Rasmus Kirkegaard Kristiansen, som han så ud, da han forsvandt i begyndelsen af 1990'erne.
Savmordet

Dansk forretningsmand var eftersøgt for drab i 26 år – sådan fandt tv-hold ham

Rasmus Kirkegaard Kristiansen har været jagtet siden 1993. Her er historien om, hvordan et tv-hold fandt manden, der er mistænkt for savmordet.

De to danske journalister havde overvåget lejlighedskomplekset i flere døgn.

Manden, de var på jagt efter, var mistænkt for at have myrdet og efterfølgende parteret sin forretningsbindelse med en sav. Siden juli 1993 havde danskeren været eftersøgt verden over.

Nu havde to års research ført journalisterne til denne adresse i den brasilianske storby São Paulo.

De vovede ikke at ringe på, af frygt for at han ville stikke af og forsvinde igen. Det var han mester i, vidste de. En anden tanke gjorde dem også urolige.

For hvordan ville en mand, der havde været på flugt i 26 år reagere, hvis han blev afsløret?

Pludselig kom en høj, slank skikkelse gående imod dem på fortovet. En mand iklædt sort jakkesæt, hvid skjorte, slips og sorte sko. Hans mørkeblonde hår var strøget til den ene side.

Han var helt sikkert ikke brasilianer, men kunne det virkelig være den mand, politiet havde ledt efter i så mange år?

En af journalisterne gik med hastige skridt mod ham, mens en smartphone filmede fra hans skjortelomme. Idet de passerede hinanden, kiggede manden i jakkesættet kortvarigt op fra jorden og direkte ind i kameraet.

Øjnene, munden, næsen og hagen - alt sammen matchede billederne af den mand, der var mistænkt i sagen.

- Fuck mand, det var kraftedeme ham, udbrød journalisten, da de havde krydset hinanden.

Savmordet

Den mand, de ledte efter, hed Rasmus Kirkegaard Kristiansen.

Siden juli 1993 har han været mistænkt i en drabssag, der offentlig er kendt som savmordet, fordi offeret Erik Højer Christensen blev fundet dræbt og parteret med en fukssvans.

Politiets spor pegede på den dengang 25-årige Rasmus Kirkegaard Kristiansen.

Fra sit skjul har danskeren flere gange bedyret sin uskyld, men ingen har nogensinde fundet ham.

Derfor har ingen vidst, hvordan han så ud i dag.

Men i januar i år blev Rasmus Kirkegaard Kristiansen anholdt i Brasilien. Det skete efter, et tv-hold havde fundet ham under optagelserne til dokumentaren ‘Savmordet’, som nu bliver vist på TV 2.

Tv-holdet - bestående af to journalister, en kameramand og den tidligere drabsefterforsker i sagen - havde brugt to år på at følge sporet af den mordmistænkte forretningsmand.

Det førte dem til en adresse i storbyen São Paulo i Brasilien. Men jagten på Rasmus Kirkegaard Kristiansen begyndte langt derfra - nemlig i Portugal.

Der, hvor drabet på Erik Højer Christensen blev begået og særligt ét vidne fik afgørende betydning.

Underkroppen på bjergtoppen

Det var en kvinde, der gjorde det opsigtsvækkende fund i begyndelsen af juli 1993 i Amarante i Portugal.

På en rasteplads så hun en mand stige ud af en sort bil for at skille sig af med en pose og dernæst og køre væk igen. Kvinden kiggede efter i skraldespanden.

I posen fandt hun en blodig sav og et par hvide, blodige gummihandsker.

Det portugisiske politi kunne ikke umiddelbart koble fundet til en kriminel handling. Først to uger efter dukkede der nye spor op i sagen.

12 kilometer derfra, i et øde skovområde, fandt en lokal mand et oversavet lig. Midt i en sværm af fluer lå en underkrop i solen sammen med en tom kuffert.

Det viste sig, at kufferten var brugt til at transportere liget i.

DNA-prøver viste, at der var et match mellem underkroppen og prøverne fra saven og handskerne.

Resten af liget dukkede aldrig op. Godt gemt i en lomme bagerst i kufferten fandt politiet dog et visitkort.

“Eric Christenson” stod der på kortet.

Det portugisiske politi fandt ud af, at der var tale om en dansker.

Det danske politi blev derfor inddraget i efterforskningen - og dermed også den nu pensionerede drabsefterforsker Per Leo Jepsen.

Et særligt løfte

Per Leo Jepsen husker tydeligt det øde skovområde, hvor liget blev fundet.

