En skat til Danmark

Jysk pølselegende overraskede eksperter: - Det var mig, der bragte den til Danmark

Der er uenighed om, hvem der præsenterede danskerne for det, vi i dag kender som den franske hotdog. Men Charles er ikke i tvivl. - Det var mig!

Du kender den. Mellemmåltidet, der er nemt at håndtere på farten, og som kan fås på alle tankstationer, grillbarer og i pølsevogne rundt omkring i landet.

Der er naturligvis tale om den franske hotdog. Og hvis du spørger Charles Rasmussen, så stammer den fra Randers i Østjylland.

Charles hævder nemlig at være manden bag flutet med den grillede pølse. Den succesfulde idé fik han på en ferie i Monte Carlo tilbage i 1983.

Han kaldte hotdoggen for Monte Frank.

Overraskede eksperter

Randrusianeren rejste for nylig til Nationalmuseet i København for at fortælle om sin opfindelse. Og hans historie overraskede museumsinspektør Mette Byriel-Thygesen, museumschef Peter Henningsen og formidlingsinspektør Mette Boritz.

De sad klar til at modtage danskernes bidrag til en særudstilling om vores fælles historie i forbindelse med optagelserne til TV 2-programmet 'En skat til Danmark'.

For Danmarkshistorien bliver ofte fortalt gennem konger, krige og store politiske beslutninger. Men vores historie består også af helt almindelige mennesker

Fra venstre: Her ses Charles Rasmussen sammen med sin kone og et vennepar i Monte Carlo, hvor han første gang blev introduceret til en pølse i flute.

En god idé

- Jeg er den franske hotdogs opfinder. Og den kommer fra Randers, sagde Charles Rasmussen stolt, da han stillede sig frem foran panelet.

Det var på ferien til Monte Carlo i 1983, at Charles Rasmussen første gang blev introduceret til et flute med en pølse i. Og ved første øjekast var han dybt imponeret.

- Jeg tænkte: "Halløjsa, dét er en god idé", fortæller han.

Han vendte hjem, og kort tid efter opdagede han, at man også solgte pølser i flute i Oslo. Og med den opdagelse skyndte han sig at kontakte den lokale bager for at få bagt nogle flutes til sin idé.

Monte Franken skulle ud til danskerne.

Charles Rasmussen havde et flute og jernspyddet med på Nationalmuseet for at demonstrere, hvordan pølsemændene dengang fik hul til pølsen.

En jernsyl til pølsen

Da aftalen med den lokale bager var på plads, manglede Charles Rasmussen kun at opfinde et redskab, der kunne lave hullet til pølsen.

Han fik smedet en jernsyl, som pølsemanden skulle have liggende på pølsepladen, så den var så varm, at den let kunne skubbe brødet til side for at gøre plads til pølsen i flutet.

Tilbage i midten af 80’erne var Charles Rasmussen ansat som salgschef i et cateringfirma. Hans rolle var at motivere konsulenter og sælgere. Men han var også selv i marken for at skaffe kunder.

Det elskede han, og han syntes også, at det var noget, som han var ret god til.

- Det var klart min force at få nye kunder. Engang sagde en kunde til mig: "Mange kan sælge sand i Sahara, men du, Charles, du kan sælge fuglefrø til kukure".

Charles Rasmussen udvalgte i første omgang en enkelt pølsevogn i Randers, som fik lov at sælge Monte Franken.

Og det blev en kæmpe succes, husker Charles.

Nu var det ikke bare en god idé i hans hoved. Nu var ideen ført ud i virkeligheden, og Charles Rasmussen var ikke i tvivl om, at det her kunne blive stort.

Et billede fra dengang Charles Rasmussen også rejste til Grønland for at få dem til at spise Monte Franke.

Frygtede fald i pølsesalg

Derfor kørte han selv Jylland tynd fra top til tå og fandt kunder. I starten var det kun en i hver by, for de ville holde Monte Franken eksklusiv og ikke risikere, at pølsesalget faldt.

- Man var jo vant til at købe to pølser med brød. Og med Monte Franken købte man jo kun en enkelt pølse.

Kunderne fik et skilt med et billede af Monte Franken, en leveringsaftale på flutes, og så købte de også jernspyddet, der skulle lave pølsehullet.

Der gik ikke længe, før pølsevognsejere selv ringede og spurgte, om de også kunne få lov at sælge Monte Franken. Og pølsesalget var kun steget, så Charles og hans kolleger mærkede det, han bedst kan beskrive som et boom.

