Coronavirus

Sådan er det at være indlagt på intensivafdelingen, forklarer overlæge

I øjeblikket er 507 patienter indlagt med coronavirus i Danmark. 142 af dem ligger på intensiv, og af dem er 112 i respirator. Ida Marie Odgaard / Ritzau Scanpix

Ledende overlæge Claus Lund fra Hvidovre Hospital arbejder dagligt med nogle af de patienter, der er allerhårdest ramt af covid-19.

I øjeblikket er 142 patienter, der er smittet med coronavirus, indlagt på intensivafdelinger rundt omkring i Danmark.

Ti af dem ligger på Hvidovre Hospital.

TV 2 har talt med Claus Lund, der er ledende overlæge på Anæstesiologisk Afdeling.

Her fortæller han, hvordan hospitalet tager sig af de patienter, der er hårdest ramt af covid-19, hvor gamle de er, hvor mange der ligger på hver stue, og hvad hospitalet gør, når en patient er ved at dø, og der i princippet ikke må komme pårørende på besøg.

Ankomst til hospitalet

Når en patient ankommer til Hvidovre Hospital med vejrtrækningsproblemer, bliver patienten kørt ind på hospitalet via indgange, hvor der er taget de nødvendige forbehold for at undgå smitte.

Er der mistanke om coronavirus, bliver patienten testet.

Hospitalets bioanalytikere kan give svar i løbet af få timer.

I telte uden for hospitalet kan patienter, der er blevet henvist til undersøgelse af deres egen læge, blive testet for coronavirus. Det foregår ved hjælp af en speciel vatpind i halsen.

Mens der ventes på svar, lægges alvorligt syge patienter for en sikkerheds skyld i isolation på enestue.

Patienten køres til stuen af en portør, der bærer værnemidler i form af overtrækskittel og maske.

Indlæggelse på intensivafdeling

Ikke alle patienter, der indlægges med coronavirus, kommer på intensiv.

Det er kun dem, der er hårdest ramt, som oftest dem, der har brug for hjælp til at trække vejret.

Derfor er der på Anæstesiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital lige så mange sengepladser, som der er respiratorer, nemlig 24.

Personalet på intensivafdelingen - ligesom alt andet personale, der håndterer coronapatienter - er iklædt værnemidler, når de tilser og behandler patienter.

Coronapatienter ligger gerne sammen to og to på stuerne, hvilket ikke udgør nogen øget risiko, da begge er smittet.

Specialuddannede læger og sygeplejersker, der kan betjene respiratorer og dialysemaskiner, tager sig af patienterne. På hver stue er der også skærme, der måler hjerterytme, blodtryk, iltmætning i blodet med mere.

Behandling

På intensivafdelingen drejer det sig primært om understøttende behandling, fordi der ikke er nogen kur mod coronavirus.

For de fleste patienter begynder det med, at de ikke kan trække vejret. Derfor lægges de i respirator, som skal understøtte lungernes funktion.

Senere kan det være, at andre organer sætter ud, for eksempel nyrerne, og så skal patienten i dialyse.

Pumper hjertet dårligere, kan man stimulere det med forskellig medicin.

En respirator forbindes til en patient via slanger og rør i halsen, hvorved patienten får helt eller delvist hjælp til at trække vejret.

I øjeblikket er intensiv-patienterne på Hvidovre Hospital i alderen tyverne til firserne.

- Det har overrasket mig, at der kommer så unge patienter, siger Claus Lund.

De fleste har også andre sygdomme oveni. Det kan være hjerteproblemer, forhøjet blodtryk, KOL, astma eller diabetes.

Sådan ser en stue ud

En stue på intensivafdelingen ligner ikke en almindelig hospitalsstue, understreger ledende overlæge Claus Lund.

Med sine mange apparater kan det være "overvældende" for folk, der ikke har set det før.

En stue på intensivafdelingen.

Patienterne er ofte enten sovende eller så stærkt påvirkede, at de ikke lægger mærke til det.

- Men pårørende synes, det er slemt at være på de her stuer, siger overlægen.

Men det må de heller ikke lige nu.

Regler for besøg

Pårørende har – som udgangspunkt – ingen adgang til afdelingen, hvor der ligger coronapatienter.

Det vil sige, at en patient kan blive syg, komme på intensivafdelingen og potentielt dø – uden at have haft fysisk kontakt med sine pårørende i den sidste tid.

- Det er ellers ekstremt vigtigt med tæt kontakt, både for den syge og de pårørende. Det betyder meget at sidde og holde i hånd, når det er svært, og det må man ikke nu, siger Claus Lund.

Det, synes han som øverste ansvarlig for afdelingen, er ”meget ubehageligt”.

- Det strider fuldstændig med den måde, vi plejer at gøre det på.

Det betyder meget at sidde og holde i hånd, når det er svært, og det må man ikke nu

Claus Lund, ledende overlæge, Hvidovre Hospital

Er en patient ved at dø, har hospitalet valgt at gøre en undtagelse.

Så ringer personalet, som de også gjorde før coronakrisen, og informerer de pårørende. De allernærmeste får lov at komme på besøg og sige farvel - iført de nødvendige værnemidler.

Men de får først lov at komme ind, når det er ved at være slut.

De pårørende må gerne holde hinanden i hånden - men ikke patienten, der ligger i sengen. De må heller ikke kysse vedkommende på kinden, som er noget, mange ellers gør i den situation.

I stedet er der nogle, der vælger at synge en sang. Nogle, der græder sammen eller taler til patienten.

Hvor længe skal man være indlagt?

Der er selvfølgelig også patienter, der kommer ud fra afdelingen igen.

Det sker typisk, når de ikke længere er afhængige af hjælp til at trække vejret.

Det har bare overrasket Claus Lund, hvor længe de fleste har behov for at ligge i respirator.

Normalt ligger en intensivpatient i tre-fire-fem dage, siger han, hvorimod mange coronapatienter ”snildt kan ligge i 14 dage eller længere”.

Det er nødvendigt fortsat at reducere antallet af syge, der indlægges, hvis intensivafdelingerne skal kunne følge med

Claus Lund, ledende overlæge, Hvidovre Hospital

Så selvom smittekurven ifølge de danske sundhedsmyndigheder er stabil, kan intensivafdelingerne løbe ind i problemer, fordi patienterne ikke kommer hurtigt nok ud.

- Derfor er det ekstremt nødvendigt fortsat at reducere antallet af syge, der indlægges, hvis intensivafdelingerne skal kunne følge med, siger Claus Lund.