Han husker også, at han dengang gav et løfte til den afdødes far. Han ville gøre alt for at få sagen opklaret og få gerningsmanden fanget.

Det løfte kunne han dog ikke holde, og derfor har sagen naget ham lige siden.

- Man går hele tiden rundt med et lille håb: Kunne man måske, så mange år efter mordet, stadig fange morderen?, siger Per Leo Jepsen.

Han husker, at de i lang tid jagtede den forkerte mand. Det var først et godt stykke inde i efterforskningen, at sporene begyndte at pege på Rasmus Kirkegaard Kristiansen.

Rasmus Kirkegaard Kristiansen gjorde forretninger med Erik Højer Christensen, og de to rejste sammen fra England til Portugal i juli 1993.

Erik Højer Christensen havde på det tidspunkt fået mere end to millioner med sig fra salget af sin maskinfabrik. Politiet mente derfor, at motivet til drabet måtte være penge.

Et af de store gennembrud kom, da det kvindelige øjenvidne udpegede Rasmus Kirkegaard Kristiansen som den mand, der havde smidt saven og handskerne i skraldespanden.

Der var også andre spor, der fik politiet til at rette blikket mod den 25-årige dansker.

Perspektiv

De fire spor, der pegede på Rasmus Kirkegaard Kristiansen

1. Et vidne udpegede Rasmus Kirkegaard Kristiansen ud fra nogle billeder som manden, der skilte sig af med saven og handskerne. Tidligere havde hun dog beskrevet ham som skaldet og kraftig.

2. Et andet vidne udpegede Rasmus Kirkegaard Kristiansen som afsender af en fax, hvor afsenderen udgav sig for at være Erik Højer Christensen. Den blev sendt efter drabet til en autoforhandler, hvor Erik Højer Christensen havde købt en Mercedes. Meldingen var, at han var blevet forhindret i at hente bilen, men ville sende en anden.

3. Et tredje vidne påstod at have set Rasmus Kirkegaard Kristiansen ved Erik Højer Christensens bil i England nogle uger efter mordet. Bilen forsvandt, og det samme gjorde pengene på den dræbtes engelske bankkonto.

4. Senere blev den dræbtes bil fundet i nærheden af en adresse, der tilhørte Rasmus Kirkegaard Kristiansen. Her var der også flere forskellige pas, mange af dem falske. I et af dem stod der Erik Højer Christensen.

1. oktober 1993 udstedte Københavns Politi derfor en international arrestordre på den 25-årige dansker med beskrivelsen:

185-190 cm, slank, ofte meget elegant klædt, med lysblondt, tyndt, tilbagestrøget hår, set både med og uden fuldskæg samt overskæg. Bruger blandt andre navnene Aksel C. Jensen, Kirk og Bent Hansen samt falske id-papirer.

Men Rasmus Kirkegaard Kristiansen var mere eller mindre sporløst forsvundet.

I årene efter drabet gav han dog indimellem lyd fra sig og sendte i 1994 et videobånd til Danmarks Radio, hvor han bedyrede sin uskyld. Senere udgav han sin egen bog: ’Sav-mordet: en jaget mands egen fortælling - sandheden om sav-mordet.’

Og det er der, sporene strander i dag.

Ingen havde set livstegn fra Rasmus Kirkegaard Kristiansen siden 1994, da Per Leo Jepsen sammen med tv-holdet genoptog sagen for to år siden.

Men hvad er det første, man gør, for at finde en mand, der har været som sunket i jorden i næsten tre årtier?

Tv-holdet søgte aktindsigt i sagen hos det danske politi. Den blev afvist med begrundelsen, at Rasmus Kirkegaard Kristiansen fortsat var efterlyst, og at sagen derfor stadig var aktiv hos det danske politi.

Omvendt stod det til i Portugal, hvor liget blev fundet. Her blev sagen lukket i 2013, hvor den efter portugisiske regler var forældet efter 20 år.

Derfor kunne tv-holdet her få indsigt i alle sagens detaljer.

De tog derfor til det nordlige Portugal.

Nye spor i sagen

I retsbygningen i byen Porto fik tv-holdet udleveret tre sagsmapper. På en af de første sider stod navnet “Kristian Sam Kirkacarde”. Formentlig en portugisisk måde at skrive Rasmus Kirkegaard Kristiansen på, konkluderede Per Leo Jepsen.

