Sproget blomstrer under coronakrisen: Ved du, hvad ordene betyder?

16x9
Sproget knopskyder i krisetider, for når vi alle tænker og oplever verden på samme måde, spreder nye ord og vendinger sig eksplosivt, siger ekspert. Foto: TV 2 Grafik / Christoffer Laursen Hald

Hvad betyder flokimmunitet? Hvad vil det sige at være hudsulten? Og hvad er den præcise definition af karantæne? Prøv quizzen nederst i artiklen.

Nye, gamle og glemte ord er dukket frem under coronakrisen.

Ja, det gælder også ordet 'coronakrise', der beskriver den situation, vi er i nu: At coronavirus har udløst en krise i samfundet.

Mange andre ord med 'corona' er også vrimlet frem. ’Coronakuller’, ’coronafester’ og ’coronahår’.

Og både statsministeren, sygeplejersken, direktøren og manden på bænken har lært ordene ’smittekæde’ og ’værnemidler’ at kende.

- Det skaber en samhørighed nu og her, at vi bruger de samme ord. At vi alle sammen pludselig bruger ordene ’værnemiddel’, ’samfundssind’ og ’corona’. Det understreger, at vi er i en særlig situation, hvor vi over hele verden oplever det samme – vi er i samme båd, siger Marianne Rathje, der er seniorforsker ved Dansk Sprognævn.

Ord fra fortiden dukker op

Måske er de fleste ord nye for dig, men faktisk er mange af ordene fra før-corona.

Det gælder ord som ’værnemiddel’, ’samfundssind’ og ’karantæne’.

- ’Samfundssind’ er en gammel traver. Det er et ord fra 1936, og er et andet ord for solidaritet, men uden at være ligeså politisk og venstrefløjagtigt, siger Marianne Rathje.

På pressemøder har Mette Frederiksen opfordret os til at ”vise samfundssind”, og hun har talt om ”værnemidler” og ”nødpasning”.
På pressemøder har Mette Frederiksen opfordret os til at ”vise samfundssind”, og hun har talt om ”værnemidler” og ”nødpasning”. Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Ritzau Scanpix

- Ordet ’værnemiddel’ kan dateres tilbage til 1810, men sjovt nok står der i den gamle ordbog, at ordet er ' lidet brugt', det vil sige et sjældent ord. Det er det ikke i denne coronatid, fortsætter hun.

Nogle ord vil forsvinde, mens andre vil blive

Mange af de ord, vi hører og siger hyppigt i øjeblikket, vil formentlig forsvinde igen, vurderer sprogforskeren.

Det gælder ord med ’corona’, som bliver brugt nu, hvor det passer til den situation, vi er i. Blandt andet ’coronahår’ – altså at vores hår vokser vildt, fordi vi ikke kan gå til frisøren og ’coronakuller’ – at vi bliver skøre af, at samfundet er lukket ned.

Marianne Rathje forudser dog, at ’karantæneramt’ og ’coronakrise’ bliver ved med at være her.

- Sådan et ord som ’karantæneramt’ tror jeg altid vil være knyttet denne specifikke situation. Om fem eller ti år vil det henvise til dengang i 2020, hvor vi var karantæneramte, siger Marianne Rathje.

Det samme gælder ’coronakrise’, som i fremtiden vil henvise til den situation, vi står i nu, siger Marianne Rathje.

Ved du, hvad disse ord betyder?