Coronavirus

Kom med ind i det hemmelige kontrolrum: - Det lyder, som om vi nærmest har været i krig

Den Nationale Operative Stab bliver aktiveret, når der er større kriser i Danmark. TV 2

I et lukket rum sidder en specialgruppe og kæmper mod coronaen. Den røde lampe er tændt, det er hektisk, og den ene udfordring afløser den anden.

Vi er i et af Danmarks mest hemmelige rum.

Hele den ene væg er dækket af skærme, der hænger side om side. Al kommunikation foregår krypteret.

Her er det kun udvalgte personer, som er sikkerhedsgodkendt af Politiets Efterretningstjeneste, der må træde ind, og de skal efterlade telefoner og computere uden for, fordi der ellers er risiko for aflytning.

Ved indgangsdøren lyser en rund lampe rødt. Det betyder, at Danmark er i højeste kriseberedskab, og at Den Nationale Operative Stab, NOST, er aktiveret for at styre landet gennem coronakrisen.

Den røde lampe blev tændt 3. marts, og så gik det stærkt.

Politifolk og embedsmænd blev kaldt ind, og der blev opstillet sovevogne udenfor, i tilfælde af at de måtte blive der døgnet rundt.

Efter nogle dage blev politiinspektør Ole Kristensen fra Nordjyllands politi også kaldt ind.

- Jeg blev ringet op en lørdag morgen klokken kvart over syv, hvor jeg lå og sov hjemme på mit grønne øre i Aalborg, og spurgt, om jeg kunne møde ind med det samme, siger Ole Kristensen, der i øjeblikket er stabschef i NOST.

Den røde lampe betyder, at NOST er i operationsberedskab og samles fysisk i enheden.

Den Nationale Operative Stab holder til bag store grønne stålhegn og sluser i Rigspolitiets bygninger i Glostrup.

Normalt er NOST i dvale, men staben bliver vækket en eller flere gange om året, hvis der er større kriser som terrorangreb eller orkan i Danmark, og som kræver, at flere forskellige myndigheder koordinerer og styrer en operation på tværs.

Lampen har nu lyst rødt i syv uger. Den længste periode nogen sinde.

- Det er helt exceptionelt. Normalt er det aktiveret en dag eller to, siger Ole Kristensen.

Det er Rigspolitiet, der leder NOST, og derudover sidder blandt andet Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen, Udenrigsministeriet og Sundhedsstyrelsen i staben.

Mens regeringen og politikerne på Christiansborg udstikker retningen for Danmark, er det NOST, der skal finde løsninger og udføre linjen operationelt.

Alt er klassificeret hemmeligt

I det hemmelige kontrolrum holder staben møder om den aktuelle situation i landet og de mange, mange udfordringer, som coronaen har bragt med sig.

Alt i rummet er fortroligt. Selv rummets fysiske placering i den store politibygning er hemmelig, og der må ikke tages nogen billeder af elektronikken og de mange skærme.

I møderne deltager lidt under 20 embedsmænd og repræsentanter fra de forskellige myndigheder.

- Alle, der sidder her, er klassificeret til hemmeligt, og hvis de ikke har en sikkerhedsgodkendelse, kommer de ikke ind, siger Ole Kristensen.

Rækken af borde er placeret i en stor firkant, og hele den modsatte væg er dækket af skærme.

Bordene er placeret i en stor firkant med hul i midten, så alle kan se hinanden, og på bordene står der hvide skilte med titler som ’Rigspolitiet’ og ’Forsvarets Efterretningstjeneste’. I denne krise er myndigheder som Fødevarestyrelsen, Udlændingestyrelsen, Kommunernes Landsforening og Statens It også en del af NOST.

- Det handler rigtig meget om koordinering af ressourcer, hvem kan hvad, og hvem skal gøre hvad. Hver myndighed har jo nogle ressourcer, muligheder og udstyr, som de kan byde ind med, hvis en anden sektor mangler noget. For eksempel er Hjemmeværnet god til at stille med manpower ved afspærringer, og Beredskabsstyrelsen ligger inde med nogle faciliteter i forhold til overdækning og så videre, siger Ole Kristensen.

Ole Kristensen må af hensyn til fortroligheden ikke referere ret meget fra møderne, men på et mere overordnet plan fortæller han, at de drøfter alt fra platugler, der forsøger at sælge vand som håndsprit, til mangel på kritiske værnemidler, testkapacitet og strandede danskere i udlandet.

Hvordan skulle de komme ud? Måtte de gå i land? Måtte de ikke gå i land? Det har virkelig været et stort issue og er det stadigvæk

Ole Kristensen, stabschef hos NOST

Typisk er flere forskellige myndigheder involveret i de enkelte problematikker.

- For eksempel strandede danskere i udlandet. Der er det jo ikke bare lige at flyve ud og hente dem hjem. Der er noget med toldmyndigheder, og der er noget med indrejsekontrol. Der bliver Udenrigsministeriet og politiet bedt om at lave en fast procedure, så vi ikke skal opfinde den dybe tallerken, hver gang et fly skal af sted, siger Ole Kristensen.

Der er nu indført en procedure, hvor dansk politi bliver sendt med flyene, der skal hente danskere hjem, for at være sikker på, at der ikke kommer nogen med flyvene, som ikke må rejse ind i Danmark i øjeblikket.

De indrejsende er også interessante for Politiets Efterretningstjeneste, som er fast medlem af NOST.

