I modvind flere gange - manden bag modellerne er en 'international kapacitet', siger kollega
Kåre Mølbak har siden 2017 været faglig direktør i Statens Serum Institut. Vi tegner et portræt af talknuseren fra pressemøderne.
Der er en lille kreds af personer, vi danskere har vænnet os til at se på skærmen, når der afholdes pressemøder om coronasituationen i Danmark.
Det er - udover diverse repræsentanter fra regeringen - Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, og faglig direktør for infektionsberedskabet i Statens Serum Institut Kåre Mølbak.
Men imens Søren Brostrøm i folkemunde er blevet udråbt til coronageneralen og har fået en del opmærksomhed for sin person, har Kåre Mølbak ikke nydt samme opmærksomhed.
Han er talmanden, der ved hver pressemøde gør danskerne klogere på smittetrykket, prognoserne, og hvor vi er på kurven.
Den 64-årige faglige direktør har igennem coronakrisen heller ikke været bleg for komme med ytringer, der har sendt ham i modvind.
Men hvem er manden bag beregningerne?
Manden bag modellerne
Kåre Mølbak er uddannet læge og har haft flere stillinger i Statens Serum Institut, inden han i 2017 blev direktør for instituttets såkaldte infektionsberedskab. I den rolle er han blandt andet ansvarlig for det operationelle beredskab ved udbrud, som det vi befinder os i nu med coronavirussen.
Det involverer blandt andet at spå om, hvordan virussen vil sprede sig og udvikle sig på baggrund af data og avancerede matematiske modeller.
Sammen med en ekspertgruppe regner han på, hvordan de forskellige strategier for håndtering af coronavirus vil udmønte sig i virkeligheden.
Ifølge den tidligere administrerende direktør i Statens Serum Institut, Nils Strandberg Pedersen, er Kåre Mølbak en af de allerbedste i verden på sit felt. De to har arbejdet sammen igennem en lang årrække i instituttet.
- Han er en international kapacitet. Han er manden bag mange overvågningssystemer, vi nyder godt af i Danmark, siger Nils Strandberg Pedersen.
Håndtering af MRSA og SARS
Han roser i særdeleshed Kåre Mølbak for at være dygtig - både når det kommer til teori og beregning og helt lavpraktiske løsninger på problematikker inden for sit felt.
Blandt andet er han manden bag den danske influenzaovervågningsindsats, der kontinuerligt overvåger, hvor mange influenzatilfælde vi har i Danmark.
Mølbak har stået i spidsen for instituttets håndtering af MRSA-bakterien og SARS. Han var også en central figur i forløbet omkring den mest omdiskuterede vaccine i mange år, HPV-vaccinen Gardasil 9.
Kåre Mølbak stod i 2016 bag et studie, der viste, at de kvinder, der oplevede bivirkninger af vaccinen, i højere grad havde været syge før end de kvinder, der ingen bivirkninger oplevede. Her var det Kåre Mølbaks vurdering, at hans studie frikendte vaccinen på flere felter.
I marts i år blev Kåre Mølbak valgt som en af syv eksperter til at rådgive EU-Kommissionen igennem coronapandemien. De øvrige eksperter kommer ifølge Altinget fra Frankrig, Tyskland, Italien, Holland og Belgien og skal blandt andet rådgive og vejlede, når det gælder prioriteringer i sundhedsvæsenerne i medlemslandene.
Siger sin mening - og ender i modvind
Kåre Mølbak har igennem coronakrisen ikke været bleg for at sige sin mening højt, og det har flere gange sat ham i modvind.
For eksempel sagde Kåre Mølbak i DR-programmet 'Lægens bord' 19. marts, at børns legeaftaler burde aflyses. Allerede dagen efter gik Sundhedsstyrelsen i rette med hans udtalelser og slog fast, at raske børn gerne måtte lege sammen.
På trods af uoverensstemmelser som denne vurderer lektor på Roskilde Universitet Pernille Almlund, der er ekspert i myndigheds- og sundhedskommunikation, at Kåre Mølbak har kommunikeret godt under coronakrisen.
- Jeg vurderer hans kommunikation som stærkt faglig. Han står fast på sit faglige grundlag. Og når han kommer for skade at sige noget, som øvrige myndigheder ikke er enige med ham i, er det, fordi han kun tager det faglige standpunkt, siger Pernille Almlund.
Skader uenighed tilliden?
Kåre Mølbak kom igen i modvind kun en uge efter sin optræden i 'Lægens Bord', da han i et interview med Politiken kom med det opsigtsvækkende budskab, at "denne virus er noget, som populationen skal igennem før eller siden".
I samme interview sagde han også, at strategien med at inddæmme smitten var at "skubbe problemet foran os".
Da Mette Frederiksen senere slog fast på et pressemøde, at flokimmunitet ikke var en strategi, forklarede Kåre Mølbak, at han heller ikke anså flokimmunitet som en strategi, men snarere som et på sigt uundgåeligt vilkår.
Ifølge Pernille Almlund er det forventeligt, at kommunikationskoordineringen mellem myndigheder ikke er helt på plads i krisetider.
Rykker det ved folkets tillid, når de går ud med modsatrettede budskaber?
- Jeg kan ikke entydigt sige, at de taber tillid ved det. Men det er klart, at hvis det sker gentagne gange, at man er nødt til at korrigere, så kan det rykke ved tilliden på sigt. Men jeg vil mene, det er undskyldeligt i den her situation, siger Pernille Almlund.
- Politikerne vil jo altid gerne kunne sige, at deres vurderinger er fagligt funderede. Men vi ved også, at politikerne ikke kan tage valg på baggrund af én faglig vurdering, der er så mange andre både faglige og politiske hensyn at tage, siger Pernille Almlund.
Ifølge Nils Strandberg Pedersen er Kåre Mølbak typen, der stoler på egen faglighed og siger sin mening højt.
- Han kommer med den faglige rådgivning, men har selvfølgelig stor respekt for, at der er et politisk overlag, som bestemmer, hvad man så gør på baggrund af rådgivningen, siger Nils Strandberg Pedersen.