16x9

Hun står bag et af de mest populære kongehuse i Europa: Her er dronningens syv vigtigste bedrifter og en udfordring, der rystede hende

Dronning Margrethe fylder 80 ĂĄr 16. april. Her fĂĄr du eksperternes bud pĂĄ, hvad hun har opnĂĄet igennem sin karriere.

Dronning Margrethe var 31 år, da hun stod inde på Christiansborg Slot bag de høje, hvide døre ud mod balkonen 15. januar 1972.

Dagen forinden havde hun mistet sin højtelskede far. Nu skulle hun træde ind i det job, hun havde været forudbestemt til at udføre, siden hun var 13 år.

Hun var nervøs og forsøgte at huske sig selv på, at der næppe ville være mange danskere, der ville troppe op for at støtte hende en kold januardag.

På det tidspunkt var danskerne optaget af Vietnamkrigen, ungdomsoprøret, kvindefrigørelsen og venstrefløjen, forklarer royal ekspert Lars Hovbakke Sørensen, der er historiker og lektor ved professionshøjskolen Absalon.

De unge gjorde oprør mod autoriteter og konservative institutioner.

Nedarvede traditioner var upopulært - og var der noget, der var en nedarvet tradition, var det et mere end 1000 år gammelt dansk kongehus.

I 1972 foretrak næsten hver tredje dansker en republik frem for monarkiet, skriver Berlingske.

Det var den virkelighed, der mødte dronning Margrethe, da hun blev regent samme år.

Men sĂĄ skete der noget.

Populariteten tog fart, fortæller Lars Hovbakke Sørensen.

I dag står dronning Margrethe i spidsen for et af de mest populære monarkier i hele Europa.

Spørger man kongehuseksperter, skyldes den imponerende tilslutning i høj grad dronningen.

Men hvorfor er vores dronning så populær? Og hvad har hun opnået i sin tid som regent?

Her gennemgår vi nogle af de vigtigste milepæle i dronning Margrethes liv. Milepæle, som har været med til at forme den dronning og det monarki, vi har i dag.

Grundlovsændring

square to 16x9
Prinsesse Margrethe (th) ved siden af prinsesse Benedikte og prinsesse Anne-Marie pĂĄ ferie hos deres farmor, dronning Alexandrine, pĂĄ Marselisborg i 1952. Foto: Hubert Hutzelsider / Scanpix Danmark

I 1948 mente hver tredje dansker, at man ikke kunne have en kvindelig regent i landet. Det viste en Gallup-mĂĄling.

Men det var ikke desto mindre blevet det store samtaleemne i Danmark.

For det var efterhånden blevet klart for alle, at kong Frederik 9. og dronning Ingrid, der nu havde tre døtre, næppe ville få sønner.

Kong Frederik 9. og dronning Ingrid fik døtrene prinsesse Margrethe, Benedikte og Anne-Marie. Som tiden gik, blev det åbenlyst, at de næppe ville få en søn, der kunne overtage tronen.
Kong Frederik 9. og dronning Ingrid fik døtrene prinsesse Margrethe, Benedikte og Anne-Marie. Som tiden gik, blev det åbenlyst, at de næppe ville få en søn, der kunne overtage tronen. Foto: Allan Moe / Scanpix Danmark

Nu stod valget mellem den unge prinsesse Margrethe eller kronprinsens bror, Arveprins Knud.

Og selvom en tredjedel af danskerne var direkte modstandere af en kvindelig regent, var knap halvdelen af danskerne for.

Det krævede en grundlovsændring at ændre tronfølgeloven – og en grundlovsændring krævede, at mindst 45 procent af alle stemmeberettigede danskere stemte ja.

Bag væggene på Amalienborg var den unge prinsesse dog ikke synderligt begejstret for idéen om at skulle være dronning.

- Tanken om, at jeg kunne blive dronning, fordi min far var død – og at han kunne dø – mens jeg stadigvæk var barn, den var ganske forfærdelig, fortalte hun i 2005.

Men 5. juni 1953 stemte 45,7 procent af den danske befolkning ja til grundlovsændringen.

