Han var en politisk komet som 13-årig, men endte som drabsmistænkt på flugt i 26 år: - Horribelt, hvis han har gjort det
Rasmus Kirkegaard Kristiansen har levet et usædvanligt liv. Først i lyset af sit stormende talent, senere i skjul mistænkt for mord.
Videobåndet ankom med taxi.
Det blev afleveret som en pakke på det daværende hovedsæde for Danmarks Radio.
De to journalister, den var stilet til, ventede ikke en pakke. Men med det samme havde de en fornemmelse af, hvad det handlede om.
De havde brugt et halvt års research og den seneste måned på at følge sporet efter den mordmistænkte forretningsmand og forfatter Rasmus Kirkegaard Kristiansen.
Nu var det ham, der fulgte dem.
Året var 1994. Tre dage i træk havde DR sendt længere indslag om det såkaldte savmord. Og få timer før det sidste skulle bringes, modtog de et kontroversielt videobånd fra hovedpersonen selv.
Fra et ukendt hus – og med dramatisk underlægningsmusik – nægtede Rasmus Kirkegaard Kristiansen sig skyldig i politiets anklager:
At han skulle være manden, der dræbte sin forretningsforbindelse Erik Højer Christensen i juli 1993, parterede ham med en sav og efterlod underkroppen af hans lig i et tørt skovområde i det nordlige Portugal.
- At hænge en uafhængig, kritisk stemme op på mordet er en meget alvorlig anklage, sagde han på videobåndet og løftede hånden, som svor han ed.
- Især når han, som jeg, er ikke-skyldig.
En jaget mands fortælling
Videoklippet blev sendt i Nyhedsmagasinet et år efter, at en formiddagsavis i september 1993 bragte billedet af den dengang 25-årige Rasmus Kirkegaard Kristiansen under overskriften: ”Han jages for savmordet i Portugal”.
Billedet viste en mand, nogle kendte som Bent Hansen, andre som Aksel C. Jensen eller Ronald Kirk. Men i virkeligheden dækkede alle navnene over Rasmus Kirkegaard Kristiansen.
Han rejste fra England til Portugal med Erik Højer Christensen, få dage før den 37-årige danskers underkrop blev efterladt på en bjergkløft ved byen Amarante.
Et øjenvidne udpegede siden Rasmus Kirkegaard Kristiansen som den mand, hun så skille sig af med en blodig sav og et par handsker i en affaldsspand 12 kilometer derfra.
Kort efter forsvandt han. Og der skulle gå 26 år, før det lykkedes et hold af journalister og sagens tidligere drabsefterforsker at opspore og finde den mistænkte dansker.
Det skete under optagelserne til dokumentaren ’Savmordet’, som nu bliver vist på TV 2.
Indtil da var Rasmus Kirkegaards Kristiansens eneste livstegn videobåndet og en selvbiografisk bog, hvori han også bedyrede sin uskyld.
Han beskrev den som ”en jaget mands egen fortælling – sandheden om savmordet”.
TV 2 forsøger her at tegne et portræt af Rasmus Kirkegaard Kristiansen baseret på gamle artikler, tv-indslag, citater fra hans egen bog samt beskrivelser fra en gammel ven og en af de journalister, der begravede sig i sagen i 1994.
For hvem er denne jagede mand, der brugte flere dæknavne og havde ordet i sin magt? Og hvorfor havnede han i den situation, han lige siden har forsøgt at flygte fra?
Præmie-eleven med store ambitioner
Netop de spørgsmål drev de unge DR-journalister ind i historien om Rasmus Kirkegaard Kristiansen for 26 år siden.
Morten Løkkegaard var den ene, Mikael Kamber var den anden.
Gennem deres research opsøgte de centrale steder fra Rasmus Kirkegaard Kristiansens liv og talte med mennesker, der havde kendt ham fra hans tidlige barndom til hans sidste svindelnummer.
Og jo dybere, de kom ind i hans miljø, jo klarere blev det: Rasmus Kirkegaard Kristiansen var tordnende begavet, havde levet et usædvanligt liv i lyset af sit talent og gjort et uudsletteligt indtryk på alle, der havde mødt ham.
- Alle kunne huske ham, og de fleste holdt rigtig meget af ham, fortæller Mikael Kamber.
- De synes, han var sådan en ordentlig, venlig og dygtig person. Det var det ansigt, de fleste så.
Det indtryk fik journalisterne allerede, da de besøgte Herslev Centralskole mellem Fredericia og Kolding, hvor Rasmus Kirkegaard Kristiansen var elev i midten af 70’erne.