Der var flere oplysninger, han kunne genkende i politirapporten. Detaljer omkring mordstedet, liget og den dræbtes adresse og navn. Men der stod også ting, som han ikke kunne genkende.

Blandt andet et kvindenavn og en adresse i Venezuela. I papirerne var der også en henvisning til Brasilien i 1993.

Per Leo Jepsen bøjede sig ind over rapporten og nikkede, mens en af journalisterne, der kunne portugisisk, oversatte teksten.

Kristian Sam Kirkacarde og kvinden var først flyttet til Caracas i Venezuela, fremgik det. Senere var de dog flyttet til Brasilien, og her havde de giftet sig og fået et barn.

Begejstringen bredte sig hos tv-holdet. Oplysningerne betød, at de nu havde et nyt kvindeligt navn, der knyttede sig til Rasmus Kirkegaard Kristiansen. De havde også hendes fødselsdato og en adresse i Brasilien.

- Vi skal altså have fat i hende for at komme videre, sagde Per Leo Jepsen.

Den nye opdagelse førte til flere måneders omfattende research.

Mange spor endte dog blindt og bragte dem ikke tættere på målet. Tv-holdet hyrede derfor en privat it-efterforsker og en privatdetektiv i Brasilien til at hjælpe. Og det gav pote.

Det viste sig, at den omtalte kvinde havde underskrevet dokumenter - senest i 2019 - med efternavnet Kristiansen. Kvinden havde også hele tre adresser i sit navn.

Især en adresse var interessant - nemlig et lejlighedskomplekset i byen São Paulo i Brasilien.

Derudover studsede de over, at kvindens datter havde hele tre biler registreret i sit navn. Rasmus Kirkegaard Kristiansen havde nemlig altid være fascineret af dyre biler.

Hvis oplysningerne var rigtige, tydede meget på, at de havde fundet hans skjulested.

Nogle dage senere ringede telefonen.

Det var den brasilianske privatdetektiv. På en telefonsvarerbesked forklarede hun, at hun havde undersøgt sagen - og at hun havde fundet mere.

Manden i jakkesættet

Per Leo og journalisterne tog i november 2019 flyveturen over Atlanterhavet og indlogerede sig på et hotel i den brasilianske storby São Paulo.

De havde fundet et hotel helt tæt på det lejlighedskompleks, som havde figureret i politirapporten.

Fra gaden kiggede Per Leo Jepsen og de to journalister op på en altan på 8. sal. Kunne svaret på en 26 år gammel mordgåde måske gemme sig lige der?

De spurgte efter kvinden hos vagten ved porten.

- Hun bor her ikke. Det gør hendes mand Kristian, svarede vagten.

Navnet Kristian havde tv-holdet allerede set i rapporten fra portugisiske politi.

To dage efter sendte privatdetektiven optagelser af to forskellige mænd, som måske kunne være Rasmus Kirkegaard Kristiansen.

De var filmet, mens de gik uden for det lejlighedskompleks, hvor han ifølge tv-holdets oplysninger havde adresse.

Mændene lignede på hver deres måde Rasmus Kirkegaard Kristiansen.

De var nødt til selv at komme tættere på med et kamera for at kunne identificere ham.

Journalisterne besluttede sig derfor for at vente foran lejligheden. Det var her, de første gang så manden i jakkesæt komme gående imod dem på fortovet.

Optagelserne viste de efterfølgende til Per Leo Jepsen. Han var ikke det mindste tvivl.

Øjnene, næsen, hagen og munden - det var dén mand, han havde jagtet i årevis.

- Det er ham. Det er Rasmus. Den er 110 procent ham, sagde Peo Leo Jepsen og klappede den ene journalist på ryggen.

Han lænede sig tilbage i stolen med et smil.

Nu gjaldt det om finde den ideelle måde at konfrontere manden på. Troede de.

Du var involveret i savmordet

I flere dage holdt Per Leo Jepsen og journalisterne øje med manden fra en lejlighed over for hans adresse. Men pludselig viste han sig ikke længere.

Rasmus Kirkegaard Kristiansen havde før haft held med at forsvinde. Måske havde han opdaget dem? Måske havde privatdetektiven snydt dem?

Tv-holdet var frustrerede. De havde knoklet i næsten to år for at finde den mand, som politiet ikke kunne opspore. De havde læst rapporter og gamle artikler, snakket med vidner, rejst til Portugal og dernæst Brasilien, hvor de endelig havde spottet den mand, der med stor sandsynlighed var Rasmus Kirkegaard Kristiansen.

Og så var han bare væk igen?

