Terrorsagen fra København

Markering af femårsdagen for terror i København

Hvad skete der? Femårsdagen for terrorangrebet i København blev fredag markeret flere stede.

Hvordan? Et mindeoptog med justitsministeren, Det Jødiske Samfund og repræsentanter fra Dan Uzan og Finn Nørgaards familie satte lys og blomster ved Krudttønden og Synagogen. Finn Nørgaard-foreningen uddelte desuden deres årlige pris.

Livebloggen opdateres ikke længere.

Blomster og lys er dagen igennem blevet stillet foran Krudttønden og Synagogen i København.

Arrangementet på Christiansborg slutter klokken 17.00. Men TV 2s dækning af markeringen af femårsdagen for terrorangrebet i København slutter her.

Dagen igennem er der blevet lagt blomster, lys og kort foran Synagogen og Krudttønden. Det vil der fortsat være mulighed for.

Finn Nørgaard-prisen går i år til en forening

Finn Nørgaard-prisen går i år til den socioøkonomiske forening C:NTACT. Det er netop kommet frem i Landstingssalen på Christiansborg.

C:NTACT arbejder med menneskers personlige historier ved at formidle dem gennem teater-, radio-og filmproduktioner. Finn Nørgaard-foreningen begrunder udvælgelsen med, at ”C:NTACT gør det lettere for os allesammen ved at åbne for nye menneskelige fortællinger”.

Finn Nørgaards efterladte uddyber, at C:NTACT hjælper danskerne til at nedbryde tabuer og blive klogere på mennesker, som de kun kender bag skærmen. Med prisen følger også 50.000 kroner.

Finn Nørgaard-foreningen uddeler ved prisuddelingen i Landstingssalen på Christiansborg flere priser. Nedenfor er et overblik over, hvem de er gået til:

  • Finn Nørgaard-foreningens Arbejdslegat går til den humanitære hjælpeorganisation Inside Out
  • Finn Nørgaard Foreningens ildsjælepris går til kriminalassistent Thorleif Link, som står bag den succesrige “Aarhus-model”.

Finn Nørgaard-foreningen blev stiftet efter hans død i 2015. Siden har foreningen uddelt en pris hvert år, hvor de støtter projekter som gør en forskel for børn og unge. 

Den fatale dag minut for minut

Der gik 13 timer og 47 minutter fra det første skud blev udløst foran Krudttønden på Østerbro til gerningsmanden blev skudt og dræbt på det ydre Nørrebro i København. 

I artiklen nedenfor kan du læse, hvordan de godt 14 timer forløb - minut for minut.

Terror Danmark kort

Kort og blomster lagt foran Krudttønden

Rørende kort og blomster er dagen igennem blevet lagt foran Krudttønden på Østerbro.

Dagen igennem er der blevet lagt blomster og kort foran Krudttønden og Synagogen i København. Nedenfor er fra Krudttønden, hvor der blandt står "Fred og kærlighed" på nogle af kortene. 

Deltagere ankommet til Christiansborg

Landstingssalen på Christiansborg er ved at være fyldt. Fra klokken 15-17 vil Finn Nørgaard- Foreningen uddele priser og hæder til organisationer og mennesker, der arbejder for at inkludere udsatte unge i vores samfund. Det fortæller sekratariatschef i foreningen, Pia Toftdal, til TV 2:

- Det er primært projekter fra civilsamfundet, der er blevet vurderet. Og der har været rigtigt mange kandidater i spil i år, siger hun.

- Jeg vil gerne have, at danskerne tænker over, hvordan vi inkluderer de unge og sørger for, at vi taler med dem og ikke om dem. Vi skal ud og møde nogle mennesker, som vi ikke kender, for det kan forebygge had. 

Vinderen vil også modtage en pris på 50.000 kroner. Sidste år gik prisen til Niddal El-Jabri for hans kamp for at inkludere minoritetsetniske danskere i det danske fællesskab.

Mindre optog fra Trianglen til Krudttønden

Fredsoptog fra Trianglen til Krudttønden fredag en 14. februar 2020.