Kamber og Løkkegaard talte med hans tidligere lærere og beskrev efterfølgende Rasmus Kirkegaard Kristiansen som ”præmie-eleven”. Ham med den ”ekstraordinære begavelse”, som kunne læse og skrive flere år før alle andre.
Han behøvede ikke engang gøre sig umage for at holde styr på matematikken.
Det betød, at den unge Rasmus havde masser af tid til både at starte skolens elevråd og gennemtrawle reolerne på skolebiblioteket, hvor det kunne blive til en bog eller to om dagen.
- Jeg har været en bogorm lige siden og vidste fra en tidlig alder, at det skrevne ord skulle være mit fag, skrev Rasmus Kirkegaard Kristiansen senere i sin bog.
En barndomsven beskrev ham da også som ”special” og anderledes end de andre.
Som 11-årig meldte han sig ind i Radikal Ungdom, fik mange fra skolen til at gøre det samme og avancerede hurtigt til jobbet som formand for den lokale Vejle Amt-afdeling.
Her satte han sig for at lave et medlemsblad. Og det skulle ikke bare være et foldet stykke A4-papir, der blev udgivet én gang årligt.
Rasmus Kirkegaard Kristiansen lavede et månedsblad trykt i farver og fyldt med artikler om politik, musik og interviews. Og ambitionerne stoppede ikke her.
120 procent opslugt af sine interesser
Den stræbsomme Rasmus Kirkegaard Kristiansen var bare 13 år, da han blev valgt ind i Radikal Ungdoms forretningsudvalg og kunne kalde sig en af de mest indflydelsesrige ungdomspolitikere i partiet.
Det lykkedes ham også at feje benene væk under den radikale folketingspolitiker Niels Helveg Petersen, der senere blev både udenrigs- og økonomiminister. På telefon fik Rasmus Kirkegaard Kristiansen overtalt ham til at være gæsteskribent i sit blad.
Politikeren beskrev ham ifølge sin hustru som en ”usædvanligt kvik dreng fra Fredericia” og inviterede den unge mand ind i på Christiansborg, hvis han en dag skulle komme forbi.
- Det hele er bare flydende talent. Han har tjek på det og lyser af håb, optimisme og en løsning på alting. Man får lyst til at følge ham, siger Mikael Kamber.
Og sådan gik det godt, indtil den dag en kasserer i ungdomspartiets lokalafdeling i Vejle Amt opdagede, at alle deres opsparede penge var gået til det kronede medlemsblad.
Derfor tog de øvrige medlemmer i 1983 bladet ud af hænderne på den unge redaktør, og siden så de ham ikke.
Rasmus Kirkegaard Kristiansen var færdig med partipolitik som 14-årig, og de periodiske altopslugende interesser viste sig at blive et mønster.
- Han er 120 procent optaget af sine ting, lige indtil han ikke er optaget af dem længere, siger Mikael Kamber.
- Det øjeblik han løber ind i en forhindring eller bliver træt af noget, så er han fuldstændig ude af det igen.
Straight A’s og ultra-liberalist
Efter sin politiske lynkarriere rejste Rasmus Kirkegaard Kristiansen til USA, hvor han gennem sit år på high school fik straight A's og dimitterede med hvid krave, symbolet på den særlige udmærkelse student of honour.
Da han vendte hjem, var det tilmed også med en ny, ultra-liberalistisk politisk overbevisning. I sin bog beskriver han sig selv som forandret:
- Mit livssyn ændredes. Den danske model er ikke den eneste. Enhver må frit kunne gøre, hvad han vil, så længe han ikke skader andre. Minimalstaten er så klart den foretrukne.
Herefter kastede Rasmus Kirkegaard Kristiansen sig over sin næste store interesse: Computere.
Han skrev artikler til aviser og blade, og som 17-årig havde han gjort sig så bemærket, at han blev tilbudt jobbet som chefredaktør på computerbladet Soft.
Det betød, at København og et magasineventyr ventede.
Kurs mod 'the high life'
Den unge mand kom til Hovedstaden i en tid, hvor yuppierne, 80’ernes by-elite, regerede.
Her fik janteloven et spark i røven. Det handlede om at være ung, rig og smuk. Jo hurtigere man tjente penge, jo bedre.
Rasmus Kirkegaard Kristiansen smøgede ærmerne op og arbejdede hårdt for sagen. Hurtigt udmøntede det sig i, at han skrev for flere computermagasiner på samme tid.
Hans chef, den daværende direktør i forlaget Audio, beskrev ham siden som et “supertalent”, men også typen, der “ikke kunne bevare jordforbindelsen”.
Han fik gelé i håret, jakkesæt og de helt rigtige forbindelser – og kom endda med på holdet bag tidens mest populære ungdomsblade Kick og Pulse Magazine, drevet af bladkongen Mads Ulrich, der siden blev kendt som millionær finansmand.
