Sidste retsdag før dom mod Britta Nielsen - 10. retsdag

Britta Nielsen afstår af kommentere yderligere, og sagen er nu optaget til dom. Dommen forventes afsagt tirsdag 18. februar klokken 16.30.

Nima Nabipour er nu færdig med sin procedure.

Anklagemyndigheden ønsker at kommentere forsvarets påstand om, at sagen skulle være forældet.

- Der er tale om en række sammenhængende forbrydelser. Derfor er der ikke tale om forældelse, siger anklager Lisbeth Jørgensen.

Nu gennemgår Nima Nabipour tidligere domme i sager, hvor der blev svindlet for mere end 100 millioner kroner.

Ifølge advokaten viser gennemgangen af sagerne, at svindel for mere end 100 millioner kroner typisk giver 4,5 års fængsel.

I en anden sag, der ifølge Nima Nabipour minder meget om sagen mod Britta Nielsen, snød en direktør sig til 130 millioner kroner i en virksomhed. Der var tale om betydelige beløb. Det skete over en årrække, hvor hun overførte penge til egne konti, forklarer Nima Nabipour.

Den tiltalte blev i byretten idømt 3,5 års fængsel - og retten fandt ikke grundlag for at anvende paragraf 88. Landsretten hævede dog straffen til fire års fængsel.

- Udgangspunktet i denne sag var fem års fængsel, med mindre der var formildende omstændigheder, og det var der. Hun meldte sig selv, og der var fuld tilståelse. Men niveauet var de fem års fængsel, og så trak de formildende omstændigheder ned, siger Nima Nabipour.

Man lagde også vægt på, at sagen havde haft personlige omkostninger for hendes familie, forklarer advokaten.

Forsvarsadvokat Nima Nabipour nævner en lang række tidligere domme om økonomisk kriminalitet såsom bedrageri. Han fremhæver beløb, der blev svindlet for samt strafudmålingen.

Sagerne tæller blandt andet en sag om en bogholder, der begik bedrageri fra virksomhedens konto til sin egen for 2,7 mio kroner. Den tiltalte fik to års betinget fængsel.

Desuden nævner han en anden sag om udnyttelse af midler fra Socialstyrelsen, hvor den tiltalte fik tre år og tre måneders fængsel.

En række tidligere domme fremhæves nu af forsvarsadvokaten. Det gør han for at overbevise retten om, at de 4-6 års fængsel, han anbefaler Britta Nielsen idømt, er korrekt.

Nima Nabipour fremhæver i første omgang to sager, hvor manglende kontrolsystemer ifølge ham blev anset som en formildende omstændighed.

Den ene sag omhandler en tidligere DR-chef, der begik dokumentfalsk for 926.000 kroner. I denne sag blev et betydeligt svigt i DR's kontrolsystemer anset som formildende, siger forsvarsadvokaten.

Det samme gjorde sig gældende, da en major i Forsvaret blev dømt ved Retten i Roskilde. Majoren var indkøbsansvarlig, men brugte 2,5 millioner kroner af Forsvarets penge til eget forbrug.

- Der er enkelte lighedspunkter i denne sag - der var ikke velfungerende procedurer, der sikrede funktionsadskillelse. Tiltalte var en særligt betroet medarbejder. Havde gode personlige forhold og hans alder skulle regnes med. Seks måneder skulle afsones, fortæller Nima Nabipour.

Forsvarsadvokaten mener ikke, at hans klient skal idømmes mere end 4-6 års fængsel.

- Jeg vil vise retten, hvor strafferammen ligger, når det handler om sager om økonomisk kriminalitet. For at vise at man ikke i denne sag skal sprænge strafferammen, siger Nima Nabipour.

Han nævner også, at pressens store interesse for sagen ikke skal betyde, at Britta Nielsen skal straffes hårdere.

Retsformand Vivi Sønderskov Møller og de to domsmænd har netop sat sig i salen, og retsmødet kan fortsætte. Forsvarsadvokat Nima Nabipour fortsætter sin procedure - sandsynligvis i mindst en time endnu.

Vi er tilbage om lidt - i mellemtiden svarer Janni Pedersen på et par spørgsmål.

- Det, min klient gjorde, var at overføre til sine egne konti. Mindre udspekuleret kan det ikke blive. Hun går ind med sine egne initialer og overfører til sin egen konto. Det er ikke udspekuleret, siger Nima Nabipour.