Fredag formiddag fandt et mindre fredsoptog sted fra Trianglen til Krudttønden på Østerbro. Optoget fandt sted for at markere, at det femårsdagen for terrorangrebet, og at det falder sammen med Valentinsdag. På bannerne stod der "Dine+Mine børn - vores ansvar". Bag optoget stod Fredsprojektet mod Racisme - Kærlighed og Kage og Klezmofobia.

 

Tidligere PET-chef: - Det psykologiske spil er vigtigt for politiet

Tidligere operativ chef i PET Frank Jensen siger til TV 2, at det er godt, at det danske politi er blevet bedre rustet. For der var fejl. Både på ledelsesniveau, hvor kommunikationen mellem PET og Københavns Politi ifølge Frank Jensen haltede, og på gadeplan.

Og netop på gaden er det vigtigt at ruste betjentene, siger Frank Jensen:

- Det er vigtigt, at det praktiske på stedet fungerer. Men også det at gøre det skal der være styr på. For der skal i virkeligheden meget til, før en betjent affyrer pistolen mod en mistænkt. For man ved, at der sker noget fatalt, når man trykker. Så det psykologiske beredskab er utroligt vigtigt, siger han.

Den tidligere chef understreger, at erfaring og træning dermed er vigtigt.

- For hvis de ikke tør eller vil reagere, kan man stå i en situation, hvor man pludselig bliver den lille i kampen mod terroristerne, siger Frank Jensen.

Københavns Politi: - Vores niveau er blevet løftet

Efter angrebene i København 14. og 15. februar 2015 modtog Københavns Politi en del kritik for sin indsats. Blandt andet lød kritikken, at nogle specialpatruljer manglede skydetræning, at politiets kugler ikke kunne bryde gennem glas, og at der blandt andet var nyuddannede til stede ved Krudttønden.

Men det har også haft konsekvenser for politiet. Det siger Peter Dahl, der er ledende politiinspektør og chef for beredskabet ved Københavns Politi. Han fastslår, at det ikke er muligt for politiet at forhindre, at en gal mand begynder at skyde på et gadehjørne. Men politiet er siden 2015 blevet godt rustet, lyder det.

- Alle betjente, der kører rundt i København, har fået hævet deres kompetencer. Men derudover har vi i København nogle særlige betjente på arbejde 24/7, der er klar til at gribe ind med meget, meget kort varsel, siger Peter Dahl.

Ifølge politiinspektøren har de nogle ekstra kompetencer i eksempelvis selvforsvar og skydning. Dagligdagen er blevet ændret for politiet og borgerne i hovedstaden. Men tidens gang har også haft en positiv indflydelse på terrorsikringen i København, siger han:

- Det er klart, at i årene fra det skete og frem har vi set de der grimme betonklodser. Men vi har været i tæt kontakt med kommunen i forhold til at finde nogle bedre løsninger, og det ser vi nu flere steder, siger Peter Dahl.

Han fremhæver blandt andet, at særlige bænke, sten og blomsterkummer mange steder har erstattet betonklodser som terrorsikring.  

Ven til Finn Nørgaard: - Det har været en gave

Finn Nørgaards ven Lars Lundbye fortalte torsdag aften på TV 2 News, at tabet af hans ven og gudfarens til hans børn har været et stort tabt. Det har "ændret hans liv", men det har også gjort noget godt, fortæller han:

- Det har været et indlysede kald til at se sin egen frygt i øjnene. Det at se, at jeg i den grad har den frygt, og virkelig anerkende, at det er en del af virkeligheden, og at det er en del af mit liv, og at man kan bruge det til at handle, og at det gør mig til et menneske. Det er enormt smukt. 

- Det lyder underligt. Men for mig var det en gave pludselig at blive mødt af det kald, at der er noget, der er vigtigere her i livet, siger Lars Lundbye, der kalder det "smukt at kunne handle trods sin frygt". 

Minister: - Vi er blevet langt bedre siden 2015

Justitsminister Nick Hækkerup (S) siger, at "det altid kan blive bedre", men at vi i Danmark er kommet langt i vores forebyggelse og muligheder for at gribe ind siden angrebet i 2015.