På det tidspunkt krydsede Rasmus Kirkegaard Kristiansen også veje med den næsten nyuddannede journalist Svend Rasmussen, der i dag arbejder på TV 2.
Han lavede 80’ernes store radioprogram ’Radio Rita’ og søgte en kilde med indgående viden om computere. Og det havde Rasmus Kirkegaard Kristiansen.
- Han var en fremadstormende ung mand. Der var så meget drive over ham, siger Svend Rasmussen, som også beskriver Rasmus Kirkegaard Kristiansen som charmerende og fuld af selvtillid.
Faktisk kom det bag på journalisten, at hans nye bekendtskab ikke var ældre end 19 år. For han var chefredaktør og fortalte, at han havde villa på Strandvejen.
- Vi var lidt sådan: ”Altså, er det her rigtigt eller hvad?”. Men det viste det sig at være, siger han.
Rasmus Kirkegaard Kristiansen havde betalt et beskedent beløb for at flytte ind i sin mormors villa på Strandvejen nord for København. Den stod tom, fordi hun boede i udlandet.
Og han tog gerne sin nye ven med på yuppiernes hangout-sted, Café Victor i København.
Her kom de typer, der levede the high life. For eksempel finansmanden Klaus Riskær og Mads Ulrich.
- Man kunne godt mærke, at Rasmus så op til dem, siger Svend Rasmussen.
Da deres venskab gled ud efter et års tid, var det da også, fordi Svend Rasmussen ikke delte sin makkers stigende interesse for hurtige penge og biler.
- I længden blev det lidt uinteressant for mig, at Rasmus hele tiden snakkede om at blive rig i en fart. Han snakkede også meget om, hvordan man kunne undgå at betale skat, husker han.
Og Rasmus Kirkegaard Kristiansen fortsatte ad det spor, da tidens optimisme sluttede med et brag.
- Jeg fik åbnet mine øjne for den brutale sandhed
Pengekassen blev klappet i. Både for bladkongen Mads Ulrich og Rasmus Kirkegaard Kristiansen selv. Derfor endte hans magasineventyr med ubetalte regninger, utilfredse kreditorer og en konkurs i 1989.
Det satte ild under Rasmus Kirkegaard Kristiansens skepsis til den danske stat og det papirnusseri, der med hans egne ord ”kan dræbe et firma, inden man overhovedet kommer i gang”.
- De fleste finder først ud af, at Danmark er et demokratur – et demokratisk flertallets diktatur – når det er for sent. Jeg var heldig. Jeg fik åbnet mine øjne for den brutale sandhed, inden jeg selv blev grillet, skrev han i sin bog.
Derfor besluttede Rasmus Kirkegaard Kristiansen som 21-årig at flytte til et land med lav skat og mere frihed.
Han slog sig ned i den fashionable kystby Cascais i Portugal, hvor palmerne og den internationale atmosfære fik ham til at føle sig hjemme med det samme.
Men som nyudklækket udlandsdansker bevægede Rasmus Kirkegaard Kristiansen sig også ud på kanten af loven.
Skattetænker med flere navne
Han kom til Portugal uden det store på lommen. Men han havde en plan.
Rasmus Kirkegaard Kristiansen ville tjene penge på at skrive bøger og tidsskrifter om skattefiduser – og det skete under en række forskellige dæknavne.
Han brugte navnet Bent Hansen til at udgive et finansielt tidsskrift.
Samtidig opererede han sammen med to andre udlandsdanskere som forfatteren Aksel C. Jensen, der skrev en lang række bøger om skattetænkning, fusk med bilafgifter, momssvindel og skuffeselskaber.
Det hele skete fra et hus i et stille bjergområde i det centrale Portugal, hvor Rasmus Kirkegaard Kristiansen lod sin udlejer tro, at han hed noget helt fjerde. Nemlig Ronald Kirk.
- Han var virkelig en, som var i stand til at spille spillet og få sig selv til at se større og mere succesfuld ud, end han var, siger Mikael Kamber.
- Ved at operere under forskellige pseudonymer virkede han ikke bare som én ung mand, men en hel organisation. Og han har været rigtig god til at tiltrække dem, som øjnede håb i tiden. Alle de her wannabees, som ikke var helt vellykkede, men som sgu gerne ville op og være verdensmænd, fortsætter han.
For Mikael Kamber var det dog også tydeligt, at Rasmus Kirkegaard Kristiansen ikke havde et bremsesystem.
- Han ved ikke, hvor grænserne går, og kan ikke holde sig inden for dem på nogle niveauer, forklarer han.
