Samfund

Dagens nyheder 29. december

Vi giver dig dagens nyheder, mens de sker. Du kan tippe TV 2s journalist her.

Sognebørn dræbte mand, der åbnede ild i kirke i Texas

En mand, der søndag åbnede ild i en kirke i den texanske by White Settlement, blev skudt og dræbt af bevæbnede menighedsmedlemmer. Det siger den lokale politichef, J.P. Bevering, ifølge AP på et pressemøde. En kirkegænger blev dræbt, og en anden blev livsfarligt såret.

Skuespiller Dina Al-Erhayem er død

Den dansk-irakiske skuespillerinde Dina Al-Erhayem er død. Det oplyser skuespillerindens familie i et opslag på Facebook. Hun blev 44 år.

Bertel Haarder tilbyder at trække sig fra udvalg efter kritik

Bertel Haarder (V) tilbyder at trække sig som formand for Folketingets kulturudvalg. Det skriver han ifølge Politiken i et debatindlæg i avisen mandag. Bertel Haarder skal være formand for Det Kongelige Teaters bestyrelse og har fået kritik for den dobbeltrolle, han ville få.

16-årig tilbageholdt for at affyre bomberør mod betjente

 

Skyderi i kirke i Texas

To personer er blevet dræbt af skud og en tredje alvorligt såret i en kirke i den texanske by White Settlement. Det skriver de lokale medier KDFW og CBS 11. Gerningsmanden menes at være blandt de dræbte.

To personer skudt i Gøteborg

To personer er omkring klokken 17.50 blevet skudt på gaden i Gøteborg-bydelen Biskopsgården. Begge er alvorligt sårede. Det oplyser politiet til Expressen.

USA har angrebet mål i Irak

USA har ramt tre mål tilhørende Hizbollah i Irak og Syrien. Det oplyser det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, i en udtalelse. Pentagon kalder aktionerne for "forsvarsangreb" som "svar på gentagne Hizbollah-angreb".

Guvernør kalder knivangreb i rabbiners hjem for terror

New Yorks guvernør, Andrew Cuomo, siger, at et knivangreb på fem personer i en rabbiners hjem i Rockland County nord for New York City sent lørdag var terrorisme.

44-årig fængslet for at kaste salmiakspiritus på to kvinder

En 44-årig mand er søndag blevet varetægtsfængslet i tre uger for at have slået en togkontrollør og kastet salmiakspiritus i ansigtet på to kvinder. Det oplyser central efterforskningsleder Espen Godiksen fra Københavns Politi.

Tørt og klart nytårsvejr

Et skydække vil været nået ind over Nordvestjylland omkring midnat Nytårsaften, men i store dele af Danmark vil man se raketterne mod en klar stjernehimmel.

Ifølge de seneste prognoser bliver vejret nytårsaften med plusgrader og fri udsigt til raketterne. Det skriver TV 2 Vejret.

Politi vil rykke ud til brande for at beskytte brandfolk

Københavns Vestegns Politi vil nu, når det er muligt, køre med, når brandvæsenet skal slukke brande. Det sker som følge af, at en brandmand søndag morgen blev beskudt med fyrærkeri under en brand i et kolonihavehus i Brøndby Strand.

Mand fængslet for at sætte ild til sin lejlighed

En 59-årig mand er blevet varetægtsfængslet frem til 24. januar efter en brand i hans lejlighed i Bagergade i Svenborg lørdag aften. Han er sigtet for brandstiftelse med henblik på forsikringssvig, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.

31 migranter reddet af kystvagt i Den Engelske Kanal

Grænse- og kystvagter i Storbritannien og Frankrig har den seneste tid reddet flere migranter i land efter forsøg på at krydse Den Engelske Kanal. Søndag reddede den franske kystvagt 31 migranter, skriver Reuters.

Germanwings strejker

Tyske kabineansatte i Lufthansas lavprisselskab, Germanwings, strejker mandag. Det betyder, at over 170 afgange bliver indstillet i løbet af den tre dage lange strejke, oplyser det tyske nyhedsbureau DPA.

Signalfejl forsinker togtrafikken

På grund af en signalfejl ved Vigerslev kører fjerntog lige nu ad den gamle bane via Valby og standser ikke på Køge Nord Station. Det betyder op til en times længere rejsetid fra Ringsted mod København. Det oplyser DSB.

Tyrkiet sender læger til Somalia

Tyrkiet har søndag sendt et militært fly med 24 læger og hospitalsudstyr til Somalias hovedstad, Mogadishu, for at bidrage til redningsindsatsen, efter et bombeangreb lørdag dræbte mindst 90 mennesker. Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Wilders afslutter karikatur-konkurrence

Den hollandske, islamkritiske højrefløjspolitiker Geert Wilders har afsluttet en konkurrence om karikaturtegninger af den islamiske profet Muhammed. Det sker få timer efter, at han han havde lanceret sit initiativ. Det skriver Reuters.

Styrelse advarer mod batteri

Sikkerhedsstyrelsen advarer mod at affyre fyrværkeri-batteriet 'Intense,' da der er risiko for, at batteriet kan vælte, når det skydes af. Batteriet er forbudt, men Sikkerhedsstyrelsen har ved kontrol på fyrværkerisalgssteder de seneste dage alligevel fundet produktet, skriver styrelsen på Twitter.

Politi søger vidner til ulykke

Sydøstjyllands Politi søger vidner til et uheld på Herning Motorvejen, hvor en mand lørdag blev dræbt, da han løb ud foran en bil. Politiet vil især gerne i kontakt med føreren af den bil, der standsede op foran den sølvgrå VW Passat, som var involveret i ulykken, oplyser politiet på Twitter.

Soldater dræbt i Talibanangreb

Mindst 17 regeringsvenlige militssoldater er blevet dræbt ved et Talibanangreb i det nordlige Afghanistan, oplyser lokale embedsmænd i Takhar-provinsen ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.