Coronavirus

EU's finansministre holdt møde i 16 timer - men kunne ikke lande corona-aftale

Særligt Italien og Holland er dybt uenige om, hvordan de økonomiske konsekvenser af coronakrisen skal håndteres.

Positionerne var i forvejen tegnet skarpt op forud for mødet mellem EU's finansministre.

Og forsøget på at forhandle en hjælpepakke på plads til de coronaramte europæiske økonomier gik da også i hårdknude i første omgang.

Efter et maratonmøde på 16 timer over telekonference måtte ministrene give op onsdag morgen.

På Twitter skriver præsidenten for Eurogruppen, Mário Centeno, at en aftale havde været inde for rækkevidde.

- Vi kom tæt på en aftale, men vi er der ikke endnu. Mit mål er fortsat det samme: Et stærkt EU-sikkerhedsnet mod (økonomiske, red.) udfald på grund af covid-19.

Splittelse mellem nord og syd

Landene er - som så ofte før - delt i nord og syd, og særligt Italien og Holland er dybt uenige om, hvordan de økonomiske konsekvenser af coronakrisen skal håndteres.

Det er især spørgsmålet om låneforholdene fra EU's krisefond ESM, der deler landene. Fonden blev oprettet i kølvandet på finanskrisen i 2009 og har en lånekapacitet på op imod 3000 milliarder kroner.

De sydeuropæiske lande mener, at der skal kunne lånes fra krisefonden uden alt for mange betingelser.

De nordeuropæiske lande mener derimod, at pengene skal øremærkes til indsatser mod coronakrisen, og at modtagelandene skal forpligte sig til at føre en ansvarlig økonomisk politik.

Samtidig holder særligt Italien fast i, at der er behov for fælles gældstiftelse, hvor EU-landene hæfter for hinanden - en form for coronaobligationer.

Igen noget Holland og flere andre nordeuropæiske lande er lodret uenige i.

- Vi er fortsat imod EU-obligationer. Vi tror, at det vil skabe større problemer end løsninger, skrev den hollandske finansminister, Wopke Hoekstra, på Twitter efter mødet.

Lyn-analyse

Der er visse ideologiske kløfter, der er så dybe, at selv en uforskyldt pandemi ikke kan eliminere dem. Især når det drejer sig om penge og hæftelse for andre landes gæld. Denne gang med især italienerne på den ene side og hollænderne på den anden. Hollænderne vil ikke slippe krisefonden løs uden at vide, at formålet er indsnævret til sundhedskrisen, og uden at modtagerlandene forpligter sig til at føre en ansvarlig økonomisk politik. Den slags betingelser orker italienerne ikke at høre om på et tidspunkt, hvor deres læger segner under arbejdspres, og lig køres væk i militærkonvojer.

Sundhedskrise kan blive en finansiel krise

Europa er hårdt ramt af coronavirussen, og mange samfund er helt eller delvist lukket ned for at dæmme op for smittespredningen.

Nedlukningen kan sende økonomien ud i et stormvejr, der ifølge Den Internationale Valutafond kan føre til en større økonomisk recession end finanskrisen i 2009.

De økonomiske udfordringer kalder på sammenhold i unionen, lyder det fra den tyske finansminister, Olaf Scholz.

- I denne vanskelige tid skal Europa stå sammen. Jeg opfordrer derfor alle euro-lande til at forsøge at løse disse vanskelige økonomiske spørgsmål og muliggøre et godt kompromis - for alle borgere, skrev han på Twitter efter mødet.

Lyn-analyse

Solidariteten har i forvejen lidt et alvorligt knæk i EU. Når hvert land lukker sig om sig selv af angst for, hvad nabolandet kan forvolde af skade, så siger det sig selv, at et fællesskab som EU får åndenød. Men når man derudover også skal slås med gamle ideologiske økonomiske opgør, så bliver sammenholdet for alvor truet. Er det nordboerne, der er for følelseskolde, eller er det italienerne og sydboerne, der udnytter en absurd sundhedskrise til at forfølge et gammelt ideologisk mål om at få andre til at betale for ens egen uansvarlige økonomiske politik? Svaret afhænger af øjnene, der ser.   

EU's finansministre gør et nyt forsøg på finde hinanden, når en ny telekonference går i gang torsdag.