Tronfølger prinsesse Margrethe i Fredensborg grundlovsdag 1953.
Tronfølger prinsesse Margrethe i Fredensborg grundlovsdag 1953. Foto: Ukendt / Scanpix Nordfoto

Prinsesse Margrethe ville blive landets første kvindelige tronfølger.

Det var ikke bare en vigtig milepæl i dronningens liv, men også en milepæl i Danmarkshistorien, forklarer Lars Hovbakke Sørensen.

Selv gjorde den dengang 13-årige prinsesse Margrethe sig ikke så store tanker om det at skulle være dronning.

Hun var mest af alt glad for, at hun kunne blive boende pĂĄ Amalienborg.

For det betød, at hun kunne beholde sin højtelskede kommode, som hendes forældre netop havde stillet på hendes værelse. Den tilhørte nemlig slottet.

Den dag i dag står den stadigvæk på dronningens værelse.

Som årene gik, begyndte et spørgsmål at trænge sig på for landets første kvindelige tronfølger.

Hvem skulle ledsage hende i den svære opgave?

Hvilken mand ville være stærk nok til at leve et liv i rampelyset og samtidig affinde sig med, at hans hustru nok ville stjæle størstedelen af det?

Brylluppet

square to 16x9
Prinsesse Margrethe traf den sydfranske greve Henri de Monpezat i London i 1966. Her ses de ĂĄret efter. Foto: ALLAN MOE / Scanpix Nordfoto

- Hvordan skulle det nogensinde lykkedes for mig at finde nogen, der turde binde an med sĂĄdan et apparat?

Sådan har dronning Margrethe fortalt, at hun tænkte som ung.

Det krævede sin mand at blive gift med en kommende dronning.

Manden skulle vise sig at være fransk diplomat og greve. Henri Marie Jean André var hans navn, og greve de Laborde de Monpezat hans titel.

Parret mødtes første gang i 1966 til en privatfest i London, hvor dronningen studerede.

Han faldt for hendes strålende vid, hendes kvikke replikker og hendes seriøsitet.

Grev Henri de Monpezat arbejdede som fransk diplomat pĂĄ ambassaden i London og havde en lovende karriere foran sig.
Grev Henri de Monpezat arbejdede som fransk diplomat pĂĄ ambassaden i London og havde en lovende karriere foran sig. Foto: Lars Hansen / Ritzau Scanpix

Hun faldt for en galant franskmand, der tog hende seriøst.

- Han så vanvittig godt ud, var vanvittig sød ved mig og tog mig alvorligt, fortalte dronningen i 2014.

Efter måneder med kurtisering og kæresteri friede Henri til den danske tronfølger. Svaret var ja – såfremt farmand altså ville godkende den kommende prins.

Det gjorde kong Frederik 9. heldigvis, og 10. juni 1967 blev parret gift i Holmens Kirke.

I sin bryllupstale takkede prins Henrik Margrethe for hendes yndige sind og lovede hende, at han altid ville være støttende.

Prinsesse Margrethe og prins Henrik blev hyldet af befolkningen ved deres bryllup i 1967.
Prinsesse Margrethe og prins Henrik blev hyldet af befolkningen ved deres bryllup i 1967. Foto: Per Pejstrup / Scanpix Danmark

Og ifølge dronning Margrethe fik han stor betydning for hende, både privat og professionelt:

- Jeg synes på mange måder, at min mand er den vægt, som holder tumlingen på plads. Vi giver hinanden et eller andet, som vi slet ikke kan undvære. Ja, uden min mand så var jeg ikke, hvor jeg er i dag, sagde hun i 1996.

Efter brylluppet ventede befolkningen spændt på, om en ny tronfølger snart ville komme til verden. De fik ikke lov at vente længe.

Den førstefødte

square to 16x9
Kronprins Frederik. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Knap et ĂĄr efter brylluppet kom prins Frederik til verden 26. maj 1968.

Det første barn er stort for alle, men for en regent, der forventes at levere en kommende arving, er det ekstra stort, forklarer Lars Hovbakke Sørensen.

Danmarks kommende konge var ifølge sin stolte mor ”en rigtig lille guldklump”.

