16x9

Danmark og Sverige gik hver sin vej, da coronakrisen ramte - sådan er det gået

Lad os se nærmere på tallene. Både de sundhedsmæssige og de økonomiske.

Denne artikel blev oprindeligt udgivet 12. april 2020. 1. maj 2020 blev dele af teksten og tallene opdateret.

Står man ved slottet Kronborg i Helsingør, behøver man ikke engang en kikkert for at se over til Sverige. Tager man turen over Øresundsbroen i bil, går der knap ti minutter, fra man forlader Amager, til man får svensk grund under dækkene.

Gennem århundreder har Danmark og Sverige været viklet ind og ud af hinanden, men under coronakrisen har der været en kilometerdyb kløft i måden, de to lande har reageret, og de tiltag politikerne har lanceret.

- Når folk i Sverige kigger på Danmark, undrer vi os over, hvorfor I gør, som I gør. Jeg tror, det går begge veje, har den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell sagt i et interview med TV 2.

Også Verdenssundhedsorganisationen, WHO, samt den amerikanske præsident har bemærket forskellen de to lande imellem. Mens WHO har rost Sveriges coronastrategi, har Donald Trump på Twitter kritiseret Sverige og fremhævet Danmark.

Men hvordan ser de forskellige strategier ud efter godt 50 dage med coronakrise på begge sider af Øresund?

square to 16x9

Hvor alle ansatte uden kritiske opgaver blev sendt hjem i Danmark og endda med fuld løn, selv hvis de ikke kunne arbejde hjemmefra, så fortsatte det offentlige Sverige med at arbejde.

square to 16x9

I Danmark blev der 15. april lukket delvist op efter en måneds hjemmeundervisning, da børn fra femte klasse og ned kom tilbage i skole og daginstitutioner, men under andre forhold. De samme gjaldt afgangseleverne i gymnasierne. I Sverige har man ikke gennemført en bred nedlukning af hverken daginstitutioner eller skoler, men det er dog blevet gjort muligt at lukke visse skoler under bestemte forudsætninger.

square to 16x9

Men hvad siger sygdomstallene så?

Ser man blot på antallet af døde, så ligger Sverige højest.

Selv hvis vi justerer antallet af døde per million indbyggere, ser det værst ud i Sverige.

Hvis vi putter tallene i en graf med logaritmisk y-akse, der giver et bedre overblik over den eksponentielle udvikling, kan vi se, at den eksponentielle danske udvikling tidligere begyndte at sætte farten ned.

Jo fladere graf, jo bedre.

24. april offentliggjorde Statens Serum Institut tal, der viste, at hver tredje person, der i Danmark var død med coronavirus, var en plejehjemsbeboer. Sverige lukkede senere ned for besøgende til plejehjem end Danmark, og der er relativt flere plejehjem, der er blevet ramt i Sverige, især i Stockholmområdet, der har været Sveriges brændpunkt i et stykke tid.

Det kan ifølge professor i virologi Astrid Iversen fra Oxford University måske forklare nogle af de flere dødsfald i Sverige. Dødeligheden er nemlig markant højere, jo ældre patienten er.

I Danmark ser smitten ud til at være spredt ud på flere mindre brændpunkter, men med en særlig høj koncentration i hovedstadsområdet. Man skal dog tage højde for, at de svenske tal opgives på større regioner.

Her er broderfolket sandsynligvis også hjulpet af, at de har omkring ti gange så meget areal, men kun to gange så mange mennesker, som Danmark. Virussen bør have det sværest ved at brede sig i tyndere befolkede områder i Sverige.

square to 16x9

Svenskerne har både flere bekræftede tilfælde, når man kigger på tallene som totaler, men også når man justerer for indbyggertal. Tidligere lå Danmark ellers en smule højere her.

Antallet af bekræftede tilfælde skal dog læses med forbehold, da det afhænger meget af, hvem og hvor mange, der bliver testet. I Sverige viser den seneste opgørelse, at der 28. april var foretaget 119.200 tests. Samme dag var det samlede danske test-tal på 166.800.

Det tal, som mange løbende har holdt øje med, er presset på landenes intensivafdelinger. Og der går det også forskellige veje i Danmark og Sverige:

Eksperter har løbende kommenteret forskellene på de to lande og noteret, at Sverige ville få et stejlere forløb end Danmark, der lukkede ned.

