16x9

Danmark og Sverige gik hver sin vej, da coronakrisen ramte - sÄdan er det gÄet

Lad os se nÊrmere pÄ tallene. BÄde de sundhedsmÊssige og de Þkonomiske.

Denne artikel blev oprindeligt udgivet 12. april 2020. 1. maj 2020 blev dele af teksten og tallene opdateret.

StÄr man ved slottet Kronborg i HelsingÞr, behÞver man ikke engang en kikkert for at se over til Sverige. Tager man turen over Øresundsbroen i bil, gÄr der knap ti minutter, fra man forlader Amager, til man fÄr svensk grund under dÊkkene.

Gennem Ärhundreder har Danmark og Sverige vÊret viklet ind og ud af hinanden, men under coronakrisen har der vÊret en kilometerdyb klÞft i mÄden, de to lande har reageret, og de tiltag politikerne har lanceret.

- NÄr folk i Sverige kigger pÄ Danmark, undrer vi os over, hvorfor I gÞr, som I gÞr. Jeg tror, det gÄr begge veje, har den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell sagt i et interview med TV 2.

OgsÄ Verdenssundhedsorganisationen, WHO, samt den amerikanske prÊsident har bemÊrket forskellen de to lande imellem. Mens WHO har rost Sveriges coronastrategi, har Donald Trump pÄ Twitter kritiseret Sverige og fremhÊvet Danmark.

Men hvordan ser de forskellige strategier ud efter godt 50 dage med coronakrise pÄ begge sider af Øresund?

square to 16x9

Hvor alle ansatte uden kritiske opgaver blev sendt hjem i Danmark og endda med fuld lÞn, selv hvis de ikke kunne arbejde hjemmefra, sÄ fortsatte det offentlige Sverige med at arbejde.

square to 16x9

I Danmark blev der 15. april lukket delvist op efter en mÄneds hjemmeundervisning, da bÞrn fra femte klasse og ned kom tilbage i skole og daginstitutioner, men under andre forhold. De samme gjaldt afgangseleverne i gymnasierne. I Sverige har man ikke gennemfÞrt en bred nedlukning af hverken daginstitutioner eller skoler, men det er dog blevet gjort muligt at lukke visse skoler under bestemte forudsÊtninger.

square to 16x9

Men hvad siger sygdomstallene sÄ?

Ser man blot pÄ antallet af dÞde, sÄ ligger Sverige hÞjest.

Selv hvis vi justerer antallet af dĂžde per million indbyggere, ser det vĂŠrst ud i Sverige.

Hvis vi putter tallene i en graf med logaritmisk y-akse, der giver et bedre overblik over den eksponentielle udvikling, kan vi se, at den eksponentielle danske udvikling tidligere begyndte at sĂŠtte farten ned.

Jo fladere graf, jo bedre.

24. april offentliggjorde Statens Serum Institut tal, der viste, at hver tredje person, der i Danmark var dÞd med coronavirus, var en plejehjemsbeboer. Sverige lukkede senere ned for besÞgende til plejehjem end Danmark, og der er relativt flere plejehjem, der er blevet ramt i Sverige, isÊr i StockholmomrÄdet, der har vÊret Sveriges brÊndpunkt i et stykke tid.

Det kan ifÞlge professor i virologi Astrid Iversen fra Oxford University mÄske forklare nogle af de flere dÞdsfald i Sverige. DÞdeligheden er nemlig markant hÞjere, jo Êldre patienten er.

I Danmark ser smitten ud til at vÊre spredt ud pÄ flere mindre brÊndpunkter, men med en sÊrlig hÞj koncentration i hovedstadsomrÄdet. Man skal dog tage hÞjde for, at de svenske tal opgives pÄ stÞrre regioner.

Her er broderfolket sandsynligvis ogsÄ hjulpet af, at de har omkring ti gange sÄ meget areal, men kun to gange sÄ mange mennesker, som Danmark. Virussen bÞr have det svÊrest ved at brede sig i tyndere befolkede omrÄder i Sverige.

square to 16x9

Svenskerne har bÄde flere bekrÊftede tilfÊlde, nÄr man kigger pÄ tallene som totaler, men ogsÄ nÄr man justerer for indbyggertal. Tidligere lÄ Danmark ellers en smule hÞjere her.

Antallet af bekrÊftede tilfÊlde skal dog lÊses med forbehold, da det afhÊnger meget af, hvem og hvor mange, der bliver testet. I Sverige viser den seneste opgÞrelse, at der 28. april var foretaget 119.200 tests. Samme dag var det samlede danske test-tal pÄ 166.800.

Det tal, som mange lÞbende har holdt Þje med, er presset pÄ landenes intensivafdelinger. Og der gÄr det ogsÄ forskellige veje i Danmark og Sverige:

Eksperter har lÞbende kommenteret forskellene pÄ de to lande og noteret, at Sverige ville fÄ et stejlere forlÞb end Danmark, der lukkede ned.