Det første ord, Danmarks kommende konge lærte at sige, var
Det første ord, Danmarks kommende konge lærte at sige, var "bil", og der gik ikke længe, før hans forældre opdagede, at han var glad for bevæge sig, uanset hvad han foretog sig. Der var fart på prins Frederik. Foto: Allan Moe / Scanpix Danmark

Prins Frederik var en rebel. Ifølge sin far var han svær at styre, og han brød sig ikke om, når andre skulle bestemme over ham. Men samtidig var han også en følsom dreng.

Opgaverne som nærværende mor og tronfølger var ikke helt enkle at forene. Derfor brugte prins Frederik og lillebror Joachim meget tid sammen med deres barnepiger.

Dronning Margrethe har flere gange offentligt evalueret sin egen rolle som mor. Og det var ikke til en topkarakter.

Hun har kaldt sig selv en dårlig pædagog med en utålmodig natur. Hun havde ifølge eget udsagn ”ikke nogen særlig begavelse” i forhold til småbørn, selvom hun elskede sine drenge højt.

- Nogen særlig fortræffelig mor har jeg ikke noget indtryk af, at jeg har været, sagde hun i 2015.

Dronningegerningen og livet som mor var svære at forene for dronning Margrethe. Men ifølge kongehuseksperterne var det meget tidstypisk.

Et dilemma, hun delte med mange kvinder, der forsøgte at forfølge en karriere i 70’erne.

Prins Frederik var kun lige fyldt et ĂĄr, da prins Joachim kom til verden. De to voksede op som
Prins Frederik var kun lige fyldt et år, da prins Joachim kom til verden. De to voksede op som "pseudotvillinger" og blev især opdraget af deres far, prins Henrik, og deres barnepige. Foto: Scanpix-elfelt / Scanpix Denmark

Forskellen pĂĄ dem og dronning Margrethe var blot, at bĂĄde hendes karriere og moderrolle var til offentligt skue.

- Det er meget ærligt af en karrierekvinde, som dronningen jo er, at indrømme sin delvise fiasko i forhold til sønnerne. De fleste karrierekvinder fortrænger den slags eller overproblematiserer spændingerne mellem arbejde og moderskab, siger TV 2-journalist og kommentator Ulla Terkelsen.

Blot tre år efter Frederiks fødsel kom den dag, dronning Margrethe havde frygtet som barn.

Den "folkevalgte" regent

square to 16x9
Dronning Margrethe 1972. Foto: Scanpix

14. januar 1972 gik kong Frederik 9. bort. 14 dages influenza havde udviklet sig til en alvorlig lungebetændelse, og i hans sidste dage vidste alle, hvor det bar hen.

Nu skulle den 31-årige Margrethe være dronning. Hun skulle udråbes fra balkonen på Christiansborg Slotsplads.

Derfor hedder hun Margrethe 2.

  • Da dronning Margrethe blev regent, fik hun valget mellem, om hun ville have titlen som dronning Margrethe 1. eller 2..
  • I perioden 1387-1412 havde Danmark nemlig ogsĂĄ en dronning ved navn Margrete. Hun ledede landet, da hendes 12-ĂĄrige søn, kong Oluf, døde, indtil hun fik indsat sin pommerske slægtning, hertugen af Bugislav, som konge af Danmark. 
  • Dronning Margrethe 2. valgte ikke at kalde sig 1. af respekt for den tidligere dronning Margrete, som i dag har titlen Margrete I. 

Kilde: Kongehuset

Den nyudklækkede dronning gjorde sig ikke store forhåbninger om den seance og tænkte ved sig selv:

- Det skal du bare være klar over, at på en bidende kold januardag i 1972 – med ungdomsoprør og alt det der – vil der ikke være så mange mennesker, har hun fortalt i 2011.

Men hun tog fejl. Tusindvis af danskere havde trodset vinterkulden og var mødt op for at hylde den dronning, de mere eller mindre selv havde valgt tilbage i 1952.

