Når arven splitter os

Underskriften på vielsesattesten var ulæselig - vidste deres demente far, at han var blevet gift?

Tina og Søren Østerkjærhus var ikke sikre på, at deres alzheimerramte far vidste, hvad han gjorde, da han blev gift.  Privatfoto

Demens udløser konflikt og arvestrid i mange danske familier. I Kolding blev en familie splittet efter et pludseligt bryllup.

Det er to år siden, at de to søskende Tina og Søren Østerkjærhus tog afsked med deres far, Finn Østerkjærhus. Efter 14 år med Alzheimers sov han stille ind på sit plejehjem.

Men en stor konflikt mellem de to søskende og farens samlever gør, at de stadigvæk ikke føler, de har kunnet lægge forløbet bag sig.

For få måneder før faren fik en værge og kom på plejehjem, blev han pludseligt gift med sin samlever gennem 25 år.

Tina og Søren Østerkjærhus blev ikke inviteret og fandt først ud af, at deres far var blevet gift, efter vielsen.

- Følelsen af ikke at have været med den dag, som skulle have været en glædens dag for vores far og hans samlever. Det er som ikke at have været inviteret med til sin egen fødselsdag, siger Søren Østerkjærhus.

Finn Østerkjærhus blev gift med sin samlever i 2013. På det tidspunkt havde han haft Alzheimers i ti år. Men ægteskabet udløste en stor konflikt i familien.

I dag føler de ikke, at vielsen gik ordentligt for sig.

De mener, at deres far var så syg af Alzheimers, at han ikke selv var klar over, at han blev gift.

- Jeg synes, det er urimeligt, at man kan gifte sig med en dement mand, siger Tina Østerkjærhus.

Men farens samlever har en anden oplevelse af sagen.

I programmet ’Når arven splitter os’ fortæller Tina og Søren Østerkjærhus deres version af historien.

Mange familier rammes af konflikt ved demens

Finn Østerkjærhus’ familie er langt fra den eneste, der er blevet splittet i forbindelse med en demenssygdom.

Halvdelen af alle pårørende til demensramte har oplevet konflikt i familien på grund af sygdommen.

Det viser en undersøgelse blandt 1745 pårørende til demenspatienter fra 2018 lavet af Alzheimersforeningen.

Hver femte konflikt handlede om økonomiske forhold.

Vores far har altid elsket at danse og feste. Hvis det var hans højeste ønske at blive gift, så ville han have inviteret os og holdt en fest

Tina Østerkjærhus

Hos Alzheimersforeningens rådgivningstelefon, demenslinjen, taler man ofte med pårørende, der er ramt af intern konflikt og stridigheder i familien. Problemerne handler blandt andet om værgemål og arv.

De bunder ofte i, at familiemedlemmerne ikke er enige om, hvor sygdomsramt - og dermed handlekraftig eller svagelig - personen er.

- Vi kan opleve at blive kontaktet af begge parter. Hver har jo sin version af sagen, forklarer Else Hansen, der er demensfaglig funktionschef for demenslinjen.

Hun understreger, at det er vigtigt at komme problemerne i forkøbet.

Det fik Tina og Søren Østerkjærhus ikke gjort, og det fortryder de i dag.

Tina og Søren Østerkjærhus' forældre blev skilt i 1989. Kort tid efter mødte deres far sin nye kæreste. Den sammenbragte familie havde det godt sammen de første mange år.

Mange år med alzheimers

I 2003 fik Finn Østerkjærhus konstateret Alzheimers.

Han havde igennem længere tid haft problemer med hukommelsen, og på Vejle Sygehus blev han udredt for sygdommen.

Dengang følte Tina og Søren Østerkjærhus, at de havde et godt forhold til farens samlever, som han fandt sammen med kort tid efter skilsmissen fra deres mor.

Tina Østerkjærhus flyttede sammen med sin far efter forældrenes skilsmisse. Der går ikke længe, før faren møder sin nye kæreste, som børnene får et fint forhold til.

Det forhold ændrede sig, da der ti år senere opstod en konflikt på et møde med kommunen hjemme hos faren og hans samlever.

Finn Østerkjærhus var blevet mere syg, men ville ikke på plejehjem.

- Han kunne finde på at sætte sig omvendt ind i bilen med benene op ad ryglænet, når han satte sig. Han kunne også stå ved siden af bilen og ikke kunne åbne døren, fordi han ikke vidste, hvor håndtaget var, siger Tina Østerkjærhus.

Derfor begyndte familien at diskutere, hvorvidt Finn Østerkjærhus skulle have en værge, der kunne tage beslutningen for ham og få ham på plejehjem.

Selvom Finn Østerkjærhus var syg på tiende år med alzheimers og var blevet meget pasningskrævende, ville han ikke på plejehjem. Derfor skulle der findes en værge, der kunne tage beslutningen for ham.