- Hvis det tjener hans formål at udgive sig for at være andre personer, og på den måde bevidst gøre sig større end han er, jamen så gør han det.
Kunderne var skatteplagede danskere, der var villige til at betale gode penge for råd til at slippe udenom det danske skattesystem.
Og Rasmus Kirkegaard Kristiansen mente aldrig selv, at der var noget i vejen med hans forretning.
- Til ord som "skattefiduseri", "fupmageri" og andre underlødige etiketter i samme dur vil jeg sige: Skat er tyveri, i hvert fald så længe offeret ikke har lyst til selv at betale. Hvis en eller anden stat alligevel synes, at det skal jeg, så finder jeg lovbøgerne frem og skaffer mig et lovligt hul, skrev han i sin bog.
Næste projekt var at give kunderne mulighed for at få personlig vejledning af Aksel C. Jensen, der med tiden blev gjort til konsulent. For honorarer på op til 30.000 kroner kunne man møde den populære forfatter og modtage hans råd.
Og det var via bøgerne, Erik Højer Christensen kom ind i billedet.
Klienten fra England
Erik Højer Christensen var en 37-årig maskiningeniør fra Stevns, der havde solgt sin maskinfabrik og var flyttet til England med omkring to millioner kroner på bankbogen.
Men han drømte om det søde liv som rejsende levemand. Og derfor mener politiet, at Erik Højer Christensen spekulerede i at få mest muligt ud af sine penge og derfor havde læst Rasmus Kirkegaard Kristiansens udgivelser.
Det udtalte kriminalkommissær Bent Espensen i Kamber og Løkkegaards række af tv-indslag fra 1994.
Her fremgår det også, at Erik Højer Christensen endte med at kontakte forfatteren Aksel C. Jensen. Og det betød altså, at han kom i forbindelse med Rasmus Kirkegaard Kristiansen, der ifølge journalisternes research brugte navnet Ronald Kirk over for sit nye bekendtskab.
- Kirk var manden, der skulle hjælpe Erik Højer med den nye økonomiske tilværelse. De havde flere møder sammen og tilbragte en del tid sammen forskellige steder i Europa og Brasilien, lød det i et af indslagene.
De fulgtes også ad i bil fra England til Portugal i juli 1993 bare dage før den 37-årige dansker blev myrdet.
Herefter forsvandt Rasmus Kirkegaard Kristiansen, efterlyst verden over som hovedmistænkt for drabet på Erik Højer Christensen.
Da journalisten Svend Rasmussen så billedet af den påståede savmorder i aviserne i september 1993, forstod han ingenting.
- Jeg kunne slet ikke sætte den Rasmus, jeg havde kendt, i forbindelse med nogen, der kunne finde på noget af det, han blev beskyldt for at have gjort, siger han.
- For mig var han en almindelig fyr – måske med mere drive end de fleste. Det er jo helt horribelt, hvis han har gjort det. Og i så fald er det rystende, at man kan have mødt nogen og ikke have mærket det.
Siden har Svend Rasmussen læst med, når der har været nyt i sagen. Det samme har Mikael Kamber.
Og i begyndelsen af 2020 skete det, der havde ladet vente på sig i næsten tre årtier.
Kunne have skjult sig hele livet - hvis han ville
7. februar bekræftede Interpol overfor TV 2, at Rasmus Kirkegaard Kristiansen var blevet anholdt i Brasilien og afventer udlevering til Danmark.
Anholdelsen kom efter to år, hvor journalister fra TV 2 og den tidligere drabsefterforsker i sagen har arbejdet på en dokumentarserie om savmordet, hvori det lykkes dem at opspore den i dag 51-årige dansker.
Selv mener Rasmus Kirkegaard Kristiansen, at han har været offer for et komplot og er nu klar til at vende hjem for at “gøre rent bord”.
Og det giver god mening, lyder det fra Mikael Kamber, som mener, der er en grund til, at Rasmus Kirkegaard Kristiansen dukker op efter alle disse år.
Han fik nemlig et klart indtryk af den person, han fulgte sporet af i 1994.
- Han ville gerne være en betydningsfuld mand. Og så har man jo også behov for at vise sig og fortælle, hvordan sandheden ser ud.
I hvert fald er Mikael Kamber ikke i tvivl om, at Rasmus Kirkegaard Kristiansen kunne have skjult sig resten af livet, hvis det var det, han ville.
- Han har klart evnen til at gøre det, men måske ikke længere lysten.
Følg tv-holdets jagt på at finde den mistænkte Rasmus Kirkegaard Kristiansen i dokumentaren 'Savmordet', der sendes tirsdage klokken 20.50 på TV 2. Afsnittet kan allerede nu ses på TV 2 PLAY.