- Kong Frederik 9. er død. Længe leve hendes majestæt Margrethe 2., bekendtgjorde Statsminister Jens Otto Krag (S) tre gange fra balkonen på Christiansborg Slot, da han udråbte tronfølgeren.
- Kong Frederik 9. er død. Længe leve hendes majestæt Margrethe 2., bekendtgjorde Statsminister Jens Otto Krag (S) tre gange fra balkonen på Christiansborg Slot, da han udråbte tronfølgeren. Foto: Aage Sørensen / Scanpix Danmark

Da daværende statsminister Jens Otto Krag (S) udråbte dronning Margrethe 2. af Danmark, lød der et jubelbrøl fra folkemængden.

Selvom dronning Margrethe som barn havde frygtet det øjeblik, hvor hendes far skulle dø, blev frygten og sorgen erstattet med noget andet i det øjeblik.

- Mange har spurgt mig, om det ikke var skrækkeligt at skulle stå frem, når man står midt i en sorg. Det kan jeg ikke påstå. Det har været en af de stærkeste oplevelser, jeg har haft i mit liv, og en fornemmelse af, at nu sker det. Nu gælder det, fortalte dronning Margrethe i 2017.

Landet havde fĂĄet en ny regent, der til trods for sin unge alder var ved sine meningers mod. Det skulle danskerne snart erfare.

NytĂĄrstaler, der sved

square to 16x9
Dronning Margrethe under sin nytårstale på Amalienborg lørdag 31. december 2011. Foto: Keld Navntoft / Scanpix

Efter sin fars død forsatte Margrethe de traditionsrige nytårstaler. Hun gjorde det på direkte tv. Og med en ærlighed, der nogle gange sved.

Når nu folk havde været så venlige at tænde for tv’et for at se hende, så skulle hun også sige noget af betydning, mente hun selv.

Dronningen har givet nytĂĄrstalerne en hidtil uset tyngde, siger historiker ved Syddansk Universitet Mikael Bregnsbo.

Når dronningen siger noget, er det med en væsentlighed, som folk efterfølgende sidder og diskuterer rundt om i de små danske hjem.

I 1984 afholdt dronning Margrethe sin måske mest berømte nytårstale til dato.

Her fik danskerne en syngende lussing for deres kølige modtagelse af flygtninge og indvandrere, der kom til vores land:

- Så kommer vi med vores danske humor og små, dumsmarte bemærkninger. Så møder vi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder - det kan vi ikke være bekendt, lød beskeden fra dronningen.

Dronning Margrethes nytĂĄrstale i 1984.
Dronning Margrethes nytårstale i 1984. Foto: Jan Jørgensen / Scanpix Danmark

Nytårstalen vakte opsigt, fordi hun markerede sig med en holdning og gav danskerne ”et regulært royalt møgfald”, som det blev beskrevet i Ekstra Bladet.

Dronningen fortsatte med at sige sine meninger. Ikke blot i nytårstalerne, men også i andre sammenhænge - for eksempel i 2020, da hun talte til danskerne under coronakrisen.

Selvom talerne bliver lavet i samarbejde med dronningen og embedsfolk i statsministeriet, forsikrede hun i 2000 danskerne om en ting:

- Møgfaldene har altid været mine egne. Dem har ingen lagt mig i munden, sagde hun.

Meget tyder pĂĄ, at danskerne kunne lide en dronning med sine meningers mod.

For i 1990 lød opbakningen til monarkiet på næsten 80 procent. Men forude lurede en af de foreløbigt største kriser i dronning Margrethes regenttid.

Krise i kongehuset

square to 16x9
Prins Henrik. Foto: Scanpix

I 2002 havde Danmarks første kvindelige tronfølger styret kongehuset sikkert ind i det nye årtusinde med en stor opbakning fra danskerne.

De, der i 1940’erne havde tvivlet på, om ligestilling i kongehuset og en kvindelig regent kunne fungere, var blevet gjort til skamme.

Men livet som kvindelig regent havde trukket store veksler pĂĄ privatfronten.

Dronningens store kærlighed, Prins Henrik, følte sig tilsidesat. Han havde svært ved at få øje på ligestillingen i kongehuset.

Der havde aldrig været en køreplan for, hvad dronningens mand skulle foretage sig. Og i 2002 var hendes mand blevet træt af at gå tre meter bag sin hustru.

Utilfredsheden brød ud i lys lue ved nytårskuren i januar 2002. Her blev kronprins Frederik sat til at modtage gæster, fordi dronningen var syg.

