Hele verden jagter en vaccine – men hvad kan vi lære af 50 års forsøg?
Viden fra den hurtigst udviklede vaccine og to virusser, vi endnu ikke har fundet en vaccine imod, kan måske hjælpe i kapløbet mod en coronavaccine.
I dag får 500 briter et stik, der kan få stor betydning, når Oxford Universitet begynder at teste en coronavaccine på mennesker.
For en vaccine er den mest effektive måde at stoppe coronavirussen. En virus, der siden første tilfælde blev konstateret i januar, har sat stort set hele verden i stå og indtil nu kostet 185.000 menneskeliv.
At man allerede tester vaccinen på mennesker, hænger sammen med, at vi kan udnytte, at vi med større eller mindre succes har lavet vacciner før, lyder det fra Allan Randrup Thomsen, professor og virolog ved Københavns Universitet.
- Man bygger ovenpå en masse viden. Derfor kan processen gå meget hurtigere nu end tidligere, siger han.
Det samme mener Søren Riis Paludan, professor i virologi og immunologi ved Aarhus Universitets Institut for Biomedicin.
- Måske er den teknologiske platform allerede udviklet. Så er det, man skal dreje lidt til højre, så det passer på coronavirussen, siger han.
Fire skridt på vejen
En vaccine virker på den måde, at den får kroppen til at tro, at den er ramt af den farlige virus. Så sætter immunforsvaret ind og danner antistoffer, som beskytter, hvis vi en dag skulle blive ramt af den rigtige virus.
Vejen til en færdig vaccine består i grove træk af fire skridt, som kan ses i grafikken herunder. Og selv om alle fire tager tid, er det særligt de to sidste, mennesketests og produktion, der kan være tidskrævende i kapløbet om en coronavirus, lyder det fra Allan Randrup Thomsen.
Og sammenligner man med for 50 år siden, hvor vaccinen mod fåresyge blev klar på fire år og dermed den hurtigst udviklede nogensinde, kan vi godt være optimistiske i forhold til en tidshorisont, mener Allan Randrup Thomsen.
På den anden side peger Søren Riis Paludan på, at barren for sikkerhed er sat højere i dag, end den var før i tiden, så processen derfor kan tage lidt længere tid.
Det, at hele verdens opmærksomhed er rettet mod vaccinen, betyder, at nogle af forholdsreglerne kan tages mere flydende, så man for eksempel laver test på mennesker med løbende evalueringer. På den måde kan man "skære nogle hjørner", siger Søren Riis Paludan.
For hurtigt kan være farligt
Begge forskere mener, at det er realistisk, at have en vaccine klar og godkendt om halvandet år.
Og selv om det kan lyde af længe, bør man ikke slække for meget på de forskellige skridt og tests i vaccineudviklingen, lyder det fra Søren Riis Paludan. For hvis der kommer bivirkninger, kan det give bagslag.
- SARS-CoV2 (virus som giver covid-19, red.) er jo en virus, som mange af os slet ikke ville blive syge af, hvis vi fik den. Og det skal man have i baghovedet, når man taler om at fremskynde processerne, siger han.
Herunder er fire eksempler på vacciner - eller forsøg på dem - der kan lære os noget i jagten på en coronavaccine.
Mæslinger, fåresyge og røde hunde
Den hurtigste vaccine, der nogensinde er udviklet fra indsamlingen af virussen til et færdigt produkt, er mod fåresyge. Den blev godkendt i 1967 og er lavet på levende virus i en svækket version, som man får skudt ind i kroppen.
En mulig forklaring på, at processen gik hurtigt, er, at der dengang var mindre regulering i en vaccineproduktion, siger Søren Riis Paludan,
I dag er vaccinen mod fåresyge en del af MFR-vaccinen og i børnevaccinationsprogrammet, som alle danske børn får i 15-måneders-alderen.
Det kan vi lære: Forskere på Cambridge Universitet undersøger lige nu, om MFR-vaccinen kan bruges til at få immunforsvaret til at beskytte sig mod covid-19. Proteinerne i mæslinge- fåresyge og røde hunde-virusserne ligner nemlig covid-19s en del.
Selv om Søren Riis Paludan ser forskningen som "noget optimistisk", er håbet i Cambridge, at vi måske kan "bygge ovenpå" MFR-vaccinen.
Ebola
Virussen, der ligesom corona menes at stamme fra en flagermus, har en meget høj dødelighed på 90 procent.
Ved det største ebolaudbrud i 2014 var jagten på en behandling og en vaccine derfor et kapløb med tiden, og så snart en vaccine viste sig virksom på de første testpersoner, blev den ret hurtigt anvendt på mange.
- Så snart man kunne se, at den virker på en mindre gruppe mennesker, så ville det være uforsvarligt ikke at give den til alle, siger Troels Kasper Høyer Scheel, der forsker i virologi på Københavns Universitet.
Det kan vi lære: Oveni vaccinen blev der også udviklet en ebolamedicin lavet på antistoffer fra raskmeldte ebola-patienters blod. Antistoffer, som immunforsvaret har produceret for at beskytte kroppen mod fremtidig smitte, som man kan isolere, kopiere og bruge i behandlingen af smittede.
- Måske kan den metode også virke mod covid-19, siger Søren Riis Paludan, der fortæller, at man lige nu, blandt andet på Rigshospitalet forsker i at bruge blodet fra de raske covid-19-patienter til behandling af smittede.
HIV
Siden opdagelsen af de første tilfælde af hiv-smittede i starten af 1980'erne er omkring 50 millioner mennesker verden over blevet smittet af HIV, men selv om man har forsøgt at lave en vaccine er det stadig ikke lykkedes. Det er der flere grunde til.
- Det er et virus, der muterer hyppigt. En udviklet vaccine kan virke i dag, men det ser anderledes ud i morgen, siger Søren Riis Paludan.
Måden, vores immunsystem forsvarer sig mod virussens natur gør også, at man ikke kan "kopiere den" til en vaccine.
- Den største udfordring ved HIV er, at man ikke har nogen viden fra de naturlige infektioner, for der er ingen HIV-patienter, der selv clearer infektionen, siger Troels Kasper Høyer Scheel.
Det kan vi lære: HIV-virussen minder på nogle måder om coronavirussen, blandt andet fordi det smittede fra dyr til menneske. Lighederne kan man, ifølge Søren Riis Paludan, bruge i coronavaccinearbejdet, fordi man kan lære noget om, hvordan cellerne i vores immunsystem bedst "uddannes" til at modstå virussen.
SARS
Da SARS udbrød i 2003, frygtede mange, at det ville blive en verdensomspændende pandemi. Fordi virussen var så alvorlig, blev de syge hurtigt opsporet og smittespredningens standset. Man endte med 'kun' 8.098 rapporterede tilfælde og 774 dødsfald i 37 lande.
- Inddæmningsstrategien var så effektiv, at epidemien gik i sig selv. Så var der heller ingen kommercielle interesser i at producere en vaccine længere, siger Troels Kasper Høyer Scheel.
Det kan vi lære: En effektiv inddæmningsstrategi kan udrydde en virus. Dog kan man ikke overføre strategien en til en fra SARS til covid-19, mener Søren Riis Paludan.
- SARS var meget sygdomsfremkaldende, men ikke voldsomt smitsom. SARS-CoV2 er mindre sygdomsfremkaldende, men meget smitsomt, siger han.