Dengang i 1980’erne havde pølsen i årtier været danskernes foretrukne hurtige måltid. Man snuppede en pølse med brød på vej hjem fra arbejde, eller unge hang ud ved ’foderbrættet’ efter skole.

Men det ændrede sig med Monte Franken – eller senere den franske hotdog.

80’erne var også årtiet, hvor vores fastfood-kultur ændrede sig – særligt i hovedstaden.

I 1977 åbnede den første Burger King på Vesterbrogade i København, og i 1981 kom den første McDonald's. Og så tog det fart.

Danskerne tog burgerne til sig, og i løbet af 80’erne åbnede den ene McDonald's efter den anden.

Her sidder Charles Rasmussen på sit kontor, da han arbejdede som salgschef.

Ikke så meget som ti øre

Charles’ primære fokus med Monte Franken var i første omgang de jyske pølsevogne og tankstationer. Men en dag var han forbi en tankstation lidt udenfor Randers.

Mange pølsemænd havde allerede købt jernspyddet til 3000 kroner, og Charles Rasmussen tilbød også indehaveren af tankstationen spyddet og en levering af flutes.

Men indehaveren kiggede fjollet på ham og gik hen og tog en kost, der stod i hjørnet.

- Han jagede det op i flutet, trak det ud og viste mig hullet. Det så jo rigtigt ud, så jeg stoppede med at sælge spyddene fra den dag, fortæller Charles Rasmussen.

Han blev på samme tidspunkt kontaktet af brødproducenten Paaskebrød, som tilbød at bage flutes til Monte Franken.

Charles Rasmussen spurgte, om de også kunne lave hullet til pølsen, og det kunne de.

Og ifølge Charles Rasmussen er det lige præcis dén type flute, der i dag sælges omkring 25 millioner af om året til den populære hotdog.

Men opfindelsen er ikke noget, der har gjort Charles Rasmussen rig.

- Jeg har ikke fået så meget som en tiøre. Jeg fik min løn fra virksomheden, og det var jeg tilfreds med.

Charles demonstrerer, hvordan jernspyddet laver et hul til pølsen.

Kamp om titlen

Charles Rasmussen fortæller, at de store pølseproducenter udviklede en dressing, som de kaldte french dog dressing. Det er herfra navnet fransk hotdog stammer fra.

For da Monte Franken var blevet så populær, at de helt store producenter overtog, lancerede de den som fransk hotdog.

I dag er den franske hotdog stadig populær. Men der er uenighed om, hvem der egentlig fik spisen til Danmark.

Charles Rasmussen er nemlig ikke alene om at mene, at han står bag succesen. Eksempelvis har stifteren af Paaskebrød tidligere udtalt, at de sammen med Steff-Houlberg og DSB kom lang tid før Charles Rasmussen.

De lancerede ifølge den nu afdøde stifter af Paaskebrød i fællesskab hapsdoggen i slutningen af 1970’erne.

Men den køber Charles Rasmussen ikke. Han var selv inde på banegården i Aarhus dengang og smage en hapsdog.

Og ifølge ham havde den ingenting at gøre med Monte Franken.

- Det var en pølse i det traditionelle bløde pølsebrød. Monte Franken var jo i et sprødt flute, så det kan de glemme alt om, siger han.

Her ses den sekskantede pølsevogn, som Charles har ejet, på torvet i Randers.

Pølsen i flutet blev hans skæbne

I dag er han pensionist, men inden det havde han i årevis hotdoggen mellem hænderne hver eneste dag. Charles Rasmussen købte nemlig en pølsevogn på Torvet i Randers tilbage i 1997, som han havde frem til 2011.

- Dér solgte vi eddermame mange hotdogs, så skæbnen blev jo, at jeg kom til at leve af det.

I de år, Charles Rasmussen havde sin pølsevogn, opfandt han også dobbeltløberen, som er det store pølsebrød med plads til to pølser.

Nationalmuseets tre eksperter var ikke bare overraskede over Charles Rasmussens historie. De mente også, at randrusianerens hotdogspyd skulle være en del af den kommende særudstilling om danskernes historie.

- Det er en sjov historie, og så var hotdoggen jo med til at ændre fastfoodkulturen herhjemme i 80’erne, sagde museumschef Peter Henningsen som begrundelse.

Du kan se ’En skat til Danmark’ mandag aften klokken 20.55 på TV 2 og på TV 2 PLAY.