Coronavirus

Ekspert forklarer: Derfor får coronavirus os til at udskamme hinanden

Under coronakrisen kommer vi lettere til at skælde ud og udskamme hinanden. Og det er der en helt naturlig forklaring på, lyder det fra en ekspert.

Signe Stidsholt Jensen var i weekenden ude at gå en tur rundt om Damhussøen i København. Hun gik sammen med en veninde, men de prøvede at holde godt en meter imellem sig hele tiden for at følge myndighederens anvisning om at holde afstand.

Derfor fik hun også et chok, da en ældre forbipassende dame pludseligt hvæsede "så hold dog afstand".

- Først blev jeg lidt rasende, når man har taget alle de forbehold, der overhovedet skal være. Vi havde altså ikke gjort noget forkert, siger Signe Stidsholt Jensen til TV 2.

Signe Stidsholt Jensen tilføjer, at selvom hun blev chokeret, kan hun til dels godt se, hvorfor nogle mennesker kan blive mere tilbøjelige til at skælde andre ud under coronakrisen:

- Jeg forstår 100 procent, at man er vanvittigt bange, især når man er i risikogruppen. Og man ser jo også folk, som ikke tager hensyn. Og vi er jo allesammen mega stressede, siger Signe Stidsholt Jensen.

Et spørgsmål om moral

Og der er da også en helt naturlig grund til, at man i disse dage måske hører flere vrede bemærkninger fra fremmede på gåturen eller i supermarkedet.

Det forklarer Michael Bang Petersen, der er professor ved Aarhus universitet og forsker i smittepsykologi.

Under coronakrisen er der nemlig sket en ændring i vores syn på, hvordan vi alle sammen opfører os, forklarer Michael Bang Petersen.

- For eksempel er det med at holde afstand gået fra at være et helt almindeligt emne til et moralsk emne, forklarer Michael Bang Petersen.

Og når ting bliver til et spørgsmål om moral - altså om, hvad der er rigtigt og forkert - så er det, vores adfærd ændrer sig, forklarer Michael Bang Petersen.

- Når det ikke længere kun påvirker den enkelte, men vi derimod oplever, at det kommer til at handle om vores allesammens fælles moralske normer, så er det, vi begynder at føle os berettiget til at reagere - også i situationer, hvor vi egentlig er udenforstående, siger Michael Bang Petersen.

Han nævner rygning som et lignende eksempel på, hvordan vores syn ændrer sig på adfærd.

Rygning er med tiden også blevet et spørgsmål om moral - og altså ikke kun et anliggende for den enkelte. Derfor er det i dag også noget, mange føler sig berettiget til at kommentere på og udskamme andre for.

Flertallet bestemmer

Ifølge Michael Bang Petersen handler udskammende adfærd også om, at det ligger i vores psykologi at følge flertallet.

Han forklarer, at vi som mennesker reagerer hurtigt, når det kommer til spørgsmål om moral. Det skyldes, at vi alle gerne vil være på den "rigtige" side og være enige med gruppen om, hvad der er moralsk rigtigt.

- Når vi nu er blevet opmærksomme på, at der er noget, der hedder smitteadfærd, så hopper vi med på bølgen, siger Michael Bang Petersen.

- Vi vil hellere hoppe med på flertallets side for ikke selv at blive udskammet, forklarer han.

Mennesker frygter smitte

Han forklarer desuden, at det ligger dybt i menneskets psykologi at frygte smitte. Og når der tilmed er tale om en "fjende" som coronavirus, som man ikke kan se, kan det føre til, hvad Michael Bang Petersen kalder "hypermoralisering".

- Det er en sprængfarlig cocktail, for når vi begynder at blive rigtigt bekymrede for smitte, og vi samtidigt faktisk ikke kan se fjenden, kan vi føle os kaldet til at fordømme andre, siger Michael Bang Petersen.

Og selvom man med sin fornuft godt ved, at coronavirus højest sandsynligt ikke smitter, når man eksempelvis går forbi hinanden, så er fakta i situationer som disse ikke nok til at lægge en dæmper på den moraliserende adfærd.

- Fakta er ikke altid nok til at dæmpe bekymringer, fordi man hellere vil være på en sikre side, siger Michael Bang Petersen.

Udskamning er effektiv

Der er også en anden grund til, at truslen om smitte kan føre til udskammende adfærd: det er effektivt, forklarer Micheal Bang Petersen.

- Det er et enormt stærkt værktøj, det her med at udskamme hinanden. Det er den måde, hvorpå vi har kunnet få folk til at makke ret op igennem vores evolutionshistorie, siger Michael Bang Petersen.

Selvom Signe Stidsholt Jensen også godt forstår, hvorfor nogle mennesker reagerer, som de gør, synes hun, at vi allesammen skal være bedre til at holde hovedet højt og passe på hinanden i coronakrisen.

- Jeg er træt af, at vi ser på hinanden, som om vi er døden fra Lübeck. Vi skal også kunne se på hinanden og smile. Der er behov for positivitet i den her situation, siger hun.