Coronavirus

Test dig selv: Kan du gennemskue disse falske nyheder om coronavirus?

Der er meget misinformation i omløb lige nu, og mange deler det uden at tænke over det.  TV 2 GRAFIK

Selvom de danske myndigheder er gode til at informere om coronavirus, så ender falske historier i omløb. Test dine evner til at spotte dem her.

Det kan virke paradoksalt: Den tid, hvor det forventes, at vi holder os godt opdaterede omkring udbruddet af coronavirus, er samtidig den tid, hvor vi bør være mest kritiske over for den information, vi får.

Det er fristende at dele et - lidt for - godt råd eller en advarsel med sine venner

Johan Farkas, forsker i Misinformation på Malmø Universitet

Nettet bliver nemlig i øjeblikket bombarderet med falske historier om virussen. Det sker i en sådan grad under denne pandemi, at Verdenssundhedsorganisationen WHO har kaldt det en 'infodemi'.

Misinformationen kan både være af den konspirationsteoretiske slags - som at det er rigmanden Bill Gates, der står bag coronavirus - og af den mere uskyldige, men stadig vildledende slags - som at hvidløg beskytter mod coronavirus

Det er den sidstnævnte slags, der er mest udbredt i Danmark, mener Johan Farkas, som er ph.d.-studerende på Malmö Universitet og netop forsker i emnet.

- Den usikkerhed, som nogle mennesker føler i forbindelse med coronaudbruddet, skaber gunstige forhold for deling af misinformation, siger han til TV 2.

Kan du skelne fup og fakta? Tag testen nederst i artiklen.

Deler uden onde intentioner

Ifølge Johan Farkas betyder den generelt store tiltro til myndighederne i Danmark, at falske politiske historier, der eksempelvis er målrettet andre lande, sjældent får tag i danskerne.

Vær opmærksom på dette for at undgå misinformation

1. Kilden. Er det tydeligt, hvem afsenderen er? Og er det en kilde, du kender og stoler på?

2. Motivet. Er kilden objektiv? Skinner det igennem, at der er en sag eller dagsorden bag historien? 

3. Fejl. Nogle hjemmesider kopierer anerkendte medier, men fejl og mangler i layout, sprog eller www.-adressen kan afsløre fup.

4. Kildekritik. Vær opmærksom på, hvor informationen kommer fra i historien. Og vær generelt kritisk på nettet.

5. Dobbelttjek. En hurtig Google-søgning kan ofte afsløre, om historien er bragt af andre troværdige kilder. 

Kilde: Johan Farkas, Herlev Bibliotek og Ritzau

Til gengæld ser han, at almindelige mennesker med gode intentioner kommer til at viderebringe misinformation i forsøget på at "gøre noget" og "hjælpe".

- Når vi sidder isoleret derhjemme, kan vi føle os en smule magtesløse, og så er det fristende at dele et - lidt for - godt råd eller en advarsel med sine venner på de sociale medier. Selvom informationen ikke er korrekt eller bygger på et rygte, kan den meget hurtigt sprede sig, siger han til TV 2.

Derfor er det vigtigt at være ekstra kildekritisk og kun dele det, der kommer fra pålidelige kilder - eksempelvis den information, der gives til de pressemøder, som regeringen, politiet og de danske sundhedsmyndigheder har afholdt løbende den seneste tid.

- Det er en god strategi at gøre som Mette Frederiksen. Hun har informeret bredt - blandt andet på Youtube, så hun når alle målgrupper - også dem, som måske ikke ser nyhederne hver aften, siger Johan Farkas.

Afstemning

Er du stødt på nyheder eller påstande om coronavirus, som du har fundet ud af var falske?

Og opdager man, at man har delt misinformation, er rådet ikke at slette det. Ret i stedet teksten og gør opmærksom på, at du nu ved, at det ikke er korrekt, lyder det fra Johan Farkas.

- På den måde kommer en masse mennesker, som måske har set opslaget eller delt det videre, ikke til at løbe med en halv vind og sprede det, siger han.

Test din egen evne til at gennemskue falske nyheder og misinformation i quizzen herunder. Efter hvert spørgsmål bliver det forklaret, hvad der er op og ned.

Er dette ægte eller falske/misledende nyheder om coronavirus?

  1. Påstand: Coronavirus er udviklet som et biologisk våben i et laboratorium.

  2. Kilden står angivet som

    Påstand: Du kan bruge denne liste over bivirkninger til at vurdere, om du er smittet med coronavirus. Kilden står angivet som "WHO, Verdenssundhedsorganisationen. 2020."

  3. .

    Påstand: Det er ikke bevist, at Ibuprofen skulle forværre coronavirus.

  4. Milena Penkowa

    Påstand: Høj dosis af C-vitamin kan gøre dig mindre modtagelig overfor virusser såsom coronavirus

  5. Sundhedsstyrelsen

    Påstand: Du bør fortsætte din behandling med lægemidler for hjertesvigt eller forhøjet blodtryk under coronaepidemien

  6. Bil med covid-19

    Påstand: Denne godsvogn med påskriften "covid-19" bør give anledning til skepsis og frygt

  7. Besked på Whatsapp

    Påstand: En løbende næse er et tegn på, at du ikke er smittet med coronavirus og du skal holde dig til at drikke varmt vand

  8. B.T.

    Påstand: Unge er blevet anholdt og sigtede for tyveri af håndsprit i Danmark