Nyheder

75 år efter Auschwitz: Frygtelige billeder fra fangelejren

75 år efter befrielsen af Auschwitz kan billeder fra fangelejren stadig vække gru og rædsel.

Mandag er det 75 år siden, at sovjetiske soldater nåede frem til udryddelseslejren Auschwitz i det sydvestlige Polen og befriede lejrens fanger.

Lejren står den dag i dag som et af de mest håndgribelige beviser på nazisternes brutale ondskab.

Ligene af Auschwitz-fanger. De flest er døde af sult, tvangsarbejde eller manglende behandling af sygdom.

Hovedformålet med nazisternes koncentrationslejr var at slå jøder, handicappede, homoseksuelle og andre minoriteter ihjel.

Fanger ses liggende på køjer i en barak i Auschwitz efter befrielsen i januar 1945.

Mindst 1,1 millioner mennesker omkom i Auschwitz.

Cirka 200.000 døde af sult, sygdom eller overanstrengelse, mens cirka 900.000 blev henrettet. De fleste ved gasning.

Ingen ved dog præcis, hvor mange der omkom i Auschwitz.

 Bunker med tøj, der tilhørte folk, som blev bragt til Auschwitz til udryddelse.

Et af ofrene var Czeslawa Kwoka. Hun var 14 år, da hun ankom til Auschwitz med sin mor i december 1942.

De kom fra Wolka Zlojecka i Polen og døde begge inden for tre måneder.

Czesława Kwoka, 14 år.

Fotoet herover er blevet givet til Auschwitz Museum af Wilhelm Brasse. Han var fotograf og fange i Auschwitz, og nazisterne tvang ham til at tage billeder i lejren.

Han fortæller i en dokumentar, at han husker at have fotograferet Czeslawa Kwoka.

- Hun var så ung og bange. Hun forstod ikke, hvorfor hun var der, og hun kunne ikke forstå, hvad der blev sagt til hende, så en kvindelige kapo (fangeovervåger, red.) tog en pind og slog hende i ansigtet. Pigen græd, men kunne ikke gøre noget, siger Wilhelm Brasse i dokumentaren.

- Jeg følte, det var mig, der blevet slået, men jeg kunne ikke gøre noget. Det ville have været livsfarligt for mig, siger Brasse, der overlevede Auschwitz og døde i 2012, 94 år gammel.

En kvinde på et hospital i Auschwitz, som blev oprettet efter befrielsen.

Arbejdsdagen for fanger i Auschwitz begyndte 4.30 om sommeren og 5.30 om vinteren.

Fangerne blevet vækket af en gongong og stillede sig i rækker ude på pladsen. Her blev de talt, og hvis antallet ikke stemte, måtte fangevogterne starte forfra.

Kvinder, der er blevet erklæret egnet til at arbejde i Auschwitz. Fotoet er fra maj 1944.

Fangerne lavede mange forskellige typer arbejde enten i eller uden for lejrene.

Arbejdsdagene var mindst 11 timer.

Hovedindgangen til Auschwitz, der også blev kaldt The Gate of Death (Dødens port, red.).

27. januar 1945 befriede Den Røde Hær lejren. Umiddelbart inden slog nazisterne en stor del af fangerne ihjel.

Mere end 200 mennesker var blevet slået ihjel, umiddelbart før Auschwitz-Birkenau blev befriet af den Røde Hær.

I alt blev omkring seks millioner dræbt under holocaust - den samlede betegnelse for folkedrabet på Europas jøder.