Tog standset på grænsen til Østrig på grund af frygt for coronasmitte
Østrig har stoppet et italiensk tog i Brenner-passet. Man mistænker, at to passagerer om bord kan være smittet med coronavirus. Det oplyser det østrigske indenrigsministerium ifølge dpa.
Samtidig fortæller de østrigske jernbaner, at al jernbanetrafik til og fra Italien er suspenderet. Italien bekræftede lidt tidligere søndag aften, at tre borgere er døde af sygdommen, der stammer fra Kina.