Prins Henrik måtte stå bag ved sin søn og blev placeret som nummer tre i hierarkiet i kongefamilien.

- Jeg føler mig kasseret og ydmyget, lød det fra den dybt frustrerede prins i et stort interview i BT.

Kritikken affødte en kæmpe debat i befolkningen - mange danskere syntes, at prinsen var både nærtagende og utaknemmelig.

Få dage efter interviewet i BT samledes kongefamilien på deres vinslot i Caix, hvor prinsen havde bedt om betænkningstid. Her stillede de op til foto foran de mange nysgerrige pressefolk.
Få dage efter interviewet i BT samledes kongefamilien på deres vinslot i Caix, hvor prinsen havde bedt om betænkningstid. Her stillede de op til foto foran de mange nysgerrige pressefolk. Foto: Jørgen Jessen / Scanpix Nordfoto

Kongefamilien måtte ud i en større krisehåndtering, og hele familien stillede op til pressemøde ved deres vinslot i Frankrig. Her havde prins Henrik bosat sig for en stund og bedt om betænkningstid.

Selv var dronning Margrethe dog hurtig til at forsvare sin mand og pĂĄtage sig dele af skylden.

Hun havde ikke været opmærksom nok på problemet og ikke givet ham den støtte, han havde brug, forklarede hun.

Som plaster pĂĄ sĂĄret fik Henrik titlen som prinsgemal, og for en periode sĂĄ det ud, som om at krisen havde lagt sig.

Modernisering af kongehuset

square to 16x9
Dronning Margrethe med sine to svigerdøtre samt otte børnebørn: Fra venstre ses prinsesse Josephine, prinsesse Isabella, prins Christian, prins Vincent, prins Felix, prinsesse Athena, prins Nikolai og prins Henrik. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

I 00'erne fyldtes dronning Margrethe og prins Henriks liv med nytilkomne børnebørn.

I 2005 blev tronfølgen sikret med endnu et led, da kronprins Frederik og kronprinsesse Mary fik deres første barn, sønnen Christian, der vil få titlen Christian 11., når han engang bliver konge.

Børnebørnsflokken nåede op på hele otte nye prinser og prinsesser.

Det skabte et nyt problem for dronningen.

I den danske befolkning begyndte man nemlig at bekymre sig om, hvorvidt de danske skattekroner skulle gå til en livslang forsørgelse af alle otte børnebørn.

Hvis det står til kongehuset, bliver prins Christian den eneste af dronningens børnebørn, der vil modtage apanage. Det er dog i Finansministeriet, man bestemmer, hvordan apanagen skal fordeles.
Hvis det står til kongehuset, bliver prins Christian den eneste af dronningens børnebørn, der vil modtage apanage. Det er dog i Finansministeriet, man bestemmer, hvordan apanagen skal fordeles. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Det spørgsmål vakte bekymring og skabte debat i de danske medier.

11 år efter prins Christians fødsel tog dronning Margrethe konsekvensen. Hun meddelte, at man fra kongehusets side kun forventede, at prins Christian skulle modtage apanage.

Ifølge kongehusekspert Michael Bregnsbo var den beslutning et af mange eksempler på, hvordan det er lykkedes dronning Margrethe at modernisere kongehuset.

- Det kunne have bragt monarkiet i store problemer, hvis man havde holdt på, at de skulle have apanage. Men hun fik taget brodden af diskussionen ved at tage beslutningen om, at de andre børnebørn skulle tjene deres egne penge, siger han.

Krisen vender tilbage

square to 16x9
Prins Henrik. Foto: Charlotte Haslund-Christensen / Scanpix

I 2017 vendte en krise i kongehuset tilbage med fornyet styrke.

Det skulle vise sig, at titlen som prinsgemal alligevel ikke havde helet prins Henriks sĂĄr.

Nu meddelte prinsen - der slet ikke gad at have titlen som prinsgemal længere - at han ikke ville begraves ved siden af sin hustru i Roskilde Domkirke, når han engang gik bort.

