Coronavirus

55 milliarder i coronahjælp på syv dage - er statskassen pludselig blevet bundløs?

Coronakrisen bliver dyrere og dyrere for hver dag, der går. Hvordan finder politikerne de store summer, det kræver at afbøde den? Få svaret her.

Når politikerne på Christiansborg vil bruge penge, er statskassen ofte smækket så hårdt i, at den kan være meget svær at bryde op.

Diskussioner om, hvorvidt der skal gives et par hundrede millioner kroner ekstra til flere pædagoger, kan trække i langdrag i ugevis og føre til voldsomme skænderier i pressen.

Men her under coronakrisen er situationen en helt, helt anden.

På bare syv dage er der aftalt hjælpepakker til erhvervslivet med direkte tilskud for over 55 milliarder kroner samt muligheder for at låne og udskyde betalinger for yderligere 231 milliarder. Og det er tilmed sket uden nævneværdige sværdslag og i bred politisk enighed.

En nærliggende tanke kunne være, at der her i nødens stund er fundet et hidtil hemmeligt rum i statskassen fyldt med penge. En anden mulighed er, at statskassen – stik mod hvad vi normalt hører fra skiftende finansministre – har vist sig at være bundløs.

Men kan det nu passe?

Det har TV 2 spurgt to økonomiske eksperter om.

Ingen pengekasse er bundløs

Før vi ringede til eksperterne, kiggede TV 2 for en sikkerheds skyld i ”statskassen”. Det er en gammeltrækiste, der står på Christiansborg lige ved indgangen til Finansministeriet, men den viste sig hurtigt at være med en tydelig bund og kun indeholdende lidt forældet udenlandsk rejsevaluta.

Der er ikke mange penge i den gamle statskasse foran Finansministeriet.

Økonomisk overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet, Carl-Johan Dalgaard, bekræfter billedet.

- Ingen pengekasse er bundløs. Heller ikke statskassen, siger Carl-Johan Dalgaard og tilføjer, at pengene heller ikke bliver fundet i en hemmelig cigarkasse.

Coronakrisen: Nuværende erhvervsinitiativer

Tilskud:

  • Kompensationsordning for selvstændige og freelancere: 10 milliarder kr.
  • Kompensation for virksomheders faste udgifter: 40 milliarder kr.
  • Midlertidig lønkompensation: 3,8 milliarder kr.
  • Sygedagpenge refusion til arbejdsgivere: 1,7 milliarder kr.

Garantier (lån):

  • Garantiordninger for små, mellemstore og større virksomheder: 60,7 milliarder kr.

Øge likviditet og finansieringsmuligheder (udskydelse af betalinger):

  • Øgede lånemuligheder for elever og studerene: 1,5 milliarder kr.
  • Forlængelse af betalingsfrister for moms og a-skat: 165 milliarder kr.

Dybe lommer

Når staten alligevel hurtigt kan gå ud og understøtte et presset erhvervsliv med et stort milliardbeløb for at forhindre fyringer og konkurser, hænger det sammen med, at den kan udstede obligationer og den vej igennem få penge i kassen.

Det her kommer til at slå et kæmpe hul i statskassen

Michael Svarer, økonomiprofessor

Danske statsobligationer kan købes på de finansielle markeder af både private og pensionskasser og fungerer på den måde, at køberen i praksis låner staten penge over eksempelvis 30 år mod så til gengæld at få afdrag på bestemte tidspunkter samt en beskeden rente. Det kan være på en procent.

Obligationer

Den mulighed har været der længe, men en pressemeddelelse udsendt af Nationalbanken mandag viser, at der netop er blevet skruet op på grund af coronakrisen. Her er det i samråd med Finansministeriet blevet besluttet, at staten i den kommende runde med salg af statsobligationer ”i lyset af regeringens initiativer til at afbøde konsekvenserne af covid-19” låner 50 milliarder kroner mere end hidtil planlagt.

Økonomiprofessor Michael Svarer fra Aarhus Universitet forklarer, at det er muligt at låne så mange i markedet, fordi den danske økonomi er meget solid med en høj kreditvurdering og lav gæld.