I november 2013 meldte både Tina Østerkjærhus og farens samlever sig på banen som værge til et møde med kommunen. De kunne ikke blive enige.

Derfor besluttede de, at kommunen skulle finde en uvildig værge, men konflikten havde sat noget andet i gang: mistillid.

Farens samlever, der ønsker at være anonym, blev ked af det og følte sig trådt over tæerne.

- Jeg følte mig overrumplet og frustreret. Det kom helt bag på mig, at Tina ville være værge. Jeg forstod ikke, hvorfor hun skulle ind over hans økonomi. Jeg har passet ham i alle årene, mens han var syg og lovet at gøre det, til jeg ikke kunne mere, forklarer hun.

En pludselig vielse uden børnene

Få dage efter mødet fik Tina Østerkjærhus at vide, at samleveren og faren måske skulle giftes.

Tidslinje

  • 1989: Finn Østerkjærhus bliver skilt fra Tina og Sørens mor. Han har endnu et barn, der ikke medvirker i programmet.
  • Få år senere finder han sammen med sin kæreste.
  • 2003: Finn får konstateret Alzheimers.
  • 12. november 2013: Der opstår uenighed i familien om værgemål på et møde med kommunen. De bliver enige med kommunen om at finde en uvildig værge.
  • 21. november 2013: Finn Østerkjærhus bliver gift med sin kæreste.
  • 6. marts 2014: Finn får tilknyttet en uvildig værge i forbindelse med sin flytning.
  • April 2014: Finn kommer på plejehjem sidst i april måned.
  • 10. december 2017: Finn Østerkjærhus dør.

Men Tina og Søren Østerkjærhus mente ikke, at deres far var mentalt i stand til at tage sådan en beslutning.

Derfor skrev Tina Østerkjærhus til kommunen, at hun ikke mente, at hendes far kunne gifte sig - i håbet om, at de ville være opmærksomme på det, hvis han dukkede op på rådhuset.

Men to uger efter mødet om værgemålet blev Tina og Søren Østerkjærhus' far pludselig gift med sin samlever.

Vielsen foregik på Kolding Rådhus med samleverens datter og søster som vidner. Samleverens nevø var giftefoged. Der var også en uvildig rådhusbetjent til stede. Efter vielsen var samleveren nu legal arving.

Det er ikke en rask voksen person, der skriver her

Grafolog Dorit Aagaard.

Farens samlever sendte en sms til Tina og Søren Østerkjærhus bagefter, hvor hun skrev, at hun og faren var blevet gift.

- Jeg blev så ked af det. Jeg synes, det var respektløst. Vores far har altid elsket at danse og feste. Hvis det var hans højeste ønske at blive gift, så ville han have inviteret os og holdt en fest, siger Tina Østerkjærhus.

Tre måneder efter vielsen fik Finn Østerkjærhus en værge. Og i april 2014 kom han på plejehjem.

Samleveren: Finn ville selv giftes

Men Finn Østerkjærhus’ samlever mener ikke, at han var så syg, at han ikke kunne træffe sine egne valg. Hun har en anden udlægning af sagen.

Hun forklarer, at det var efter Finns eget ønske og initiativ, at de blev gift. Hun siger også, at det var ham, der ikke ville have sine børn med til vielsen, fordi de havde protesteret imod den.

- Vi blev gift af kærlighed til hinanden efter at have været sammen i 25 år, siger hun.

Tina Østerkjærhus og hendes bror ville gerne have annulleret deres fars vielse, men det kan ikke lade sig gøre, fastslår advokat Lone Brandenborg.

Ifølge advokat Lone Brandenborg er der intet unormalt eller ulovligt ved selve vielsen. Hun forklarer, at det er helt almindeligt at have familiemedlemmer til at forestå eller være vidner til en vielse.

Samtidig er det kun de to viede parter, der kan annullere ægteskabet og ikke bekymrede familiemedlemmer.

- Man kan få omstødt et ægteskab, hvis man efterfølgende kan sige og bevise, at man slet ikke vidste, hvad der foregik. Men det er ægtefællen selv, der skal gøre det. Det er selvfølgelig en svær situation, når man har med demente at gøre, forklarer hun.

Den mærkelige underskrift

De to søskende har svært ved at forstå, hvordan kommunen kunne vie en mand, de samtidig var i færd med at give en værge. De følte, at han blev narret ind i ægteskabet.

De søgte aktindsigt i hans papirer, og da de så farens underskrift på vielsesattesten blev de chokerede.

- Man kan hverken se, at der står Finn eller Østerkjærhus, siger Tina Østerkjærhus.

Finn Østerkjærhus' underskrift i 1992

Sådan så Finn Østerkjærhus' underskrift ud i 1992, mange år før han blev syg.