- Vi har på en række punkter lavet initiativer, der skal forebygge radikalisering. Og skulle der ske noget, er vi bedre rustet til at kunne gribe ind og reagere på det, siger han.

- Vi er blevet bedre til at holde øje med de radikaliserede grupper med PET, men vi er også blevet bedre med det konkrete arbejde i kommunerne for at sikre, at vi får trukket dem ud af sumpen, hvis man står med nogle, der er i fare for at blive radikaliseret. 

Statsminister: - Glemmer aldrig, da ondskaben løb i Københavns gader

Statsminister Mette Frederiksen (S) skriver i et opslag på Instagram, at hun aldrig glemmer dagen for fem år siden, hvor "ondskaben løb i Københavns gader". Men vi tog afstand fra volden, og det skal vi blive ved med, lyder det fra statsministeren:

- I dag mindes vi tragedien. Og vi skal bruge dagen til at kæmpe videre. Imod dem, der vil os det ondt. For vores demokrati, tryghed og frihed, skriver hun blandt andet. 

 

Blomster lagt foran synagogen

Blomster lagt foran synagogen fredag formiddag på femårsdagen for terrorangrebet i København.

Følget er nu samlet i et forsamlingshus ved synagogen på Krystalgade i København. Her får de kage og kaffe og mindes 37-årige Dan Uzan, inden de senere går videre til Christiansborg, hvor Finn Nørgaard-foreningen vil uddele priser og hæder til organisationer og mennesker, der arbejder for at inkludere udsatte unge i vores samfund.

Inden følget gik ind i synagogen, blev der lagt blomster ved hegnet foran synagogen.

- Jeg føler ikke, at den smerte, jeg fik ved at miste Dan, eksisterer i virkeligheden. Men det betyder ikke, at jeg ikke kan bidrage. Jeg kan bidrage med Dans styrke og Dans værdier, som jeg mener, at samfundet kan bygge en fremtid på, der er bedre end i dag, sagde en meget berørt Sergeot Uzan, far til Dan Uzan, foran synagogen:

- Det, at vi kan bidrage, det er vores værdi som mennesker. I det øjeblik, vi ikke kan bidrage, så har vi ikke en værdi, siger Sergeot Uzan.

Hvad skete der egentlig - minut for minut?

13 timer og 47 minutter. Så lang tid gik der, fra det første skud blev udløst foran Krudttønden på Østerbro til gerningsmanden blev skudt og dræbt på det ydre Nørrebro i København. 

To personer afgik ved døden og seks betjente blev såret. I artiklen nedenfor kan du læse, hvordan de godt 14 timer forløb - minut for minut.

Terror Danmark kort

 

Optog nu samlet ved Vor Frue Kirke

Optoget med repræsentanter fra Det Jødiske Samfund og familier til afdøde Dan Uzan og Finn Nørgaard er nu ved Vor Frue Kirke i centrum i København. Derfra skal de gå de få hundrede meter ned til synagogen i Krystalgade, hvor de vil lægge blomster for at mindes Dan Uzan. 

Her er der en mindetavle til ære for Dan Uzan, ligesom der ved Krudttønden er en for Finn Nørgaard.

Minister: - Det er en trussel, vi skal bearbejde

Dan Uzans far, Sergeot Uzan, sagde til TV 2, at han synes, at det er tankevækkende, at der fortsat er brug for stor beskyttelse foran synagogen i København og andre jødiske institutioner i landet.

Det handler om den stigende antisemitisme i Europa, som vi som samfund ikke må negligere, siger justitsminister Nick Hækkerup (S). 

- Det er en trussel, som vi bliver nødt til at imødekomme og bearbejde, siger ministeren, der fortæller, at det er vigtigt, at dagen i dag markeres:

- Det er utroligt vigtigt at mindes det, der skete. Men det er også vigtigt at lære og være klar som samfund, så vi kan gøre det, der skal til for at sikre, at vi beskytter os mod terrorisme, siger Nick Hækkerup (S).