- Det viser, at den danske stat har meget, meget dybe lommer. Der er en meget stor kassekredit, fordi man kan finansiere overtrækket med en meget lav rente, siger Michael Svarer.

Han mener ikke, at 55 milliarder kroner i direkte tilskud er i nærheden af grænsen for, hvor langt staten kan strække sig.

- Hvis den her krise varer halvanden til to måneder, kan statskassen godt klare det. Man kan godt give en garanti på i størrelsesordenen af 300 milliarder kroner, uden at det vil være et urealistisk scenarie.

Ligesom at købe et hus

Overvismand Carl-Johan Dalgaard er enig i, at staten har mulighed for at gå meget længere.

Han siger, at det nuværende beløb i historisk sammenhæng er ”meget stort” og kalder situationen ”ekstraordinær”, men sammenholdt med et samlet statsbudget på cirka 700 milliarder kroner årligt er tilbagebetaling af et tocifret milliardbeløb over en lang årrække ikke i sig selv noget stort problem, siger han.

- Det er ligesom, hvis man køber et hus til fire millioner kroner og skal låne. Her har man heller ikke alle pengene oppe på en gang. De betales over en mindre sum hver måned. Her er det godt nok helt andre summer, men princippet er det samme, siger Carl-Johan Dalgaard.

Men med så store summer vil selv små renter alene give milliardudgifter for staten, og i sidste ende kommer skatteyderne til at hænge på regningen. Men ifølge Carl-Johan Dalgaard er det fornuftigt, at politikerne handler proaktivt og forsøger at redde arbejdspladser, inden situationen kan udvikle sig til en stor økonomisk krise.

- Det her er også en måde at forsikre skattebetalerne ved at mindske chancen for, at man senere skal bruge en masse milliarder kroner på genopretning. Det kan betyde, at statskassen sparer penge, siger han.

- Et kæmpe hul i statskassen

Men den nuværende regning kommer formentlig ikke til at holde.

Regeringen siger selv, at der kan komme flere initiativer, og staten kommer derudover også til at miste mange penge i form af eksempelvis langt færre indkomne moms- og skattekroner.

Hvor dyrt det kan blive, tør økonomiprofessor Michael Svarer ikke spå om, men han nævner, at kompensationen til virksomheder, som fortsat skal betale eksempelvis fuld husleje og for maskiner, i langt de fleste tilfælde ikke dækker hele tabet.

Derudover kan afledte konsekvenser eksempelvis også blive, at et tøjfirmas nyproduerede forårskollektion om et par måneder kan være umulig at sælge og dermed næsten værdiløs.

- Det her kommer til at slå et kæmpe hul i statskassen. Så det er godt, at der er mulighed for at polstre ved at udstede statsobligationer.

Hvorfor ikke låne til flere pædagoger?

Og så er vi tilbage ved indledningen. For hvorfor optager politikerne ikke også bare lån gennem statsobligationer, når der skal findes penge til flere pædagoger eller lavere registreringsafgifter på biler, hvis det virkelig er noget, de mener, samfundet har gavn af?

Carl-Johan Dalgaard har et bud:

- Der er forskel på at tage lån til forbrug og tage til en investering. Det her handler om at gøre noget nu for at spare noget på den anden side. Det vil være delvist selvfinansierende, for man er med til at sikre, at krisen ikke betyder, at unødigt mange virksomheder går ned, siger Carl-Johan Dalgaard og tilføjer:

- Det er lidt noget andet, end hvis man vil bruge penge på flere pædagoger. Serviceniveauet i den offentlige sektor er ikke i samme grad en investering, det er i højere grad forbrug.

Adspurgt hvad krisen får af konsekvenser for velfærdssamfundet, sagde finansminister Nicolai Wammen (S) på et pressemøde onsdag middag, at det endnu er for tidligt at sige, hvad de langsigtede følger er.

Han slog fast, at det i første omgang handler om at hjælpe de mange danske virksomheder, som skal være med til at finansiere velfærdssamfundet.