Men Sveriges coronageneral står fast, selvom Sveriges dødstal ligger mere end fem gange højere end Danmark. Det er dog ikke alarmerende højt, mener Anders Tegnell, Sveriges statsepidemiolog.

- Vi ligger på det niveau, som vi lå på for et par uger siden. Der har været en slags top i påskeweekenden, og nu er der en slags nedgang, sagde han ifølge nyhedsbureauet TT i midten af april.

Det er stadig for tidligt at afgøre, om det er Danmark eller Sverige, der kommer bedst ud af krisen.

Svenskernes strategi er nemlig groft sagt at holde samfundet mere åbent og satse på, at borgerne udviser ”folkvett” - en blanding af sund fornuft og samfundssind – og bliver hjemme.

Spørgsmålet er, om det har virket?

Den svenske strategi

square to 16x9
Folk på caféer på Gustav Adolfs torv i Malmö 4. april. Foto: Scanpix

Sverige har trods de færre restriktioner mange af de samme anbefalinger om at holde afstand til hinanden og undgå at være i kontakt med for mange personer, som man også oplever i Danmark.

Og til trods for en støt stigende kurve af dødsfald og indlæggelser, holdt den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell i starten af april fast i, at landet benytter sig af den rette strategi i kampen mod coronavirus.

- Hvis det ser ud til, at der kommer en anden bølge til efteråret, så kan vi sagtens fortsætte med at gøre, hvad vi gør nu, har han sagt til BBC Radio ifølge The Guardian.

Svenskerne har under coronakrisen været det frieste folk i verden. Ikke uden restriktioner, men et åbent samfund baseret på tillid med mere hverdag end noget andet sted.
Det er – muligvis – kommet med en pris på den korte bane. Men coronavirus forsvinder ikke foreløbigt, og de svenske sundhedsmyndigheder siger, at deres strategi er langtidsholdbar – også længere end et par måneders lockdown. De peger på, at de kan fortsætte sådan her frem til 2022, mens andre lande nu kæmper med langsomt at åbne op igen uden at risikere ny stor smittespredning. ind til videre bakker befolkningen op – 73 procent svarer, at de har ’meget stor’ eller ’stor’ tillid til Folkhälsomyndigheten.

De svenske sundhedsmyndigheder påpeger, at den svenske model kan køre i virkelig lang tid, mens det straks er et langt mere kompliceret eksperiment at lukke et helt land ned i flere måneder – med langt større konsekvenser for den almene folkesundhed, både fysisk og psykisk. Dertil kommer risikoen for en pludselig øget smittespredning, når man så begynder at åbne op igen.

Det er vigtigt at understrege, at de svenske sundhedsmyndigheder giver udtryk for, at deres strategi er langsigtet, og at man ikke alene kan måle indsatsen på samlet antal smittede eller døde.

Mere gang i Sverige

Forskellen på den danske og den svenske strategi har kunnet aflæses helt ovre i USA, hvor it-giganten Google i slutningen af marts samlede mobildata om, hvor brugerne af deres styresystem til mobiltelefoner befandt sig i de første uger efter, at coronakrisen brød ud.

square to 16x9

Sverige har skruet ned for tempoet, men ikke lukket ned. Børnehavebørn har gået ture, skolerne har haft undervisning. Folk samles stadig på fortovscaféer, går til frisøren og spiser ude. Bare i mindre omfang end før coronakrisen ramte.

I Danmark blev frisører, restauranter, spillesteder og barer mere eller mindre totalt lukkede. Sidenhen har førstnævnte fået lov at åbne op. Spisesteder har forsøgt at lægge om til takeaway, men alligevel har de ifølge forbrugsdata fra Danske Bank omkring 60 procent mindre omsætning, end de havde samme tid sidste år.

Når støvet har lagt sig, kan omkostningerne med al sandsynlighed opgøres i milliarder. Antallet af ledige skal tælles i titusinder. Det gælder både i Danmark og Sverige, men indtil videre især i Danmark.

Allerede i uge 11, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) annoncerede en delvis nedlukning af Danmark, steg antallet af personer på det danske arbejdsmarked, som meldte sig ledige. I Sverige kom den store stigning først lidt senere.

