Coronavirus

Coronakrisen påvirker vores sundhed og trivsel - se her, hvad du skal være opmærksom på

Nedlukningen af samfundet har flere konsekvenser. TV 2 Grafik / Katrine Stub Rimer

Der er særligt tre faktorer, som kan påvirke vores sundhed under coronakrisen.

Regeringer verden over har lukket samfund ned. Skoler er lukkede, det samme er butikker og grænser. Alt sammen for at forhindre coronavirus i at sprede sig og dermed redde menneskeliv.

Men lukningen har også en række andre sundhedsmæssige konsekvenser.

Det fortæller eksperter i sundhed og psykiatri.

- Når du er hjemme hele tiden og bevæger dig mindre, får du lyst til at spise mere og mere usundt. Og når du spiser mere, bliver du mere dvask, sover dårligere, du mister energi, og så har du mindre overskud til at være aktiv, siger Bente Klarlund.

Hun er overlæge på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed. Sammen med Knud Kristensen, formand for Landsforeningen for psykisk sundhed (SIND), peger hun på tre konsekvenser af coronakrisen for vores sundhed - og kommer med gode råd til, hvad du skal gøre.

Læs konsekvenserne og rådene her.

Helbred under lockdown - dovenskab

Vi bevæger os mindre

Vi bevæger os mindre, fordi vi ikke tager på arbejde og mødes med venner og familie. Samtidig har fitnesscentre og sportshaller lukket, og det er slut med fodboldtræning udenfor.

Det er dårligt nyt for vores kroppe.

Bente Klarlund har engang lavet et forsøg med fysisk aktive testpersoner. I en periode måtte de kun gå 2000-3000 skridt om dagen. Konsekvensen var, at de mistede muskelmasse, deres kondition faldt, de fik mere fedtstof i blodet, de blev dårligere til at koncentrere sig, og deres stofskifte ændrede sig, så deres risiko for at få type 2-diabetes steg.

- Når man træner, bliver man mere robust, så man bedre kan håndtere stress og angst, og man får færre humørsvingninger, siger Bente Klarlund.

Gode råd:

Bente Klarlund anbefaler, at man enten løber eller går en tur hver dag eller finder nogle øvelser online, hvor pulsen kan komme op.

Det kan måske være svært at komme i gang, men man kan starte i det små. Bente Klarlund anbefaler blandt andet appen ”7-Minutters Træningsprogram” eller bare ”Seven”.

- Du kan også gå opad trapper. Hvis du går opad 60 trappetrin tre gange om dagen, kan det øge din kondition i løbet af nogle uger. Du kan også lave 20 squats eller høje benløft, mens du koger vand til kaffen, fortsætter hun:

- Gåture er også ideelle, fordi du både rører dig, får frisk luft og sollys.

Afstemning

Bevæger dig mindre end normalt?

Helbred under lockdown - spiser mere

Vi spiser mere

Måske har du taget dig selv i at åbne køleskabet oftere end normalt?

Der er endnu ingen tal, der viser, at folk rent faktisk spiser mere under nedlukningen, men noget tyder på, at man i isolationen har en tendens til at spise mere slik, kage og andre snacks.

- Vi ved, at mange var ude at hamstre i begyndelsen af nedlukningen. Vi ved også, at hvis man har meget mad i køleskabet, så spiser man mere. Det samme gælder også med snacks, hvis ens skabe er fyldt op med lækkerier, siger Bente Klarlund.

På den korte bane kan man blive mere sløv, få koncentrationsbesvær, humørsvingninger og sove dårligt, hvis man spiser meget eller usundt.

Gode råd:

Bente Klarlund anbefaler, at man spiser sundt og varieret, så man får bedre energi og overskud til hverdagens udfordringer.

Men hvordan skal man spise sundere, hvis kroppen skriger på burger og sodavand? En god idé er at begrænse tiden foran fjernsynet.

- Tv-tid er mere skadeligt end blot at sidde stille, og det skyldes, at vi ofte spiser og drikker usundt foran skærmen. Gør det til en vane ikke at indtage mad- og drikkevarer, mens du ser tv, siger Bente Klarlund.

Derudover er det en god idé at være fysisk aktiv, da det automatisk afføder, at man spiser anderledes.

- Kroppen opregulerer hormoner, enzymer eller signalstoffer, som gør, at man nemmere kan regulere appetitten og få en mæthedsfornemmelse, når man er fysisk aktiv, siger hun.

Afstemning

Spiser du mere, end du plejer?

Helbred under lockdown - Bliver ensomme

Vi bliver mere ensomme og bekymrede

Coronakrisen rummer mange elementer, som kan påvirke vores psykiske velvære: Vi er mere alene, mange frygter virussen, og ingen ved, hvornår pandemien ender.

Det er alt sammen med til at påvirke, hvordan vi har det, fortæller Knud Kristensen, formand for Landsforeningen for psykisk sundhed (SIND)

- Det er dårligt for ens psykiske trivsel, hvis man er bekymret. Og bekymringen kan blive forstærket af, at man er alene, siger han.

Også selv om man ikke er bekymret, kan det have negative konsekvenser at være alene i en længere periode. Det skyldes, at vores system og hjerner er gearet på sociale stimuli, siger Bente Klarlund.

- De psykiske følgevirkninger af at være isoleret er ret markante. Det er koncentrationsbesvær og hukommelsesbesvær, manglende tidsfornemmelse og en større tilbøjelighed til at undgå sociale relationer bagefter, fortsætter hun.

Et studie har undersøgt sammenhængen mellem karantæne og psykisk trivsel under blandt andet influenzaepidemier, ebola og SARS. Det konkluderer, at det fører til øget angst og depression at være spærret inde i sit hjem, at effekterne kan vare flere måneder eller år – og at karantæne sågar kan udløse PTSD for nogle.

Gode råd:

Bente Klarlund anbefaler derfor, at man prøver at holde kontakten med folk.

- Det er en god idé at sætte struktur på hverdagen: Gå i bad, tag arbejdstøj på, hold virtuelle kaffepauser, fredagsbar og generelt hold så meget kontakt, man kan, siger Bente Klarlund.

Hun anbefaler også, at man træner sin hjerne ved at lave sudoku, strikke en trøje eller laver noget andet, så der ikke kommer tankemylder. Det kan også være en god idé at se færre nyheder, hvis det gør én ængstelig:

- Udvælg få pålidelige kilder, så du ikke får falske nyheder, siger hun.

Afstemning

Har dit humør ændret sig under isolationen?