Her slår Peter Ingemann hul ind til fortiden – åbner bunker for første gang i 70 år
Man ved reelt ikke, hvor mange uudforskede bunkere, der er tilbage i Danmark. Men hver og en gemmer på unik viden om Danmarkshistorien.
Vægten af hammeren rammer med fuld kraft, men kun en lille flig af betonen smuldrer.
Peter Ingemann løfter igen træskaftet bag sin ryg og slår til.
Sådan. Nu sker der noget.
Det, som tv-værten er ved at banke sig ind til, er en historisk tidslomme.
Forseglingen gemmer på en af de få uudforskede bunkere, som er tilbage i Danmark. I syv årtier har den ligget under jorden i Hanstholm i Vestjylland, lukket for omverdenen.
Men nu er det tid.
Stakåndet slår Peter Ingemann endnu et slag med hammeren, så beton og murværk kollapser. Og en indgang ind i mørket bliver afsløret.
Et kryds på et (skatte)kort
Langs den jyske vestkyst findes mere end 7000 bunkere og fæstningsværker bygget for Nazityskland under Anden Verdenskrig.
De fleste blev bygget under besættelsen og forladt igen i de første dage i maj 1945, da Danmark blev befriet fra besættelsesmagten, og tyskerne overgav sig.
Nu står de som golde minder om historien - og "et monument over adskillelse, had og krig", som Peter Ingemann kalder dem i TV 2-programmet 'Ingemann og besættelsen'.
Selvom de fleste danskere kender dem som museer og attraktioner - eller bare en del af landskabet - så findes der stadig nogle, som man ikke har besøgt i nyere tid. Simpelthen fordi man ikke har kunnet finde dem.
Der er formentlig tale om meget få, vurderer museumsinspektør på Hanstholm Bunkermuseum Jens Andersen. Derfor føles det som at stå ved krydset på et skattekort, når man finder en.
- Jeg har selv jagtet den her i flere år. Den figurerer på et tysk kort, vi har, men jeg har ledt rundt i området flere gange uden at finde indgangen eller en indikation på, at den var under jorden, siger han.
Først da museet fik adgang til moderne terrænkort målt med laser fra fly, blev bunkerens placering afsløret i 2019.
Alt blev fjernet
Spørgsmålet er så, om bunkeren, som Peter Ingemann og Bunkermuseet i Hanstholm får adgang til, reelt er uudforsket.
Ud af de fem bunkere, Jens Andersen har været med til at udgrave de sidste ti år, har kun to vist sig at være decideret uudforskede.
Ligesom museumsinspektører, som ham selv, er nysgerrige for at kigge ind, så har masser af mennesker gennem tiden været det samme.
Nazi-sympatisører har ledt efter symboler eller ting fra krigen og har på ulovlig vis skaffet sig adgang til nogle af bunkerne, ligesom 'amatør-historikere' på opdagelse også har fundet vej ind.
Alle er dog med stor sandsynlighed blevet en smule skuffede, mener Jens Andersen.
Da den danske stat efter krigen murede langt de fleste bunkere til, var de nemlig tømt for alt af værdi.
Det skete i årene umiddelbart efter i denne rækkefølge:
- Våben og miner, som kunne udgøre en fare for civile
- Radiosendere, ovne, ventilationsanlæg og andet militærudstyr, som det danske militær kunne bruge
- Jerndøre, som skrothandlere hentede
- Møbler og køjesenge blev til sidst hentet og bortauktioneret
- Det var moderne udstyr. Og man kan sige, at den danske stat allerede havde betalt for det én gang, siger Jens Andersen.
Men hvad så med bunkeren, Peter Ingemann er på vej ind i? Vil det sige, at den er helt tom?
Både ja og nej.
Den gemmer på noget andet, som for en historiker i dag er lige så værdifuldt som de våben og radioer, tyskerne efterlod.
En lille stykke papir på gulvet
Det kulsorte hul ned i bunkeren er præcis stort nok til, at en mand kan kravle derned.
- Skal vi ikke have en stige, spørger Peter Ingemann, mens han kigger ind i mørket.
- En stige? Det behøver vi vist ikke, griner Jens Andersen.
Med lyskeglen fra sin pandelampe foran sig, springer museumsinspektøren ned gennem bunkerens indgang med Peter Ingemann i hælene.
70 år. Så lang tid siden er det, at noget andet menneske har været herinde. Lugten minder om en fugtig kælder. Indelukket og muggent. Og der har ikke været tyve forbi, konstaterer Jens Andersen hurtigt.
Mindst fire rum fordeler sig ud fra de underjordiske gange. På væggene i det ene kan man se træpanelerne, hvor de tyske soldaters køjesenge har hængt. Og fra loftet hænger der stadig gamle elinstallationer.
Men det mest interessante finder de på gulvet ved en ventilationsskakt.
Et lille stykket farvet papir. Tapet.
Gemte det uden værdi - men museerne får ny viden hver gang
Det nu falmede papir med lyseblåt mønster er ikke bare tapet.
Selvom det i 1950 lige så vel kunne være blevet smidt i kakkelovnen, som Jens Andersen udtrykker det, så er det et udtryk for, at man - på trods af omstændighederne - forsøgte at gøre det hjemligt i de underjordiske fæstninger.
- Vi fandt ikke bare én, men fem forskellige typer tapet i bunkeren, siger han.
- Den lille detalje viser noget meget menneskelig, tilføjer Peter Ingemann.
Mens de tyske soldater som besættelsesmagt stod vagt langs den danske kyst, og nazister overalt i Europa udførte grusomme handlinger, satte de også tapet op.
- Bunkeren er et monument over adskillelse, had og krig. Men nu er de her, og så synes jeg, at vi skal bruge dem til at levendegøre historie. At forstå de mennesker der var her. Alt er ikke så sort og hvidt, som vi gerne vil gøre det, og jeg tror, at den forståelse gør, at vi kan undgå, at noget så forfærdeligt sker igen, siger Peter Ingemann.
Hvor mange flere uudforskede bunkere som denne, der er tilbage, er der ingen, der ved. Men det bliver sjældnere og sjældnere, at de bliver fundet og kan bringe ny viden om dagligdagen under krigen, siger museumsinspektøren.
- Men vi bliver overraskede hver gang, vi åbner en, siger Jens Andersen.
'Ingemann og besættelsen' sendes første gang mandag klokken 20 på TV 2 og TV 2 PLAY.