Coronavirus

Forældre protesterer over, at deres børn skal være "forsøgskaniner" - har de ret i deres bekymring?

De mindre børn mærker som nogle af de første, at samfundet lemper på coronalåsene. Men der er ikke enighed om, hvorvidt det er det rigtige sted at give los først. Søren Bidstrup / Ritzau Scanpix

Tusindvis af forældre til mindre børn lufter nu deres bekymring over, at børnene skal "sendes ud i forreste række" ved en delvis genåbning af Danmark.

"Mit barn skal ikke være forsøgskanin for covid-19".

Det hedder en Facebook-gruppe, som på et døgn har fået over 26.000 medlemmer og samlet mere end 13.000 underskrifter i en protest over regeringens plan om at lade de mindste børn være de første, der skal lukkes ud i samfundet.

Protesten fra de tusindvis af bekymrede forældre kommer som en reaktion på, at statsminister Mette Frederiksen mandag aften annoncerede, at børn fra 5. klasse og nedefter skal tilbage til skoler, daginstitutioner og vuggestuer umiddelbart efter påske.

Forældrene frygter nu, at det både vil gå ud over børnene selv og øvrige familiemedlemmer, når de sendes ud i det corona-ramte samfund.

- Vores lille trold kommer ingen steder. Mette F. sagde ellers, hun ville være børnenes Statsminister, hmm tror mere, det er smitteminister. Jeg er dybt skuffet og vred over den vanvittige beslutning, der blev taget i går, lyder en af kommentarerne i Facebook-gruppen.

Ifølge Statens Serum Institut er foreløbig 1924 børn mellem nul og ni år blevet testet for coronavirus, og heraf er kun 34 testet positive. Det giver en andel på 1,8 procent, mens befolkningen som helhed ligger på 9,9 procent.

- Derfor har vi ikke så stor en bekymring for børn, lød det fra Statens Serum Instituts faglige direktør, Kåre Mølbak, ved mandagens pressemøde.

Ingen grund til bekymring, mener professor

Selvom det er forståeligt, at forældre bekymrer sig for deres børns velvære i situationer som denne krise, kan de tage det roligt, mener professor i infektionssygdomme ved Rigshospitalet, Jens Lundgren.

I hvert fald når det gælder genåbningen for de mindste børn.

- Jeg tror først og fremmest, vi skal understrege, at børn ikke bliver alvorligt syge af den her infektion. Det er den mindst risikofyldte del af samfundet, vi nu begynder at sætte tilbage i en form for normal kontekst, siger Jens Lundgren.

Lundgren påpeger, at der ikke findes nogen drejebog for, hvordan en krise af denne dimension skal håndteres. Det er noget, hvor vi skal prøve os frem, siger han. Han har stor tiltro til, at beslutningen om at lade de mindste børn vende tilbage i samfundet først er den rigtige.

- Jeg tror, det er en fornuftig beslutning at arbejde med børnene. De modeller seruminstituttet har lavet (Statens Serum Institut, red.), har dybest set indregnet, at der kommer en smittespredning, uden at det får epidemien til at eksplodere.

Handler også om omsorg

Men det handler ikke kun om smitte, mener børnehaveleder Mette Lund. Hun siger, at hun er nervøs for ikke at kunne give barnet den omsorg, det behøver.

- Vi har talt med mange af børnene, og de savner os og vil være tætte og sammen. Hvordan skal vi formå at bygge et tæt bånd til dem, samtidig med at vi skal holde afstand? Det, synes jeg, er svært.

Jens Lundgren mener dog, at det ikke vil være verdens undergang, hvis børnene ikke altid husker at holde afstand og vaske hænder. Selv hvis de ender med at kramme hinanden, så vil det ikke forværre situationen i forhold til den risikovurdering, Statens Serum Institut har lavet.

- Alle ved, at man ikke kan bede børn holde afstand og vaske hænder på samme måde som voksne. Det har seruminstituttet også antaget er den adfærd, børn har. Men man kan selvfølgelig godt prøve at reducere samlingen af børn og få dem spredt lidt fra hinanden, siger han.

Islandsk undersøgelse: Børn smitter mindre

I Island, som er det land i verden, der udover Færøerne har gennemført flest coronatests per indbygger, viser tallene, at børn ikke er særligt effektive smittespredere.

- I gennemsnit er der kun 25 procents risiko for, at et barn spreder virussen, sammenlignet med voksne. Det er vigtig information, når man gennemfører beslutninger om skoler, har Kári Stefánsson, der er leder af genteknologifirmaet deCODE, udtalt til Aftenposten.

Ifølge de islandske tal ligger børnenes risiko for selv at blive smittet ligeledes på 25 procent.

En spritny undersøgelse fra University College London konkluderer, ifølge The Guardian, at skolelukninger ikke har så stor betydning i forhold til coronavirussens påvirkning af samfundet, da børn sjældent bliver syge og derfor ikke presser hospitalerne.

Professor i epidemiologi Neil Ferguson, som var rådgiver for regeringen i forbindelse med nedlukningen af det britiske samfund, mener dog samtidig, at en genåbning af skolerne er betænkelig, fordi det vil sætte gang i en række nye smittekæder.