Far til Dan Uzan: - Vi bliver stærkere, når vi står sammen

Også 37-årige Dan Uzan mistede livet ved terrorangrebet i København. Fredag er hans far Sergeot Uzan mødt op til mindeoptoget for at ære sin søn. Også han var meget berørt, da han mødte TV 2 kort efter, at han havde lagt blomster for at ære Finn Nørgaard: 

- Jeg føler Dan inde i mig stærkere end før, når jeg møder mennesker, der fortæller, hvordan Dan var, og hvordan de betragter Dan. Det er et symbol for mig, der betyder, at vi mennesker har brugt for hinanden. Vi er ligeså stærke. Men vi bliver stærkere, når vi står sammen.

Sergeot Uzan mener, at Finn Nørgaard og Dan Uzan havde meget til fælles. Og derfor er det vigtigt, at han også møder op for at mindes Finn Nørgaard i dag, siger han:

- De har meget til fælles. Og de har vist det. I deres handlinger og deres måder at leve på. Og det skal vi tage som en inspiration, for de repræsenterer de stærkeste værdier som mennesker i vores demokrati, siger Sergeot Uzan.

Berørt søster til Finn Nørgaard: - Ét menneske kan gøre en forskel - ondskab kan ødelægge

Den 55-årige instruktør Finn Nørgaard mistede livet foran Krudttønden i København, da han forsøgte at stoppe gerningsmanden Omar Abdel Hamid El-Hussein i sit gøremål.

Og det skal han anerkendes for, lyder det fra en tydeligt berørt søster foran kulturhuset fredag formiddag, hvor hun har deltaget i optoget og lagt blomster for at ære sin bror.

- Det betyder meget at deltage i dag. For Finn var modig. Han handlede. Desværre med sit eget liv som indsats. Men det viser jo, at ét menneske kan gøre en kæmpe forskel, hvis de er det rette sted. Omvendt, hvis ondskabet og hadet er det drivende, kan det ødelægge rigtigt mange menneskers liv.

- Finn er er en inspiration for det gode i livet, for dialogen, forskelligheden, og det er det, vi arbejder videre med. Hans værdier er dem, vi ærer, siger Helle Nørgaard.

De første blomster lagt foran Krudttønden

Blomster lagt foran Krudttønden i København

Justitsminister Nick Hækkerup (S) og repræsentanter fra både afdøde Finn Nørgaard og Dan Uzan har lagt de første blomster foran Krudttønden, hvor det første angreb fandt sted 14. februar 2015.

Overlevende fra Krudttønden: - Det har ødelagt min tilværelse

Sygeplejersken Johanna Søndergaard var en af deltagerne ved arrangementet i Krudttønden på Østerbro i København. Og det har sat dybe spor i dagene, månederne og årene efter, fortæller hun til TV 2.

Hendes job som sygeplejerske kan hun ikke længere varetage, da hun har fået diagnoseret PTSD, hendes nattesøvn er forsvundet, og under stress besvimer hun nogle gange. Derfor er hun røget på ressourceforløbsydelser.

- Det har ødelagt min tilværelse. Jeg er psykisk svækket.

- Jeg må konstatere, jeg ikke kan de ting, jeg kunne før. Jeg har ikke fået den hjælp, jeg har brug for, siger hun.

Hun mener, at "hun er blevet glemt", og at myndighederne ikke har givet hende den hjælp, som hun har haft  behov for. 

 

Formand for Det Jødiske Samfund: - Danmark blev ændret den dag

Justitsminister Nick Hækkerup (S) og pårørende til Finn Nørgaard og Dan Uzan er netop mødt op foran Telia Parken i København, hvorfra de vil gå til Krudttønden. Også formanden for Det Jødiske Samfund, Henri Goldstein, er mødt op.

- Det er vigtigt at markere, når der sker nogle meget ubehagelige begivenheder, som vi både kan sørge over, men også lære af. Det er ligegyldigt, om det er en kristen eller en jøde, der bliver dræbt. Det er rigtig ubehageligt, og jeg tror, at Danmark blev ændret den dag, siger han.

Henrik Goldstein håber og tror, at Danmark har lært de fatale begivenheder 14. og 15. februar 2015.