Coronavirus

Se billederne - sådan ser Rigshospitalets nye corona-afdeling ud

En intensivseng med tilhørende medicinsk udstyr på den nye afdeling. Rigshospitalet.

Afdelingen åbner i næste uge og er indrettet til behandling af de mest kritisk syge covid-19-patienter.

Som på mange andre af landets hospitaler ruster Rigshospitalet sig i øjeblikket til de kommende uger, hvor coronaepidemien ventes at toppe.

Onsdag 1. april åbner det store hospital midt i København således dørene til en afdeling i den nybyggede nordfløj, der er særligt indrettet til at tage sig af det stigende antal kritisk syge covid-19-patienter, som har brug for intensiv behandling.

COVita hedder afdelingen, der er spritny og rummer al den teknologi og udstyr, som læger og sygeplejersker måtte få brug for i behandlingen af patienter med svære luftvejsinfektioner, der i alvorlige tilfælde kan føre til lungesvigt, blodforgiftning og organsvigt.

I første omgang åbner en stue med 10 sengepladser, og alt efter behov kan to tilsvarende stuer åbnes, så der i alt er 30 pladser tilgængelige, hvor patienterne i isolation kan få behandling med blandt andet respirator. Der kan yderligere åbnes 30 pladser mere, hvis der bliver behov for det.

Den nye afdeling er et supplement til Rigshospitalets allerede eksisterende intensivpladser.

Behandling på intensivafdeling

  • Intensiv sygehusbehandling indebærer observation, diagnostik, behandling og pleje af svært syge patienter.
  • Hermed menes patienter med svigt på et eller flere organsystemer (f.eks. vejrtrækning, kredsløb etc.) og at dette medfører en tilstand, der ikke kan behandles på en almindelig sengeafdeling.
  • Intensiv terapi forudsætter høj bemanding af specialuddannet personale samt behov for speciel-apparatur som f.eks. respiratorer og dialysemaskiner.
  • Dødeligheden for covid-19 kendes ikke, men vurderes af WHO til at ligge på mellem 0,3 og 1 % af alle smittede

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Respiratorbehandling

En respirator på den nye afdeling.

Sundhedsmyndighederne estimerer, at cirka 80-90 procent af de covid-19-patienter, der indlægges på intensiv, skal behandles med respirator.

I skrivende stund er 78 ud af 94 intensive covid-19-patienter således lagt i respirator - en maskine, der hjælper patienten med at trække vejret.

Behandlingen foregår ved, at et plastikrør føres igennem patientens mund og videre ned i luftrøret, hvorved patienten kan trække vejret gennem plastikrøret. En del patienter i respiratorbehandling lægges i kunstigt koma.

En del af udstyret hænger på væggene i afdelingen - blandt andet udstyr til behandling med ilt.

Respiratoren overvåges hele tiden af personalet for at sikre, at patienten får nok luft. Personalet kan hjælpe patienter af med slim i luftvejene ved at suge det op med en pumpe.

Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke er der 1080 respiratorer tilgængelige på landsplan.

Sundhedsstyrelsens prognose for den danske epidemi baseret på tal fra Italien viser, at der på det mest kritiske tidspunkt i epidemien vil være behov for 827 respiratorer til behandling af covid-19-patienter.

Det danske sundhedsvæsen er i øjeblikket i fuld gang med at opkvalificere og uddanne personale, der kan behandle intensivpatienter.

Dialyse

Sundhedsstyrelsen anslår på baggrund af nuværende erfaringer, at omkring 15 procent af intensivpatienterne med covid-19 får akut nyresvigt og dermed behov for dialyse.

Dialysen sker ved, at patientens blod føres igennem en maskine, der udfører nogle af de opgaver, som nyren normalt varetager - det gælder blandt andet at rense blodet for affaldsstoffer samt opretholdelse kalk- og syre/base-balancen.

Medicin

Ved hver intensivseng står et stativ med maskiner, der styrer patientens medicin.

Selvom der ikke findes medicinsk behandling af covid-19, får patienterne på intensiv tilført medicin, der for eksempel kan virke smertestillende eller ved at holde blodtrykket oppe.

Medicinen, der føres ind i patienten via et kateter, styres ved hjælp af maskiner, der står ved siden af intensivsengen.

Overvågning

Patienten på intensivafdelingen overvåges døgnet rundt af systemer, som personalet kan aflæse på skærmene.

Behandlingen på intensivafdelingen kan vare mellem et par dage til flere uger. Undervejs overvåges patienternes vitale funktioner konstant.

Det gælder blandt andet blodets iltindhold og patientens hjerterytme, blodtryk og nyrefunktion.