Finn Østerkjærhus' underskrift i 2013

Sådan så Finns Østerkjærhus' underskrift ud på hans vielsesattest i 2013.

Grafolog Dorit Aagaard giver de to søskende ret i, at underskriften ser besynderlig ud.

Ifølge hende var Finn Østerkjærhus’ gamle underskrift kendetegnet ved at være en ”højre skråskrift, der var vinklet og kantet og lavet med hurtig stregføring.”

- Nu er der vidner fra vielsen på, at det er skrevet af den samme person. Det har jeg bare svært ved at se - for ikke at sige, at det er helt umuligt at se, siger Dorit Aagaard og fortsætter:

- Der er kort sagt ingen lighedspunkter med de to underskrifter: Det er ikke en rask voksen person, der skriver her. Det er ikke en, der er sig selv, så at sige.

Grafolog Dorit Aagaard har set personer, der har ændret underskrift gennem livet. Men ikke så radikalt som Finn Østerkjærhus.

Finn Østerkjærhus’ samlever synes ikke, at der var noget mærkeligt ved underskriften.

Hun mener ikke, at han havde vedligeholdt sin underskrift, og at både det og sygdommen medførte, at underskriften så anderledes ud.

Tina og Søren Østerkjærhus er ikke i tvivl om, at deres far elskede sin samlever højt. Alligevel tror de ikke på, at han selv ønskede at blive gift, fordi han, ifølge dem, altid har sagt, at han aldrig ville giftes igen.

Arven

Da Finn Østerkjærhus døde i 2017, var der ingen arv at fordele. Tina Østerkjærhus skrev til Skifteretten og spurgte til hans bil, smykker, pension, opsparing og penge ved kritisk sygdom. Men der var ikke noget.

Det undrer de to søskende sig over.

Tina og Søren Østerkjærhus siger, at det for dem ikke handler om penge.

- Det er retfærdigheden i, at man kan bruge de rigtige mennesker og gifte sig med en dement mand. Jeg synes, det virker urimeligt, at det kan forekomme, siger hun.

Tina og Søren Østerkjærhus arvede ingen penge fra deres far. I dag har de en lampe, en trøje og et fotoalbum efter ham.

Farens samlever synes, det er ærgerligt, at Tina og Søren Østerkjærhus har det sådan.

- Jeg kan godt se, at det er synd for Tina og Søren, og at de er kede af, at de ikke har fået det, som de havde regnet med. Jeg ved ikke, hvad de havde regnet med, men der var ingen penge. Jeg har dog flere gange sagt, at de kan henvende sig, hvis der er noget de gerne vil have fra deres far, siger hun.

Det bekræfter Tina og Søren Østerkjærhus.

Lav en fremtidsfuldmagt

Hos Alzheimersforeningen anbefaler man demensramte og deres pårørende, at de får styr på aftaler og arv, inden sygdommen bliver for fremskreden.

I dag kan den demente lave en fremtidsfuldmagt og advokataftaler, inden han eller hun bliver for syg.

Fakta om fremtidsfuldmagt

  • Siden den 1. september 2017 har det været muligt at oprette en fremtidsfuldmagt, hvor man kan give en eller flere personer lov til at handle på ens vegne engang i fremtiden, hvis der skulle blive brug for det.
  • En fremtidsfuldmagt kan først træde i kraft, hvis man på et tidspunkt ikke længere kan varetage de økonomiske eller personlige forhold, som fuldmagten omfatter. Det kan være på grund af sygdom eller mental svækkelse.
  • Ældre Sagen anbefaler, at du rådfører dig med en advokat, inden du opretter en fremtidsfuldmagt.

Kilde: Ældre sagen

For når først personen er meget syg, er det for sent at gøre noget.

- Vores råd er altid, at man sikrer sig så tidligt som muligt, siger demensfaglig funktionschef, Else Hansen.

Det kan være en svær samtale at tage for både den demensramte og familien, men det er, ifølge Else Hansen, vigtigt at gøre det, så alle ved, at personen selv har truffet beslutningen.

Tina og Søren Østerkjærhus besøger deres fars gravsted i Kolding.

Ingen kontakt længere

I dag ville Tina og Søren Østerkjærhus ønske, at der havde eksisteret en fremtidsfuldmagt fra dengang deres far blev syg.

- Det kan sagtens være, at han havde ønsket, at hans kæreste skulle stå for det hele, men så havde vi fået talt om tingene inden, siger Tina Østerkjærhus.

De to søskende taler ikke længere sammen med farens samlever. Hverken de eller hun ønsker at have kontakt længere.

Du kan se 'Når arven splitter os' på TV 2 klokken 20.50 eller på TV 2 PLAY allerede nu.