Men Sveriges coronageneral stÄr fast, selvom Sveriges dÞdstal ligger mere end fem gange hÞjere end Danmark. Det er dog ikke alarmerende hÞjt, mener Anders Tegnell, Sveriges statsepidemiolog.

- Vi ligger pÄ det niveau, som vi lÄ pÄ for et par uger siden. Der har vÊret en slags top i pÄskeweekenden, og nu er der en slags nedgang, sagde han ifÞlge nyhedsbureauet TT i midten af april.

Det er stadig for tidligt at afgĂžre, om det er Danmark eller Sverige, der kommer bedst ud af krisen.

Svenskernes strategi er nemlig groft sagt at holde samfundet mere Ă„bent og satse pĂ„, at borgerne udviser ”folkvett” - en blanding af sund fornuft og samfundssind – og bliver hjemme.

SpÞrgsmÄlet er, om det har virket?

Den svenske strategi

square to 16x9
Folk pĂ„ cafĂ©er pĂ„ Gustav Adolfs torv i Malmö 4. april. Foto: Scanpix

Sverige har trods de fÊrre restriktioner mange af de samme anbefalinger om at holde afstand til hinanden og undgÄ at vÊre i kontakt med for mange personer, som man ogsÄ oplever i Danmark.

Og til trods for en stĂžt stigende kurve af dĂždsfald og indlĂŠggelser, holdt den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell i starten af april fast i, at landet benytter sig af den rette strategi i kampen mod coronavirus.

- Hvis det ser ud til, at der kommer en anden bÞlge til efterÄret, sÄ kan vi sagtens fortsÊtte med at gÞre, hvad vi gÞr nu, har han sagt til BBC Radio ifÞlge The Guardian.

Svenskerne har under coronakrisen været det frieste folk i verden. Ikke uden restriktioner, men et åbent samfund baseret på tillid med mere hverdag end noget andet sted.
Det er – muligvis – kommet med en pris på den korte bane. Men coronavirus forsvinder ikke foreløbigt, og de svenske sundhedsmyndigheder siger, at deres strategi er langtidsholdbar – også længere end et par måneders lockdown. De peger på, at de kan fortsætte sådan her frem til 2022, mens andre lande nu kæmper med langsomt at åbne op igen uden at risikere ny stor smittespredning. ind til videre bakker befolkningen op – 73 procent svarer, at de har ’meget stor’ eller ’stor’ tillid til Folkhälsomyndigheten.

De svenske sundhedsmyndigheder pĂ„peger, at den svenske model kan kĂžre i virkelig lang tid, mens det straks er et langt mere kompliceret eksperiment at lukke et helt land ned i flere mĂ„neder – med langt stĂžrre konsekvenser for den almene folkesundhed, bĂ„de fysisk og psykisk. Dertil kommer risikoen for en pludselig Ăžget smittespredning, nĂ„r man sĂ„ begynder at Ă„bne op igen.

Det er vigtigt at understrege, at de svenske sundhedsmyndigheder giver udtryk for, at deres strategi er langsigtet, og at man ikke alene kan mÄle indsatsen pÄ samlet antal smittede eller dÞde.

Mere gang i Sverige

Forskellen pÄ den danske og den svenske strategi har kunnet aflÊses helt ovre i USA, hvor it-giganten Google i slutningen af marts samlede mobildata om, hvor brugerne af deres styresystem til mobiltelefoner befandt sig i de fÞrste uger efter, at coronakrisen brÞd ud.

square to 16x9

Sverige har skruet ned for tempoet, men ikke lukket ned. BÞrnehavebÞrn har gÄet ture, skolerne har haft undervisning. Folk samles stadig pÄ fortovscaféer, gÄr til frisÞren og spiser ude. Bare i mindre omfang end fÞr coronakrisen ramte.

I Danmark blev frisÞrer, restauranter, spillesteder og barer mere eller mindre totalt lukkede. Sidenhen har fÞrstnÊvnte fÄet lov at Äbne op. Spisesteder har forsÞgt at lÊgge om til takeaway, men alligevel har de ifÞlge forbrugsdata fra Danske Bank omkring 60 procent mindre omsÊtning, end de havde samme tid sidste Är.

NÄr stÞvet har lagt sig, kan omkostningerne med al sandsynlighed opgÞres i milliarder. Antallet af ledige skal tÊlles i titusinder. Det gÊlder bÄde i Danmark og Sverige, men indtil videre isÊr i Danmark.

Allerede i uge 11, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) annoncerede en delvis nedlukning af Danmark, steg antallet af personer pÄ det danske arbejdsmarked, som meldte sig ledige. I Sverige kom den store stigning fÞrst lidt senere.

