strategi.
Allan Randrup Thomsen
Professor og virolog ved Københavns Universitet
****
Selv uden diskussionen om WHO’s anbefalinger var det naturligt, at der nu skulle testes mere. For når vi har fået virussmitten under kontrol og skal til at genåbne, er vi også nødt til at teste langt mere for at finde smitten og holde den nede. Det var den helt naturlige vej at gå.
Jan Pravsgaard
Professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet
***
20. april. Alle med milde symptomer skal testes
Flere steder i landet begyndte der i løbet af april at dukke store, hvide telte op – blandt andet i fælledparken. 20. april afslørede Magnus Heunicke, hvad de skulle bruges til.
- Alle, der har symptomer, skal testes. Det betyder helt konkret, at hvis du har tør hoste, feber, problemer med vejrtrækningen, så er rådet: Ring til din læge, så vil du blive visiteret så hurtigt som muligt. Det er den mest effektive måde, vi kan stoppe smittekæderne på.
Den nye strategi indebar to spor:
- Sundhedssporet, der udover test af alle med milde symptomer også indebar, at alle patienter, der blev indlagt på hospitalet - uanset symptomer - skulle testes for at undgå smittespredning på hospitalerne.
- Samfundssporet, der betød oprettelsen af de hvide telte - det såkaldte Testecenter Danmark, der forventedes at kunne teste op mod 20.000 om dagen.
Sundhedsstyrelsens officielle mål blev at kunne teste 42.000 danskere om dagen, ligesom der på sigt også skal kunne testes for antistoffer.
Nu havde Danmark "fået opbygget kapacitet", der skulle udnyttes, lød det fra Magnus Heunicke.
Antallet af daglige tests nåede i slutningen af april op på et hidtil uset niveau – 27. april blev 15.298 danskere således testet på et døgn.
****
Skal vi være helt ærlige, så er den her opskalering af testkapaciteten jo gået ret hurtigt. Det kan godt være, andre ikke mener det, men jeg mener, det er ret imponerende, at vi har nået den kapacitet, vi har.
Allan Randrup Thomsen
Professor og virolog ved Københavns Universitet
****
Det gav god mening at skrue så meget op for testene, for hvis ikke vi på dette tidspunkt holder øje med de smittede, risikerer vi, at smitten rebounder – og så er vi slået tilbage.
Jan Pravsgaard
Professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet
***
29. april. Paradigmeskiftet præsenteres
Mens stadig flere danskere blev testet, varslede Søren Brostrøm et paradigmeskift i Danmarks teststrategi i et interview med Jyllands-Posten.
Smitten skulle kontrolleres uden at isolere hele befolkningen, lød det, og det skulle ske med massiv testning – også af personer uden symptomer.
Fremover skulle kun smittede personer, og personer de måtte have været i kontakt med, isoleres.
Baggrunden var ifølge Søren Brostrøm, at coronaepidemien nu var under kontrol, samt at testkapaciteten var øget markant.
Rent praktisk skulle det foregå ved, at den smittede selv tog kontakt til de personer, vedkommende havde været så tæt med, at disse måtte være i smitterisiko. Disse skulle ifølge planen tilbydes test henholdsvis fire, seks og otte dage efter mødet, hvor smitten kunne være sket.
Planen skulle udrulles en til to uger efter offentliggørelsen. Således var hovedmålet for den danske strategi igen inddæmning af coronavirus.
****
Det giver mening at gå i gang med at opspore smitten igen, nu da epidemien er under kontrol, og jeg tror godt, det kan lade sig gøre at overlade det til folk selv at stå for smitteopsporing. Men jeg vil foreslå, at man sørger for, at de smittede har en kontaktperson hos myndighederne, som kan vejlede og svare på spørgsmål om kontaktopsporing.
Allan Randrup Thomsen
Professor og virolog ved Københavns Universitet
****
Ideen er jo at måske 80 procent af samfundet kan agere og bevæge sig nogenlunde normalt, mens de, der er smittede og mistænkt for smitte, holdes i karantæne. Forskellen på den første inddæmning og denne er, at vi ved, hvor smitten er. Den er under kontrol. Lige så vigtigt er det, at myndighederne nu ved, at danskerne er i stand til at holde distance og andre forholdsregler. Før kunne man ikke vide, hvordan danskerne ville agere.
Jan Pravsgaard
Professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet
Samlet antal testede
***
På grafen herover ses det, hvordan det samlede antal tests er steget kraftigt i slutningen af april – sideløbende var der politisk kritik af testtallet og de skiftende strategier. Blandt andet fra Venstre, der krævede langt flere testede.
Lyn-analyse
I begyndelsen af krisen var Kåre Mølbak og Søren Brostrøm coronakonger, og når regeringen lænede sig op ad dem, måtte man ikke stille kritiske spørgsmål, men teststrategien blev et af de få områder, hvor oppositionen kunne være kritiske. Oppositionen har ikke følt sig inddraget nok i beslutningerne og synes ikke, regeringen har været åbne nok om - eksempelvis hvorvidt den manglende testkapacitet i virkeligheden var grunden til, at strategien var ikke at teste flere.
Og antallet af test skal fortsat accelerere, når myndighedernes nye og ”endnu mere” offensive teststrategi skal udføres i det kommende kvartal. Da den blev præsenteret 12. maj, lød det, at den består af tre elementer. Test, opsporing og isolation.
Testkapaciteten skal udnyttes, sagde statsministeren og kaldte det en ”bunden opgave”, og så vil de smittede få hjælp af en hotline til andet led: Opsporing. De personer, som de smittede har været i tæt kontakt med, skal opspores og testes, og smittede skal selvisoleres – og det kan blive på hoteller eller feriecentre.
Regeringen meddeler, at der til efteråret vil komme en ny teststrategi.