Dronning Margrethe tog sammen med sin familie og hele Danmark afsked med prins Henrik, da han blev bisat 20. februar 2018. Prinsen havde ĂĄret forinden fĂĄet konstateret demens.
Dronning Margrethe tog sammen med sin familie og hele Danmark afsked med prins Henrik, da han blev bisat 20. februar 2018. Prinsen havde ĂĄret forinden fĂĄet konstateret demens. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Det var en ”naturlig konsekvens” af, at han aldrig havde følt sig ligeværdigt behandlet i forhold til sin ægtefælle.

Kort efter kom det frem, at prins Henrik led af demens, og 13. februar 2018 gik han bort.

Hans aske blev efter eget ønske delt i to. Den ene del blev spredt i de danske farvande, den anden del nedsat i Fredensborg Slotshave.

Landets første kvindelige tronfølger kommer altså til at ligge alene i sin grav i Roskilde Domkirke.

Dronning Margrethe 80 ĂĄr

square to 16x9
Dronning Margrethe 80 ĂĄr. Foto: Keld Navntoft / Scanpix

Dronning Margrethe kan fejre sin 80-årsfødselsdag ved at se tilbage på 48 regeringsår, hvor hun står tilbage som leder af et af de mest populære monarkier i Europa.

Hun er Danmarks næstlængst siddende regent. Kun overgået af Christian 4.

Den titel har ifølge kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen haft stor betydning for, hvad hun har opnået som monark.

Det har givet en stabilitet og en kontinuitet, der har betydet, at hun har kunnet følge samme linje i mange år.

Opbakningen til både dronningen og det danske monarki lød i 2013 og 2018 på lige omkring 80 procent - noget af det højeste i Europa, fortæller Lars Hovbakke Sørensen.

Hendes store popularitet skyldes blandt andet, at hun altid har fremstået ægte og sagt sin mening og været god til at fornemme, hvor folkesjælen befandt sig, mener Ulla Terkelsen.

- Dronningen har gjort kongehuset meningsfyldt for mange danskere.

Det vigtigste, hun har opnået i sin regeringstid, er ifølge Michael Bregnsbo og Lars Hovbakke Sørensen, at hun har fået kongehuset sikkert ind i det 21. århundrede.

Det har hun gjort ved at modernisere kongehuset og balancere det mellem lige dele tradition og fornyelse.

Hvert år 16. april stimler danskerne sammen for at ønske dronningen tillykke. Men i år må danskerne nøjes med at ønske hende tillykke fra deres hjem på grund af coronaudbruddet.
Hvert år 16. april stimler danskerne sammen for at ønske dronningen tillykke. Men i år må danskerne nøjes med at ønske hende tillykke fra deres hjem på grund af coronaudbruddet. Foto: Keld Navntoft / Scanpix

Hun har bibeholdt karetture, gallatafler og traditionsrige nytĂĄrstaler.

Samtidig har hun i stigende grad lukket pressen ind og taget beslutninger om for eksempel børnebørnenes apanage.

At hendes søn vælger at lade sine børn gå på en folkeskole, er endnu et eksempel på, at moderniseringen i kongehuset fortsætter, mener Lars Hovbakke Sørensen.

Det er nu 48 ĂĄr siden, dronning Margrethe stod i bidende kulde ude pĂĄ balkonen pĂĄ Christiansborg Slot.

I de 48 år har hun altid selv haft et rimeligt beskedent ønske om, hvordan folk ville huske hendes regeringsperiode.

- Jamen, jeg vil da egentlig meget gerne huskes for, at hun gjorde sig umage, og at det battede, sagde hun .

Du kan se dokumentaren 'Alletiders dronning' pĂĄ TV 2 klokken 19.55 eller nu pĂĄ TV 2 PLAY

Kilder brugt til artiklen:

’40 år på tronen’ – Jens Andersen, ’Under bjælken’ – Jens Andersen, ’Margrethe’ – Annelise Bistrup, ’500 citater af dronning Margrethe’ – Jens Andersen, Margrethe – 75 år – TV 2 program 2015, En familie og dets dronning – Anne Wolden-Ræthinge, 1992, 'Prins Henrik 80 år – når skæbnen forpligter' – TV 2-program, 2014, Kongeligt Guldbryllup – Kærligheden og kaldet’ TV 2-program 2017.