40.000 lider af overset sygdom - men mange får aldrig behandling
Tusindvis af danskere får aldrig behandling til trods for, at de lider af den mest udbredte spiseforstyrrelse i landet.
De fleste kender til anoreksi og bulimi, men langt fra alle kender til spiseforstyrrelsen BED.
De tre bogstaver står for Binge Eating Disorder - på dansk også kaldet tvangsoverspisning. Og bag bogstaverne gemmer sig et mønster, hvor man mister kontrollen og ofte spiser store mængder mad på meget kort tid.
Faktisk er det lidt som at stige på et tog, der ikke stopper. Og selvom man gerne vil af, kan man ikke.
Det forklarer psykolog Lene Meyer, der har forsket i netop BED på Syddansk Universitet.
- BED har i mange år gemt sig i den her overvægtsdebat, hvor man har sagt: "Det er bare vægten, der er problemet - og dem, der er overvægtige, skal bare tage mig sammen og tabe sig", siger Lene Meyer.
Derfor går mange personer med BED uden nogensinde at få den rigtige hjælp.
Nadja og de 170 kilo
En af de personer, der har kæmpet med overvægt stort set hele sit liv, er 32-årige Nadja Engsig.
Hun har valgt at fortælle sin historie i dokumentarserien 'Nadja og de 170 kilo'.
Sidste år fik hun konstateret BED og kom i behandling hos Lene Meyer. Og selvom det virker enormt skamfuldt fortælle åbent om at overspise, gør hun det for at hjælpe sig selv og andre.
- Jeg har i mange år følt, at det var mig, der var noget galt med. At overspise på den måde er jo virkelig forbundet med grådighed og egoisme. Men nu har jeg fundet ud af, at der er mange andre, der kæmper med de samme følelser, og at der er en grund, siger Nadja Engsig.
Nadja Engsigs forhold til mad blev formet i et hjem med meget kaos, og hvor maden blev en tryghed. Som barn var hun kraftigere bygget end de andre piger.
Derfor tog lærerene hende ud af timerne, så hun i stedet kunne løbe rundt nede i skolegården og få noget motion. Og netop den indsats viste sig at have en negativ effekt.
- Jeg måtte ikke være tyk. Jeg skulle leve op til de her skønhedsidealer - og jeg passede jo ikke ind i nogen af dem. Så det var nemmere bare at lukke af i i stedet for at fortælle, hvordan jeg egentlig havde det, siger Nadja Engsig.
Hvem rammes af BED?
Mere end 40.000 danskere lider af tvangsoverspisning, viser tal fra Landsforeningen mod spiseforstyrrelser (LMS).
Indtil nu har tvangsoverspisning ikke været anerkendt som en diagnose i Danmark. Men den bliver den i 2022 med WHO's nyeste diagnosemanual.
Det er svært at svare helt entydigt på, hvem der rammes og hvorfor, siger psykolog Lene Meyer. Ifølge hende er nogle personer dog mere sårbare overfor at få en spiseforstyrrelse end andre.
- Vi ser ofte, at personer, der er meget perfektionistiske, har større risiko for at få en spiseforstyrrelse. De har den her "alt eller intet"-tænkning, så hvis det hele ikke er rigtigt, så er det hele ødelagt, siger Lene Meyer.
Hun tilføjer, at der også kan være familiemæssige dispositioner, at forældrene selv kæmper med overvægt, og at vægten måske derfor ovenikøbet er blevet italesat meget i barndommen.
- BED kan være et spejl på vores samfund. Vi vil så gerne opspore overvægt så tidligt, som vi kan. Så derfor sætter vi tidligt ind ved overvægtige børn, men i virkeligheden risikerer vi, at de får en spiseforstyrrelse senere i livet, forklarer Lene Meyer.
Når hun behandler patienter med BED, bliver selve deres vægt derfor taget helt uden at ligningen. Faktisk råder hun dem til slet ikke at tabe sig.
For hvis patienterne fokuserer på vægttab og dermed bliver sulte, kan de ikke også arbejde med spiseforstyrrelsen.
Mange får ikke hjælp
Ifølge Lene Meyer består behandlingen typisk af en kombination af samtaler med en psykolog og specialiseret diætistbehandling, som ofte foregår i grupper.
I løbet af de næste par år når kun omkring 1000 personer dog dertil og får behandling for tvangsoverspisning hvert år. Og det er et problem ifølge, mener både Lene Meyer og Landsforeningen mod spiseforstyrrelser (LMS).
- Vi oplever, at kendskabet til BED er nærmest ikke-eksisterende - også blandt fagfolk. Men vi oplever en stor interesse, så det er på vej, siger Sabine Elm Klinker, der er vicedirektør i LMS.
Ifølge hende er den næste udfordring, at der i øjeblikket ikke er kapacitet til at behandle de over 40.000, der lider af tvangsoverspisning.
Lige nu findes der syv steder i Danmark, der for offentlige midler tilbyder behandling af BED.
- Problemet er bare, at behovet er langt større end de syv projekter kan dække, siger Sabine Elm Klinker.
Behandling kan give færre følgesygdomme
Psykolog Lene Meyer oplever også, at der er for få muligheder til at behandle patienter med BED. Og det er ærgerligt, fordi behandlingen har så god effekt, siger hun.
Ifølge Lene Meyer viser forskningen, at efter 25 uger har de fleste skruet ned for deres overspisning, og halvdelen kan komme helt af med spiseforstyrrelsen. Omvendt bliver symptomerne sværere, hvis man ikke bliver behandlet for tvangsoverspisning. Samtidig stiger patienternes vægt.
- Samtidig er det en rigtig dyr gruppe ikke at behandle, fordi der ofte følger mange følgesygdomme med, siger hun.
Se hvordan det går Nadja, når hun kommer i behandling for BED i programserien 'Nadja og de 170 kilo'. Programmet sendes torsdag 9. januar klokken 20.00 på TV 2. Første program kan ses allerede nu på TV 2 PLAY.
Du kan også læse Nadjas historie om kampen for at tabe sig i mange år i artiklen herunder: