Den Gavmilde Sæddonor

Lesbisk par har fundet faren til deres barn på nettet - det er mere personligt end at gå på klinik

Line (tv.) og Katja Andersen har begge børn fra tidligere forhold (med mænd). Med ønsket om at få et fælles barn har de søgt hjælp på hjemmesiden regnbuebarn.dk. Nicolai Puls Johansen / TV 2

Hjemmesider hjælper kvinder og lesbiske par til at finde donorer uden om det etablerede system. For Katja og Line er der mange fordele ved metoden.

Han burde være på vej.

Ventetiden føltes lang.

37-årige Katja Andersen og hendes kæreste Line Jensen på 28 gik nervøse og spændte rundt i deres hus et sted i Midtjylland.

De havde været kærester i halvandet år og ønskede sig inderligt et barn sammen. Til at hjælpe dem med at opfylde ønsket havde de fundet en donor på nettet – uden om det etablerede system – og han var på vej nu.

Endelig bankede det på døren.

Den potentielt kommende far til deres første fælles barn kom ind og sagde ”goddaw.”

Sæddonation i lovgivningsmæssig gråzone

En måned forinden havde parret hørt om hjemmesiden regnbuebarn.dk, hvor kvinder og lesbiske par kan få hjælp til at blive mødre uden om sædbanker og fertilitetsklinikker.

På den og lignende hjemmesider etableres der dagligt kontakt mellem frivillige sæddonorer og kvinder eller kvindelige par.

Så længe donorerne ikke tager sig betalt, er det ikke ulovligt, mener en advokat. Men Danmarks største sædbank og Det Etiske Råd, som TV 2 har talt med, ser alligevel flere problemer ved fænomenet.

Donor og sæd bliver ikke testet systematisk, der kan opstå konflikt om forsørgelse af barnet, og der er ingen begrænsning på, hvor mange børn hver donor får.

Selvom man kan blive insemineret gratis gennem det offentlige, valgte parret at bruge en privat sæddonor.

De ville gerne undgå hormonsprøjter, ægløsningstests og den stress, en veninde, der har været igennem systemet, havde oplevet.

Overvældende interesse for at donere sæd

På regnbuebarn.dk læste de om andres erfaringer med selv at finde en donor, modtage hans sæd og foretage insemineringen hjemme i soveværelset. Flere par skrev også om den relation, der var opstået efterfølgende, hvor den biologiske far kom som en ven i hjemmet.

- Alt det blev vi meget hurtigt tilhængere af, siger Katja Andersen.

Og så lagde de en annonce op på regnbuebarn.dk.

Det var specielt at vide, at der sad en fremmed mand på ens badeværelse – man vidste jo godt, hvad han lavede

Katja Andersen

De skrev om deres forventninger til en donor. For det første ”behøvede han ikke at være 190 høj”, da ingen af mødrene er meget høje. Derudover søgte de en åben donor, men ikke en, der ville have en farrolle for barnet til hverdag. Mere en, der kunne være som en ven af familien.

De krævede også dokumentation for donors gode helbred.

I løbet af ti minutter modtog de ti beskeder.

- Der var blandt andet nogle 19-20-årige, der skrev, at de gerne ville hjælpe, hvor jeg tænkte: "Hallo, I er jo ikke engang startet på livet. I kan da ikke overskue konsekvenserne af det her", siger Katja Andersen.

De unge mænd blev hurtigt sorteret fra sammen med henvendelser fra mænd, hvor det tilsyneladende handlede om, at de gerne ville have sex frem for at donere sæd.

Besked fra en erfaren donor

Der gik nogle dage, og så kom der besked fra en erfaren herre inden for privat sæddonation. Henrik, der optræder i dokumentaren ’Den Gavmilde Sæddonor’, har i over fire år leveret sin varme sæd gratis til kvinder i hele Danmark.

Ham kunne kvinderne intuitivt lide.

- Han virkede erfaren og vidste i detaljer, hvordan man inseminerede, og så havde han hjertet på rette sted, siger Katja Andersen.

- Han spurgte meget ind til os, hvad vores forventninger var, og var meget interesseret i, at vi skulle have et godt forløb. Og han var også interesseret i at lære barnet at kende efterfølgende.

Henrik får stor livsglæde - og ingen penge - ud af at hjælpe kvinder med at sætte børn i verden. Han er donorfar til et tocifret antal børn og har derudover tre børn, han har fået i to tidligere parforhold.

Efter deres online korrespondance mødtes Katja Andersen med Henrik og snakkede i halvanden time. Kemien var der, og de blev enige om at forsøge at sætte et barn i verden sammen.

