Ekspert: Der er fire mulige veje til en vaccine - og én, der ikke duer

Den eneste vej til at stoppe coronaepidemien vil i sidste ende være en vaccine.

Sådan lød det fra Tedros Adhanom Ghebreyesus, WHO’s generalsekretær, ved et pressemøde mandag. Samme dag offentliggjorde WHO en liste over 70 forskningsenheder, der lige nu arbejder på forskellige vacciner mod covid-19.

Forskere prøver at fremstille en vaccine, der får kroppen til at tro, at vaccinen er en farlig virus. Det får kroppen til at opbygge et immunforsvar, der vil kunne modstå den rigtige virus.

Men selv om alle sejl er sat til i kapløbet om en vaccine, betyder det ikke, at vaccinen bliver lynhurtigt klar.

Det tager som regel lang tid at udvikle en vaccine, fordi processen fra produktion til færdigt produkt er lang og består af fire skridt, som du kan se herunder:

Ifølge Jan Pravsgaard Christensen, professor i virus og immunologi ved Københavns Universitet, er man stadig mindst et år væk fra en vaccine mod covid-19.

- Et forsigtigt, optimistisk gæt er, at vi har en vaccine om et år til halvandet, siger han.

Ud af de 70 enheder på WHO's vaccineliste er den ene halvdel baseret på "mere eksperimentelle teknologier", lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen. Han ser det som usandsynligt, at den længe ventede vaccine vil komme fra de forskningsenheder.

Den anden halvdel er baseret på noget, man har brugt før, og at bygge ovenpå har flere fordele. Blandt andet har man været igennem en del af sikkerhedstestene, ligesom man har en skabelon til at producere en eventuel vaccine.

- Det går hurtigere, end hvis man skal opfinde hjulet for første gang. Så når der kommer en vaccine, tror jeg, at det bliver ud fra en af de opskrifter. Det er dem, jeg ville sætte mine penge på, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Se herunder fire vaccineteknologier, som Jan Pravsgaard Christensen tror på - og én, han tvivler på.

Proteinvaccinen

Proteinvacciner er sammensat af antigener fra en bakterie eller virus. Man dyrker virussen, slår den i stykker og putter en af komponenterne fra virus i vaccineampullen.

Når det bliver sprøjtet ind i kroppen, fremkaldes et beskyttende svar fra immunforsvaret. Blandt andet har man vacciner mod stivkrampe, der har været baseret på denne teknologi.

- Det er en velafprøvet teknologi - for eksempel er det også sådan, man laver influenzavaccinen, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Lige nu forsker man blandt andet i en proteinbaseret coronavaccine på Pittsburg Universitet i USA.

VLP-vaccinen

En anden vaccineteknologi, Jan Pravsgaard Christensen har tiltro til, er VLP-vaccine.

En sådan vaccine indeholder viruslignende proteinpartikler (VLP), der på samme måde som ved proteinteknologien aktiverer immunsystemet, så der dannes antistoffer. Men i stedet for at slå virussen i stykker, sætter man proteindelen på en skal, der ligner virus. På den måde er der større chance for, at skallen ligner den ægte virus, som kroppen genkender og danner antistoffer mod.

Blandt de enheder, der arbejder på en VLP-vaccine mod covid-19, finder man forskere fra Københavns Universitet. De har fået 20 millioner kroner fra EU og 13 millioner fra Carlsbergfondet til corona-projektet, der ventes at løbe op i 50 millioner kroner. Ifølge forskerne vil den danske vaccine være klar inden for et år.

- Det ser lovende ud. Det er basalt set den samme slags som HPV-vaccinen, som man er ved at tilpasse til corona, og den metode har før været en succes, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Helcellevaccinen

I modsætning til de to foregående teknologier, der baserer sig på dele af en viruscelle, er dette er en teknologi, hvor hele cellen bliver brugt.

- Man dyrker hele virus op, inaktiverer virussen og bruger den som vaccine, som Jan Pravsgaard Christensen siger. Den uskadeliggjorte celle danner kroppen dermed antistoffer imod.

I mange år vaccinerede man med helcellevaccine mod kighoste, ligesom den bruges mod polio, hvilket blandt andet gør, at professoren tror på teknologien.

- Det er igen ud fra, at man har gjort skabt en vaccine, der har fungeret før – primært mod bakteriesygdomme, men også virussygdomme - så det er plausibelt, at det lykkes at få en færdig vaccine mod corona, siger han.

Der bliver blandt andet forsket i en coronavaccine ud fra helcelleteknologien i Beijing i Kina, hvor man netop har sat gang i test på mennesker.

Vektorvaccinen

Her bruger man en anden virus til at transportere genet fra den coronavirus, man vil vaccinere mod. Transportvirussen kaldes en vektor og kan eksempelvis være en almindelig forkølelsesvirus. Kroppen vil læse den virus, der er "inde i" vektoren, og reagere ved at danne antistoffer.

Blandt andet har et engelsk forskerhold fra universitetet i Oxford meldt ud, at de, "hvis alt går perfekt", kan have en vektorvaccine mod covid-19 klar til september i år. Og det, at metoden er testet før, er en klar fordel, for man ved, at "folk ikke dør af at få stukket vektoren i sig", siger Jan Pravsgaard Christensen.

- Jeg tror på den, fordi der er lavet en del kliniske test – blandt andet med malaria – med teknologien. Det har ikke virket endnu, men det er nok mere et spørgsmål om genet end om teknologien.

RNA-vaccinen

Fire amerikanere i Seattle blev de første mennesker nogensinde til at teste en coronavaccine på egen krop, da medicinalvirksomheden Moderna vaccinerede dem med en såkaldt RNA-vaccine.

RNA-teknologien er blandt andet anderledes end de fire foregående, fordi det genetiske materiale er en syntetisk fremstillet version.

RNA er en genetisk kode, som er afgørende for, at en celle kan udtrykke proteiner - de molekylære byggesten i alle levende organismer. Man sprøjter den genetiske kode for virussen ind i folk og håber, at kroppen selv laver protein ud fra den genetiske kode, som der kan laves antistoffer imod.

Men Jan Pravsgaard Christensen er tvivlende over for, at teknologien bliver grundlaget for en coronavaccine.

- RNA-molekylerne er ustabile, når de ikke er i deres eget miljø, og det har været nogle af udfordringerne ved at få dem til at virke. Selv om der er lavet mange forsøg, er faktum, at der ikke er nogle, der har vist tilfredsstillende resultater, siger han.

- Det er ikke, fordi jeg ikke tror, at det kommer en RNA- eller en DNA-vaccine på et tidspunkt. Men det vil kræve noget tid, og der er de andre teknologier foran, siger han.