- Uden at sige for meget lytter de mere, end de siger. Det gør de generelt. De suger til sig, hvad der kommer af informationer, og tager nok hjem og arbejder videre med det. PET er for eksempel meget interesseret i, hvem der kommer ind i vores land med de fly, der kommer hjem, fortæller Ole Kristensen.

Trænet i terror og uvejr – men ikke pandemi

På møderne drøfter de også reservedele fra udlandet og sørger for, at transport af fødevarer kan komme nemt frem uden at havne i lange køer. De taler om bekymringen for, om Tyskland mon vil lukke grænserne for, at vandrende arbejdskraft kan komme til Danmark. Og de vender skoleåbning og håndsprit, busser med skolebørn og skolemad.

I det hele taget har pandemien bragt NOST i mange situationer, som staben aldrig har stået i før, og som den stort set ikke er trænet i at håndtere.

- Det er hektisk. Hvis der havde været en terrorhændelse eller uvejr, ville vi være mere sikre på konceptet. Her har vi ikke været sikre på konceptet. Mange gange har vi fået en problemstilling op, hvor vi skal søge nye veje for at finde ud af, hvordan vi løser det, siger Ole Kristensen

"Området er i kriseberedskab. Så hvis du er syg eller har været i et af risikoområderne for coronavirus, er du ikke tilladt adgang på området", står der på skiltet ved indgangen til Rigspolitiet.

En svær problemstilling har især været krydstogtsskibe. Ole Kristensen fortæller, at der lige nu ligger et i Fredericia og et i Skagen.

- Det har virkelig været et stort issue og er det stadigvæk. Der er op mod 600-700 besætningsmedlemmer, og hvis de bliver syge alle sammen oppe i Skagen, har Nordjyllands sundhedsvæsen noget af et problem. Det har været udfordrende at få det koordineret, så vi var sikre på, at man kunne håndtere det, hvis nu de blev syge. Det har været meget hektisk, siger han.

- Der har ikke været noget regelsæt omkring det. Hvordan skulle de komme ud? Måtte de gå i land? Måtte de ikke gå i land? Vi skulle starte helt forfra og finde ud af, hvad vi må, hvad de kan, og hvad reglerne er. Vi har brugt ufatteligt lang tid på at afsøge alt lige fra Rådet for Større Badesikkerhed til Forsvarskommandoens regler for fjendtlige skibe.

Det lyder, som om vi nærmest har været i krig

Ole Kristensen, stabschef hos NOST

Det er endt med, at alle besætningsmedlemmer skal blive ombord på skibene, medmindre de skal til deres hjemland.

- Vi har lige så sent som i morges (mandag morgen, red.) givet tilladelse til 17 kroatiske søfolk, som skal transporteres hjem. Vi sikrer, at der bliver stillet en garanti fra deres udenrigsministerium, som nærmest skal stille med en billet, der viser, at de bliver kørt den og den vej, fortæller Ole Kristensen.

Ole Kristensen har svært ved at se, hvordan Danmark skulle håndtere krisen uden at kunne arbejde som en samlet enhed på tværs af myndigheder i regi af NOST.

- Mængden af praktiske udfordringer er enorm, og alting griber ind i hinanden. Hvis vi ikke sad her, ville det være fuldstændig uoverskueligt at skulle ringe rundt og sige: ’Nu har jeg det og det problem’, siger han.

Mette F. måtte gerne hviske i øret

På en etage over kontrolrummet er der en lang gang af mødelokaler, hvor myndighederne sidder fysisk og koordinerer og finder løsninger efter møderne.

I et af lokalerne med titlen 'Operationsstab' står en betjent og skriver på en stor, hvid tavle, mens en stor tv-skærm kører med nyheder i den anden ende af lokalet.

Uden for bygningen har Forsvaret placeret grønne containere, som staben kan bruge som ekstra mødelokaler.

- Det lyder, som om vi nærmest har været i krig. Men der er bare så mange ting, der skal koordineres hele tiden. Hvad med det, og hvad med det, og hvad med det, siger Ole Kristensen.

Operationsstaben sidder og finder løsninger og opererer mod coronaens udfordringer.

Den kommende tid vil NOST især have stort fokus på genåbningen af landet. Der er etableret en såkaldt fremtidscelle, som er en arbejdsgruppe, der skal prøve at forudse scenarier, udfordringer og løsninger.

- Lige nu handler det om at kigge lidt frem. Vores opgave er at være lidt på forkant med det og sige, hvad kan vi forestille os, siger Ole Kristensen.

- På den lange bane bliver det udfordrende at være på forkant med genåbningen. Hvis vi kunne have en krystalkugle, eller hvis Mette Frederiksen kunne hviske os lidt i øret og sige, at nu åbner vi det og det – og det gør hun i øvrigt ikke, kan jeg så fortælle – det ville være genialt, siger han.

Forsvaret har opstillet grønne containere, der bruges som ekstra mødelokaler.

Coronakrisen er ved at blive dagligdag i NOST. De begynder nu at gå mere over i en driftstilstand, som de kalder det. Et eksempel på det er, at de går fra at holde det store fælles myndighedsmøde i kontrolrummet hver dag til at holde det tre gange om ugen i stedet.

- Der er mere ro på nu. Vi har fundet en masse procedurer for ukendte ting, og så skal der justeres lidt, men nu kører det mere driftsagtigt, siger Ole Kristensen.

Det store spørgsmål er nu, hvornår den røde lampe ved indgangsdøren bliver slukket igen?

- Det tør jeg ikke gætte på. Jeg kan se, at min chef derhjemme lige har ringet. Han vil nok gerne høre, hvor lang tid jeg skal være herovre.