I forhold til antallet af personer pÄ arbejdsmarkedet, blev Sverige ramt mildere i krisens indledende uger, men i lÞbet af april har den forskel fortonet sig.

- Svenskerne har ikke set samme fald i omsÊtning og nedlukning i oplevelsesindustrien, pÄ caféer og restauranter. SÄ de er blevet mindre ramt pÄ de omrÄder, end Danmark er. Men nÄr det er sagt, sÄ ligger antallet af fyringsvarslinger i Sverige pÄ et historisk hÞjt niveau. SÄ svenskerne bliver ogsÄ hÄrdt ramt, siger Helge Pedersen, der er chefÞkonom for Nordea i Danmark.

Nationalbanken har anslÄet, at helt op til ti procent af al Þkonomisk aktivitet i Danmark kan forsvinde i 2020 som fÞlge af krisen.

Alligevel viser Nordeas egne prognoser, at Danmark kommer til at blive ramt mindre hÄrdt pÄ Þkonomien end Sverige.

Vi er Novo, de er Volvo

square to 16x9
SĂžren BrostrĂžm og Anders Tegnell er coronageneraler i hvert deres land. Foto: Scanpix

IfÞlge Helge Pedersen kan den stÞrste forskel pÄ, hvordan Danmark og Sverige kommer ud af den Þkonomiske storm, som coronakrisen har startet, vise sig at vÊre, hvor hÄrdt ramt resten af verden bliver.

I Danmark er en stĂžrre del af Ăžkonomien bundet op pĂ„ sĂ„kaldt ”defensive erhvervsstrukturer”. Det vil sige, at virksomheder producerer varer, der ogsĂ„ er brug for i krisetider. Han fremhĂŠver medicinindustrien og fĂždevareindustrien som to sektorer, der fylder forholdsvis mere i Danmark end i Sverige. I Sverige er de mere afhĂŠngige af det globale forbrug.

Karikeret kan forskellen mellem Danmark og Sverige stilles op som forskellen pÄ insulingiganten Novo Nordisk og bilproducenten Volvo. Det ene har du stadig brug for, selvom krisen kradser. Det andet kan du vente med at kÞbe til bedre tider.

Helge Pedersen fra Nordea har tidligere vurderet, at Danmark ville komme en smule bedre gennem krisen end Sverige, men i dag forventer han, at krisens favntag bliver nogenlunde lige hÄrdt i de to lande.

- BÄde svensk og dansk Þkonomi bliver ramt hÄrdt. Dansk Þkonomi isÊr som fÞlge af nedlukningen og faldet i den hjemlige efterspÞrgsel, mens svenskerne omvendt bliver noget hÄrdere ramt af den globale recession.

Helge Pedersen nÊvner forskellen pÄ det danske og det svenske eliteindeks for aktier, C25-indekset i KÞbenhavn og OMX30-indekset i Stockholm, som et sted denne forskel allerede har vist sig.

Troels Kromand Danielsen, chefÞkonomen hos Nykredit, kommer med samme vurdering: Danmarks Þkonomi stÄr stÊrkere lige nu, men svenskerne kan se frem til bedre tider pÄ den anden side af krisen.

Alligevel tror han ikke, at forskellen bliver stor, nĂ„r boet i sidste ende skal gĂžres op, og omfanget af coronakrisen skal skrives som et facit. Dertil er de to landes Ăžkonomier for ens – de forskellige strategier til trods.

- Ja, svenskerne bliver lidt mere pÄvirket af de internationale konjunkturer, men man skal bore sig ret langt ned i de to Þkonomier for at finde nogle stÞrre forskelle pÄ dem. Begge lande har et stÊrkt og automatisk sikkerhedsnet til, nÄr folk bliver fyret, og begge lande er udbyggede velfÊrdsstater. Jeg tror mere, at det handler om den nordiske model mod resten af verden, end Danmark kontra Sverige.

Efter pÄsken begyndte den fÞrste delvise genÄbning af Danmark. PÄ et tidspunkt efter 10. maj ventes nÊste fase at gÄ i gang. Smittetrykket i Danmark er allerede steget efter den delvise genÄbning, sÄ det i perioden 19. til 24. april har ligget pÄ 0,9. Fredag har FolkhÀlsomyndigheten i Sverige oplyst til TV 2, at smittetrykket i Sverige ligger pÄ 1,0.

Hvor det hele ender - om Danmark og Trump eller Sverige og WHO fÄr ret - er endnu for tidligt at sige.

Et videnskabeligt studie fra Massachusetts Institute of Technology indikerer, at de byer, der i 1918 lukkede hurtigt og hÄrdt ned under den spanske syge bÄde sundhedsmÊssigt og Þkonomisk, endte med at komme bedst ud af epidemien dengang, men studiet er ikke blevet peer reviewed endnu og skal derfor lÊses med forbehold.

Én ting synes dog sikkert: Det sidste ord om coronastrategierne er ikke sagt endnu.