Coronavirus

Virkeligheden efter krisen bliver en anden - sådan ændres dine vaner og adfærd

Vaner er genstridige, men en krise kan sagtens have indflydelse på dem. Christoffer Laursen Hald / TV 2 Grafik

Krisetider har ikke bare en effekt her og nu, men kan påvirke vores vaner ind i fremtiden.

Normalen. Hvad er det egentlig?

For tre uger kunne det være at kramme sin mormor, tage til koncert eller gå i biografen.

Covid-19-pandemien har vendt op og ned på virkeligheden, så en del af det, som kan virke "unormalt" lige nu, kan blive vores nye normal.

Vi har i virkeligheden håndteret smitterisiko meget lemfældigt de seneste årtier

Karen Lisa Salamon, antropolog

Sådan har kriser det nemlig med at påvirke menneskers adfærd, forklarer Michael Bang Petersen, som er professor i statskundskab og forsker i smittepsykologi.

- Krisen skaber nogle afgørende brud i, hvordan vi er sammen, og skaber dermed helt nye vaner, siger han.

Det samme lyder fra antropolog Karen Lisa Salamon.

- Det handler om, hvor dybt de nye vaner stikker. Og over hvor lang tid, vi ændrer dem, siger hun.

Hvis vores ændrede normer får ordentlig fat i os, kan de sagtens trække tråde ud på den anden side af nedlukningen af Danmark.

Her giver de to eksperter deres bud på, hvilke vaner og adfærd, covid-19-krisen kommer til at ændre hos danskerne:

1. Bedre hygiejne

Håndsprit vil formentlig bliver ved med at være på danskernes indkøbssedler, mener eksperterne.

Husk håndhygiejnen med vask og håndsprit, rør ikke dit ansigt og nys ind i ærmet for at undgå smittespredning. Dette er nogle af de ændringer i vores adfærd, som er blevet kommunikeret tydeligst.

Ifølge Michael Bang Petersen vil det uden tvivl påvirke os.

- Bekymringen over at blive smittet med covid-19 får os til intuitivt at opføre os, som sundhedsmyndighederne beder os om og være mere opmærksomme på vores hygiejne, siger han og henviser til forskning på området.

Selvom det er særligt presserende lige nu, hvor risikoen for smitte med coronavirus er høj, vil det ikke forsvinde, bare fordi det danske samfund lukker op igen, er professoren overbevist om. Det skyldes blandt andet, at der forsat vil blive bragt nyheder om virus, anbefalinger og nye dødsfald.

- I asiatiske lande, hvor de har større erfaring med epidemier, ser man, at de har en langt større sensitivitet omkring smittespredning. Hvis de er syge, bruger de typisk masker - ikke for at passe på sig selv, men for ikke at smitte andre.

Samtidig har man set, at mange danskere udskammer andre, hvis ikke retningslinjerne overholdes. Dette er med til at etablere nye fælles normer.

2. Håndtryk

(Arkiv)

Håndtryk er både en skik, som er blevet brugt i Danmark i mange hundrede år.

Krisen kan dog betyde, at danskerne finder andre måder at hilse på, forklarer antropologen Karen Lisa Salamon.

- Vi har i virkeligheden håndteret smitterisiko meget lemfældigt de seneste årtier. Før har man nejet eller bukket, når man hilste, og ser man eksempelvis på tegnefilmsfigurerne Mickey Mouse og Anders And, bærer de handsker. De blev tegnet, da polio og tuberkulose var mere udbredte, og hvor handsker var almindelige og elegante at bruge, blandt andet som værnemiddel, siger hun.

3. Holde afstand

Afstand er et af de bedste værnemidler mod coronavirus.

Lige nu har de fleste supermarkeder markeret, hvor langt vi skal stå fra hinanden i køen for ikke sprede smitte. Men når striberne på gulvet bliver fjernet, vil vi stadig stå med god afstand, forudser Michael Bang Petersen.

- Det er meget individuelt, hvordan vi har det med at stå tæt på andre. Men hvis bekymringen for coronavirus sætter sig i os, så vil vi om et år stå to skridt længere fra hinanden, end vi gjorde sidste år, siger han.

Dette vil formentlig også komme til udtryk i datingkulturen, spår Karen Lisa Salamon.

Det er længe siden, at kønssygdomme var livstruende for det brede flertal, og smittefare har ikke været en stor bekymring.

- Klamydia, syfilis og gonorré kan i dag behandles, og det er også muligt at leve med hiv/aids i dag, siger hun.

Nu lurer frygten igen for, at din egen uforsigtighed kan give dig en farlig virus, som du med din personlige adfærd kan sende videre.

4. Virtuelle møder

Fremover vil nogle fysiske møder blive erstattet med møder foran skærmen, forudser professor.

Der er ikke tale om et helt nyt fænomen, men de virtuelle møder på Skype, Facetime og Zoom har i den grad slået bredt igennem, mens Danmark har været lukket ned.

Og det er også en bivirkning af krisesituationer: Vi finder nye, innovative måder at leve sammen på.

- På sin vis finder man ud af, at man kan mere, end man troede: Det kan godt fungere at holde møder virtuelt. Man kan godt få arbejde fra hånden uden at være på arbejdspladsen, siger Michael Bang Petersen.

Derfor tror han, at mange virksomheder i højere grad vil bruge møderne end før. Det kan spare dem for transporttid og -udgifter.

Karen Lisa Salamon er enig, men hun mener samtidig, at fysiske møder aldrig fuldstændigt vil blive erstattet af en skærm. Der mangler simpelthen den følelse af fællesskab, som opstår, når man sidder overfor hinanden.

- Og virtuelle fredagsbarer? Det tror jeg ikke bliver en ting udover her under pandemien, siger Karen Lisa Salamon.

5. Solidaritet og hjælp til ældre og svage

Corona i Danmark

Mange danskere har meldt sig til regionernes frivillige beredskab, hvor de stiller op for at hjælpe særligt ældre og svage.

Vil den solidaritet fortsætte efter krisen? Michael Bang Petersen er usikker.

- Vi ser ofte øget solidaritet i forbindelse med kriser, men det kan forsvinde relativt hurtigt, når krisen er ovre. Efter Verdenskrigene så vi eksempelvis, at velfærdsstaterne blev udbygget kraftigt. Måske fordi der var en øget opbakning til et omfordele, siger han.

Til gengæld har finanskrisen været med til at skabe polarisering og skel mellem rig og fattig, mener han.

- Det bliver interessant at se, hvordan den her krise påvirker samfundssindet om nogle måneder eller år, siger Michael Bang Petersen.