Havde Britta Nielsen derimod oprettet projekter med stråmænd og overført penge til sig selv som i sager om momskarusseller og skattesager - det ville have været udspekuleret, mener han. 

Forsvarsadvokaten mener, at myndighederne kunne have opdaget svindlen langt før, og at dette er en formildende omstændighed.

- Man kan forestille sig, at der står en kuffert fyldt med penge i Socialstyrelsen. Man tager den, og ingen opdager det. Dagen efter står der en kuffert igen. Stadig ingen opdager, at man tager den. Det sker år efter år. Det er ikke kynisme, forklarer Nima Nabipour.

Nima Nabipour mener ikke, at Britta Nielsens bedrageri er gået ud over svage borgere i Danmark.

- Der er ikke nogen deciderede svage, der er blevet udnyttet i det her. Det er lidt at fortegne et billede af, hvad der er sket, siger han.

Advokaten argumenterer med, at ingen savnede de penge, Britta Nielsen overførte til sig selv.

- Det er måske lidt kynisk at sige, men der var ingen, der savnede pengene, før en kommune fandt ud af, at der var noget galt. Så hvordan kan man sige, at hun har taget fra de svageste i samfundet, når man år efter år intet opdagede?

Ifølge advokaten bør dette derfor ikke være en skærpende omstændighed.

Anklagemyndigheden har ikke nævnt nogen formildende omstændigheder, lyder det fra Nima Nabipour.

- Det vil jeg gøre nu, siger han.

Forsvarsadvokaten er uenig i, at Britta Nielsen havde en særligt betroet stilling i Tilskudsadministrationen, hvilket ellers ifølge anklagemyndigheden bør være en skærpende omstændighed.

Han argumenterer med, at alle medarbejdere havde adgang til det, som hans klient havde.

- De eneste, der ikke havde adgang, det var studenter, med mindre det blev dem givet, fordi de havde travlt. Så det der er foregået, kunne alle have gjort. Derfor er det formildende, siger Nima Nabipour.

Britta Nielsens hjemrejse var reelt ikke frivillig, argumenterer Nima Nabipour.

- Når man bliver eskorteret af betjente fra Interpol og danske betjente og får frataget pas og penge, så er det ikke frivilligt, siger han.

Dermed udfordrer han altså den aftale, Sydafrika og danske myndigheder lavede med Britta Nielsen for hurtigt at få hende ud af Sydafrika - og dermed undgå en reel udlevering under normale vilkår.

Med dette forsøger Nima Nabipour at godtgøre, at der reelt var tale om en normal udlevering - selv om det officielt var en frivillig hjemrejse. Giver retten ham ret, vil principperne i internationale udleveringskonventioner sandsynligvis være gældende.

- Frivillig tvang betragtes også som tvang. Min klient havde ingen andre muligheder end at følge betjentene ud af Sydafrika, siger han.

Under sin procedure lød det fra anklagemyndigheden, at danske advokater normalt ikke er en del af udleveringssager i udlandet - kun straffesagen i Danmark.

Dette mener Nima Nabipour ikke er korrekt.

- Jeg skulle have været inddraget i udleveringssagen i Sydafrika. Jeg vidste ikke, at de var i gang med at lave en aftale.

Han henviser til sagen om udbytteskat, hvor danske advokater ifølge forsvareren rejste til udlandet for at drøfte sagen med klienterne.

- Så det er ikke korrekt, at der ikke er praksis for det - og det ved anklagerne godt.

Nima Nabipour mener ikke, at hans klient har været bekendt med de konsekvenser, det ville have, da hun underskrev aftalen om frivillig hjemrejse - at afkald på specialitetsprincippet betød, at anklagemyndigheden i Danmark kunne tilføje yderligere tiltalepunkter.

Forsvareren mener således ikke, at Britta Nielsen er blevet vejledt korrekt af den sydafrikanske advokat, der blev beskikket efter hendes anholdelse.

- Hun har forklaret, at hun blev introduceret til nogle juridiske papirer, mens journalister står og filmer hende. Hun har ikke set dem før, hun har ingen tolk. Hun har ikke på et oplyst grundlag givet samtykke. Hun har ikke forstået samtykket og rækkevidden af samtykket.