En fremmed mand på besøg

To uger senere havde Line Jensen ægløsning, og de sendte bud efter Henrik, der kom forbi med frisk sæd - tre gange på fem dage for at optimere chancerne for undfangelse.

Det var grænseoverskridende, siger Katja Andersen.

Sæddonoren Henrik

Henrik ønsker at fortælle sin historie, men ikke at optræde med sit fulde navn, da både han og modtagerne befinder sig i en sårbar situation. TV 2 kender hans identitet.

Første gang havde det gjort lidt ondt at indføre sprøjten, så på sit andet besøg viste Henrik, hvordan man kunne skære tutten at sprøjten, uden der kom skarpe kanter.

Bagefter bad Henrik om at låne toilettet, og gik derud med sin 20 milliliter-sprøjte uden tut på.

- Det var specielt at vide, at der sad en fremmed mand på ens badeværelse – man vidste jo godt, hvad han lavede, siger Katja Andersen, der sad uroligt i sofaen med sin kæreste i det kvarter, det tog Henrik at ordne, hvad han skulle.

Efter at have lånt badeværelset overrækker Henrik en sprøjte med sæd til Katja Andersen, der går direkte ind i soveværelset med sin kæreste, Line Jensen, for at foretage hjemmeinseminering.

Da Henrik var færdig, kom han ud, overrakte sprøjten, sagde farvel og kørte igen.

Så gik kæresteparret ind i soveværelset, lukkede døren, og Katja Andersen lavede en hjemmeinseminering på sin kæreste, der efterfølgende lå med benene i vejret i to timer for at lade sæden udøve sin virkning.

Et spørgsmål om tillid

Line Jensen havde det "absolut mærkeligt" med at have sæden fra en mand, de knapt kendte, oppe i sig, siger Katja Andersen. Men på den anden side havde det været det samme på en klinik - bortset fra at de aldrig ville have mødt sædens ejermand, siger hun.

De fokuserede på glæden ved at lave et barn i trygge rammer og eget tempo - uden om en klinik.

Katja Andersen ved godt, at Henriks sæd og helbed ikke er systematisk tjekket, som det foregår på en autoriseret sædklinik. Men han viste dokumenter over sit gode helbred, gode sædkvalitet og fortalte om sine andre donorbørn, der var kommet til verden, hvor alt var gået godt.

- Det gav os den sikkerhed, vi havde brug for, for at gøre det, siger Katja Andersen.

Det var surrealistisk, at det var lykkes første gang – under en måned efter, at vi overhovedet havde fået ideen

Katja Andersen

15 dage efter insemineringen tog Line Jensen en graviditetstest. Den viste to streger.

- Vi blev meget glade, men det var alligevel også surrealistisk, at det var lykkes første gang – under en måned efter, at vi overhovedet havde fået ideen, siger Katja Andersen.

De sendte et billede af testen til Henrik, der blev meget glad for beskeden. Under graviditeten sendte de ham scanningsbilleder, og da Leander kom til verden for seks dage siden – den 13. marts 2020 – fik Henrik også straks et billede af sit donorbarn.

For seks dage siden kom Leander til verden. Planen er, at han skal vokse op og så tidligt, han kan forstå det, vide, at han er donorbarn, og at Henrik er hans biologiske far.

Medmor: Et barn skal kende sit ophav

På grund af den aktuelle situation med coronavirus holder mor, mor og barn sig inden døre, men glæder sig til at få Henrik på besøg, så han kan se den lille dreng, han har hjulpet med at sætte i verden.

- Vi er meget glade for, at Henrik har intentioner om at lære Leander at kende, så vores søn har mulighed for at vide, hvor han kommer fra, siger Katja Andersen og fortsætter:

- Det fortjener et barn.

Den største ulempe, den nybagte mor kan se ved privat donation uden om systemet, er, at hun som medmor ikke har nogen rettigheder i begyndelsen. Af fødselsattesten vil Henrik optræde som biologisk forælder sammen med Line Jensen, og først når Leander er to et halvt år, kan Katja Andersen adoptere ham fra Henrik.

Det er mig, der har indført sprøjten, det er noget, vi har haft sammen, Line og mig

Katja Andersen

Men fordele er der trods alt flere af, siger hun.

- Vi har undgået en klinik, det er gået stærkt, vi har selv sat dagsordenen, og vi føler, at det er noget, vi har gjort sammen. Det er ikke en anden, der har sprøjtet det her op. Det er mig, der har indført sprøjten, det er noget, vi har haft sammen, Line og mig.

Mød parret og Henrik i dokumentaren ’Den Gavmilde Sæddonor’ torsdag klokken 20 på TV 2 – eller se den når du vil på TV 2 PLAY.