Coronavirus

Hele verden venter på coronavaccinen - men hvem vil få adgang til den, når den kommer?

Eksperter har anslået, at vi har en brugbar coronavaccine i løbet af 12-18 måneder.  TV 2

FN vil sikre lige adgang til en vaccine mod covid-19, når den er færdigudviklet, men flere frygter "vaccinenationalisme" som følge af coronakrisen.

Siden WHO kom med udmeldingen om, at en vaccine i sidste ende ville være det eneste, der kunne sætte en stopper for coronapandemien, er verdens jagt på en vaccine kun intensiveret.

Forskere har svoret at samarbejde og dele resultater med hinanden, og rigmanden Bill Gates vil bygge flere fabrikker, der skal kunne sætte gang i storproduktion, så snart man finder frem til en vaccine, der dur. Danske og internationale forskere har vurderet, at en sådan vaccine ligger 12-18 måneder ude i fremtiden.

Men før vi overhovedet har udviklet en vaccine, har et andet spørgsmål meldt sig: hvem får først glæde af vaccinen, når den kommer?

Tirsdag vedtog FN en resolution, der skal sikre, at alle får lige adgang til fremtidige vacciner og medicin mod covid-19, men alligevel advarer eksperter i den britiske avis The Guardian om, at en krise som coronapandemien kan føre til såkaldt "vaccinenationalisme" - at nationer sikrer deres egen befolkning adgang til en fremtidig vaccine frem for at fokusere på internationalt samarbejde.

Det så man allerede i marts, hvor den amerikanske præsident Donald Trump forsøgte at opkøbe en tysk vaccineproducent for at sikre sig eneadgang til dens vaccineforskning.

Det globale vaccinesamarbejde er stærkt

Det scenarie er læge og tidligere direktør for vaccineprogrammet i verdenssundhedsorganisationen WHO, Bjørn Melgaard, dog ikke bekymret for.

- Det globale vaccinenetværk er ret stærkt, så det er jeg faktisk ikke så nervøs for, siger Bjørn Melgaard til TV 2.

Han forklarer, at der er flere systemer i de internationale organisationer og fonde, som sikrer fair adgang til vacciner og fungerer som et slags bolværk mod, at lande og firmaers egeninteresser bliver styrende.

Han henviser blandt andet til den internationale vaccinealliance Gavi og FNs børneorganisation Unicef, som forhandler og køber vacciner til verdens fattigste i stor skala.

Derudover kan ingen producent ifølge Bjørn Melgaard sætte en vaccine i masseproduktion udenom WHO.

Verdenssundhedsorganisationen er den eneste i verden, der ligger inde med den rigtige tekniske ekspertise til at godkende en vaccine til produktion i så stor skala. Enhver vaccine til brug i store befolkningsgrupper vil kræve WHO’s kvalitetsstempel.

- Det kræver enorme ressourcer at sætte en vaccineproduktion i gang, og det kræver en enorm sikkerhed omkring vaccineproduktion og kvalitetskontrol, som WHO står for, forklarer Bjørn Melgaard.

WHO fungerer derfor som verdens garant for, at vaccinen er sikker, og at den virker.

- Det er selvfølgelig vigtigt, at de, der skal producere vaccinen, ikke får alt for gode muligheder for at kontrollere produktionen, så de kan skrue profitten i vejret. Det, man kalder Big Pharma (den internationale medicinalindustri, red.), arbejder jo per definition på at få maksimal profit. Så i den situation skal man have det internationale samarbejde på plads, siger Bjørn Melgaard.

Er medicinalindustrien og de kommercielle interesser ikke en trussel mod at sikre fairness i fordelingen af vaccinen?

- Det er klart en trussel, men jeg tror ikke, det bliver så aktuelt i en krise som denne, hvor der er så meget engagement og international politisk opmærksomhed. Jeg tror ikke, de slipper afsted med det, siger Bjørn Melgaard.

Kan vi komme til at se et medicinalfirma, som får en patent og skruer prisen på vaccinen gevaldigt i vejret?

- Hvis det sker, vil det være på en enkelt vaccine, og så vil der komme andre. Når der er så mange vacciner i udvikling, vil vi ikke kun få en. Jeg ser for mig, at vi vil få to, tre eller fire forskellige godkendte vacciner, siger han.

Skal vi frygte vaccinenationalisme?

Ifølge Bjørn Melgaard er der altså ikke grund til at frygte, at mægtige medicinalgiganter vil afskære nogle fra adgangen til en fremtidig coronavaccine.

Men hvad med stater, der styres af egeninteresser? Ifølge Bjørn Melgaard kræver vaccineproduktion i stor skala så mange ressourcer, at de færreste lande vil kunne producere og distribuere en vaccine til deres egen befolkning.

Men nogle vil vel prøve at komme forrest i køen og sikre deres egen befolkning, når vaccinen kommer. Vil de kunne det?

- Der vil komme mange, der vil sige, at de vil have den først. Men det vil være de her bolværker, som skal arbejde hårdt på, at der bliver skabt lighed i det, siger Bjørn Melgaard og tilføjer:

- Trump kan for eksempel godt komme med sine milliarder og diktere, at en af de amerikanske vaccineproducenter skal producere vaccinen til amerikanerne - hvis den ellers bliver frit tilgængelig og kan produceres, uden at man skal betale enorme licenser. På den måde kan han lykkes med sin ”America first” strategi, men det forhindrer ikke resten af verden fra at få vaccinen også.