Efter 10 dage uden tegn bemærkede Per Leo Jepsen dog pludselig noget.

Altandøren på 8. sal i lejlighedskomplekset var åben. Det havde den ikke været før.

Han kiggede ned på gaden. Dér gik manden i jakkesæt.

De var nødt til at slå til, før han forsvandt igen og besluttede at gøre det næste gang, de så ham. Det skete få timer senere.

Per Leo Jepsen og journalisterne skyndte sig ned af trapperne på hotellet. De løb over gaden og ned langs fortovet, hvor de indhentede manden.

- Hej Rasmus Kirkegaard Kristiansen, sagde Per Leo Jepsen lettere forpustet.

Manden stoppede og vendte sig om.

- Jeg hedder Per Leo Jepsen. Jeg var involveret i savmordet for mange år siden. Det var du også.

Manden kiggede tøvende - først mod Per Leo Jepsen, så mod kameraerne og journalisterne.

- Det er ikke det bedste tidspunkt, sagde han på gebrokkent dansk og trak ind til siden af fortovet.

Per Leo Jepsen forklarede, at han som tidligere efterforsker i sagen om savmordet var meget interesseret i at høre hans forklaring.

Rasmus Kirkegaard Kristiansen smilede og nikkede, mens han kiggede på sit ur.

- Jeg kan jo godt forklare mange ting, men jeg tror ikke, det skal være den her måde, sagde han.

- Hvor så? Jeg er jo ikke politimand nu, sagde Per Leo Jepsen, inden han blev afbrudt.

- Jeg er jo heller ikke savmorder, tilføjede Rasmus Kirkegaard Kristiansen.

Han forklarede, at han var på vej til en aftale, men at han gerne ville mødes med tv-holdet den efterfølgende dag. Det gav Per Leo og journalisterne håndtryk på.

De vidste, at der var en stor risiko for, at Rasmus Kirkegaard Kristiansen aldrig ville dukke op. At han med stor sandsynlighed ville flygte igen.

Dagen efter stod danskeren dog i receptionen på deres hotel. Klar til at forklare sig.

Tidspunktet er kommet

I seks timer talte journalisterne med Rasmus Kirkegaard Kristiansen med kamera på.

Disse optagelser er nu blevet en del af dokumentaren ‘Savmordet’.

Under interviewet fastslog Rasmus Kirkegaard Kristiansen igen sin uskyld. Han havde ifølge eget udsagn intet at gøre med drabet på Erik Højer Christensen.

Han erkendte dog, at der var løse ender, der skulle forklares – og som skulle have været forklaret for mange år siden. Frygten for at blive retsforfulgt i Portugal havde dog holdt ham tilbage.

- Det kunne virke, som om jeg har skjult mig, men jeg har altid brugt mit fulde navn, både i mit pas og kørekort. Jeg melder mig frivilligt til at tage hjem til Danmark, for det har ligget mig på sinde i mange år, og hvis I har brug for at varetægtsfængsle mig, må I gøre det, sagde Rasmus Kirkegaard Kristiansen.

Rasmus Kirkegaard Kristiansen var klar til at tage med tv-holdet hjem til Danmark. I fem dage arbejdede han og tv-holdet derfor på at få et såkaldt nødpas, da hans danske pas var udløbet. Det ville de danske myndigheder dog ikke udstede.

I stedet blev Rasmus Kirkegaard Kristiansen anholdt af brasiliansk politi på opfordring fra de danske myndigheder.

7. februar bekræftede Interpol og Københavns Politi, at man afventede udlevering til Danmark.

Samme aften stod Rasmus Kirkegaard Kristiansen for første gang i 26 år frem i TV 2 Nyhederne. Optagelserne var lavet af holdet bag dokumentaren ‘Savmordet’.

Her stod han foran en pool, iført jakkesæt, inde i lejlighedskomplekset i Brasilien.

- Nu er tidspunktet kommet. Jeg vil gerne gøre rent bord. Det er noget, jeg har tænkt på igennem flere år, sagde han.

– Jeg har altid fastholdt, at jeg ikke har gjort det.

Rasmus Kirkegaard Kristiansen sidder i øjeblikket fortsat fængslet i Brasilien, hvor han afventer udlevering til Danmark.

Følg tv-holdets jagt på at finde den mistænkte Rasmus Kirkegaard Kristiansen i dokumentaren 'Savmordet'. Første afsnit sendes tirsdag 21. april klokken 20.50 på TV 2, men kan ses allerede nu på TV 2 PLAY.