Nyheder

Niels "Noller" Olsen har fået konstateret kræft

Sangeren har været i kemobehandling.

Niels Olsen indstiller karrieren på grund af sygdom.

Det oplyser han til Ekstra Bladet.

Niels Olsen har i årtier sammen med sin storebror Jørgen Olsen udgjort duoen Brødrene Olsen, der har udgivet flere hits, som 'Walk right back', 'Angelina' og 'Dans, dans, dans', og som i 2000 strøg helt til tops, da de vandt Eurovision med sangen 'Fly on the wings of love' - på dansk 'Smuk som et stjerneskud'.

Det er på en trist baggrund, at 65-årige Niels Olsen stopper.

- For tre måneder siden fik jeg konstateret kræft i hjernen. Jeg har været i kemobehandling og får også en slags behandling nu, siger han til Ekstra Bladet.

Der er fire år mellem de to brødre, der allerede som børn dannede deres første band. Det var dog med navnet Brødrene Olsen, at de for alvor fik succes og solgte millioner af albums.

Niels Olsen har fire børn. Han har tidligere kæmpet med stof- og alkoholmisbrug. I foråret blev han ifølge Ekstra Bladet ramt af en hjerneblødning.

Brødrene Olsen blev fejret af danskerne i Tivoli i København efter sejren i Eurovision i 2000.