I forhold til antallet af personer på arbejdsmarkedet, blev Sverige ramt mildere i krisens indledende uger, men i løbet af april har den forskel fortonet sig.

- Svenskerne har ikke set samme fald i omsætning og nedlukning i oplevelsesindustrien, på caféer og restauranter. Så de er blevet mindre ramt på de områder, end Danmark er. Men når det er sagt, så ligger antallet af fyringsvarslinger i Sverige på et historisk højt niveau. Så svenskerne bliver også hårdt ramt, siger Helge Pedersen, der er cheføkonom for Nordea i Danmark.

Nationalbanken har anslået, at helt op til ti procent af al økonomisk aktivitet i Danmark kan forsvinde i 2020 som følge af krisen.

Alligevel viser Nordeas egne prognoser, at Danmark kommer til at blive ramt mindre hårdt på økonomien end Sverige.

Vi er Novo, de er Volvo

square to 16x9
Søren Brostrøm og Anders Tegnell er coronageneraler i hvert deres land. Foto: Scanpix

Ifølge Helge Pedersen kan den største forskel på, hvordan Danmark og Sverige kommer ud af den økonomiske storm, som coronakrisen har startet, vise sig at være, hvor hårdt ramt resten af verden bliver.

I Danmark er en større del af økonomien bundet op på såkaldt ”defensive erhvervsstrukturer”. Det vil sige, at virksomheder producerer varer, der også er brug for i krisetider. Han fremhæver medicinindustrien og fødevareindustrien som to sektorer, der fylder forholdsvis mere i Danmark end i Sverige. I Sverige er de mere afhængige af det globale forbrug.

Karikeret kan forskellen mellem Danmark og Sverige stilles op som forskellen på insulingiganten Novo Nordisk og bilproducenten Volvo. Det ene har du stadig brug for, selvom krisen kradser. Det andet kan du vente med at købe til bedre tider.

Helge Pedersen fra Nordea har tidligere vurderet, at Danmark ville komme en smule bedre gennem krisen end Sverige, men i dag forventer han, at krisens favntag bliver nogenlunde lige hårdt i de to lande.

- Både svensk og dansk økonomi bliver ramt hårdt. Dansk økonomi især som følge af nedlukningen og faldet i den hjemlige efterspørgsel, mens svenskerne omvendt bliver noget hårdere ramt af den globale recession.

Helge Pedersen nævner forskellen på det danske og det svenske eliteindeks for aktier, C25-indekset i København og OMX30-indekset i Stockholm, som et sted denne forskel allerede har vist sig.

Troels Kromand Danielsen, cheføkonomen hos Nykredit, kommer med samme vurdering: Danmarks økonomi står stærkere lige nu, men svenskerne kan se frem til bedre tider på den anden side af krisen.

Alligevel tror han ikke, at forskellen bliver stor, når boet i sidste ende skal gøres op, og omfanget af coronakrisen skal skrives som et facit. Dertil er de to landes økonomier for ens – de forskellige strategier til trods.

- Ja, svenskerne bliver lidt mere påvirket af de internationale konjunkturer, men man skal bore sig ret langt ned i de to økonomier for at finde nogle større forskelle på dem. Begge lande har et stærkt og automatisk sikkerhedsnet til, når folk bliver fyret, og begge lande er udbyggede velfærdsstater. Jeg tror mere, at det handler om den nordiske model mod resten af verden, end Danmark kontra Sverige.

Efter påsken begyndte den første delvise genåbning af Danmark. På et tidspunkt efter 10. maj ventes næste fase at gå i gang. Smittetrykket i Danmark er allerede steget efter den delvise genåbning, så det i perioden 19. til 24. april har ligget på 0,9. Fredag har Folkhälsomyndigheten i Sverige oplyst til TV 2, at smittetrykket i Sverige ligger på 1,0.

Hvor det hele ender - om Danmark og Trump eller Sverige og WHO får ret - er endnu for tidligt at sige.

Et videnskabeligt studie fra Massachusetts Institute of Technology indikerer, at de byer, der i 1918 lukkede hurtigt og hårdt ned under den spanske syge både sundhedsmæssigt og økonomisk, endte med at komme bedst ud af epidemien dengang, men studiet er ikke blevet peer reviewed endnu og skal derfor læses med forbehold.

Én ting synes dog sikkert: Det sidste ord om coronastrategierne er ikke sagt endnu.