Danske hospitaler har næstfærrest sengepladser i Europa - til gengæld har vi noget andet, siger eksperter
En professor i sundhedsøkonomi håber ikke, at det lave antal danske sengepladser bliver et problem. Men han ved det ikke, for vi står i "ukendt land".
Ved første øjekast ser tallene alarmerende ud.
Med bare 2,5 per 1000 indbyggere er Danmark det land i Europa med næstfærrest sengepladser på hospitalerne. Hvis coronakrisen udvikler sig med masser af indlæggelser, er det umiddelbart nærliggende at tro, at der kan opstå akut pladsmangel på de danske hospitaler.
Men har danskerne grund til at være nervøse for kapaciteten på hospitalerne? Og hvorfor ligger vi langt lavere end mindre velstående lande som Ungarn, Tjekkiet og Polen?
Det har TV 2 spurgt flere eksperter om.
Hvorfor ligger vi så lavt?
Det er tal fra verdensorganisationen for økonomisk samarbejde og udvikling, OECD, der viser, at Danmark har få hospitalssengepladser sammenlignet med mange andre europæiske lande. Kun Sverige ligger lavere, og vi har langt op til eksempelvis Tyskland, Østrig og Ungarn, hvor tallet er mellem syv og otte per 1000 indbyggere. Markant højere end de 2,5 i Danmark.
Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, peger på én central årsag til den danske bundplacering.
Han forklarer, at vi i Danmark gennem en årrække har haft fokus på, at det ikke nødvendigvis er godt for patienter at ligge lang tid i en hospitalsseng. Derfor er der blevet lukket små sygehuse med lange liggetider, mens der i stedet er kommet nye supersygehuse med fokus på specialiseret og hurtigere behandling samt et styrket samarbejde med kommuner, der kan overtage patienter uden medicinsk behandlingsbehov.
Det har mindsket behovet for sengepladser på hospitalerne og betyder, at der som tommelfingerregel er en høj belægningsgrad på 85 procent på de danske hospitaler. Det er effektivt og godt for økonomien, siger Kjeld Møller Pedersen.
- Antallet af sygesenge må ikke være dikteret af et maksimalbehov og spidsbelastning. Det vil være vanvittigt at have for mange tomme senge stående. Derfor må man leve med, at vi i nogle situationer har den snak om senge på gangene, lyder det fra Kjeld Møller Pedersen.
Ifølge Poul Fritz Kjær, der er professor i politisk økonomi ved CBS, viser tallene, at topscoreren Tyskland går mere med ”livrem og seler”. Det ineffektivt og koster mange penge, men kan potentielt være med til at ruste det tyske sundhedssystem bedre til nødsituationer, siger han og trækker en parallel til beslutningen fra 2010 om at afskaffe de danske isbrydere.
- Det kan være fornuftigt, så længe vi ikke har is, men kommer der is, kan vi stå med en udfordring, siger Poul Fritz Kjær.
Bør danskerne være bekymrede?
Med få sengepladser på hospitalerne sammenlignet med andre lande er nogle danskere måske bekymrede for kapaciteten, hvis tallet med de nuværende 82 indlæggelser med coronavirus eksploderer.
Det er der imidlertid ingen grund til, mener Kjeld Møller Pedersen. Han siger, at det danske sundhedsvæsen er fleksibelt og påpeger, at der er ved at blive oprustet med flere intensive pladser, at flere respiratorer er på vej, samt at der er en aftale med Forsvaret om, at der kan stilles sengekapacitet til rådighed på kasernerne.
Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi hos Vive, er enig. Han advarer samtidig mod kun at kigge på antallet af sengepladser og henviser til, at Danmark har flere læger og sygeplejersker på hospitalerne end mange andre lande.
- Spørgsmålet er, hvad det hjælper at have mange senge, hvis man alligevel ikke har personale og udstyr til at håndtere det. Og her er vi i Danmark bedre stillet end de fleste andre lande, fordi vi på hospitalerne altid er tæt på specialiseret personale siger Jakob Kjellberg.
Kan vi komme under pres?
Men selvom vi i Danmark har et fleksibelt sundhedsvæsen med mange ansatte, kan hospitalerne alligevel godt komme under pres, hvis coronakrisen udvikler sig og kræver markant flere indlæggelser.
Ifølge Kjeld Møller Pedersen er det afgørende, at myndighederne får succes med strategien om at få kurven med antallet af smittede til at flade ud og strække sig over længere tid, så sundhedsvæsenet ikke drukner.
Lykkes det, mener han, at der vil være senge nok, men det kan blive ”knebent”, erkender han.
- Jeg tror og håber ikke, det bliver et stort problem, men der er tro og håb, for det er ukendt land, siger han og fortsætter:
- Det her er en 100-års begivenhed, og det kan man ikke disponere efter. Det afgørende er at have et beredskab, der kan tackle det, når det opstår, og det, synes jeg, indtil videre er lykkes.
Jakob Kjellberg siger, at fordelen ved det danske sundhedssystem er, at politikerne kan - og i dette tilfælde har - besluttet at aflyse planlagte operationer for i stedet at prioritere akutte coronapatienter ved at sætte behandlingsgarantien ud af kraft.
Det er lettere at gøre i et offentligt sundhedssystem, som det danske, fremfor et, hvor mange private leverandører og forsikringsselskaber også spiller en rolle, mener han. Alligevel kan coronakrisen blive en udfordring for det danske sundhedsvæsen.
- Der kommer til at være patienter på gangene, det gør der ved alle epidemier. Men jeg tror ikke, vi får større problemer end i så mange andre lande. Vores sundhedsvæsen er godt rustet, siger han.
En stresstest af sundhedsvæsenet
Poul Fritz Kjær fra CBS hæfter sig ved, at antallet af sengepladser på hospitalerne er faldet fra 4,25 per 1000 indbyggere i 2000 til 2,5 i dag.
Om det får en betydning, bliver interessant at følge, siger han.
- Det her er en stresstest af det danske system. Det interessante er at se, om staten kan leve op til at håndtere det her efter at have reduceret nødberedskabet. Det kan sagtens være, men vi ved det bare ikke endnu.